Kuck mal, Pfannkuchen en masse

Nå, nu tror jeg så småt, jeg er ved at være klar til at være aktiv blogger igen. Jeg tror, det har været svært for mig at blogge, fordi jeg flyttede fra kollektivet og hen på et imidlertidigt klubværelse, hvor jeg ikke kunne rigtigt kunne skralde eller lave mad (det var helvede!!). Men, men, men. Efter regn kommer sol – og nu er jeg flyttet hen i en fantastisk lejlighed lige midt på Nørrebro, hvor jeg aller-aller-helst vil bo. Var ude og skralde igår og i forgårs for første gang i flere måneder, og der var guldfund begge dage = jeg er tilbage i sadlen igen og har fået masser af blod på samtlige tænder mht. at komme i gang med den luksuriøse skralde-tilværelsen igen. Nå, tilbage til bloggen:

Det er super-super nemt og billigt at lave veganske pandekager. De kan til nød godt laves med vand, men bliver allerbedst med en eller anden form for vegetabilsk mælk. Prøv selv:

Madpandekager:
Vand/veg. mælk
Mel (evt. groft mel blandet med hvedemel)
Lidt salt
Evt. andre krydderier

Rør sammen, til dejen har en passende konsistens. Put olie på panden og hæld dejen på. De kan laves så tynde eller tykke, som du har lyst til. Vend og voilà.
Fyld:
Champignon, spinat, hvidløg, estragon “fløde”sauce
“Kød”sovs, evt. m. chili
Udkogt linse-“splat” med hakkede grøntsager og krydderier i
– kun fantasien sætter grænsen

Dessertpandekager:
Vand/veg. mælk
Mel
Sukker
Lidt salt
Evt. olie i dejen for at gøre pandekagerne mere “bløde”
Evt. vaniljesukker

Rør sammen, til dejen har en passende konsistens. Put olie på panden og hæld dejen på. De kan laves så tynde eller tykke, som du har lyst til. Vend og voilà.
Fyld:
Sukker
Alle former for marmelade
Mørk eller lys sirup
Citronsaft og sukker
“Nutella” (Spars billige mærke First Price og Føtex dyre mærke Princip er begge veganske)
Vegansk is (f.eks. Tofuline)
Bærcoulis (kog bær med sukker og blend dem, evt. put krydderier i – balsamico, mynte, vanilje eller citron)
Frisk frugt i tern
Chokoladesauce (Dr. Otkers er vegansk)
Man kan også smøre kolde pandekager med margarine og drysse med sukker og rulle stramt sammen. Det er  godt i madpakken.

Amerikanske pandekager:
Vand/ veg. mælk
Mel
Sukker
Lidt salt
Bagepulver
Evt. olie i dejen for at gøre pandekagerne mere “bløde”

Rør sammen, til dejen har en passende, rimelig tyk konsistens. Put olie på panden og hæld dejen på i små, helst rimeligt runde klatter.  De skal være tykke. Vend og voilá.
Serveres:

traditionelt med ahornsirup, men andet sirup går også an.

Havregrynspandekager:
Vand/ veg. mælk (jeg synes, at de bliver rigtigt fine, selv om man bare bruger vand)
Mel
Havregryn
Sukker
Lidt salt
Lidt bagepulver
Evt. rosiner eller andre tørrede frugter (jeg brugte tørrede tranebær)
Evt. meget grofthakkede, ristede nødder (jeg brugte hasselnødder)
Evt. krydderier – f.eks. kanel, ingefær, kardemomme, appelsinskal, vaniljesukker.

Rør sammen, til dejen har en passende, meget tyk, men stadigvæk flydende konsistens. Puttes i klatter på panden. Olie er ikke nødvendigt. Vend og voilá.
Serveres:
som de er eller med sirup.

Især havregrynspandekagerne med ristede, meget grofthakkede hasselnødder og tørrede tranebær blev fantastiske.

