I Scream, You Scream, We All Scream For Ice Cream

Soooo…. hehe… så gik der sgu’ liiiige lidt tid igen. Jeg modtog en automatisk mail fra WordPress med overall info omkring, hvordan mit WordPress-blogging-år er gået og med forskellige (ret ubrugelige, men meget underholdende) stats. Jeg har kun skrevet to indlæg på denne blog i 2010!!! Det er så meget for dårligt, at jeg slet ikke vil begynde at komme med lame-ass bortforklaringer. Et af mine nytårsfortsætter for 2011 er bl.a., at jeg vil til at skrive et indlæg på denne her blog ca. hver 14. dag (ja, ja, så må vi se, hvor længe det holder… men jeg vil gi’ det et seriøst forsøg, vil jeg!). Jeg er i øvrigt ikke typen, der årligt finder på nytårsfortsætter, men i år (rettelse sidste år) føltes det bare… rigtigt. So here we go. Årets første indlæg skal handle om, hvordan man spicer sin is op, da der ikke findes ret mange forskellige varianter af vegansk is på det danske marked (de fleste større supermarkeder fører Tofulines Vaniljeis og Chokoladeis, that’s pretty much it). Og ja – fotoet er tyvstjålet, lev med det.

Der er sååååå mange muligheder for at forvandle plain-Jane-vanilje-is til tha’ bomb:
– blend med frosne jordbær/andre bær = jordbær/what-ever-bær-is (kan pyntes m. marmelade eller jordbærsirup)
– knus kiks/småkager og bland i (f.eks. er pebernødde-is evt. med kanelsirup en god jule-lækkerbidsken)
– smuldr kagerester i (gerne chokoladekage eller brownies) og rør det med chokoladesauce
– rør rå cookie-dough i passende bidder i (bare brug en alm. chocolate-chip cookie-opskrift og udlad natron/bagepulver, det cookie-dough, du ikke får brugt, kan sagtens fryses til næste gang, du får lyst til snask)
– hakkede brændte mandler er seriously heaven’licious – og helst med lys sirup dryppet over
– knuste bolcher giver lækkert knas og interessant smagsoplevelse (f.eks. er peberbolcher rigtigt gode)
– banan, peanutbutter/hakkede nødder (de fleste slags kan bruges) og hakket chokolade er altid et hit, selvføl’lig
– jeg har hørt et rygte om, at friturestegte, greasy-ass pommes frites skulle være genialt med blød is/soft ice… hmmm…
– vær kreativ og lav is-sandwiches f.eks. ved at bruge riskiks m. mørk chokolade eller chocolate-chip cookies, måske endda Digestive-kiks? Mariekiks m. mørk chokolade (jep, de er veganske) må i hvert fald være fine også.
– man må kunne røre friskhakket mynte og hakket chokolade i = After Eight-is… har dog ikke prøvet det… endnu…
– det smager i øvrigt godt, hvis man drysser sødt kakaopulver a la Nesquick ovenpå sin vaniljeis
– sidder og tænker, at Rittersport m. marcipan må være lækkert blandet sammen med is? Eller bare revet marcipan og hakket chokolade?

Topping-saucer:
– Kirsebærsauce (ja, det du bruger til ris á la mande)
– Marmelade
– Lys sirup
– Jordbær-sirup (bland lys sirup med jordbæressens, som kan købes i visse Panduro Hobby butikker)
– Kanel-sirup (bland lys sirup med kanel)
– Lakrids-sirup (bland lys sirup med lakridspulver – kan fåes i de fleste helsekost butikker, vil jeg tro)
– Chokoladesauce (smelt chokolade med veg. mælk, sukker/sirup, til du synes, konsistensen er god, tilsæt vaniljesukker efter smag til sidst – p.s.: tilføj kun væsken lidt efter lidt, da det er svært at gøre saucen tykkere igen, men let at gøre den tyndere – det kan faktisk godt lade sig gøre at smelte chokoladen med veg. mælk og sukker/sirup i mikroovnen, hvis du er forsigtig og holder øje)
– Karamelsauce (smelt forsigtigt 2 spsk. lys sirup, 1 spsk. margarine, 1 spsk. sukker, ca. 1 tsk. Maizena og 2 dl. vand, indtil det begynder at boble. Tag gryden af varmen og rør 1 tsk. vaniljesukker i… og spiiis på iiiiis)
– Nødde-karamelsauce (lav alm. karamelsauce som i opskriften overnover, men tilsæt 2-3 spsk. peanutbutter, hasselnøddesmør eller andet nøddesmør til massen, der varmes op i gryden)

Let it flow:
– Det er i øvrigt lækkert at lave en kop varm kakao og putte en masse vaniljeis i. Som flødeskum, bare bedre.
– Og det’ let at lave milkshakes ved at blende a whole lotta icecream m. veg. mælk og ingredienser som f.eks.:
banan og tynd chokoladesauce
banan og vaniljesukker
frosne/friske bær og evt. vaniljesukker
Digestive-kiks, vaniljesukker og lidt citronsaft (det’ niceness, trust me on this one)

Ice, ice, baby…


LIGE NU

Skønlitteratur:
The Sandman: The Dreamhunters af Neil Gaiman, illustreret af Yoshitaka Amano. Jeg faldt tilfældigt over The Dreamhunters, da jeg tussede rundt på biblioteket. Først troede jeg, det var en tegneserie, fordi det har samme format som de fleste tegneserie-hæfter + det indeholder en hel del helsides-illustrationer. Men så kunne jeg alligevel godt ved gennembladring se, at det var en lang novelle/kort roman (what ever suits you). Jeg besluttede mig for at låne den med hjem, selv om jeg indtil videre ikke har været synderligt imponeret over Gaimans evner som tekstforfatter. Og det er jeg glad for, at jeg gjorde, for det var da godt nok en dybt romantisk, melankolsk, lille myte-agtig fortælling. Jeg vil ikke fortælle så meget om historien andet end, at den foregår i Japan og hovedpersonerne er en ydmyg, godhjertet munk og en vild, hvid ræv med magiske evner. Det er ikke en historie, der får mig til at juble af fryd eller fælde tårer, men den rammer mig alligevel et blødt, varmt sted indeni.

Musik/poesi:
Jeg har for nylig opdaget, hvor sej Patti Smith er… Hun har da godt nok big cojones, store nok til at kunne gi’ de fleste mænd mindreværdskomplekser! Og fuck, hvor har hun dog ordet i sin magt! Jeg har, indrømmet, ikke hørt så meget af det, hun har lavet endnu, men jeg har to YouTube-klip med hende, jeg vil fremhæve. Det første er hendes fremførelse af Rock ‘N’ Roll Nigger, som de fleste nok kender. Jeg kendte det personligt selv kun fordi, Marilyn Manson har lavet en cover-version, der er at finde på hans Smells Like Children-album. Men det nummer er bare meget en tribute til alle freaks, outsidere, enespændere, sorte får…. ja… kort sagt godtfolk  i hele den vide verden. En hyldest til det stærke, selvstændige individ. Og det digt, hun læser op i introen, er så usigeligt poetisk og fuld af ild og lidenskab. Så blidt og hårdt på samme tid, så smukt og grimt, ømt og brutalt. Nummer to link er en sekvens fra dokumentarfilmen om Patti Smith, Dream of Life. I dette klip, som hedder Patti Smiths Indictment of George Bush, anklager hun George Bush for forræderi mod USA, mod folket, ja, mod friheden selv. Hun formår at ramme mig lige i hjertet, selv om jeg anser mig selv for at være tæt på politisk retarderet. Hun er levende, hun brænder, hendes hjerte banker tydeligt og højlydt i hvert eneste ord, hun udtaler (og sikke hun formår at udtale dem, hva’?). Hun er STÆRK (og enormt rørstrømsk).

