Rød, gul, grøn… gå!

Grøn karry pasta er værd at investere i once in a while (hvis man da ikke er så sej, at man laver det selv…, så langt er jeg ikke kommet endnu). Det kan købes i alle større supermarkeder og anden-etnisk-baggrund-bikse. Man kan også få rød og gul karry pasta, og det er også godt. Man skal bare altid sørge for at læse ingrediens-listen igennem for gustne iddrr-adrrr-ting som rejepasta og ansjoser.

Jeg tror aldrig, jeg har smagt gul karry pasta, så jeg kan desværre ikke informere om, hvad der gør den “gul“, men den røde er stærk i smagen, og den grønne er meget parfumeret i det.

Man kan bruge karry pasta til mange ting. Jeg har før brugt det i blandt andet supper, lasagner, deller og sammenkogte retter.

Dagens opskrift er grøn karry-risret, som er så nem at lave, at det ville være dumt at lade være. Og ja, jeg veeeeeeeed godt, at jeg ikke er så god til at tage spændende fotos af min mad, men jeg prøver – og på et tidspunkt må jeg vel efterhånden fatte det!!

Til maden. Jeg stegte en masse grofthakkede grøntsager (f.eks. kan man bruge: hvidkål, peberfrugt, mini majs, grønne bønner, hvidløg, rosenkål, gulerod, linser, broccoli, spirer, svampe, løg, porrer, majs, sukkerærter – ja… listen er lang og kunne blive meget længere, men jeg vælger at stoppe her, så må du selv fortsætte!), tilsatte kokosmælk og kogte det op, til det blev cremet og lækkert. Så smagte jeg det til med bouillonpulver, grøn karry pasta, salt, peber og svampe-sojasauce (almindelig kan nok også bruges, men svampe-sojasauce giver nu en dejlig kraftig smag – husk at bruge den med varsomhed, den er stærk!). Hvis saucen er for tynd, kan du hælde lidt Maizena blandet med vand i for at tykne. Du kan også vælge at putte fake meat i sammen med grøntsagerne. Jeg havde en rest kogte ris, som jeg bare blandede sammen med retten, mens jeg hældte kokosmælken i, men du kan også koge risene seperat. Alt i alt er det en let, hurtig, sund og velsmagende ret, der smager meget bedre, end den ser ud på fotoet.

dsc02629

Lige nu:

Faglitteratur:
Sukkerbomben” af Bitten Jonsson og Pia Nordström.
Første halvdel af bogen er info omkring, hvorfor man bliver sukker-afhængig, og hvor skadeligt og hæmmende for livskvaliteten, det kan være. Anden halvdel kommer med forslag til, hvordan man former sig et liv uden sukker. Der er også gennem hele bogen en masse case-studies, hvor virkelige personer fortæller deres historier og erfaringer med afhængighed. Jeg synes, at den er dejligt motiverende, hvis man gerne vil af med sin sukker-afhængighed. Men den viser også, hvor omfattende problemet er, og gør opmærksom på, at f.eks. raffineret mel, alkohol og tørret frugt også bør undgåes. Det giver mig lidt en mavepuster at tænke på alt det, der helst skal elimineres fra kosten, og sådan er der sikkert også mange andre, der vil ha’ det. Jeg tænker, at man kan ta’ det i små skridt og finde det sted på “rangordenen”, hvor man kan få det til at fungere. Alle rådene behøver jo ikke at følges slavisk, hvis det ikke behøves – så længe man spiser for at leve, og ikke lever for at spise. Ta’ kontrollen!

Jeg har det svært ved at gi’ denne her bog – og generelt faglitteratur – stjerner, så det vil jeg lade være med at gøre. Men læs den, hvis du er interesseret i sund kost, godt helbred og måske har kampe med en indre sukker-djævel.

Tegnefilm:
A scanner darkly” af Richard Linklater (2006).
Wow! Jeg har lige set den færdig nu, og den kan i hvert fald anbefales. Jeg er dybt fascineret af den måde, den er tegnet på – den først filmet (endda med stjerner som Keanu Reeves, Robery Downey Jr. og Winona Ryder) og bagefter tegne-ficeret. Og det fungerer bare rigtigt godt. Det giver kant til tegnefilmen, gør den mere levende. Og det er godt skuespil! Man følger en undercover narko-betjent, som prøver at infiltere en gruppe misbrugere af et forfærdeligt narkotikum, Substance D – aka Slow Death, som 20% af befolkningen er hooked på. Det er en historie om, hvor altødelæggende afhængighed er. Mere behøver man egentlig ikke at vide. Første gang, jeg så filmen, stoppede jeg ca. halvvejs, fordi jeg ikke rigtigt kunne finde hoved og hale i den og ikke kunne koncentrere mig om den, men her anden gang er jeg virkelig blevet fanget af den. Så gi’ den lige en chance.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥9 ud af 10

Poesi:

Do you carrot all for me?
My heart beets for you
With you radish face
And your turnip nose
You are a peach
If we canteloupe
Lettuce marry
Weed make a swell pear.