Picture 002

Lige nu:

Film:
The Wicker Man – Robin Hardy (1973). Blanding af horror, thriller og lidt musical-agtig. Den er dog ikke særlig uhyggelig. Det er bare en spændende historie om religion og overtro, der er godt fortalt og fyldt med gode sange (soundtracket er værd at erhverve sig, hvis man er til folkemusik). Politikommisær Neil Howie får et anonymt brev om en pige, der er forsvundet. Han vælger at undersøge det nærmere. Da han ankommer til øen, hvor pigen eftersigende bor, finder han ud af, at alle på øen er hedninge, der tilbeder solen og dyrker forskellige former for magi og overtro – og at alle hårdnakket nægter at have kendskab til pigen. Som stærkt troende kristen bliver han meget provokeret af denne anden verdensanskuelse og bliver endnu mere forhippet på at nå til bunds i mysteriet om den forsvundne pige, jo mere modstand han møder. Mere vil jeg egentlig ikke sige. Andet end…: se den!

Brætspil:
Tomb – Alderac Entertainment Group (AEG) (2008). Hyr helte (fighters, clerics, wizards, rouges og multiclasses) i kroen, og anskaf udstyr, trylleformularer og bønner, inden du drager ned i krypten. Krypten er fyldt med gravsteder, du kan vælge at forstyrre. Hvert gravsted har fra 1-5 kort liggende på sig med billedsiden nedad. Kortene kan være fælder, monstre eller skatte. Og så gælder det bare ellers om i bedste Dungeons and Dragons stil at skrabe så mange XP (experience points) sammen, som overhovedet muligt. Hack and slash, skrab til dig. Og så op på kroen og restituere, når det er gået for hårdt til sig. Så simpelt er det. Mere dybde eller historie er der ikke i det.  Og det vil automatisk komme til at handle en del om, hvem der har terningerne på sin side. Spillet er fra 2 til 6 spillere, men jeg har fra en pålidelig kilde fået betroet, at det fungerer bedst, når man er 3. Der er også kommet en udvidelse, som er værd at anskaffe sig, hvis man bliver hooked. Jeg synes, at det er dejligt ukompliceret (der er ikke så meget taktik i det) og sjovt. Ville bare ønske, at jeg havde spillet en masse med Magic Cards, da jeg var yngre, for så var jeg nok mere rutineret til at gennemskue monster-kortene (jeg er ret langsom til at læse dem igennem). Men underholdende, det er det.

PC-spil:
I Have No Mouth, and I Must Scream – Cyberdreams (1995). Det vil vel ikke komme bag på nogen, hvis jeg bekender, at det er endnu et point and click adventure spil… Så det gør jeg. Det er det. Det er baseret på en over 40 år gammel sci-fi novelle af Harlan Ellison, men der er skrevet en del om på historien for at få den til at passe til spil-form. The basics er dog det samme: en ond super-computer har overtaget jorden og lagt den øde bortset fra fem forskellige mennesker, som den piner på de mest udspekulerede måder. Man vælger på skift at spille de fem forskellige karakterer og hen ad vejen får man fortalt deres historier, grundene til at computeren netop har udvalgt netop dem som ofre. Spillet har en masse potentiale, men det fungerer desværre ikke særligt godt. Det er svært, klodset og ikke særligt fængende. Øv bøv, for det er ellers en god historie. Jeg vil anbefale, at man læser novellen i stedet for og glemmer alt om spillet.

Malmø, mit andet hjem.


Hvad?

Jeg har været meget i Malmø de sidste par måneder. Rigtigt meget. Faktisk har jeg i gennemsnit ca. været i Malmø hver anden-tredje weekend et par måneder i træk nu! Man kan jo også lave andre ting end at spise der. F.eks. minigolf’ing (Folkets park ligger centralt og har også et mini-tivoli), bowling, kunstudstilling (Konsthallen har nogen gange interessante – og gratis, mener jeg – udstillinger), café-besøg med der tilhørende brætspils-sjov, gåture i parkerne og selvfølgelig os’ning (der er også genbrugsbutikker i Malmø… samt selvfølgelig helsekost-butikker).