Tegneserier:
The Evil Dead – forfatter: Mark Verheiden, illustratør: John Bolton, en Dark Horse comics udgivelse. Denne udgave er et album, hvor alle tre Evil Dead-hæfter er blevet samlet. Tegneserien er tænkt som en slags udvidet udgivelse af den oprindelige Evil Dead film fra 1981 lavet af Sam Raimi. Hele historien bliver fortalt udelukkende ud fra Ashs perspektiv, og teksten er spækket med klassiske Ash-agtige one-liners. Dét er underholdende. Og det grafiske arbejde ligner næsten still-shots fra filmen, der er blevet succesfyldt comic-fiseret. Det ser godt ud, gør det. Gore, zombie-mutant-dæmon-skabninger, en levende, voldigt, voldtagende skov, dystre ritualer, kærlighed og drengerøvs-humor. What more to ask for? ;)

I øvrigt:
Godt, nyt årti to y’all. Let’s make the best of it. Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at livet er så smukt som overhovedet muligt…. <3 <3 <3

Condiments, bring’em on!

Tid til at fokusere lidt på tilbehør. Altså… jeg tænker på flydende, cremede ting, man putter på maden, som f.eks. ketchup og sennep. Jeg ved ikke, om condiments er den rigtige definition, når jeg også tænker på spreads, men hey – det lød smart.

Mayonnaise
Jeg er virkelig forundret over, hvor utroligt simpelt og hurtigt det er, at lave sin egen, hjemmelavede, veganske mayonnaise:
Hæld ca. 1,2 dl. solsikkeolie (eller anden smagsneutral olie – også f.eks. rapsolie… men ikke olivenolie) og 0,5 dl. sojamælk i en beholder og blend det med en stavblender i lidt tid. Så skal du hælde ½-1 tsk. citronsaft/(evt. æblecider-)eddike drypvis i og blende godt. Nu skulle det gerne få konsistens som mayonnaise. Smag til med en lille smule salt og peber, lidt sennep, lidt sukker, evt. lidt dild eller timian og måske lidt mere syre (citron eller eddike).
(Du kan lave en god kartoffelsalat ved at tage kogte, skiveskårede kartofler, grofthakket bladselleri og grofthakkede løg og blande det med noget af mayonnaisen og en masse purløg. Drys med purløg…)

Remoulade
Hak ca. 1 spsk. pickles (kan købes i større supermarkeder, eller man kan lave det selv – det er dog vist nok ret omstændigt) fint og rør det med en god klat mayonnaise (måske omkring 1½-2 dl.). Put gurkemeje i for at gi’ den rigtige kulør.

Nutella
Den her nutella er på INGEN måde sund eller nærende. Men nøj, hvor den smager. Og ved særlige lejligheder (… som f.eks. at det er weekend, eller at solen skinner…) må man godt. Jeg har fået opskriften fra Overdrevet (dvs. det nye ungdomshus), efter jeg havde spist brunch der og simpelthen blev nødt til at spørge efter den.
Man tager 200 g. hasselnødder, hælder dem i en pande, drysser godt med sukker udover og putter ca. 3-4 spsk. margarine i. Så tænder man for varmen og venter på, at sukkeret er fuldstændigt flydende og karamelliseret. Når det er sket, tages panden af varmen, og nødde-sukker-massen blendes. Jeg kan godt lide, at der er lidt crunsh i, så jeg stopper med at blende, før nødderne er helt pulveriserede. 100 g. grofthakket, mørk chokolade røres i, og det hele skulle gerne smelte sammen. Derefter venter man på, at massen er helt kold (jeg fik anbefalet at putte den i køleskabet med det samme, men det vil jeg altså kun foreslå, at man gør, hvis man har travlt, for det er ikke særligt miljøvenligt – det er bedst at lade al mad køle af, inden det kommer i køleskabet, ellers bruger det ekstra energi… men ja…. hvis man har travlt – f.eks. hvis 50+ mennesker sidder og venter på at få nutella til brunch, kan jeg godt forstå, det er det, man gør.). Når blandingen er kold, røres 200 g. margarine i.
– Jeg advarede på forhånd om, at det her er en sukker-og-kaloriebombe, så ingen løftede pegefingre. :P

Hvidløgs-“smør”
Margarine røres med masser af friskrevet hvidløg, finthakket persille og lidt salt. Stilles evt. i fryseren for at gøre den mere fast. Man kan også putte lidt citronsaft i.

Guacemole
Lad mig lige slå det fast én gang for alle: den absolut, ubetinget bedste guacemole er også den mest simple. Det vigtigste er, at avocadoerne er dejligt modne (dvs. de skal være lidt bløde, når man trykker på dem, men ikke fuldstændigt smat indeni). Mos dem med masser af friskrevet hvidløg (jeg begynder at se et mønster i mine opskrifter, hmm…) og smag til med salt. That’s all. Og det er himmelsk! God til chips, i sandwiches, som dip til grøntsagsstænger, ovenpå tortillas (OBLIGATORISK!) – eller som dressing, hvis den bliver fortyndet med vand.

“Streich”
Solsikkekerne-spread som pålæg til al slags brød. Blend en god slat solsikkekerner (jeg lod dem stå i vand i noget vand natten over for at gøre dem blødere) med lidt vand og olie. Det er basisopskriften. Så kan man blende forskellige grøntsager og krydderurter med. F.eks. kan jeg rigtigt godt lide at blende ruccola, tomatpure, lidt frisk tomat og lidt løg i og smage det til med salt og peber. Men man kan jo blende alt muligt i. Persille, basilikum, champignoner/svampe, sojasauce, peberfrugt, andre nødder, chili, karry, rødbede, gulerod, peberrod…. Tip: hvis du vil ha’ en lidt mere konkret opskrift, så tjek ingredienslisterne på forskellige Streich-varianter.

Champignon-postej
Brug det i stedet for leverpostej. Steg hakkede løg og hvidløg på en pande og tilsæt derefter hakkede champignoner. Lad det køle lidt af og blend det derefter med timian, salt, peber og lidt rasp eller havregryn, til det har den ønskede konsistens.

Øverst, med uret: hvidløgssmør med persille (i den sorte skål), mayonnaise, champignon-postej og “Streich”.
Nederst (undskyld det dårlige foto – mit kamera er mærkeligt og halvt i stykker): nutella, remoulade og guacemole – gæt selv, hvad der er hvad… :P


Lige nu:


Tegnefilm:

Malice in Wonderland er en sindssyg og meget psykedelisk tegnefilm på ca. 5 min. Jeg forestiller mig, at det må være sådan, det føles at være på LSD…  Hvis man er bekendt med Alice i Eventyrsland, kan man sagtens følge historien, ellers bliver det vist ret sort meget hurtigt. Lige en lille advarsel: filmen er spækket med seksuelle undertoner, så hvis du er sart på den front, må du hellere holde dig væk. Desuden skal du være logget ind på Youtube samt være over 18 år for at kunne se den pga. voksent indhold. Den er faaaarlig, den tegnefilm. Du kunne jo blive permanent sær af at se den.

Musik:
Jeg var solgt allerede efter første nummer, jeg hørte med Moistboyz. Deres lyd er super beskidt, og rytmerne er meget simple. Vokalen er hæs og næsten grim, og teksterne er grove. Det er totalt hillbilly stil. Og jeg elsker det. Min fod får lyst til at bevæge sig i takt til musikken. Jeg ved ikke, hvilken genre det går ind under…. hård rock måske? Har lige siddet og lyttet alle deres fire album igennem, og jeg må sige, at deres fjerde album er klart det ringeste. Det har ikke samme edge… eller… sangene er ikke beskidte nok. Måske er det det.

I øvrigt:
Jeg ser bare dyr overalt for tiden! På Assistens Kirkegården er der egern overalt, virker det til (en gang så jeg et egern sidde og hvæsse tænder på en mini-snapseflaske af plastik… øv til at folk smider skrald overalt… de skulle skamme sig!). Overfor Valhalla rock-bar sad jeg og drak et par øl på en trappesten (don’t ask), og en lille rotte blev ved med at titte frem overfor. Totalt frygtsom og på vagt. Så den seks gange på ca. 10 min. Nurrh. I Malmø tæt ved Pizzaria Algarve er der et grønt areal, hvor der bare er harer overalt. Smiler helt ved tanken nu. Og i Folkets park i Malmø har de en indhegning (ja, fy) med kæmpe-skildpadder (de er godt nok enorme) og små kænguruer (endda også en albino-kænguru). Jeg har også været heldig at få lov til at ae en masse rare kæledyr på det sidste. Mest hunde på gaden, men også et par katte i private hjem. Jeg elsker at få lov til at være tæt på dyr. Det giver mig så meget energi og varme indeni.

