Mine mærk-men-værdigheder…

Jeg har læst Karins blog og har i et særligt alvorligt anfald af navlepilleri valgt at lege med og anse mig selv som tagget til at fortælle lidt om nogle af mine særeste særheder.

Unspectacular quirks of mine:

1. Jeg har en meget voldsom iddrrr-faktor, når det kommer til cigaretter. Jeg synes bare, det er SÅÅÅ ulækkert. Især skodder – nogle gange kan det være så slemt, at jeg ikke engang kan kigge på et skod uden at holde vejret!!!

2. Jeg er lidt OCD-agtig, I guess. Har en ide om, at jeg SKAL afslutte noget, når jeg er begyndt, hvis det er indenfor rimelighedens grænser (f.eks. læse et kapitel færdigt – det er ofte sådan, at jeg ikke starter på at læse et nyt kapitel, hvis jeg ikke kan være sikker på at nå at fuldføre det i eet stræk).

3. Jeg HADER at få noget at vide om litteratur/film/spil/what ever, som jeg allerede ved, jeg skal ha’ tjekket ud selv. Hvis der kommer en trailer om en film, jeg ved, jeg vil se, når jeg er i biografen, stikker jeg fingrene i ørerne, nynner og lukker øjnene, indtil jeg er sikker på, at traileren er slut.

4. Jeg er perfektionistisk og nogle gange i en næsten sygelig grad. Jeg har det bedst med at forlade mit hjem, hvis alle ting står, hvor de skal.

5. Jeg har noget med at rette stavefejl og grammatiske fejl – jeg kan næsten ikke lade være. Det hænger, nu hvor jeg tænker over det, nok meget sammen med min perfektionisme.

6. Jeg elsker at blive skræmt. Jeg siger endda tak, hvis der er en, der formår at skræmme mig! Det sker desværre ikke så tit – jeg er ikke typen, der hopper i vejret over en høj lyd eller lignende.

otto-frello-01

Lige nu:


I øvrigt:

Billedet oven over er malet af Otto Frello, der er en af de mest spændende kunstnere fra Danmark, jeg kender til. Motivet passer ret godt til endnu en personlig afsløring fra min side af (…når der først kommer hul på bylden… – egentligt et ret ubehageligt udtryk, nu hvor jeg kommer til at tænke over det!). Men. Jeg er noget så nysgerrig. Og jeg har på det sidste ikke kunnet lade være med at læse flere sider af Something Awfuls tråd med anonyme tilståelser dagligt, hvor brugere anonymt fortæller om deres største hemmeligheder, som kan være alt muligt… fra seksuel karakter til forbrydelser eller uetiske handlinger og tanker. Det er lidt en farlig beskæftigelse, for man (jeg!) kan let blive påvirket af, hvor mange sørgelige skæbner, der findes. For ikke at tale om, hvor mange “onde” mennesker, der er i verden. Men omvendt er der ind i mellem også nogle rare hemmeligheder. Og mange, der angrer og fortryder. Og ting, man kan identificere sig med. Hvis man – som jeg – har hang til at snage i andre folks inderste, findes der også andre lignende sider. F.eks. PostSecret, Group Hug og Secret Talk.

Spil:
Sanitarium” af ASC Games. Point-and-click adventure. Det skulle eftersigende være lidt horror-fyldt, men jeg synes slet ikke, det er skræmmende, og jeg anser ellers mig selv som værende ret meget en scaredy-cat, når det kommer til ting, jeg lever mig ind i. Men. Man vågner op på et middelalderligt sindssyge-hospital med hukommelses-tab. Og så handler hele spillet om, hvordan man langsomt stykker den grufulde virkelighed sammen. Det er et ret vellykket adventure-spil, bare ærgeligt, at styringen nogle gange kan være ret kluntet. But… can’t have it all. Meget afvekslende og utroligt nemt det meste af tiden – stort plus, for jeg føler mig altid som sådan en nOOb, når jeg bruger walkthroughs (og jeg har valgt at lade være med at pine mig selv; at bruge dem, når jeg sidder fast, fordi ellers får jeg slet ikke spillet). Jeg synes også, at grafikken det meste af tiden er ret vellykket. Og stemningen generelt.