Hvordan?
Der er flere muligheder fra København:
1. Graahundbus.
En normal tur-retur billet koster 120 dkr./150 sek., en enkelt vej koster 70 dkr./80 sek. Det kan gøres for 75 kr. for en tur-retur billet, men så skal der også købes et 20 turs kort i svenske kroner. Bussen kører 10 gange på hverdage og 6 gange i weekenden.
2. DSB.
Jeg mener, en tur-retur billet koster 136 kr. og 256 kr. for 2 personers tur/retur billet. Togene kører hvert 20. minut begge veje. Også i weekenden.
Du kan også købe et rabat-kort i “Skånetrafiken”-billetkontoret på Malmø banegård, så får du 20% rabat på togturen (jeg tror, en enkelt billet fra Malmø til København koster ca. 80 svenske kroner med sådan et kort).
3. Jägersro express.
En sidste mulighed er at tage gratis bussen til Jägersro indkøbscenter og så tage en bybus til centrum derfra (1’eren og 31’eren kører til centrum) – og enten vende tilbage til Jägersro 3 timer senere og tage gratis tilbage til Danmark, eller blive i Malmø i længere tid og selv finde tilbage til Danmark igen med bus eller tog (husk at sige det til chaufføren, hvis du ikke planlægger at vende tilbage). De kører een gang om dagen, også i weekenden. Der står på hjemmesiden, at man rådes til at reservere plads, men jeg har været afsted med bussen fire gange nu, og jeg har aldrig nået at reservere plads. Der har stadigvæk været en ledig plads til mig hver gang.

P.s: I Malmø centralstations (banegårds) information kan du få et gratis kort over byen.

Hvor?
Astrid och Aporna (Gustavs Möllersgata 2)
er den absolut bedste helsekost-butik i Malmø (samt i hele Danmark vil jeg vove at påstå). Det er desværre ikke udelukkende vegansk, men der er et enormt udvalg af imiterede kødprodukter, hvis man er til den slags. Pålæg, pølser, ost, smøreost, bøffer, nuggets – og syrede ting som veganske hummere, kæmperejer, kyllingelår med “ben” og spareribs. Der er også Alpro Soya-kakao, som er min all times-yndlings. Og frisk øko-frugt og øko-grønt. Og masser af gryn, nudler, brød, kager, bønner, tekstureret sojaprotein, condiments, slik og chokolade. Og vegansk dyremad. Og kropspleje-produkter. Man kan også købe moon cups – hvis du er mensturerende kvinde, vil jeg anbefale dig at begynde at bruge sådan en i stedet for tamponer og bind, det er både bedre for miljøet og din krop. Der er også en lille vej-selv-bod med bl.a. tørrede frugter, nødder, tekstureret sojaprotein og gryn, og der er jeg faldet pladask for de tørrede jordbær. Det er sundt slik, der vil noget!

Astrid och Aporna – KÖK (Bergsgatan 20)
er Astrid och Apornas rimeligt nyåbnede, veganske café. De har desværre ikke et særligt stort menukort, men det er der, og det er det vigtigste. Man kan købe sandwiches af mørkt eller lyst brød med “kød”-pålæg, brunch-tallerken (som er lidt for helseagtig og ikke over-mættende, men igen: den er der, og det smager ikke dårligt) og mange forskellige og lækre, men smådyre, veganske kager.

Glassfabriken
(Kristianstadsgatan 16)
er min yndlings, yndlings, yndlings café (hvis vi ser bort fra de fantastiske steder, der var i England). De sælger fifty-fifty vegetarisk og vegansk mad. Man kan købe toasts, sandwiches og salat (især deres tofu-toast er et hit). Og milkshakes (jeg prøvede nougat, og den var desværre lidt tynd i det) og chai. Alle deres kager er veganske, og de er alle supergode. Nogle gange laver de også romkugler. Mmmh! Grunden til, at det er min yndlingscafé i Skandinavien so far er stemningen og prisen. Der er bare en rigtig afslappet, alle-er-velkomne atmosfære. Og de har brætspil (Bezzerwizzer på svensk er sjovt).

