Masser af mad, både købt og skraldet.

Jeg har lige spist aftensmad, som stort set er 100% skraldet og smagte udmærket. Majs-bolle m. hvidløgs-“smør” (øko-kokosolie, hvidløg, salt og purløg), tomat, revet hvidløg, peberfrugt, øko-karse og rødbede-deller (revet, kogt rødbede, blendede azuki- og kikærtespirer, øko-havregryn, rasp, purløg, sellerisalt og lidt blendet kogt rødbede). Det eneste ikke skrallede er hvidløg, salt, rasp og sellerisalt. Og rødbederne, som alligevel var tæt på at skulle smides ud, fik jeg lov til at nuppe af en roomie. Ta’ den glubske forbruger-samfund!!!

Og nu vi er ved mad: jeg har været lidt rundt og sondere terrænet her i København for gode veganer-venlige spisesteder, og jeg kan med glæde fortælle, at der nu er blevet tilføjet en del flere steder til min liste over “må-snart-derind-igen-steder”.

Først og fremmest må “Sushi By Us”, som ligger ved Nørrebros runddel, være den absolut bedste sushi-bar for en veganer i Danmark. Jeg tror simpelthen ikke på, der findes andre steder her i landet med bedre udvalg…. De har f.eks. en maki med tempura-indbagte (dyppede i dej og friturestegte), sprøde grønne asparges, cashewnødder, tranebær, avocado og agurk, som…. mmmm…. smager af meget mere. Der er også yamagobo på menukortet, som er burrerod, har jeg ladet mig fortælle. Jeg ved ikke, om man kan købe burrerod nogle steder i Danmark, men det er i hvert fald en særpræget rod. Ja, på en måde smager det vel lidt af jord eller muld, men… det skal smages. Jeg tror, jeg for fremtiden bliver nødt til at købe mindst een lille maki med yamagobo, hver gang jeg skal ha’ noget fra Sushi By Us, så stor fan er jeg! Det er også et plus, at Sushi By Us tilbyder vegansk mayonnaise (lanceret som fedtfattig i stedet for vegansk, der er dog skrevet et “V” på dem) til sushien. Og at en af ejerne (hvis der er flere…!?) er vegetar og et super behageligt menneske at snakke med. Jeg mener, han sagde, at man får 10% rabat, hvis man er medlem af Anima, så husk lige at spørge efter det…

“Ashiqs Place – Indiske og pakistanske specialiteter” ser virkeligt ikke ud af meget, når man passerer stedet på Nørrebrogade. Skiltene ser tarvelige og billige ud, og stedet ligner enhver anden shawarma-bar, hvis man tager et hurtigt kig gennem hoveddøren. Men. Jeg havde nu alligevel lagt mærke til stedet en del gange, hvor jeg er kommet tilfældigt forbi; især fordi der står et håndskrevet skilt om “Indisk buffet”. Til sidst endte det jo med, at jeg blev nødt til at prøve at se nærmere på, hvad det var for noget. Og jeg blev positivt overrasket. Ham, der arbejdede der, var meget hjælpsom og god til at fortælle, hvad der var i de forskellige retter, og det betyder så meget. Buffeten er sindssyg billig – kun 49 kr. før kl. 16. og 59 kr. efter. Nu ved jeg ikke, om de plejer at skifte ud i retterne i buffeten, men det tror jeg ikke. Skal nok lige opdatere, hvis det viser sig, de gør. Men hold fat på alle løse genstande såsom hatte, briller og kunstige tænder: stort set alt var vegansk! Godt nok er der heller ikke det store udvalg (ris, naan-brød (som jo er med yoghurt), kylling, cremede, kæmpe spinat-kartoffeltern, gigantiske aubergine-bidder i karry-tomatsauce, brune bønner i en eller anden tomat-sauce og en meget beskeden salatbar med kun the basics: majs, ærter, icebergsalat, tomat, agurk, løg og en yoghurt-dressing), men alligevel – det er da rart! Og det smagte ikke dårligt. Udover det er det egentlig også et ok-hyggeligt sted, når man først kommer indenfor. Flotte duge og stole – og i det ene hjørne en sofagruppe, som jeg selvfølgelig omgående erobrede og har vilde planer om at besætte regelmæssigt. Fjernsynet var også skruet over på en eller anden indisk MTV-agtig-kanal, og det var dejligt passende til stemningen (sjovt nok, hva’?). Udover buffeten tilbyder “Ashiqs Place” også på en del andre veganske retter til rimelige priser – bl.a. samosa’er, daal, kikærte-gryde og biryani. Der er en del flere ting, som de tilbyder, jeg skal ha’ smagt på…