P.s.: Planen er, at jeg vil tage mig GEVALDIGT sammen og begynde at blogge her igen mindst en gang i måneden, gerne hver 14. dag. Jeg har så mange ting, jeg gerne vil anbefale, så mange opskrifter at gi’, så mange rejser at fortælle om. Det kan bare ikke passe, at der skal gå så lang tid, som der er gået siden sidste blog og til nu… Tsk, tsk.

Comfort-food

Jeg synes, vi mangler et ord for comfort food på dansk. Trøste-mad??? Helt ærligt! Ja, ja – jeg ved godt, at vi har noget, der hedder at trøste-spise, men jeg synes ikke helt, det er det samme. For mig kan comfort food være et godt, relativt sundt måltid… hvor imod trøstespisning – i hvert fald i mit hovede – er forbundet med snask og fast food. Måske er det bare mig, der er mærkelig og/eller et ordkløver. Det skulle i øvrigt ikke være første gang, nogen påstod den slags…

Men. Risotto er i hvert fald comfort food, så det basker. Cremet, blødt og fuld af smag. Og så er det faktisk let at lave. Basisopskriften lyder sådan her:
steg hakkede løg og hvidløg i olie i en tykbundet gryde, til de bliver bløde. Tilsæt risotto/sushi/grød-ris (hvilken som helst ris-type, der suger meget væde til sig) og lad det hele stege ved middelvarme et par minutter. Derefter hælder du varm bouillon ved (som du f.eks. har stående opvarmet på et andet blus), kun lige så bunden er dækket. Bliv ved med at hælde en smule varm bouillon ved, hver gang risen er ved at ha’ opsuget al væden. Og husk at røre rundt i gryden hele tiden – det er det, der gør retten dejligt cremet. Når risen er ved at blød, al dente, hvis vi skal være fine på den, tilsætter du en hel butternut squash (også kaldet moskus-græskar) skrabet ud af græskar-skallerne, efter du har bagt den i to halvdele, smurt i lidt olie og krydret med en smule salt og peber, i ovnen ved 200 g.  i ca. ½ time, eller indtil fyldet er blevet blødt som mos. Det hele røres godt sammen, varmes igennem og smages til. Done.
– i stedet for butternut squash kan man selvfølgelig bruge alle mulige andre grøntsager til sin risotto, kun fantasien sætter grænsen.

Gordon Ramsay siger, at risotto skal ha’ en konsistens, der gør, at den flyder en smule ud, når den hældes på tallerkner. Og han har nok ret – han har i hvert fald ret meget succes med sin mad, den ser lækker ud, og han virker til at være rigtig dygtig (grrr… fucking arrogante vegetar-hader… (jeg glemmer aldrig afslutningen på hans show “Gordon Ramsay’s F word” sæson 4, hvor han serverer kalv for 50 vegetarer, som overvejer at begynde at spise kød igen… skannnnnndaløst!!). Men madprogrammer er – trods frådseri, kød-svineri og andet ubehageligt – meget inspirerende…

butternut_squash_risotto

Lige nu:


Litteratur:

Skønhedsmyten” af Naomi Wolf.
Feministisk faglitteratur. Den fortæller om, hvordan kvinder, efter de er kommet på arbejdsmarkedet, er blevet undertrykte vhj. krav til og kritik af udseendet… Hvordan kvinder er blevet hjernevaskede til at være ekstremt og farligt selvkritiske bl.a. via mediernes propaganda. Hvordan kvinder bekæmper og konkurrerer imod hinanden i stedet for at stå sammen.
Naturligvis ældes mænd ikke på en bedre måde fysisk. De ældes kun på en bedre måde hvad angår social status. Vi misopfatter det, fordi vore øjne er vænnet til at se tiden som en fejl ved kvinders ansigt, mens den i mænds ansigter er et tegn på personlighed. Hvis mænds hovedfunktion var at være dekorative og den mandlige pubertet blev anset for at være den periode, hvor mænd var i højeste kurs, ville en “distingveret”, midaldrende mand se chokerende forkert ud.

Som kvinder er vi oplært til at betragte os selv som dårlige efterligninger af modefotografier i stedet for at betragte modefotografier som dårlige efterligninger af kvinder. Vi bliver opfordret til at behandle vore ansigter som om det var fotografier, der var blevet rystet, være vor egen lyssætter og modestilist og fotograf og behandle vore ansigter som museumsgenstande, der sagkyndigt bliver udsat for highlights, beskyttes mod dobbeltvirkende lysfilter, påføres cremer, der blændes ud og giver refleks, spreder lyset optisk og indeholder antishine-element.

ƒƒƒƒƒƒƒ/ƒ – 7/8 ud af 10

Link:
What happened to natural beauty?

Musik:

Ani DiFrancos musik er smukt. Hun er efter sigende et feminist ikon, så hun passer fint ind sammen med “Skønhedsmyten” og linket ovenover.

I øvrigt:
For noget tid siden skraldede vi en hel bærepose fyldt med glögg-fyld – dvs. poser med rosiner og mandler. Inspiration til at få den slags brugt, hvis der er andre derude, der har den slags liggende:
Først og fremmest lægges de i blød i køleskabet natten over (det bør man gøre med alle nødder, inden man bruger dem… og også tørret frugt)… og så kan man bruge dem til:
– Frugtsalat – evt. med yoghurt-vanilje-creme og hakket chokolade
– Havregrød
– Smoothies
– Kage
– Småkager
– Grønkålssalat – m. hk. grønkål, revet rødbede, revet gulerod, hk. løg
– Ja, bare salat generelt
– Blandet med kogt bulgur/cous-cous, grøntsager og krydderier
….. aaaaalt muligt forskelligt.
Vær lidt kreativ.
Come on….

Spis til du revner!

Jeg legede turist i Malmø med min far for et par uger siden, og jeg trix’ede min stakkels, intetanende, alt-men-især-kød(og sukker!)-spisende farmand med på Vegegården, som er en vegetarisk (næsten 100% vegansk) asiatisk restaurant. Så vidt, jeg ved, er alt på menukortet vegansk – undtagen et par af deres dressinger – og husk at bede om Tofuline-is, hvis du bestiller is. De har i øvrigt også et udvalg af forskellige TSP-produkter og frossent imiteret kød (f.eks. “rejer”, “kylling”, “and” og “pølser”) til salg til rimelige priser – især nu, hvor kursen på svenske kroner er så lav. Hver lørdag og søndag fra kl. 16 til kl. 20 kan man få vegansk “kyllinge”-majs suppe, barbeque buffet (dvs. kokken steger de grønsager og det “kød”, du har taget på din tallerken med et udvalg af hele 9 forskellige saucer og olier), alm. buffet og salatbuffet – samt friterede bananer og Tofuline-is til dessert for kun 118 svenske kroner per person, og det skulle vi selvfølgelig benytte os af!  . . . Det var bare SÅÅÅÅ lækkert! Ingen af os gik sultne derfra, lad mig sige det sådan!!!

Det var en enorm befrielse at være på en restaurant, hvor jeg frit kunne tage af alle retter næsten uden undtagelse. Det har jeg ikke prøvet i den tid, jeg har været veganer. Eller dvs. – jeg har faktisk een gang før besøgt Vegegården for 1½ år siden. Da havde jeg kun været veganer i ½ år, og jeg kunne slet ikke forlige mig med tanken om at sætte tænderne i noget, der havde tekstur og form som kød, selv om det var 100% vegansk. Så dengang var jeg ikke synderligt imponeret. Der er faktisk ikke en eneste ret på menukortet, som ikke indeholder en eller anden form for imiteret kød, så hvis du ikke kan med den slags, er Vegegården ikke stedet for dig. Men jeg skal helt sikkert snart dertil igen. Nu-nu-nu-nu!

dsc07660dsc07661dsc07662

Lige nu:

