Malkavia

Jeg legede turist i Malmø med min far for et par uger siden, og jeg trix’ede min stakkels, intetanende, alt-men-især-kød(og sukker!)-spisende farmand med på Vegegården, som er en vegetarisk (næsten 100% vegansk) asiatisk restaurant. Så vidt, jeg ved, er alt på menukortet vegansk – undtagen et par af deres dressinger – og husk at bede om Tofuline-is, hvis du bestiller is. De har i øvrigt også et udvalg af forskellige TSP-produkter og frossent imiteret kød (f.eks. “rejer”, “kylling”, “and” og “pølser”) til salg til rimelige priser – især nu, hvor kursen på svenske kroner er så lav. Hver lørdag og søndag fra kl. 16 til kl. 20 kan man få vegansk “kyllinge”-majs suppe, barbeque buffet (dvs. kokken steger de grønsager og det “kød”, du har taget på din tallerken med et udvalg af hele 9 forskellige saucer og olier), alm. buffet og salatbuffet – samt friterede bananer og Tofuline-is til dessert for kun 118 svenske kroner per person, og det skulle vi selvfølgelig benytte os af!  . . . Det var bare SÅÅÅÅ lækkert! Ingen af os gik sultne derfra, lad mig sige det sådan!!!

Det var en enorm befrielse at være på en restaurant, hvor jeg frit kunne tage af alle retter næsten uden undtagelse. Det har jeg ikke prøvet i den tid, jeg har været veganer. Eller dvs. – jeg har faktisk een gang før besøgt Vegegården for 1½ år siden. Da havde jeg kun været veganer i ½ år, og jeg kunne slet ikke forlige mig med tanken om at sætte tænderne i noget, der havde tekstur og form som kød, selv om det var 100% vegansk. Så dengang var jeg ikke synderligt imponeret. Der er faktisk ikke en eneste ret på menukortet, som ikke indeholder en eller anden form for imiteret kød, så hvis du ikke kan med den slags, er Vegegården ikke stedet for dig. Men jeg skal helt sikkert snart dertil igen. Nu-nu-nu-nu!

Lige nu:

Litteratur:
“House of Leaves” af Mark Z. Danielewski. Det er den særeste bog, der nogensinde har krydset min vej. Basically handler den om, at vores hovedperson Johnny Truant i en død gammel mands lejlighed finder en masse papirer (dvs. en afhandling) om en film “The Navidson Record“. Filmen er en dokumentar om en familie, The Navidsons, som flytter ind i et hus på Ash Tree Lane i Virginia. Hurtigt finder de ud af, at der er noget helt galt med huset – f.eks. er det indre rummål større end det ydre, kompasser nægter at virke i huset og der dukker pludselig og ud af det blå døre og gange op, som ikke var der før. Vi læser afhandlingen sammen med Johnny, som hele tiden i fodnote-form kommer med selvbiografiske kommentarer og beskrivelser af, hvordan læsningen påvirker hans sind. Tæt på halvdelen (eller i hvert fald 1/3-del) af “House of Leaves” består af fodnoter – udover Johnnys notater er der uddrag af interwievs med de medvirkende i dokumentaren, citater fra artikler og hele bøger skrevet om dokumentaren og lange lister af henvisninger til uddybende faglitteratur. Der var mange steder i bogen, hvor jeg blev nødt til at tvinge mig selv til at læse videre, fordi det var såååå kedeligt – hele kapitler om f.eks. ekkoens fysik, komplet med formler og masser af tørre facts. Men. Det er det værd. Den er så omfattende, at det er helt sindssygt. Og spændende. Den er mere virkelig end mange ting i virkeligheden – og det på trods af, at “The Navidson Record” slet ikke findes… og de fleste fodnote-henvisninger er også falske og pure opspind. Gennemført!

“Little solace comes
to those who grieve
when thoughts keep drifting
as walls keep shifting
and this great blue world of ours
seems a house of leaves

moments before the wind.“

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 10 ud af 10

Musik:
“Gentle Giant“. Experimental rock. Jeg kender ikke noget, der lyder som det musik, de laver. De leger. Det giver mig energi at høre det, så det gør jeg.