Igår spiste jeg ude igen. Bare liiiiige en lille smule. Kunne ikke dy mig for at få afprøvet “Øby lille madhus”, som jeg havde høje forventninger til, udfra hvad jeg havde set på nettet ang. menuen. “Øby” er en 100% økologisk café-restaurant, som ligger på Nordre Fasanvej, som kryser Nørrebro station. Der er et lille udvalg af øko-produkter, bl.a. Voelkel-safter, krydderier, teer, marmelader og teer, som kan købes med hjem. Jeg fik en god snak med ejeren (som er en helt nede på jorden og virker rigtig sympatisk), og det viser sig, at hun tidligere har gået meget op i makrobiotisk mad (som jeg, indrømmet, ikke har helt styr på, hvad er – men det er noget med yin-yang-principper, og jeg tror også, der er meget makrobiotisk mad, som er vegansk, sådan lød det også til på hende). Det er rart og trygt til en forveksling at komme et sted, hvor man er sikker på, at de ved, hvad vegansk kost vil sige. Og hvor ALT er økologisk – og endda til rimelige priser. Jeg gav 40 kr. for en speltbolle og en portion linsesuppe (bl.a. med aubergine og bladselleri… Lækkert! Skal helt klart snart lave noget suppe med aubergine, det har jeg aldrig prøvet, og det havde en super-konsistens… helt svampe-agtig). Jeg synes også, det er en rigtig god ide, at hun både har morgen-, middag- og aftensmad på menuen. Det eneste, jeg kunne ønske mere, er, at stedet kommer på Just-eat. Meeeen… det skal jeg nok ikke lige regne med foreløbig.

For mere info om de forskellige spisesteder; tjek min “Vegansk fast food og spise-ude guide” under “INFO” ud…

Reklamer

Den sødste rose af dem alle….

Jeg skrev en del digte og andet lyrisk, da jeg var yngre, og jeg kan mærke, at trangen til at udtrykke mig poetisk stadig sidder dybt i mig. Det er bare som om, jeg alt for hurtigt er blevet tørret ud. Som om, jeg har krænget hele min sjæl ud for længst, og nu er der ikke mere tilbage at sige… Hmm… Skrev det her om det i toget:
“Ordene legede skjul i hendes indre. De gemte sig i klamme kælderrum uden lys eller luft samt i alt for tomme, ekko-plagede lokaler fyldt med store bunker af støv og tårer. De tittede frem bag enorme flyttekasser proppede med slidte barndomsminder og erindringer, hun helst ville være foruden, og var hurtige til at stikke af, fulde af latter, når det ind i mellem endelig lykkedes hende at få færten af dem.”

Og skrev et par uger senere det her – sjovt nok også i toget.
Jeg savner og længes.

“Savnet smager sært sødt
– som sort, størknet sæd,
syrlige sukkerstænger,
salte, skraptslebne søm.
Sexede slanger,
som sarte søger stakket sikkerhed sydpå.
Sindssyge!

Savnet svier stærkt skinnende
– som sol(o)opgangen,

skæve, susende super-sanser,
surdejs-skålslikning.
Spredes som steppebrand…
Søg smerten; skat sårbarheden, skat!
Sjælens stopur stopper sørgeligt sjældent.