Pizzaria Algarve (Sandbackegatan 10 c)
er det første pizzaria, jeg har været inde på, som laver veganske pizzaer. Og nej, jeg mener ikke grøntsagspizzaer uden ost, jeg mener veganske PIZZAER, pizzaer med skinke, chorizo, kebab, fars, pølser, kylling og smeltet ost. De har ti forskellige slags, mener jeg. Og det er lækkert. Rigtigt lækkert. Dog synes jeg, at nogen af pizzaerne har for meget “kød” på, men det er jo en smagssag. De sælger også vegansk tzatziki, og man kan få syltede chilifrugter til. Mmmh! Når du køber mad på Pizzaria Algarve, må du gratis forsyne dig med syrlig kålsalat, der står fremme på disken. Pizzaeriaet ligger desværre et godt stykke væk fra centrum, så med mindre du er frisk på at gå 2-3 km. hver vej, råder jeg dig til at tage en bus dertil (det er bybus 7, du skal med).

Vegegården (Rörsjögatan 23)
Jeg har tidligere i min blog skrevet meget begejstret om Vegegården. Det er en næsten 100% vegansk, kinesisk restaurant (undtagen et par dressinger) med en stor buffet. Efter et par besøg er jeg dog blevet lidt træt af frituremaden, men det smager nu udmærket i ny og næ. Det er lækkert at komme et sted hen, hvor man kan spise stort set alt. Og det er billigt.

Gatukök (overfor Folkets park)
Her kan man købe en vegansk hotdog og en vegansk burger. Desværre frituresteger de deres veganske produkter sammen med alt andet, og det er jeg for sart til at spise, selv om jeg ikke kan se noget galt i at spise det ud fra et etisk synspunkt.

Jalla Jalla (Bergsgatan 16)
Grillbar med stort vegansk udvalg. To forskellige burgere, fish ‘n’ chips, “kyllinge-kebab”, falafler og hotdogs. Desværre frituresteger de deres veganske produkter sammen med alt andet, og det er jeg for sart til at spise, selv om jeg ikke kan se noget galt i at spise det ud fra et etisk synspunkt.

Café Bakom Muggen (Kungsgatan 18B)
Jeg havde høje forventninger til Café Bakom Muggen, men jeg blev desværre skuffet. Der er ikke særligt mange ting for veganere der. Alligevel fortjener stedet en plads i min veganer-guide over Malmø, for det var ikke helt elendigt. I deres brunch til 90 kr. (weekend-pris) kunne man som veganer få: rugbrød, halvgroft lyst brød, rugbrød med hasselnødder og tørrede abrikoser, bulgursalat m. bønner, sesampasta m. persille, citron og hvidløg, frugtstykker (æble, pære og banan), müsli, drueagurker, tomat- og agurkeskiver, humus m. soltørrede tomater, sojakugler (en slags “kød”-boller), hindbærmarmelade m. chokolade, tomatmarmelade m. ingefær, chili og citron (som var overraskende god), appelsin- og æblejuice, kaffe og fire slags te (rød, hvid, grøn og sort). Udvalget er som sagt ikke så stort, men det er delikat. Udover brunchen kan man kun finde en salat, en sandwich og kanelsnegle, som er veganske der.

Redfellas Juicebar (Store Nygatan 44 + Östra Förstadsgatan 56)
Juice- og smoothiebar, hvor man også kan få Edgy Veggie-toast (avocado, soltørret tomat, spinat og frisk tomat) og Vegetarisk Edamame salat (m. bl.a. edamamebønner, quinoa og cashewnødder). De fleste af deres smoothies indeholder honning, men det vil jeg gå ud fra, at man bare kan vælge fra. Man kan også vælge at få sojamælk i sin smoothie.