♥♥♥♥♥♥♥♥/♥ – 8/9-stykker ud af 10.

Litteratur:
Åndernes hus” af Isabel Allende. Man følger fire generationer af stærke, særprægede kvinder i Chile. Jeg kan godt forstå, at den bog er international anerkendt. Den er fyldt af magisk realisme, særlinge, politisk ekstremisme, forbudt kærlighed, hjerteskærende tragedier og bare stoppet med virkeligt gode beskrivelser af personerne i romanen, der gør, at man føler, man kender dem. Nu er jeg ellers ikke specielt til drama – hverken filmisk eller litterært, men… Jeg blev rørt, og jeg slugte den råt. Jeg finder det svært at komme med citater fra bogen, fordi fortællingens stemning fungerer bedst i sin helhed, synes jeg. Men har alligevel valgt et par enkelte stykker ud hist og her, fordi jeg synes, de var meget passende for min veganer-blog. We are not alone. Jeg finder spor af veganisme og dyreret overalt.

Hun billigede heller ikke Barnepigens gode råd om at made hende med komælk, der var spædet op med risvand, for hun konkluderede, at hvis naturen havde ønsket, at mennesket skulle ernæres på den måde, ville den nok have sørget for, at de kvindelige bryster afsondrede den slags produkter.”

“Han var blevet vegetarianer. Han ville hverken have kød, mælk eller æg. Hans føde var som en kanins, og lidt efter lidt kom hans forknytte ansigt til at ligne dette dyrs.”

“Men jeg forklarede ham, at jeg ikke kunne tage af sted, for fjernt fra mit land ville jeg være som træerne, man fælder til jul, disse stakkels grantræer uden rødder, der står et stykke tid og dernæst dør.”
Åh, sådan har jeg det også…. Og det samme med blomster-buketter og den slags. Jeg synes, det er perverst, sørgeligt og unødvendigt.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 10 ud af 10.

Reklamer

2 kommentarer

  1. Karin said,

    februar 19, 2009 hos 10:50 am

    Jeg fik et godt grin over nr. 3 :) Med hensyn til nr. 1 har jeg det fuldstændig på samme måde. Der er ikke noget så ucharmerende som lugten af gamle skodder og rygerånde.

    Hvad angår Allendes bog (som jeg ikke har læst), er den ikke lidt veganerfjendsk? Jeg synes at citat nr. 2 er negativ på den der specielle kødspiser-fordomsfulde måde i forhold til vegetarisme, som om en vegetarkost ville føre til forfald hos mennesker. Det mener mig lidt om de (efter min mening overforenklede og unuancerede) argumenter jeg tit har hørt fra kødspisere, om at vi mennesker udviklede os fra aber og fik vores intelligens fordi vi begyndte at spise kød, at vi siden altid har spist kød og at vi derfor ikke kan leve uden kød.

    • malkavia said,

      februar 20, 2009 hos 1:08 am

      Allendes bog er fyldt af særprægede personligheder, der bliver beskrevet meget levende og humoristisk. Du har helt ret i, at citat nr. 2 lyder ret negativt-ladet/nedladende overfor veganisme. Jeg tog det med, fordi jeg syntes, det var morsomt (Nicolas, som bliver beskrevet i citatet, er kommet tilbage fra Indien og er blevet spirituel – og grunden til, han ligner en kanin er, at han tygger hvert eneste bid 50 gange… det skulle jeg måske ha’ taget med… hmmm…). Hvis man læser bogen i sin helhed, synes jeg, der er en del fine, små kommentarer om dyreret. Bl.a. at Clara synes, pels er perverst, og at hun nægter at lade sin hunds hale blive kuperet… og hendes datter Alba vokser på på vegetarisk diæt.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: