I can haz vegan diet?

Kan katte overleve på vegansk kost, being carnivores ‘n’ all that shit? Det ser det faktisk ud til, at de godt kan! Jeg har fundet en del kilder på, at det skulle kunne lade sig gøre at fodre sin kat vegansk, uden det går ud over dens velbefindende. Jeg adopterede Sirene, 3 år gammel, i september sidste år (2010). Da jeg adopterede hende, fik jeg ½ pose animalsk kattemad med fra hendes tidligere hjem, og det har jeg givet hende, men jeg har ikke selv købt noget animalsk til hende, mens hun har boet hos mig. Jeg startede med at købe en pose AmiCat tørfoder til hende, fordi jeg kunne købe det i Astrid och Aporna i Malmø. Det begyndte jeg så gradvist at fodre hende med (det er btw. vigtigt ikke pludseligt med et fingerknips at skifte kattens kost fuldstændig ud, da de kan ha’ nogen meget sarte maver… i stedet for skal man gøre det gradvist… Dvs. starte med at skifte 1/4-del af den gamle mad ud med den nye. Og efter 2-3 dage på den måde, går man half ‘n’ half osv.), men efter en uges tid kun på AmiCat, begyndte hun at kaste op af det ind i mellem. Det kunne jo selvfølgelig ikke blive ved, så jeg prøvede at lave mad til hende med VegeCat (det er et vitamintilskud designet til kattens behov – man får sammen med sin VegeCat også en lille folder med ideer til opskrifter f.eks. med ris, TSP, tofu, linser osv., så skal man bare blande VegeCat i maden, inden man serverer det), men hun gad ikke rigtigt at spise det… Hun spiste kun ca. halvdelen af maden i løbet af en dag, besværlige kræsenpind. Tsk, tsk… Jeg gad ikke at prøve alle opskrifterne igennem, så jeg valgte i stedet for at forsøge mig med Benevo tørfoder, og det har hun så fået dagligt siden da, og det fungerer rigtigt fint = hun har ikke kastet op siden eller på anden måde vist tegn på ikke at have det godt. Jeg tog hende til dyrlægen i januar, hvor hun fik et helbredstjek. Dyrlægen var overrasket over, at hun var en vegansk kat og sagde, at hun ikke kunne se, at Sirene på nogen måde skilte sig ud fra de andre katte, hun så i klinikken. Faktisk sagde hun, at Sirene var helt perfekt. :) Hun sagde også, at hun ikke mente, jeg skulle bekymre mig om Sirenes kost og ikke behøvede at gøre noget udover det sædvanlige (som f.eks. at komme oftere til helbreds-check ups), så længe hun virker til at have det godt både fysisk og psykisk (læg bl.a. mærke til, om pelsen bliver anderledes, om katten bliver mere indadvendt og asocial osv.).

Katte-kræs:
Catnip – Kattenes weed på den fede måde.
Kattemalt – Rent katte-guf, og det hjælper dem til ikke at kaste hårboller op.
Katte/dyregræs – Jeg plejer at købe det i Kvickly til ca. 11 kr. for en potte. Det er vigtigt, at især indekatte har kattegræs til rådighed, da det er vigtigt for deres fordøjelse.

Katte kan ikke tåle:
Alle former for løg (dvs. også hvidløg, porrer, purløg, forårsløg osv.), stærke krydderier, avocado, tomat, rosiner, vindruer, nødder, chokolade, alkohol, mælk, kaffe og koffeinholdig te samt alle former for svampe. Derud over har de ikke godt af for meget gærholdigt/hvidt brød, sukker og for meget salt.

Ideer til kattesnacks (det er i hvert fald alt sammen noget, Sirene elsker):
Popkorn uden salt, nutritional yeast, tang, kogte bælgfrugter, fake-meat, Tartex, edamame-bønner, pandekager, figner, dadler, havregrød, forskellige former for vegansk mælk og fløde, is, corn flakes, pandekager, brød, majskolber. (ja, jeg ved godt, at der er sukker, gær, salt og hvidt mel i noget af det, jeg har nævnt, men hun får kun små mængder og ikke dagligt)

 

Hvor fiiiin hun er, den lille tiger-mis med hvide poter og så bleg som en ægte veganer åbenbart is supposed to be (“cremefarvet” er apparently den korrekte betegnelse)


LIGE NU

Links:
NZ Vegan podcast Episode 60. I dette podcast taler Diane Ellis, der er talsmand for VegeCat, om sine erfaringer med at have tre veganske katte i sin varetægt. Der bliver både talt om ernæring og etik.

Veganske katte-solstråle historier... :)

Faglitteratur:
Obligate Carnivore af Jed Gillen. Det meste af bogen handler om, hvorfor du af etiske årsager på alle måder overhovedet muligt burde undgå at støtte dyrefabrikker og kødindustrien. Den er skrevet super humoristisk og kan næsten betegnes som værende selvbiografisk, da Gillen rundhåndet deler ud af sine egne erfaringer i forhold til at være en veganer, der har katte i sit hjem. Der er også et kapitel, der handler om, hvad dyremad i virkeligheden indeholder, og det er skræmmende læsning. Den er hele vejen igennem velformuleret, jovial og lun. Jeg nød at læse den.

DIY:
Lav dit eget katte-legetøj ud af ting, du alligevel har liggende derhjemme. Be creative.

– Hæng noget på væggen, som katten kan hoppe op efter og fange (f.eks. noget legetøj, der ikke vejer særligt meget – eller f.eks. noget fluffy som den sorte hale på den hjemmesyede egern/rotte på billedet neden under).

– Lav strimler ud af sojamælkekartoner/tetrapak og rul det sammen i den ene ende. Bind med en snor.

– Find noget, der kan rulle rundt og klip eller skær et par huller i. Jeg har brugt en tom salt-paprulle, meget som den her, og Sirene får en stor del af sin daglige tørfoder i den, så hun bliver aktiveret i løbet af dagen.

– En anden måde at aktivere katten på er at samle bokse i forskellige størrelser sammen (se billedet) og så putte et par stykker tørkost i den mindste, som så vendes på hovedet i den næstmindste, hvor man så putter yderligere et par stykker tørkost i den boks, som så igen vendes på hovedet ned i den næste boks osv. Man kan starte ud med et par enkelte bokse og så tilføje flere og flere, efterhånden som katten bliver for god til at få godbidderne ud. ;)

– Sy tøjdyr evt. m. catnip ind i (den egern/rotte, som der er på billedet, er syet ud af et alm. pivedyr, jeg har beklædt med plysset stof og tilføjet en fluffy hale, og ja, har forresten også syet noget catnip ind i).