Litteratur:
House of Leaves” af Mark Z. Danielewski. Det er den særeste bog, der nogensinde har krydset min vej. Basically handler den om, at vores hovedperson Johnny Truant i en død gammel mands lejlighed finder en masse papirer (dvs. en afhandling) om en film “The Navidson Record“. Filmen er en dokumentar om en familie, The Navidsons, som flytter ind i et hus på Ash Tree Lane i Virginia. Hurtigt finder de ud af, at der er noget helt galt med huset – f.eks. er det indre rummål større end det ydre, kompasser nægter at virke i huset og der dukker pludselig og ud af det blå døre og gange op, som ikke var der før. Vi læser afhandlingen sammen med Johnny, som hele tiden i fodnote-form kommer med selvbiografiske kommentarer og beskrivelser af, hvordan læsningen påvirker hans sind. Tæt på halvdelen (eller i hvert fald 1/3-del) af “House of Leaves” består af fodnoter – udover Johnnys notater er der uddrag af interwievs med de medvirkende i dokumentaren, citater fra artikler og hele bøger skrevet om dokumentaren og lange lister af henvisninger til uddybende faglitteratur. Der var mange steder i bogen, hvor jeg blev nødt til at tvinge mig selv til at læse videre, fordi det var såååå kedeligt – hele kapitler om f.eks. ekkoens fysik, komplet med formler og masser af tørre facts. Men. Det er det værd. Den er så omfattende, at det er helt sindssygt. Og spændende. Den er mere virkelig end mange ting i virkeligheden – og det på trods af, at “The Navidson Record” slet ikke findes… og de fleste fodnote-henvisninger er også falske og pure opspind. Gennemført!

“Little solace comes
to those who grieve
when thoughts keep drifting
as walls keep shifting
and this great blue world of ours
seems a house of leaves

moments before the wind.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 10 ud af 10

Musik:
Gentle Giant“. Experimental rock. Jeg kender ikke noget, der lyder som det musik, de laver. De leger. Det giver mig energi at høre det, så det gør jeg.

Ho, ho, ho(rribelt)!

Jeg er ikke fan af julen. For mange dårlige minder. Og følelsen af at være tvunget til at hygge på en speciel facon (“NU skal vi rigtigt hygge os…!”). For slet ikke at tale om nisserne og julemusikken, som uden tvivl står øverst på min liste over ting-jeg-hader-mest. Efter jeg er blevet etisk veganer samt anti-forbruger, er det også svært for mig at være positiv i julen, når jeg ser alt den overflod og det ulækre frådseri, der finder sted. Men jeg formåede trods alt at have en vellykket juletid sammen med min familie uden at være alt for gnaven. Og det er da een positiv ting ved julen: man har som regel tid til hinanden, man kommer hinanden ved.
– Gav også et par klunse-gaver… min mor fik fire servietringe formede som svaner, jeg havde fundet sat til storskrald i en pose ved siden af vejen, og en af mine venner fik en øm t-shirt, jeg havde fundet i en container. Gav desuden min søster en hel stak bøger fra genbrug. Det er så let at finde gode bøger – også i genbrug!

Min julemad i år var superb. Jeg lavede en “cashew nut roast” med champignon-fyld og en jule-postej, og så havde jeg guf til al den tid, jeg var hos mine forældre. Begge opskrifter er virkeligt lækre på rugbrød….
Juleaften fik jeg serveret min “cashew nut roast”, svampesauce, æbler med gele, rødkål, kogte kartofler, syltede asier og menu-kartofler, og det var bare SÅ lækkert.

Svampesaucen improviserede jeg mig til. Jeg stegte hakket løg og champignoner i tern, hældte vand ved, puttede bouillonterning, tyttebærmarmelade (det var det, mor lige havde i køleskabet) og madkulør i, jævnede med meljævning og smagte til med salt, peber og tørret hvidløg. Det er den bedste sauce, jeg nogensinde har lavet…!

julemad

Lige nu:

Musik:
Nirvana!!!! Teksterne og Kurt Cobains vokal går lige ind hos mig. Jeg læste en biografi om Cobain for et lille års tid siden, “Heavier than Heaven”, som berørte mig en del. Kurt havde et splittet sind, og det kender jeg alt til. Nirvanas sarkasme, tungsindighed og barnlighed tiltaler mig. Kurt påstod, at “Something in the way” handlede om en periode, hvor han boede under en bro, men det skulle eftersigende være en lodret løgn. Det er rigtigt, at han blev smidt ud hjemmefra, da han var teenager (kan ikke huske, hvor gammel han var…. 16-17 år, tror jeg), og der var en bro i Aberdeen, hvor de unge lømler i byen mødtes og røg fede og hang ud, men der var for mudret til, at det var en mulig bopæl for nogen. Stakkels Kurt og hans smadrede, kunstigt oppustede ego!!!

“Underneath the bridge
The tarp has sprung a leak
And the animals I’ve trapped
Have all become my pets
And I’m living off of grass
And the drippings from my ceiling
It’s okay to eat fish
‘Cause they don’t have any feelings

Something in the way, mmm
Something in the way, yeah, mmm”‘

Litteratur:
“Vanillepigen” af Ib Michael. En delvis selvbiografi med masser af magi og fantasi, fortalt i et sprog gennemvædet af lyrik. Historien er næsten udelukkende berettet af hovedpersonen som lille. Og Ib er rigtig god til at det. Det føles vitterligt som om, man hører historien fortalt af et barn – med alt, hvad det indebærer (manglende facetter/forståelse, overdrivelser, overtro, naivitet). Jeg fandt først mod slutningen af bogen ud af, at det er en triologi – “Vanillepigen” bliver efterfulgt af “Den tolvte rytter” og dernæst “Brev til månen“… Men jeg vil vove at påstå, at det ikke er spildt, hvis man kun læser “Vanillepigen“, som Ib Michael i øvrigt modtog Kritikerprisen for.

Film (serier):
Terminator: The Sarah Connor chronicles“, 1. sæson. Tv-serie fra 2008. 2. sæson er godt i gang. Det er lidt underligt, at ingen af skuespillerne i serien har været med i Terminator-filmene, men hvis man kan se bort fra det – samt ikke har et alt for religiøst/ridigt syn på Terminator-universet, er “The chronicles” en ok-underholdende, ikke specielt dyb sci-fi-action-serie. Især sidste halvdel af sæsonen gav mig lyst til at se mere.

sarah-chronicle-posters

Lulus labre lasagne…

Ja, ja – jeg veeed godt, at det er alt, alt for længe siden, jeg sidst har blogget. Men. Tusind undskyldninger, som alligevel ikke er særligt interessante (eller måske er de, og jeg vil bare ikke fortælle dig det…. hehe). Jeg bliver nok aldrig en regelmæssig blogger. Det ligger ikke til min natur at være det.

Men jeg har fået lavet en masse mad. Denne her gang vil jeg gerne fortælle lidt om, hvordan man laver en lækker vegansk lasagne. Den klassiske lasagne består af en tomatsovs og en bechamelsauce. Man kan også lave alle mulige andre former for lasagne – jeg har f.eks. prøvet at lave grøn karry thai-lasagne, mexicansk lasagne og grønkålslasagne. Men i dag er det den klassiske lasagne, jeg vil skrive om.

Allerførst vil jeg gerne skrive lidt om nogle special-produkter, veganer-kokkens kort i ærmet:

Sojagranulat/TSP (tekstureret sojaprotein). Det er tørrede sojaklumper, som man kan købe i helsekost (og jeg har også set det i en enkelt etnisk butik). De kan købes i flere forskellige størrelser. Jeg foretrækker at bruge dem, der er lidt midt i mellem, for de små synes jeg ikke rigtigt, man får en ønsket konsistens af, og de største er for store og bliver lidt for pap-agtige at tygge i, synes jeg. Du kan hælde dem direkte i sovsen, men de kan også overhældes med kogende vand eller bouillon inden brug, så de ikke suger væske fra sovsen.

Marmite. Det er noget kraftigt gær-ekstrakt, som englænderne elsker at smøre på brød. Det bryder jeg mig nu ikke om – jeg bruger det til at give mine retter en lidt kraftigere bouillon-smag, ja, måske endda en lidt kødagtig smag. Det kan købes i helsekostbutikker, og jeg har også set det i Salling. Det er små-dyrt, men det er også små mængder, man skal bruge ad gangen, fordi det har en så kraftig smag.

Nutritional Yeast/B-gær flager. Giver maden en kraftig, lidt parmasan-agtig smag. Det er rigtigt godt, når man skal lave risotto, bechamel-sauce og andre ostede retter (f.eks. Mac’n’cheese).