Hvorfor?

Fordi det er sjovt at rejse og opleve. Og smage. Og fordi det ikke behøver at være særligt dyrt eller besværligt. Den svenske krone er lav i kurs i denne tid, så det er det rene tag-selv-bord… og Malmø er et vegansk slaraffenland. Go-go-go!

PICT0069

Lige nu:

PC-spil:
Prisoner of Ice – Infogrames (1995). Atter et point-and-click adventurespil. Stærkt Lovecraft inspireret, men desværre med en alt for rodet historie og for det meste alt for lette puzzles. Fyldt af stereotyper – f.eks. politimanden fra Buenos Aires som hele tiden siger “Caramba” og de klassiske nazi-tyskere. Slutningen synes jeg heller ikke giver nogen mening. Og det er ærgeligt, for jeg er ellers stor fan af Lovecraft universet. Men spil spillet alligevel og få nogen billige grin (kommer selvfølgelig an på, hvor meget du har givet for det, hahahah) over spillets banaliteter og uforståelige plot.
P.s: Det er hurtigt gennemført.

Skønlitteratur:
Frankenstein – Mary Shelley (1818). Ja, alle kender vel historien om den unge videnskabsmand Victor Frankenstein, der skaber et monster af ligdele. Eller tror, at de kender den. For romanen er noget anderledes end de Frankenstein-film, jeg har set. Først og fremmest synes jeg, at Victor er en meget usympatisk og uempatisk person. Han skaber det stakkels monster uden tanker om, hvilke konsekvenser det vil få, og lader det i stikken, lader det famle sig frem i livet og gang på gang blive mødt af had, frygt og misforståelser, indtil dets sind bliver fyldt af had og vrede (“Jeg er ond, fordi jeg er ulykkelig“). Og det værste er, at man tydeligt kan mærke, at Shelley føler med Victor og ikke med monstret. Suk. Det er Victor  Frankstein, der er det virkelige monster, ja, det er!
Det var en bog, der var langsom om at komme i gang, og der er ikke særligt meget handling i den. Den er nok lidt for beskrivende og svælgende i detaljer, end jeg bryder mig om. Men det er en klassiker, og den skal læses, hvis man er en nørd med respekt for sig selv (kend dine skrækhistorier).

Citat:
All that is neccesary for the triumph of evil is that good men do nothing.
Edmund Burke

Jeg mener… Det er vigtigt at gøre noget, hvis der er noget, der er forkert, og det er muligt at reagere på det. Flere har påpeget – jamen, gode mennesker gør noget, onde mennesker gør intet, men jeg mener ikke, at det er så sort-hvidt. Jeg synes, citatet taler til mennesker, der gerne vil være gode. Taler til dem om at handle i stedet for bare at acceptere. Prøver at åbne øjne. Nogen gange kan det være svært at indse, at man KAN gøre noget, at det overhovedet er en mulighed. Det er først, når man har indset noget, at man er i stand til at handle, og det er først der, man bliver ond, hvis man vælger at lade være.

Oh, lommesmerter…

Jeg har det hårdt økonomisk i denne måned pga. flytning = to gange husleje på een gang, så jeg tænker meget på at leve så billigt som muligt (hvilket selvfølgelig hænger enormt godt sammen med at være skralder – yay – og nasser, not so yay). Så som inspiration til andre fattigrøve derude har jeg valgt at poste to nye yndlings madretter, super billige og lette at lave.

