I <3 trash!

Sorterer du dit skrald?

Klik ind på:
http://spil.kathart.dk/Relevans/MyTrash/index.html
for at tage Trash Testen og få en gratis “I trash!” T-shirt (kun for folk, der bor på Frederiksberg og i København). Selv om du ikke kan få en T-shirt, vil jeg stadig anbefale dig at tage testen – det er en god måde at blive bekræftet i den korrekte måde at sortere affald på. Der er kun ni spørgsmål, men det er nogle gode hverdags-eksempler. Go, go, go!

Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle lade være med at sortere sit affald så korrekt som muligt. Det kræver ikke særligt meget ekstra-arbejde, og det sparer miljøet for en masse ressource-spild. Tænk dig: hvis du f.eks. ikke afleverer dine dåser på en genbrugs-central, bliver de bare kørt på forbrændingsansalten sammen med resten af dit køkkenaffald og brændt – og så skal der laves helt nye dåser af helt nyt materiale til næste gang, du køber hakkede tomater, kokosmælk, baked beans eller sådan noget. Og det er det samme med glas. Og plast. Det er da dumt, når det kan genbruges!!! Og du kan jo bare samle en ordentlig stak sammen, inden det tages til en genbrugsstation…

Her i kollektivet har vi fem mælkekasser til affaldssortering i gangen. En, der står “Pant-flasker” på, en med “Dåser”, en “Plast”, en “Glas” og en med “Pap/karton”. Og så bliver det taget til en genbrugsstation, når kasserne er fyldte. Sværere behøver det ikke at være. Miljøet vil elske dig for det…

Her er en liste over genbrugsstationer i København og omegn: http://www.miljoe.kk.dk/genbrugsstationer

trash-use1a

LIGE NU:


Litteratur:
No Logo” af Naomi Klein. Beskrivelse af de multi-nationale mega-koncerner og hvor meget negativt, de giver til i verden – både i de fabrikker i fattige lande, hvor det meste af deres arbejdskraft er udliciteret til, men også miljøsvineri, mangel på respekt for menneskerettigheder, reklamens magt og hvad det gør ved forbrugeren identitetsfølelse og hvordan store kæder mister ansvarsfølelsen overfor sine ansatte, som til gengæld mister al loyalitet overfor deres arbejdsplads. Det er ikke en god cirkel. Det er farligt, når det eneste mål for en virksomhed er økonomisk fremgang. Jeg er ikke vant til at læse faglitteratur. Eller jo, kogebøger og bøger om ernæring, men ikke bøger om politik og samfund. Derfor var den lidt hård for mig at komme igennem, men helt klart det værd.

♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10.

Spil:
Arkham Horror” af Nexus. Brætspil bygget over Lovecraft-mytologien. Hvis du er Lovecraft-fan ligesom jeg, vil du elske det her spil! En ulempe er dog, at man kan være ret uheldig og blive delayed (= miste sin tur) rimeligt ofte, hvilket selvfølgelig ikke er så sjovt. Man kan være fra 1-8 spillere (3-4 er foretrukket), og det tager mellem 6-10 timer at gennemføre. Især i starten tager det lang tid, fordi der er så mange regler at sætte sig ind i. Men sådan er det jo altid med nye spil… Der er konstant tidspres, og man skal  virkeligt overveje sine træk nøje. The Ancient One (der er flere forskellige) kan vågne hvert øjeblik, hvis man ikke passer på. Beware…

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10.

Reklamer

Hip to be skralder…

Tid til endnu et inspirerende skralde-foto. Alt på fotoet har jeg fundet eet sted på een gang. Der var fire fyldte bæreposer, og jeg tog ikke alt, hvad der var, med. Jeg er praktisk skralder. Jeg skralder, når jeg er på vej hjem fra et besøg om aftenen og alligevel lige kommer forbi et godt skralde-sted. Det tager ikke lang tid. Jeg tror, jeg bruger mindre tid på at finde min mad, end de fleste bruger på almindeligt madindkøb….!

Og så kan man jo lade sig inspirere til improviserede madretter ud fra, hvad man finder. I forgårs lavede jeg f.eks. en lækker bulgur-salat af løg, blomkål og champignoner stegt lidt i rød karrypasta og derefter kogt i bouillonvand med fuldkorns-bulgur. Efter afkøling tilsatte jeg håndrevne ruccola-blade, håndrevne spinatblade, tomattern og citronsaft.
– Og for nogle dage siden lavede jeg rød wasabi-kartoffelmos, som også var vellykket: kogte kartoffeltern most med lidt fedtstof, wasabipulver/paste, sojasauce og tilsat revet, rå rødbede… serveret med stegte løgringe. Yummy in my tummy.

Men tilbage til mit skralde-fund. Fandt alt det her:
3 ps. ymerdrys
2 bk. øko clementiner
1 pk. toastbrød
1 bk. jordbær
2 ps. spinat
4 bk. persille
1 bk. ruccola
1 blomkålshoved
1 ps. øko rundstykker
6 bdt. forårsløg
1 bk. brune champignoner á 250 g.
2 bk. champignoner á 250 g.
1 bk. champignoner á 400 g.
1 bk. kejserhatte á 100 g.
4 bk. cherrytomater á 400 g.
6 bk. øko “Årtidens grøntsager til suppe”
2 bk. øko tomater på stilk

skraldefund-d1-10-jan-09

LIGE NU:


Litteratur:
Preacher” af Garth Ennis. Den bedste tegneserie-serie jeg NOGENSINDE har læst! Der er ni albums i alt. Plottet centrerer sig om Jesse Custer, som er en alkoholisk præst, der har mistet troen. Jesse bliver ved en fejl besat af en ånd, Genesis, som giver ham ordets magt. Det viser sig, at gud skred fra himlen, da skabelsen var overstået, og han har været på flugt lige siden! Jesse Custer tager nu ud på et personligt togt. Han vil finde gud – koste hvad det vil – og stille ham til ansvar for al den smerte og lidelse, der er i verden. Udover Jesse er der et par andre hovedpersoner, som giver historien dybde… F.eks. den fanatiske militærmand Hrr Starr, som har store planer om at forårsage dommedag på jorden og derefter overtage magten. “Preacher” rummer simpelthen ALT, hvad hjertet kan begære… *dyyyyb indåndning*: ateisme, nazisme, freaks, venskaber, masser af slagsmål, orgier, vampyrer, voodoo, perversioner, seriemordere, blasfemi, sprut, meningsløs vold, mutanter, kannibaler, tortur, kærlighed, romanik…. og det er kun en brøkdel. Alle burde læse “Preacher” mindst een gang i sit liv. Kom i gang NU, der er ingen undskyldning!!!

Cass: “The best yeh can do in this cold oul’ world is grab what’s yours and hold onto it tight. Anything else is bollicks.”

Jesse: “Well, that sure is one bleak way of lookin’ at things… But it aint’ changin’ the past I’m interested in. It’s doin’ the right thing now. Way too much bad in the world not to, Cass.”

Cass: “Aye, exactly!” Yeh’re outnumbered! For every bad guy yeh knock down there’s a dozen to take his place!”

Jesse: “That ain’t no excuse…!”

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 10 ud af 10 mulige points

Spil:
Scratches – Director’s Cut” af Nucleosis. Mystery adventure point-and-click computerspil. Du spiller en gyser-forfatter, Michael Arthate, som har købt en gammel, forlad kæmpe-villa langt væk fra alting for at have et sted at sidde og skrive sin nye roman og få masser af inspiration. Spillet starter, da Michael ankommer til villaen for første gang. Michael opdager meget hurtigt, at der er noget galt med stedet, at alting ikke er, som det burde være. Musikken i “Scratches” er god til at give stemning til spillet, og hvis du som jeg er en sucker for mystery adventure games, så spil det! Jeg følte mig godt underholdt hele vejen igennem, og der er kun et par enkelte puzzles, som er tæt på umulige at regne ud. Dog var jeg lidt skuffet over slutningen (siger ikke mere… dette er ikke en spoiler-blog). Men. Ikke nok til at ha’ fortrudt at ha’ spillet det.

♥♥♥♥♥♥♥/♥ – 7-8 ud af 10 mulige points

Ho, ho, ho(rribelt)!

Jeg er ikke fan af julen. For mange dårlige minder. Og følelsen af at være tvunget til at hygge på en speciel facon (“NU skal vi rigtigt hygge os…!”). For slet ikke at tale om nisserne og julemusikken, som uden tvivl står øverst på min liste over ting-jeg-hader-mest. Efter jeg er blevet etisk veganer samt anti-forbruger, er det også svært for mig at være positiv i julen, når jeg ser alt den overflod og det ulækre frådseri, der finder sted. Men jeg formåede trods alt at have en vellykket juletid sammen med min familie uden at være alt for gnaven. Og det er da een positiv ting ved julen: man har som regel tid til hinanden, man kommer hinanden ved.
– Gav også et par klunse-gaver… min mor fik fire servietringe formede som svaner, jeg havde fundet sat til storskrald i en pose ved siden af vejen, og en af mine venner fik en øm t-shirt, jeg havde fundet i en container. Gav desuden min søster en hel stak bøger fra genbrug. Det er så let at finde gode bøger – også i genbrug!

Min julemad i år var superb. Jeg lavede en “cashew nut roast” med champignon-fyld og en jule-postej, og så havde jeg guf til al den tid, jeg var hos mine forældre. Begge opskrifter er virkeligt lækre på rugbrød….
Juleaften fik jeg serveret min “cashew nut roast”, svampesauce, æbler med gele, rødkål, kogte kartofler, syltede asier og menu-kartofler, og det var bare SÅ lækkert.

Svampesaucen improviserede jeg mig til. Jeg stegte hakket løg og champignoner i tern, hældte vand ved, puttede bouillonterning, tyttebærmarmelade (det var det, mor lige havde i køleskabet) og madkulør i, jævnede med meljævning og smagte til med salt, peber og tørret hvidløg. Det er den bedste sauce, jeg nogensinde har lavet…!

julemad

Lige nu:

Musik:
Nirvana!!!! Teksterne og Kurt Cobains vokal går lige ind hos mig. Jeg læste en biografi om Cobain for et lille års tid siden, “Heavier than Heaven”, som berørte mig en del. Kurt havde et splittet sind, og det kender jeg alt til. Nirvanas sarkasme, tungsindighed og barnlighed tiltaler mig. Kurt påstod, at “Something in the way” handlede om en periode, hvor han boede under en bro, men det skulle eftersigende være en lodret løgn. Det er rigtigt, at han blev smidt ud hjemmefra, da han var teenager (kan ikke huske, hvor gammel han var…. 16-17 år, tror jeg), og der var en bro i Aberdeen, hvor de unge lømler i byen mødtes og røg fede og hang ud, men der var for mudret til, at det var en mulig bopæl for nogen. Stakkels Kurt og hans smadrede, kunstigt oppustede ego!!!

“Underneath the bridge
The tarp has sprung a leak
And the animals I’ve trapped
Have all become my pets
And I’m living off of grass
And the drippings from my ceiling
It’s okay to eat fish
‘Cause they don’t have any feelings

Something in the way, mmm
Something in the way, yeah, mmm”‘

Litteratur:
“Vanillepigen” af Ib Michael. En delvis selvbiografi med masser af magi og fantasi, fortalt i et sprog gennemvædet af lyrik. Historien er næsten udelukkende berettet af hovedpersonen som lille. Og Ib er rigtig god til at det. Det føles vitterligt som om, man hører historien fortalt af et barn – med alt, hvad det indebærer (manglende facetter/forståelse, overdrivelser, overtro, naivitet). Jeg fandt først mod slutningen af bogen ud af, at det er en triologi – “Vanillepigen” bliver efterfulgt af “Den tolvte rytter” og dernæst “Brev til månen“… Men jeg vil vove at påstå, at det ikke er spildt, hvis man kun læser “Vanillepigen“, som Ib Michael i øvrigt modtog Kritikerprisen for.

Film (serier):
Terminator: The Sarah Connor chronicles“, 1. sæson. Tv-serie fra 2008. 2. sæson er godt i gang. Det er lidt underligt, at ingen af skuespillerne i serien har været med i Terminator-filmene, men hvis man kan se bort fra det – samt ikke har et alt for religiøst/ridigt syn på Terminator-universet, er “The chronicles” en ok-underholdende, ikke specielt dyb sci-fi-action-serie. Især sidste halvdel af sæsonen gav mig lyst til at se mere.

sarah-chronicle-posters