Jeg synes, det er vigtigt, at man – også som skralder – tillader sig selv at ha’ nogle luksus-produkter i sit køkken, så man ind i mellem kan lave retter, der er lidt udover det sædvanlige. Og ja, det er dyrt at anskaffe, men når du først har det, holder det relativt længe (ja, ja, det kommer selvfølgelig an på, hvor ofte du bruger det, det’ klart…).

Men tilbage til lasagnen….
Først laves tomatsovsen. Den kan laves så simpel eller kompliceret, som du selv føler for. Grundlæggende er det bare en dåse eller to med hakkede tomater (eller en masse friske tomater i tern, kogt til mos), hakkede grønsager efter smag (bladselleri, løg, forårsløg, porrer, champignoner, broccoli, gulerødder og peberfrugter fungerer fint, men man kan også tænke lidt alternativt og putte f.eks. revet rødbede i) og så smagt til med italienske krydderier som basilikum, oregano og timian – plus måske citronsaft og/eller balsamicoeddike. Kogte bønner/linser, oliven og majs er også godt i. Hvis det skal kræses for og gøres til et gourmet-måltid, vil jeg anbefale at bruge både TSP og Marmite. Det gør tomatsovsen til noget helt specielt. Det er vigtigt at lade sovsen simre noget tid (½-1 time), inden den bruges – det giver den mere smag. Det passer jo også ret godt, for så kan man lave bechamelsaucen imens.
Bechamelsauce kan laves af enten kokosmælk eller soja/ris-mælk. Du varmer “mælken” op og tykner det med enten en Maizena-jævning eller en mel-jævning (som laves ved at røre Maizena/mel sammen med vand, indtil der ingen klumper er). Det er vigtigt at røre konstant rundt, når du tilsætter jævningen. Og saucen skal også ha’ lov til at simre i i hvert fald 5-10 min. for at fjerne mel-smagen. Den smages til med revet muskatnød, salt og peber.
Nu er det tid til at lægge lasagnen sammen. Først et tyndt lag tomatsovs, der lige præcis dækker bunden af lasagne-fadet (jeg havde længe ikke et lasagnefad, i den periode brugte jeg franskbrødsforme i stedet. Man kan også bruge en bradepande med høj kant), så hældes en lille smule bechamelsauce over og fordeles, så den ligger i et rimeligt fint lag over tomatsovsen. Derefter puttes et lag lasagneplader over. Efter det igen et lag tomatsovs, så bechamelsauce og endnu et lag lasagneplader. Og sådan fortsætter du, til lasagnen er “høj” nok. Jeg vil tro, det ideelle lag af plader nok er 4-5 stykker. På toppen af det sidste lag lasagneplader, hælder du et godt lag bechamel-sauce, som evt. er smagt til med Nutritional Yeast. Tomatskiver/squashskiver er rigtigt gode til at lægge i et lag over saucen. Tilsæt hældes der et tyndt, men dækkende lag rasp over (du kan blande pulveriseret Nutritional Yeast med raspen i stedet for at tilsætte N.Y til bechamel-saucen). I ovnen med fadet. Giv den mellem 20-30 min. på 200 grader (den er færdig, når du kan stikke en gaffel let igennem). Og voilà: mester-lasagne à la Lùlù. Det ér bøvlet, men nogle gange er det det værd…

lasagne

LIGE NU:

Musik:
Vrede pigebands – Hole, PJ Harvey, Girlschool, Garbage. Og K’s Choice, men de er ikke så vrede.

“Litteratur”:
Franken Fran” af Kigitsu Katsuhisa. Læs serien online på http://www.onemanga.com. Der kan man i øvrigt også læse “Uzumaki“-serien, som jeg har anmeldt tidligere i min blog.
Små søde horror-manga-historier om en ung “doktor”-pige (sammensagt af ligdele), som ved en masse om den menneskelige anatomi. Hun har en mærkelig, nogle gange umenneskelig logik og hendes eksperimenter har som regel uforudsete konsekvenser, men alt hvad hun gør, gør hun ud fra et godt hjerte. Nogle af historierne minder mig meget om de gamle EC-Comics (“Tales from the Crypt“-bladene), som man i øvrigt kan låne en samlet udgave af på biblioteket. I Danmark har vi “Slim“-blade, som er en parodi på “Tales from the Crypt” (kan også lånes på biblioteket). Onkel Mødding ♥ Desværre blev der kun udgivet to “Slim“-blade, nr. 7 og nr. 9, men det er vel bedre end ingenting… Dennis Jürgensen, som har lavet “Slim“-bladene, har skrevet et væld af børne-ungdomsbøger, som jeg slugte råt, da jeg var teenager – bl.a. også en serie, der hedder “Freddy og monstrene“, hvor hovedpersonen Freddy, er en 11 årig dreng, som er verdens største “Slim“-fan. Meget simpelt, men det har en vis charme. Og varm humor. Jeg faldt lige over en side, hvor man gratis kan downloade de fleste af Dennis’ bøger i lydbogs-format:
www.netlydbog.dk (du kan låne dem online vhj. dit CPR-nummer og så downloade eller streame dem)


Film:
Shock Treatment” af Jim Sharman.
Det skulle være den uofficielle fortsættelse til “Rocky Horror Picture Show“, som jeg – blandt mange andre – elsker og skatter meget højt. Det vil være synd at sætte sig og se “Shock Treatment“, hvis man forventer at se “Rocky Horror Picture Show” 2. Hovedpersonerne hedder godt nok Brad og Janet, det er stadig Jim Sharman & Richard ‘O Brien, som har directed’ og skrevet den, og det er en musical, men der stopper sammenligningerne også. Sangene holder slet ikke i samme grad, og plottet er forvirrende og lidt ligegyldigt. Men med det sagt: jeg synes ikke, det er komplet spild af tid at se den. Jeg vil endda overveje at se den igen engang…!

Spil:
Orient Express” fra Jumbo. Detektiv-brætspil fra 1985, som foregår ombord på Orient Express-toget fra Paris til Istanbul. Man kan kalde det for en form for social IQ-test. Det handler om at samle så mange clues sammen, som man kan, og så logisk regne sig frem til, hvem morderen er. Det er et rigtigt godt spil, hvis man er vild med puzzles og gåder (hvilket jeg er) – men det er udfordrende.

Peggle” fra Pop Cap Games. Meget simpelt og og fængslende computerspil. Det er en variant af et flipperspil, dog uden “flipperne” (!?) hvor det gælder om at skyde en kugle afsted og få den til at ramme så mange points som muligt. Der er masser af baner og gimmicks, som gør, at det ikke bliver kedeligt.
Pop Cap Games har i øvrigt også udgivet “Bookworm Adventures“, som også er godt. Hovedpersonen er en (bog)orm, der hedder Lex, og han skal redde sin ven ved kæmpe sig vej gennem den klassiske litteratur. Pennen er i sandhed mægtigere end sværdet i dette spil. Altså… man skal finde det længste og mest blærede ord ud fra en stak bogstaver, man får tildelt, for at give mest mulig skade til fjenden. Der er selvfølgelig også – som med “Peggle” – en masse gimmicks, der gør, at det ikke bliver så ensformigt, som det lyder. Begge spil kan downloades i en prøve-version på: http://www.popcap.com/allgames.php. Jeg kan se, der også er en masse andre spil, jeg skal ha’ prøvet!!!!

Pizza og Scrabble-aften

Igår lavede jeg pizza for første gang i mindst hundrede år. Det burde jeg virkeligt gøre noget oftere, for det er egentlig ikke så besværligt, og resultatet bliver lige så godt som købe-pizzaer. Jeg lavede tre bageplader, vi var otte til aftensmad, og der var stadig 4 stykker tilovers. Yay! Kold pizza til morgenmad. Gotta love it.

Opskrift på pizzadej til 3 bageplader:

ca. 2 kg. mel
1 l. lillefinger-varmt (ca. 30 grader) vand
1 pk. gær
6 spsk. olie
4 spsk. sukker
2 spsk. salt

Bland vand og gær i en STOR skål. Tilsæt olie, sukker og salt, og ælt derefter mel i, indtil dejen stadig er klæbig, men ikke hænger fast i dine fingre. Og så er tricket at ælte, ælte, ælte, ælte. Jo mere, jo bedre. Jeg sigtede efter at ælte dejen i 10 min. Efter det sættes den til hævning i skålen overdækket med husholdnings-film, som dækker tæt. Lad den hæve i hvert fald ½ time (der er det jo meget passende at tilberede fyldet, der skal på). Når den er færdig med at hæve, slåes luften ud af dejen, den æltes kort, og deles i tre lige store stykker som rulles ud i bageplade-størrelse med en kagerulle. Hvis du bedst kan lide, at pizzaen er så tynd og sprød som muligt, er der nok til 4 bageplader i stedet for 3 – dem, jeg lavede, kunne klassificeres som deep-pan.

Tomatsauce smøres på i et tyndt lag overalt. Du kan bruge færdigkøbt tomatsauce, salsa, hvis det skal være hot eller lave den selv… den letteste udgave er at varme en dåse hakkede tomater op og putte basilikum, oregano og/eller timian i, indtil du synes, den er god, og så lade det simre i ½-1 time for at få mest muligt smag ud af det…. Jeg brugte rester – der stod en gryde med røde linser kogt i hakkede tomater i køleskabet, som jeg blendede og brugte, der stod også et halvt glas Dolmio med hvidløg og en lille rest salsa, som blev hældt i. Jeg rev også et par kogte rødbeder i, og tilføjede et helt glas frisk-klippet (det er bedre at klippe krydderurter end at hakke dem – så mistes mindst muligt saft) frisk rosmarin, som jeg havde været så heldig at skralde i sidste uge.

Fyldet spredes ud over: spinat fra frost, broccoli-buketter, friske tomatskiver, oliven, marinerede hvidløgsfed, ananas, porre, løg, champignoner og vegansk ost. Men som du jo sikkert allerede ved, er der næsten ikke grænser for, hvad der kan bruges som fyld. Jeg fik igår et tip om, at bl.a. banan og mango også er lækkert på pizza – det har jeg dog aldrig prøvet. Endnu. Jeg synes også, kogt kartoffel er rigtig godt. Men det er jo oprindeligt reste-mad, så det er jo bare et spørgsmål om at kigge i køleskabet og se, hvad man kan undvære, og så bare smække det på. Jeg synes personligt ikke, at man behøver ost på pizzaen. Det kan alligevel ikke smages særligt godt, og så er det alt for dyrt. Men nu var der lige en, der frivilligt donerede en pakke, og så er det jo lidt luksus…

Og så kaster du bare pizzaerne i en varmluft-ovn ved ca. 200 grader, indtil de er nok (ca. 20 min., tror jeg, men hold lige selv øje!!). Done! (ja, jeg har set samtlige sæsoner af “Gordon Ramsay’s F word”, ahhh… Dumme ham (arrogante røvhul) for at disse vegetarer så meget, men han kan nu alligevel godt finde ud af at lave mad, det må man gi’ ham… Og god inspiration, også for en veganer som jeg…)

Til pizzaerne serverede jeg hvidløgsolie, som næsten er lige så hurtigt at lave, som det er at udtale det! Bare riv/pres hvidløg og bland det med olie. Og dryp det over din pizza. Mmmmmh! *savle* Jeg er btw. hvidløgs-freak! Kan ikke få for meget. Hvidløgsolien kan også bruges til mange andre ting. Du kan f.eks. bruge den i din madlavning som smagstilsætning (duh!) eller smøre det på brød (hvis du rister et overskåret flûte i ovnen, smurt med hvidløgsolie, er det et godt tilbehør til en blæremiddag).

dsc02378dsc02382

Jeg lavede i øvrigt også en masse frugtsalat (vi fik en hel masse skralde-frugt hjem i tirsdags, og så er det jo oplagt med frugtsalat), men det glemte vi helt at spise. Øv bøv. Så må jeg bare proppe det ned i halsen på dem, der bor her, i aften, når de kommer hjem fra arbejde og diverse-gør-gode-gerninger-ting, trætte, forfrosne og ude af stand til at gøre modstand. Muhahaha. Det er i øvrigt en rigtig god opskrift på frugtsalat, jeg har fundet. Den kræver godt nok en del lidt – for nogle – særprægede krydderier, men jeg synes, det er det værd.

Frugtsalat-krydderi-blanding:
1/4 tsk. vaniliepulver
1/2 tsk. kanel
1/4 tsk. nelliker
1/2 tsk. muskatnød
1/2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. allehånde
1/2 håndfuld frisk mynte, finthakket (jeg plejer i stedet for at bruge lidt pulveriseret myntete)
1/4 økologisk citron, friskreven skræl og friskpresset saft

Alt blandes. Hvis der ikke er væske nok, kan man putte mere citron i, hvis det ikke bliver for syrligt (smag på det!). Jeg brugte en rest appelsinjuice i stedet. Hældes over frugt skåret i tern. Det skal stå og trække i køleskabet mindst ½ times tid for at alle smagsnuancerne træder ordentligt i karakter i frugtsalaten.

Jeg spiste – udover pizza – lidt af frugtsalaten til morgenmad. Blandede det med mine skraldede Quinoa-flakes og hældte Ricedream Hazelnut på. Smagte lækkert. Der kan selvfølgelig også bruges andre former for morgenmadsprodukter – cornflakes, havregryn, müsli… Og yoghurt, men så vil jeg råde dig til ikke at hælde “mælk” over! ;) Det behøver heller ikke at være Ricedream Hazelnut, du hælder på, det er klart.

dsc02386
Efter maden var vi tre, der satte os ind og spillede Scrabble og hørte kliché-klassisk. Totalt high class. Scrabble er IKKE et bedsteforældre-spil, basta! Det er et nervepirrende aktion-spil på aller-højeste plan, som kræver enorme mængder af strategi, taktik og vildledelse af fjenden. Og det er simpelthen ikke sjovt, hvis man (jeg) ikke kan få lov til at brokke sig højlydt og jamre og klage, når det går skidt – og klappe i hænderne og juble, når det går godt. Og så er venlige drillerier og taunting naturligvis også påkrævet!!!

Lige nu:

Musik:
Belphegor, Clara Rockmore, String Quartet, Ozzy Osbourne.

Litteratur:
“Løgneren” – Martin A. Hansen.
Degnen på Sandø, Johannes Vig, nedskriver sine oplevelser og tanker til en opdigtet person. Han er et meget sammensat menneske, der på een måde er ekstremt dystropisk og misantropisk (samt til tider lidt for glad for alkohol), men samtidig er han skriftefader for alle på øen og ham, som folk kommer til i nød.
“Frydede du dig ikke over den Bekendelse? At jeg der hverken var det ene eller det andet, men tom indvendig, pludselig var Forføreren selv. Naaja, man følte sig som en fremmed i Forsamlingen, og saa blev man saa vildfremmed at man var som den lede selv! Blev du ikke henrykt, Natanael? Eller tror du ikke et Ord af det? Ha! Hvad troede jeg selv. Jaja, du siger maaske, Natanael, hvad jeg sad og sagde til mig selv i Sakristiet: Man skal blive lidt skør af at drikke om Morgenen, paa fastende Hjerte.”

“Nej, Sneppen har store, mørke Øjne der flyder et Sted i Skovens Halvmørke. Det er hændt man længe har staaet og set den i Øjet. Før den rejste.
Skød De den saa?
Ja, jeg gjorde.
Jeg kan ikke fordrage det, sagde han. Stemmen dirrede.
Naa, sagde jeg, jaja.
Ja undskyld, sagde han, men Jagt! … Nej, jeg kan ikke mere … Dræbe, saare vilde Dyr unødigt.”


“Maaske hun synes jeg er lidt af en Engel, men ogsaa lige saa tynd og vegetarisk som man tænker sig en Engel.”

“Jeg er blevet for gammel til at man tør love, hvad man ikke ved om man kan holde. Jeg kan sige Jaja eller Nejnej, men hvad andet et Menneske som jeg siger er i Grunden Bedrag. Jaja eller Nejnej. Flugten er forbi, men Drømmen er ogsaa slukt. Ja, jeg kan vælge min Skæbne, og jeg kan slaas, men jeg kan ikke vokse. Jeg kan ikke gøre mig selv om, det ved man dog. Kun Knappestøberen kan støbe en om hvis han vil. Min Afmagt og min Synd er stor, for jeg kender kun Guds Nærhed naar han slaar mig haardt.”

Gratis mad en masse…

Så synes jeg, det er ved at være tid til at vise, hvor let det er at være anti-forbruger. Man finder alt muligt spændende…. Se selv!!!

Jeg har ikke lige tal på, hvor mange skraldeture, jeg har været ude på for at samle tingene på fotoet sammen, men jeg vil gætte på 2-3 ture, hvor jeg har været et par steder henne under hver tur.

Fundene er:
Øko-citroner
Rice Dream (eneste gang, jeg nogensinde har fundet vegansk “mælk”!!!)
Kartofler
Tarteletter
5-korns blanding
Øko-rugbrødsblanding
Limefrugter
Appelsiner
Kiwifrugter
Kantareller
Appelsinjuice
Rugbrød
Levebrød sandwich-boller
Gourmetbrød
En masse cherrytomater
Kinakål
Hvidkål
Icebergsalat
Øko-gulerødder
Pasta-penne
Peberfrugt
Mangofrugt
Vindruer

Det her er så resultatet fra eet sted….:
Øko-vindruer
Luksus-toastbrød
Bønnespirer
Kikærtespirer
Æble
En masse øko-kartofler
Tusind-millioner (eller der omkring) forårsløg
Bladselleri

LIGE NU:

Musik:
Lou Reed.

Litteratur:
Ansigter” af Tove Ditlevsen.
Værd at læse. Sindssyge på skrift.
“Børn bar deres ansigt som noget, man skal vokse op til, og som først ville passe dem om mange år. Det sad næsten altid for højt, og de måtte stå på tæer og anstrenge sig voldsomt for at se ind i billederne på øjenlågenes inderside. Nogle, især piger, havde måtte leve deres mors barndom, mens deres egen lå gemt hen i en hemmelig skuffe. For sådanne piger var det vanskeligst. Deres stemme brød ud af dem som materien af et sår, og lyden af den forskrækkede dem, som når de opdagede, at nogen havde læst i deres dagbog, skønt den var låst inde mellem skrammel og gammelt legetøj fra den tid, hvor de bar en fireårigs udsatte ansigt. Det stirrede op på dem mellem snurretoppene og de invalide dukker med det uskyldige, forbavsede glasblik. Deres søvn var let og lugtede af angst. Hver aften når de ryddede op på deres værelse måtte de samle deres tanker sammen for natten som fugle, der skal lokkes ind i deres bur. Det hændte, at en af dem ikke var deres egen, og så vidste de ikke, hvor de skulle gøre af den. I farten, for de var altid trætte, proppede de den om bag et skab eller ind mellem to bøger i reolen. Men når de vågnedede, disse piger, passede tankerne ikke mere til deres ansigt, som havde opløst sig under søvnen ligesom en fastelavnsmaske, hvis stive pap er revnet og gennemvædet af den varme ånde. Med besvær tog de det nye ansigt på sig som en skæbne, og de blev svimle af at se ned på deres fødder, så stor var afstanden blevet i nattens løb.”

Fugu me!

Yay – så har jeg endelig fået fingrene i et batteri til mit kamera = it’s blog-time, baby.

Ja, nu var der liiiiiige nogle rester af for-gårdagens overdådige sushi-måltid tilbage, og så kunne jeg ikke dy mig. Men fuck it – når man først spiser morgenmad kl. 11-12 stykker, er havregrød og andre lignende morgenmads-produkter mindst lige så upassende som sushi.
Sushi er blære-mad. Sushi er score-mad. Sushi er let at lave, smager fremragende, er relativt billigt (man skal bare ha’ nogle basis ingredienser fra det japanske køkken, og de holder til mange ganges sushi-fråder) og kan varieres i det uendelige. Jeg er ikke helt sikker på, om sushi er så ih-og-åh-sundt, som jeg ellers har fået opfattelsen af flere steder, for der bruges traditionelt en eddike-sukker opløsning og hvide ris (selv om jeg har hørt, at man godt skulle kunne bruge brune ris… har bare endnu ikke taget mod til mig og fået afprøvet det).

Det gode ved sushi er, at man næsten kan bruge alle slags grøntsager. Det er reste-mad. Faktisk var sushi for japaneren, hvad pizzaen var for de gamle italienske bøndere (dvs. det var fattigmands-mad lavet ud af rester af, hvad man lige havde levnet og ellers havde liggende).

Sushi laves sådan her:

Du skal bruge:
nori-ark (kvadratiske tang-plader, der købes i asiatiske butikker og en del større supermarkeder)

grødris, der koges, til de er møre (ca. 500 g. ris (ukogt) til 4 pers.)

en blanding af 1½ dl. risvineddike (kan også købes i asiatiske butikker), 100 g. sukker og 1½ tsk. salt, som langsomt varmes op, til alt er opløst (blandingen må ikke koge) og bagefter fordeles over de kogte ris

fyld som f.eks.:
tyndt-strimlet agurk
radise
gulerod, letkogt eller meget tyndt-strimlet
avocado (husk at dryppe lidt citron- eller limesaft på før brug)
mango
ingefær
spirer
sesamfrø, ristede
svampe, ristede
stegte østershatte (steges et par min. m. urtesalt, peber og en anelse eddike – derefter skæres de ud)
babyspinat
asparges, letkogt
dybstegt aubergine
minimajs i strimler
stegt tofu (stegt i sweet-and-spicy sauce, hasselnøddetofu, marineret tofu efter dit valg)
ruccola eller anden salat
forårsløg, fintstrimlet
ristede, hakkede nødder
sukkerærter, fintstrimlede eller letkogte
peberfrugt, fintstrimlet
broccoli, finthakket
rødløg, finthakket
friturestegt seitan (2-3 minutter) i tynde strimler
brøndkarse, let hakket
friturestegt tempeh, et par minutter, til den skifter farve

spread som f.eks.:
sort Caviart (købes i Netto og ligner alm. kaviar og den sorte variant er 100% vegansk, baseret på havtang)
sojaflødeost (købes i helsekostbutikker)
Umeboshi pasta (syltede japanske blommer, en meget speciel smag. Købes i asiatiske butikker og i helsekost)
vegansk mayonnaise blandet med chilisauce
wasabi-paste (japansk peberrod, smuk grøn farve, MEGET stærkt, kan købes i pulverform, der oprøres i vand, eller i tube – selvfølgelig i asiatiske butikker og i helsekost)
vegansk mayonnaise blandet med wasabi (2 spsk. vegansk mayonaise med godt en tsk. wasabi)
tahin oprørt med sojasauce, til det er smørbart (sesampasta, købes i større supermarkeder, indvandrer-kiosker og helsekost)
1 spsk. sennep + 1/4 tsk. sojasauce, eller efter smag

Og så er det ellers bare enkelt: du tager et ark nori og lægger det med den blanke side nedad. Derefter smører du et dækkende lag eddike-ris over hele arket minus et par cm. i den ende længst fra dig (hvor meget ris, man vælger at bruge er en smagssag, men du kan se på fotoet, hvor meget jeg bruger… jeg kan ikke lide, at risen fylder alt for meget i min sushi, så smører kun et tyndt lag på). Derefter skal du lege med spread(s) og fyld – smør valgfrit spread på risene i en vandret linje, der er ca. 1-2 cm. bred og put forskelligt fyld på langs den vandrette linje (hvis man tænker over farve-kombi’er, kan det virkelig blive flot). Dernæst er det simpelthen bare at rulle det hele sammen… Start nedefra og rul STRAMT op horisontalt til den ende af tangen længst fra dig, som er uden ris. Det er lukke-“strimlen” (som på konvolutter). Det skulle ikke være nødvendigt at fugte “strimlen” yderligere – risene burde være fugtige nok af sig selv til, at det hele holdes samlet, men i nødstilfælde kan man bruge lidt vand til at få tangen til at klistre sig ordentlig fast. Når sushien skal serveres, skæres tangrullerne i passende, mundrette stykker (ca. 2-3 cm., vil jeg tro).

And that’s that. Så simpelt er det! Det tager tusind gange længere tid at forklare, hvordan man laver sushi, end det tager at lave det…. Det bliver lettere og lettere at rulle sushien, efterhånden som du får øvelse, og du behøver ikke at bruge andet fyld, end hvad du lige har hjemme og har lyst til at eksperimentere med – og det samme med spreads. Det er fint med 1-2 slags spread og 5-6 forskellige slags fyld til 4 personer, vil jeg mene. Men prøv dig frem… Det er hoved-ideen med sushi. Sushi kan laves så simpelt eller snobbet, som du selv har overskud og trang til… Eksperimentér!

Jeg vil anbefale at servere sushien med grøntsagsstænger, stegte sesamfrø til at drysse med og sojasauce plus wasabipaste til at dyppe i. Nogle dypper også i mayonnaise rørt med f.eks. chili, wasabi eller sojasauce. Jeg serverer også altid gari til (syltet ingefær). Det har en meget parfumeret smag og bliver traditionelt brugt som en “smagsløgs-renser” efter hvert sushi-bid, så man rigtigt kan smage sushi-stykkerne fra hinanden. Gari kan købes i asiatiske butikker, helsekost og flere større supermarkeder.

Her er mine sidstlavede maki’er (maki betyder rulle på japansk). Det lyserøde i midten, der ligner fersk fisk, er gari. De tre øverste stykker sushi har jeg hhv. puttet ristede sesamfrø, wasabi-paste og sort Caviart på. Dyppe-saucen er lavet af sojasauce, misopaste (japansk bouillon, købes i asiatiske forretninger og helsekost) og mirin (sød madlavnings-sake, kan købes i asiatiske butikker – alternativt kan man bruge sød sherry), som blendes sammen efter smag og behag. Jeg har hældt resterne af mine ristede sesamfrø deri. Det fungerede rigtigt godt.

LIGE NU:

Musik:
Einstürzende Neubauten, Emperor.

Litteratur:
“Lulu” af Almudena Grandes.
En international anerkendt erotisk roman (som åbenbart bliver spillet som teaterstykke i Århus lige for tiden) om en ret løssluppen kvinde. Den er velskrevet og letlæst (hvilket jeg virkeligt trænger til, at litturatur er for tiden – ellers får jeg simpelthen ikke læst), men omhandler – som det er tilfældet med en del erotisk litteratur – både pædofili og blodskams-fantasier. Og Lulu tænder på homoseksuelle. Hm. Ja, ja… jeg kan vel ikke ta’ ansvar for alle mine navne-søstres perversiteter.

“Jeg var bange, bange for ikke at ville kunne reagere, ikke kunne finde ud af at stoppe i tide, ind imellem følte jeg mig ude af stand til at skelne grænsen mellem fantasi og virkelighed, jeg følte mig truet af skyggerne fra en fremmed og beskidt verden, som jeg aldrig havde troet, jeg kunne høre til, men som nu snørrede sig sammen omkring mig som en ond og besættende ring. […] Pablo skelnede knivskarpt mellem mørket og lyset, og han blandede aldrig tingene sammen. Hver ting til sin tid, kun en lille smule af det farlige og ellers vores stille og rolige dagligdag. Med ham var det meget let at overskride grænsen og vende hel og uskadt hjem igen; at vove sig ud på det dybe vand var let så længe han var min livredder.”
– Fra “Lulu”, skrevet af Almudena Grandes

Tegneserie:
“Uzumaki” af Junji Ito (“Spiral”).
Horror-manga. Og dét er godt, har jeg lige fundet ud af… Tegnestilen er rigtig lækker at se på, simpel men alligevel realistisk. Aldrig før har jeg lagt mærke til, hvor mange spiraler, der er alle steder. ALT går i ring. Seriously!!

Film:
“Devil’s Rejects”
af Rob Zombie (aka “House of 1000 corpses 2”).
Exploitation horror. Glædeligt gensyn med især mine to all time favoritter Baby Firefly og Otis B. Driftwood. Filmen er da værd at se en gang eller to, men for mig kommer den slet ikke på højde med 1’eren – hvilket mest af alt skyldes anti-klimakset, da hele den ellers så bad-ass moderknepper-gruppe på et tidspunkt under filmen pludselig viser kapacitet for at føle både angst, smerte og sorg. Det falder fuldstændig ud af de karakter-træk, de ellers har udvist gennem begge filmene. For mig at se ville enhvert medlem af Devil’s Rejects gå i døden manisk leende; og det på trods af nok så intense smerter. Så… små-skuffende, men stadigvæk spækket med psycho-killers, blod, fornedrelse og menneskelig umenneskelighed = se den alligevel.

“Vanilla Sky” af Cameron Crow.
Psykologisk “thriller” (den er nu ikke specielt skræmmende) med sci-fi-elementer. Det er en remake af den spanske “Abre los Ojos” (“Open Your Eyes”) af Alejandro Amenábar, og som den, så vidt, jeg husker, er tæt på identisk med. Den/de skulle eftersigende være stærkt inspireret af Phillip K. Dicks “Ubik” (som jeg endnu ikke har læst – men alt, hvad jeg indtil nu har læst af Dick har ikke skuffet). Jeg er generelt en sucker for alt, hvad der har med alternative virkeligheder og fordrejning af virkeligheden at gøre, så det er klart, jeg nyder den. Andre film som kommer til at tænke på i forbindelse med “Vanilla Sky” er bl.a. “Memento”, “Eternal Sunshine of the Spotless Mind”, “The Jacket”, “The Cell” og “The Machinist”. Guf, guf, guf.

Sjaske-pjaske-dag.

Vejret i dag har virkelig ikke været noget at råbe hurra og klappe i hænderne for; med mindre man er en af de tossehoveder, som ligefrem holder af den slags..
…Og jeg var alligevel modig nok til at bevæge mig ud – det er ellers alment kendt, at jeg kun bevæger mig udenfor, når det er klamt og koldt, hvis det er strengt nødvendigt (jeg er ret katte-agtig på det punkt).
Men ja, jeg faldt først i søvn kl. 4:30 i nat, og havde siddet inde hele dagen, så kl. 14:30, kaldte Det Eksotiske Hjørnes risdelle-hummus-sandwich højt nok på mig til, at jeg ikke længere kunne ignorere det. Og når jeg alligevel havde vovet mig ud, vurderede jeg, at jeg lige så godt kunne tage springet fuldt ud og… tro det eller la’ vær’… CYKLE!!! Uhørt, men det var, hvad jeg gjorde.
Jeg blev også rigt belønnet af Fru Fortuna, for på vejen hjem (endda ned ad en vej, som jeg egentlig ikke skulle ha’ kørt ad, men tilfældigt kom forbi pga. en mindre fejl i min GPS’er) stod der sørme en container fyldt med lækkert, lækkert storskrald. Jeg fandt mig en knagerække til entreen, som vi lige stod og manglede herhjemme. Og bedst af alt; et slags bord (som i nødstilfælde kan laves om til en stol)… noget, som der stod aller-højest på min skal-anskaffe-mig-snarest-mulig-liste, fordi jeg besluttede mig for ikke at ta’ min sofa og mit sofa-/spisebord med fra Aalborg.
Så… gæv og sej som den jyde, jeg er, traskede jeg med bordet balancerende på cyklen hele vejen fra Jagtvej og hjem (ca. 5 km.). I det vejr! Og nu har jeg et fint, nyt bord, som jeg har alle mulige spændende ideer til fornyelse af. Livet er skønt!

NETOP NU:

Musik:
Nina Simone diskografi….. Tjek evt. hendes udgave af “I put a spell on you”…

Bøger:
Johnny Mnemonic og andre noveller af William Gibson. Dejligt komplekst og dystert sci-fi.
Kogebøger… har besluttet mig for at skille mig af med alle dem, jeg har (men først skal de jo alle sammen læses igennem og de opskrifter, der er værd at gemme, skriver jeg ind på computeren).

Mad:
Hjemmelavede, grove, lidt for sprøde pitabrød m. bønnedeller, røget bønnemos og broccoli-radise-salat.

Gode tilbud:
Kvickly: 2 ps. økologisk grønt/frugt til 30 kr.
Irma: 2 ps. økologiske rosiner eller abrikoser til 35 kr.
1 pk. Tusindfryd maskinopvaske-tabs til 30 kr.

DET ER SJOVT AT LEGE MED FARVER