Øv, hvor ville jeg ønske, det var mig, der havde skrevet det. Aner ikke, hvem der har. Fandt det tilfældigt i et ukendt forum under en Google-søgning.


Links:

What we are – “dance, monkeys, dance!” Hurtig og simpel gennemgang af, hvad det er, vi mennesker i bund og grund er, og hvad det er, vi har gang i… Det sætter tingene lidt i perspektiv.
They are the only animals who think they’re supposed to be happy, all of the other animals can just be…

Reklamer

Comfort-food

Jeg synes, vi mangler et ord for comfort food på dansk. Trøste-mad??? Helt ærligt! Ja, ja – jeg ved godt, at vi har noget, der hedder at trøste-spise, men jeg synes ikke helt, det er det samme. For mig kan comfort food være et godt, relativt sundt måltid… hvor imod trøstespisning – i hvert fald i mit hovede – er forbundet med snask og fast food. Måske er det bare mig, der er mærkelig og/eller et ordkløver. Det skulle i øvrigt ikke være første gang, nogen påstod den slags…

Men. Risotto er i hvert fald comfort food, så det basker. Cremet, blødt og fuld af smag. Og så er det faktisk let at lave. Basisopskriften lyder sådan her:
steg hakkede løg og hvidløg i olie i en tykbundet gryde, til de bliver bløde. Tilsæt risotto/sushi/grød-ris (hvilken som helst ris-type, der suger meget væde til sig) og lad det hele stege ved middelvarme et par minutter. Derefter hælder du varm bouillon ved (som du f.eks. har stående opvarmet på et andet blus), kun lige så bunden er dækket. Bliv ved med at hælde en smule varm bouillon ved, hver gang risen er ved at ha’ opsuget al væden. Og husk at røre rundt i gryden hele tiden – det er det, der gør retten dejligt cremet. Når risen er ved at blød, al dente, hvis vi skal være fine på den, tilsætter du en hel butternut squash (også kaldet moskus-græskar) skrabet ud af græskar-skallerne, efter du har bagt den i to halvdele, smurt i lidt olie og krydret med en smule salt og peber, i ovnen ved 200 g.  i ca. ½ time, eller indtil fyldet er blevet blødt som mos. Det hele røres godt sammen, varmes igennem og smages til. Done.
– i stedet for butternut squash kan man selvfølgelig bruge alle mulige andre grøntsager til sin risotto, kun fantasien sætter grænsen.

Gordon Ramsay siger, at risotto skal ha’ en konsistens, der gør, at den flyder en smule ud, når den hældes på tallerkner. Og han har nok ret – han har i hvert fald ret meget succes med sin mad, den ser lækker ud, og han virker til at være rigtig dygtig (grrr… fucking arrogante vegetar-hader… (jeg glemmer aldrig afslutningen på hans show “Gordon Ramsay’s F word” sæson 4, hvor han serverer kalv for 50 vegetarer, som overvejer at begynde at spise kød igen… skannnnnndaløst!!). Men madprogrammer er – trods frådseri, kød-svineri og andet ubehageligt – meget inspirerende…

butternut_squash_risotto

Lige nu:


Litteratur:

Skønhedsmyten” af Naomi Wolf.
Feministisk faglitteratur. Den fortæller om, hvordan kvinder, efter de er kommet på arbejdsmarkedet, er blevet undertrykte vhj. krav til og kritik af udseendet… Hvordan kvinder er blevet hjernevaskede til at være ekstremt og farligt selvkritiske bl.a. via mediernes propaganda. Hvordan kvinder bekæmper og konkurrerer imod hinanden i stedet for at stå sammen.
Naturligvis ældes mænd ikke på en bedre måde fysisk. De ældes kun på en bedre måde hvad angår social status. Vi misopfatter det, fordi vore øjne er vænnet til at se tiden som en fejl ved kvinders ansigt, mens den i mænds ansigter er et tegn på personlighed. Hvis mænds hovedfunktion var at være dekorative og den mandlige pubertet blev anset for at være den periode, hvor mænd var i højeste kurs, ville en “distingveret”, midaldrende mand se chokerende forkert ud.

Som kvinder er vi oplært til at betragte os selv som dårlige efterligninger af modefotografier i stedet for at betragte modefotografier som dårlige efterligninger af kvinder. Vi bliver opfordret til at behandle vore ansigter som om det var fotografier, der var blevet rystet, være vor egen lyssætter og modestilist og fotograf og behandle vore ansigter som museumsgenstande, der sagkyndigt bliver udsat for highlights, beskyttes mod dobbeltvirkende lysfilter, påføres cremer, der blændes ud og giver refleks, spreder lyset optisk og indeholder antishine-element.