Sjælefrænder.
Soulmates.
Sindsfæller.
Siamesisk støtte.
Skæbne-sammensmeltede.
Sådan SKAL skabet stå.
Surmulende, skulende, spøgende, søgende Super-Skat,
som skaber sindets smukkeste solsikker.”

Suuuuuk…
Men apropos solsikker: der er stadig blomster i vores gårdhave!!! Jeg fatter ikke, hvordan vores dejlige, hyggelige, lune vicevært formår at holde liv i dem, men det gør han. Og de er så rare at se på. Lige til at blive i godt humør af. Og så dufter de…. Især denne her rose dufter helt specielt fantastisk:

LIGE NU:

Litteratur:
Johnny Mnemonic og andre historier” – William Gibson.
Spændende, dystert univers præget af håbløshed og spildte drømme. Skæbner, der er anti-helte. Tabere. De her noveller har givet mig lyst til at gå i krig med “Neuromancer”, som jo skulle være den ultimative Gibson-præstation. Men hvad ved jeg… Jeg læser jo bare, hvad der lige falder i min turban.
“Jeg brød mig ikke om at skulle høre på ham, når han fortalte mig, hvor meget han elskede hende, og det gjorde det bare værre, at jeg vidste, han troede på det selv. Han var gammel mester i at tage et hårdt fald og komme sig hurtigt over det, og jeg havde set det ske ti gange før. Han kunne lige så godt have trykt NÆSTE med grønne, selvlysende bogstaver på sine solbriller, sådan som han var parat til at gribe ud efter det første interessante ansigt, der kom glidende forbi bordene nede på Gentleman Loser.
Jeg ved, hvad han gjorde ved dem. Han forvandlede dem til emblemer, segl på kortet over hans svindlerliv, navigationslys som han kunne følge over et hav af barer og neonlys.”

Film:
Funny Games” – Michael Haneke.
Psykologisk thriller i topklasse. Eller thriller ved jeg egentlig ikke, om jeg vil kalde den – det er ikke sådan, så man sidder og holder sig for øjnene. Man sidder mere og krummer tæer og tænker: “Dét der skete bare ikke lige…!” Ubehagelig, klam, psykopatisk. Helt klart en film, jeg gerne vil se igen engang. Var så begejstret, at jeg også så Haneke’s ældre “Benny’s video”, men den var tam, kedelig og intetsigende. Så se “Funny Games” to gange i stedet. ;)

Gratis mad en masse…

Så synes jeg, det er ved at være tid til at vise, hvor let det er at være anti-forbruger. Man finder alt muligt spændende…. Se selv!!!

Jeg har ikke lige tal på, hvor mange skraldeture, jeg har været ude på for at samle tingene på fotoet sammen, men jeg vil gætte på 2-3 ture, hvor jeg har været et par steder henne under hver tur.

Fundene er:
Øko-citroner
Rice Dream (eneste gang, jeg nogensinde har fundet vegansk “mælk”!!!)
Kartofler
Tarteletter
5-korns blanding
Øko-rugbrødsblanding
Limefrugter
Appelsiner
Kiwifrugter
Kantareller
Appelsinjuice
Rugbrød
Levebrød sandwich-boller
Gourmetbrød
En masse cherrytomater
Kinakål
Hvidkål
Icebergsalat
Øko-gulerødder
Pasta-penne
Peberfrugt
Mangofrugt
Vindruer

Det her er så resultatet fra eet sted….:
Øko-vindruer
Luksus-toastbrød
Bønnespirer
Kikærtespirer
Æble
En masse øko-kartofler
Tusind-millioner (eller der omkring) forårsløg
Bladselleri

LIGE NU:

Musik:
Lou Reed.

