The things you own, ends up owning you

Kender du The Story of Stuff? Det er en kort doku-film (og info-side) om, hvor vores ting kommer fra, hvorfor vi forbruger så meget og hvilke konsekvenser det har.

Det er derfor, jeg prøver at anti-forbruge (mit eget udtryk som for mig betyder at finde alt brugt, hvis det kan lade sig gøre – og bare generelt minimere forbruget mest muligt). Og det er ikke helt umuligt. I hvert fald ikke her i København. Udover det, jeg arver ting fra familie og venner, når de ikke gider at have det mere, findes der steder, man kan hente gratis ting uden for forbrug (jeg er i øvrigt også agnostiker så prøver at minimere mit indkøb i de – for det meste – kristne genbrugs-forretninger; støtter nødigt missoneringsarbejde).

Gode anti-forbrugs-steder:

www.storskrald.dk. En fin side, hvor man kan søge efter alt muligt – bl.a. hårde hvidevarer, elektronik og møbler. Jeg har fået vintersko, to sengelamper med pærer, en kummefryser og en hel masse fede bøger derinde fra. Jeg så også engang en bærbar til afhentning derinde, men ak, kom for sent. Der er også nogle gange cykler. Og mange fjernsyn og computerskærme (ikke fladskærme, det er vist lidt for fancy endnu til, at folk skiller sig gratis af med det). En blandet landhandel uden handel. Heh.

Nørrebro Genbrugs-station (Gartnergade 8 – 14, 2200 København N., åbent tirsdag kl. 13-18 og lørdag kl. 09-15). Det er mest tøj og nipsting, man kan finde der.

Vermlandsgade Genbrugsstation (Herjedalgade 2-4, 2300 København S, åbent hverdage kl. 10-20 fra d. 1. april til d. 30. september og ellers hverdage kl. 10-18 fra d. 1. oktober til d. 31. marts. Lørdag, søndag og helligdage åbent kl. 10-17). Mest møbler, ting og bøger og næsten ikke noget tøj.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

Kafa-X (Korsgade 19, kælderen, 2200 Kbh. N.). Det er vist kun tøj, man kan finde der, men der er en del af det, og jeg ved ikke, om de har åbent andre dage end tirsdag fra kl. 17-18 stykker, hvor der er folkekøkken kl. 19. Deres gratis butik ligger nede af gangen ved siden af baren, hvor toilettet også er.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

Christiania (Bådsmandsstræde 43, 1407 København K.). Tæt ved deres vegetariske restaurant, Morgenstedet (som ligger et stykke til venstre efter Månefiskeren), står der et lille skur, som hedder Pinden. I skuret er der nogle grønne Arla mælkekasser og et par hylder fyldt med tøj, en del børnetøj og sko og lidt bøger. Det er i varierende kvalitet og langt fra alt, man kan bruge, men det er hyggeligt at stå og rode igennem, og jeg har fundet en del der, jeg er glad for.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

stuff-story-710283


Lige nu:


Skønlitteratur:

Den røde drage” af Thomas Harris
Ondskabens øjne” af Thomas Harris
Hannibal” af Thomas Harris
Hannibal vågner” af Thomas Harris

Så gik jeg lige lidt amok og besluttede mig for at læse hele quadrologien om Hannibal Lecter. For mig er Hannibal Lecter den ultimative bad guy. Han er sofistikeret, elegant, lynende intelligent – og dybt depraveret. Gotta love it! Jeg kan huske, at jeg engang var meget betaget af Thomas Harris’ bøger. I hvert fald “Ondskabens øjne“, som jeg skrev 3.g’s opgave om i sin tid, men nu, hvor jeg genlæser dem, er det næsten som at sidde og læse et film-manuskrift, og det synes jeg bliver lidt stift og tørt i længden. Jeg er vild med Lecter, men hvis han ikke var der, ville der ikke være ret meget at komme efter i de bøger. I “Den røde drage” og “Ondskabens øjne” hører man ikke særligt meget til Lecter, han er bare en biperson. Jeg synes, at “Hannibal” er den bedste af dem, for der får man meget mere at vide om Lecters og Starlings mærkværdige relation. Især slutningen, som er meget anderledes end i filmen, er fed. Jeg siger ikke mere. :P

Den røde drage
♥♥♥♥♥♥ – 6 ud af 10
Ondskabens øjne
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10
Hannibal
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10
Hannibal vågner
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10

Pc-spil:
“Insaniquarium” af Popcap Games. Endnu et hit fra skaberne af vidunderspil som “Peggle“, “Bookworm Deluxe” og “Bookworm Adventures“. Sjovt som alle deres spil bare er totalt tidsslugere. Man skal altid liiiiige spille lidt mere. “Insaniquarium” handler om, at man har et akvarium med fisk, der giver penge, jo større de bliver. Man skal købe nye og bedre fisk, fodre dem, samle pengene ind og skyde de farlige, fiske-smovsende aliens, som til tider kikker forbi. Hvis du alligevel vælger at fylde din hjerne med fordummende aktiviteter, så vælg “Insaniquarium“. Det er et hit!

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10

Tv-serier:
Iron chef“. Ja, ja, jeg er madfikseret i en næsten sygelig grad, det indrømmer jeg gerne. Men jeg kan finde på at sluge op til 10 afsnit af “Iron chef” om dagen, hvis jeg ikke har andet for. Det har stået på i noget tid, men nu er jeg heldigvis ved at blive lidt mættet. Kort fortalt er det en japansk mad-serie, hvor forskellige anerkendte kokke kommer og konkurrer med seriens Iron Chefs om at lave det bedste mad indeholdende afsnittets hemmelige ingrediens, som kan være alt muligt – fra blæksprutte til trøfler eller tofu. Maden bliver bedømt af fire  gæster, der max kan give 20 points hver. Totalt melodramatisk og overgjort – og meget skørt. F.eks. sidder der et helt orkester af stygere og spiller, når den italienske Iron Chef Masahiko Kobe bliver hidkaldt. Og Takeshi Kaga, som er værten, har altid det mest farvestrålende, kiksede tøj på. Det er også nogle ret underlige gæster, der bliver inviteret til at være dommere. F.eks. en kimono designer, skuespillere, politikere, en spådame og forfattere. Hvad ved de om mad?? Hehe. Det er unægteligt kitsch. Udover det synes jeg, det er fedt at se programmer om madlavning, fordi jeg får inspiration til kreative udfoldelser i køkkenet. Gotta love it!!!!

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10

ironchef

Reklamer