ƒƒƒƒƒƒƒ/ƒ – 7/8 ud af 10

Link:
What happened to natural beauty?

Musik:

Ani DiFrancos musik er smukt. Hun er efter sigende et feminist ikon, så hun passer fint ind sammen med “Skønhedsmyten” og linket ovenover.

I øvrigt:
For noget tid siden skraldede vi en hel bærepose fyldt med glögg-fyld – dvs. poser med rosiner og mandler. Inspiration til at få den slags brugt, hvis der er andre derude, der har den slags liggende:
Først og fremmest lægges de i blød i køleskabet natten over (det bør man gøre med alle nødder, inden man bruger dem… og også tørret frugt)… og så kan man bruge dem til:
– Frugtsalat – evt. med yoghurt-vanilje-creme og hakket chokolade
– Havregrød
– Smoothies
– Kage
– Småkager
– Grønkålssalat – m. hk. grønkål, revet rødbede, revet gulerod, hk. løg
– Ja, bare salat generelt
– Blandet med kogt bulgur/cous-cous, grøntsager og krydderier
….. aaaaalt muligt forskelligt.
Vær lidt kreativ.
Come on….

I <3 trash!

Sorterer du dit skrald?

Klik ind på:
http://spil.kathart.dk/Relevans/MyTrash/index.html
for at tage Trash Testen og få en gratis “I trash!” T-shirt (kun for folk, der bor på Frederiksberg og i København). Selv om du ikke kan få en T-shirt, vil jeg stadig anbefale dig at tage testen – det er en god måde at blive bekræftet i den korrekte måde at sortere affald på. Der er kun ni spørgsmål, men det er nogle gode hverdags-eksempler. Go, go, go!

Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle lade være med at sortere sit affald så korrekt som muligt. Det kræver ikke særligt meget ekstra-arbejde, og det sparer miljøet for en masse ressource-spild. Tænk dig: hvis du f.eks. ikke afleverer dine dåser på en genbrugs-central, bliver de bare kørt på forbrændingsansalten sammen med resten af dit køkkenaffald og brændt – og så skal der laves helt nye dåser af helt nyt materiale til næste gang, du køber hakkede tomater, kokosmælk, baked beans eller sådan noget. Og det er det samme med glas. Og plast. Det er da dumt, når det kan genbruges!!! Og du kan jo bare samle en ordentlig stak sammen, inden det tages til en genbrugsstation…

Her i kollektivet har vi fem mælkekasser til affaldssortering i gangen. En, der står “Pant-flasker” på, en med “Dåser”, en “Plast”, en “Glas” og en med “Pap/karton”. Og så bliver det taget til en genbrugsstation, når kasserne er fyldte. Sværere behøver det ikke at være. Miljøet vil elske dig for det…

Her er en liste over genbrugsstationer i København og omegn: http://www.miljoe.kk.dk/genbrugsstationer

trash-use1a

LIGE NU:


Litteratur:
No Logo” af Naomi Klein. Beskrivelse af de multi-nationale mega-koncerner og hvor meget negativt, de giver til i verden – både i de fabrikker i fattige lande, hvor det meste af deres arbejdskraft er udliciteret til, men også miljøsvineri, mangel på respekt for menneskerettigheder, reklamens magt og hvad det gør ved forbrugeren identitetsfølelse og hvordan store kæder mister ansvarsfølelsen overfor sine ansatte, som til gengæld mister al loyalitet overfor deres arbejdsplads. Det er ikke en god cirkel. Det er farligt, når det eneste mål for en virksomhed er økonomisk fremgang. Jeg er ikke vant til at læse faglitteratur. Eller jo, kogebøger og bøger om ernæring, men ikke bøger om politik og samfund. Derfor var den lidt hård for mig at komme igennem, men helt klart det værd.

♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10.

Spil:
Arkham Horror” af Nexus. Brætspil bygget over Lovecraft-mytologien. Hvis du er Lovecraft-fan ligesom jeg, vil du elske det her spil! En ulempe er dog, at man kan være ret uheldig og blive delayed (= miste sin tur) rimeligt ofte, hvilket selvfølgelig ikke er så sjovt. Man kan være fra 1-8 spillere (3-4 er foretrukket), og det tager mellem 6-10 timer at gennemføre. Især i starten tager det lang tid, fordi der er så mange regler at sætte sig ind i. Men sådan er det jo altid med nye spil… Der er konstant tidspres, og man skal  virkeligt overveje sine træk nøje. The Ancient One (der er flere forskellige) kan vågne hvert øjeblik, hvis man ikke passer på. Beware…

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10.