Litteratur:
Ansigter” af Tove Ditlevsen.
Værd at læse. Sindssyge på skrift.
“Børn bar deres ansigt som noget, man skal vokse op til, og som først ville passe dem om mange år. Det sad næsten altid for højt, og de måtte stå på tæer og anstrenge sig voldsomt for at se ind i billederne på øjenlågenes inderside. Nogle, især piger, havde måtte leve deres mors barndom, mens deres egen lå gemt hen i en hemmelig skuffe. For sådanne piger var det vanskeligst. Deres stemme brød ud af dem som materien af et sår, og lyden af den forskrækkede dem, som når de opdagede, at nogen havde læst i deres dagbog, skønt den var låst inde mellem skrammel og gammelt legetøj fra den tid, hvor de bar en fireårigs udsatte ansigt. Det stirrede op på dem mellem snurretoppene og de invalide dukker med det uskyldige, forbavsede glasblik. Deres søvn var let og lugtede af angst. Hver aften når de ryddede op på deres værelse måtte de samle deres tanker sammen for natten som fugle, der skal lokkes ind i deres bur. Det hændte, at en af dem ikke var deres egen, og så vidste de ikke, hvor de skulle gøre af den. I farten, for de var altid trætte, proppede de den om bag et skab eller ind mellem to bøger i reolen. Men når de vågnedede, disse piger, passede tankerne ikke mere til deres ansigt, som havde opløst sig under søvnen ligesom en fastelavnsmaske, hvis stive pap er revnet og gennemvædet af den varme ånde. Med besvær tog de det nye ansigt på sig som en skæbne, og de blev svimle af at se ned på deres fødder, så stor var afstanden blevet i nattens løb.”

Fugu me!

Yay – så har jeg endelig fået fingrene i et batteri til mit kamera = it’s blog-time, baby.

Ja, nu var der liiiiiige nogle rester af for-gårdagens overdådige sushi-måltid tilbage, og så kunne jeg ikke dy mig. Men fuck it – når man først spiser morgenmad kl. 11-12 stykker, er havregrød og andre lignende morgenmads-produkter mindst lige så upassende som sushi.
Sushi er blære-mad. Sushi er score-mad. Sushi er let at lave, smager fremragende, er relativt billigt (man skal bare ha’ nogle basis ingredienser fra det japanske køkken, og de holder til mange ganges sushi-fråder) og kan varieres i det uendelige. Jeg er ikke helt sikker på, om sushi er så ih-og-åh-sundt, som jeg ellers har fået opfattelsen af flere steder, for der bruges traditionelt en eddike-sukker opløsning og hvide ris (selv om jeg har hørt, at man godt skulle kunne bruge brune ris… har bare endnu ikke taget mod til mig og fået afprøvet det).

Det gode ved sushi er, at man næsten kan bruge alle slags grøntsager. Det er reste-mad. Faktisk var sushi for japaneren, hvad pizzaen var for de gamle italienske bøndere (dvs. det var fattigmands-mad lavet ud af rester af, hvad man lige havde levnet og ellers havde liggende).

Sushi laves sådan her:

Du skal bruge:
nori-ark (kvadratiske tang-plader, der købes i asiatiske butikker og en del større supermarkeder)

grødris, der koges, til de er møre (ca. 500 g. ris (ukogt) til 4 pers.)

en blanding af 1½ dl. risvineddike (kan også købes i asiatiske butikker), 100 g. sukker og 1½ tsk. salt, som langsomt varmes op, til alt er opløst (blandingen må ikke koge) og bagefter fordeles over de kogte ris

fyld som f.eks.:
tyndt-strimlet agurk
radise
gulerod, letkogt eller meget tyndt-strimlet
avocado (husk at dryppe lidt citron- eller limesaft på før brug)
mango
ingefær
spirer
sesamfrø, ristede
svampe, ristede
stegte østershatte (steges et par min. m. urtesalt, peber og en anelse eddike – derefter skæres de ud)
babyspinat
asparges, letkogt
dybstegt aubergine
minimajs i strimler
stegt tofu (stegt i sweet-and-spicy sauce, hasselnøddetofu, marineret tofu efter dit valg)
ruccola eller anden salat
forårsløg, fintstrimlet
ristede, hakkede nødder
sukkerærter, fintstrimlede eller letkogte
peberfrugt, fintstrimlet
broccoli, finthakket
rødløg, finthakket
friturestegt seitan (2-3 minutter) i tynde strimler
brøndkarse, let hakket
friturestegt tempeh, et par minutter, til den skifter farve

spread som f.eks.:
sort Caviart (købes i Netto og ligner alm. kaviar og den sorte variant er 100% vegansk, baseret på havtang)
sojaflødeost (købes i helsekostbutikker)
Umeboshi pasta (syltede japanske blommer, en meget speciel smag. Købes i asiatiske butikker og i helsekost)
vegansk mayonnaise blandet med chilisauce
wasabi-paste (japansk peberrod, smuk grøn farve, MEGET stærkt, kan købes i pulverform, der oprøres i vand, eller i tube – selvfølgelig i asiatiske butikker og i helsekost)
vegansk mayonnaise blandet med wasabi (2 spsk. vegansk mayonaise med godt en tsk. wasabi)
tahin oprørt med sojasauce, til det er smørbart (sesampasta, købes i større supermarkeder, indvandrer-kiosker og helsekost)
1 spsk. sennep + 1/4 tsk. sojasauce, eller efter smag

Og så er det ellers bare enkelt: du tager et ark nori og lægger det med den blanke side nedad. Derefter smører du et dækkende lag eddike-ris over hele arket minus et par cm. i den ende længst fra dig (hvor meget ris, man vælger at bruge er en smagssag, men du kan se på fotoet, hvor meget jeg bruger… jeg kan ikke lide, at risen fylder alt for meget i min sushi, så smører kun et tyndt lag på). Derefter skal du lege med spread(s) og fyld – smør valgfrit spread på risene i en vandret linje, der er ca. 1-2 cm. bred og put forskelligt fyld på langs den vandrette linje (hvis man tænker over farve-kombi’er, kan det virkelig blive flot). Dernæst er det simpelthen bare at rulle det hele sammen… Start nedefra og rul STRAMT op horisontalt til den ende af tangen længst fra dig, som er uden ris. Det er lukke-“strimlen” (som på konvolutter). Det skulle ikke være nødvendigt at fugte “strimlen” yderligere – risene burde være fugtige nok af sig selv til, at det hele holdes samlet, men i nødstilfælde kan man bruge lidt vand til at få tangen til at klistre sig ordentlig fast. Når sushien skal serveres, skæres tangrullerne i passende, mundrette stykker (ca. 2-3 cm., vil jeg tro).

And that’s that. Så simpelt er det! Det tager tusind gange længere tid at forklare, hvordan man laver sushi, end det tager at lave det…. Det bliver lettere og lettere at rulle sushien, efterhånden som du får øvelse, og du behøver ikke at bruge andet fyld, end hvad du lige har hjemme og har lyst til at eksperimentere med – og det samme med spreads. Det er fint med 1-2 slags spread og 5-6 forskellige slags fyld til 4 personer, vil jeg mene. Men prøv dig frem… Det er hoved-ideen med sushi. Sushi kan laves så simpelt eller snobbet, som du selv har overskud og trang til… Eksperimentér!

Jeg vil anbefale at servere sushien med grøntsagsstænger, stegte sesamfrø til at drysse med og sojasauce plus wasabipaste til at dyppe i. Nogle dypper også i mayonnaise rørt med f.eks. chili, wasabi eller sojasauce. Jeg serverer også altid gari til (syltet ingefær). Det har en meget parfumeret smag og bliver traditionelt brugt som en “smagsløgs-renser” efter hvert sushi-bid, så man rigtigt kan smage sushi-stykkerne fra hinanden. Gari kan købes i asiatiske butikker, helsekost og flere større supermarkeder.

Her er mine sidstlavede maki’er (maki betyder rulle på japansk). Det lyserøde i midten, der ligner fersk fisk, er gari. De tre øverste stykker sushi har jeg hhv. puttet ristede sesamfrø, wasabi-paste og sort Caviart på. Dyppe-saucen er lavet af sojasauce, misopaste (japansk bouillon, købes i asiatiske forretninger og helsekost) og mirin (sød madlavnings-sake, kan købes i asiatiske butikker – alternativt kan man bruge sød sherry), som blendes sammen efter smag og behag. Jeg har hældt resterne af mine ristede sesamfrø deri. Det fungerede rigtigt godt.

LIGE NU:

Musik:
Einstürzende Neubauten, Emperor.

Litteratur:
“Lulu” af Almudena Grandes.
En international anerkendt erotisk roman (som åbenbart bliver spillet som teaterstykke i Århus lige for tiden) om en ret løssluppen kvinde. Den er velskrevet og letlæst (hvilket jeg virkeligt trænger til, at litturatur er for tiden – ellers får jeg simpelthen ikke læst), men omhandler – som det er tilfældet med en del erotisk litteratur – både pædofili og blodskams-fantasier. Og Lulu tænder på homoseksuelle. Hm. Ja, ja… jeg kan vel ikke ta’ ansvar for alle mine navne-søstres perversiteter.

“Jeg var bange, bange for ikke at ville kunne reagere, ikke kunne finde ud af at stoppe i tide, ind imellem følte jeg mig ude af stand til at skelne grænsen mellem fantasi og virkelighed, jeg følte mig truet af skyggerne fra en fremmed og beskidt verden, som jeg aldrig havde troet, jeg kunne høre til, men som nu snørrede sig sammen omkring mig som en ond og besættende ring. […] Pablo skelnede knivskarpt mellem mørket og lyset, og han blandede aldrig tingene sammen. Hver ting til sin tid, kun en lille smule af det farlige og ellers vores stille og rolige dagligdag. Med ham var det meget let at overskride grænsen og vende hel og uskadt hjem igen; at vove sig ud på det dybe vand var let så længe han var min livredder.”
– Fra “Lulu”, skrevet af Almudena Grandes

Tegneserie:
“Uzumaki” af Junji Ito (“Spiral”).
Horror-manga. Og dét er godt, har jeg lige fundet ud af… Tegnestilen er rigtig lækker at se på, simpel men alligevel realistisk. Aldrig før har jeg lagt mærke til, hvor mange spiraler, der er alle steder. ALT går i ring. Seriously!!

Film:
“Devil’s Rejects”
af Rob Zombie (aka “House of 1000 corpses 2”).
Exploitation horror. Glædeligt gensyn med især mine to all time favoritter Baby Firefly og Otis B. Driftwood. Filmen er da værd at se en gang eller to, men for mig kommer den slet ikke på højde med 1’eren – hvilket mest af alt skyldes anti-klimakset, da hele den ellers så bad-ass moderknepper-gruppe på et tidspunkt under filmen pludselig viser kapacitet for at føle både angst, smerte og sorg. Det falder fuldstændig ud af de karakter-træk, de ellers har udvist gennem begge filmene. For mig at se ville enhvert medlem af Devil’s Rejects gå i døden manisk leende; og det på trods af nok så intense smerter. Så… små-skuffende, men stadigvæk spækket med psycho-killers, blod, fornedrelse og menneskelig umenneskelighed = se den alligevel.

“Vanilla Sky” af Cameron Crow.
Psykologisk “thriller” (den er nu ikke specielt skræmmende) med sci-fi-elementer. Det er en remake af den spanske “Abre los Ojos” (“Open Your Eyes”) af Alejandro Amenábar, og som den, så vidt, jeg husker, er tæt på identisk med. Den/de skulle eftersigende være stærkt inspireret af Phillip K. Dicks “Ubik” (som jeg endnu ikke har læst – men alt, hvad jeg indtil nu har læst af Dick har ikke skuffet). Jeg er generelt en sucker for alt, hvad der har med alternative virkeligheder og fordrejning af virkeligheden at gøre, så det er klart, jeg nyder den. Andre film som kommer til at tænke på i forbindelse med “Vanilla Sky” er bl.a. “Memento”, “Eternal Sunshine of the Spotless Mind”, “The Jacket”, “The Cell” og “The Machinist”. Guf, guf, guf.