Brød fyldt med grøn magi

Du skal bruge:
Ciabattaboller, grovboller eller lignende (jeg havde lige skraldet pølsebrød)
Broccoli, knoldselleri, gulerødder eller andre rodfrugter velegnede til mos (måske kan man også bruge linser eller andre bælgfrugter)
Krydderier

Halver bollerne og skrab fyldet ud (jeg bruger mine fingre), så der kun er skallerne tilbage (pas på du ikke kommer til at rive hul i bundene). Gem fyldet. Skær grøntsagerne i grove tern og kog dem med en lille smule vand, til de er helt møre. Hæld en smule af kogevandet over fyldet, så det bliver blødt. Blend grøntsagerne med en stavblender. Put fyldet i mosen og rør rundt, til det er opløst. Mosen skal være ret fast, lidt fastere end kartoffelmos. Smag til med bouillonpulver, salt, peber og hvad du ellers har lyst til. Jeg synes, at nutritional yeast er et hit. Eller et drys muskatnød. Når mosen smager godt, puttes den i brødskallerne. De fyldte skaller kommes i en 200 grader varm ovn i ca. 10 min., eller til brødet er sprødt.
Det kan godt  være, at det lyder besværligt at lave, men det er faktisk meget hurtigt lavet. Og det er virkeligt lækkert.

Picture 001

Syndefyld snydechokolade-knas

Du skal bruge:
100 g. palmin/margarine
100 g. flormelis
ca. 60 g. kakao
let knuste cornflakes/Rice crispies/rosiner/tørret frugt i tern/hakkede nødder
evt. nougat
evt. revet appelsinskal, vanilje, kanel, chili eller andre konfekt-krydderier

Smelt fedtstoffet. Rør flormelis og kakao godt ud i det, og put fyld og krydderier i efter ønske og indhold af køkkenskabe (jeg brugte cornflakes og Rice crispies første gang, og en blanding af vanilje, cornflakes, grofthakkede mandler og tørrede abrikos-, sveske- og figen-tern anden gang… begge dele smagte lækkert). Massen sættes på bagepapir i små toppe (ikke for store, de smelter alt for let i hånden i stedet for munden) og stilles koldt, indtil det er størknet. Opbevares i køleskabet.

Jaja, det ser måske ikke allerbedst ud, men bare fordi det er besværligt at tage fotos af, behøver det ikke at have indvirkning på smagen…
1 - PICT0006

Lige nu:


Pc-spil:
Eric the Unready (1993) – Legend Entertainment.
Tekst-baseret, humoristisk adventure-spil med still-billeder. Eric er en utrolig klodset aspirerende ridder. Han brænder fakkelbutikken ned, han sårer sin lærer under fægte-træningen, ting falder fra hinanden, bare han kigger på dem, ja, han er simpelthen en omvandrende ulykke. En dag bliver prinsesse Lorealle the Worthy bortført af en ond heks, og af alle ridderne i borgen bliver Eric mærkeligt nok – og under mange protester fra ridderne af det rhombeformede bord – udpeget til at skulle redde hende inden ugen er omme… Og så er det bare med at komme afsted. Det bliver en farlig færd bl.a. gennem en kirkegård, hvor det rygtes at Elvis går igen, et tempel fyldt med jomfruer, en markedsplads hvor en ondskabsfuld drage hærger og en forlystelsespark for dværge. Hele spillet er gennemsyret af fantasi, eventyr og Monty Python-agtig humor, og det fungerer rigtigt godt. Puzzles’ne er ikke overdrevent svære; du skal bare nogen gange ha’ lidt tålmodighed og tænke lidt kreativt, out of the box.
Du kan læse mere om og downloade spillet her.

Film:

Stardust (2007) – Matthew Vaughn.
Eventyr/fantasy-film. Denne her film er blevet meget overset – eller dvs. jeg har i hvert fald ikke rigtigt bemærket, at den kom frem. Men jeg blev positivt overrasket. Det er en historie om stjerner, hekse, kærlighed, ondskab, forfængelighed og grådighed. Det er, som et vaskeægte eventyr skal være, fortryllende (og) simpelt. Der er vitterligt ikke så meget mere at sige – se den, hvis du kan lide andre eventyrsfilm som The Labyrinth, The Princess Bride, Willow, The Dark Crystal og The Adventures of Baron Munchausen (det er sjovt… de fleste af de film, jeg lige har nævnt er fra 80’erne. Det må ha’ været et magisk årti – men det var selvfølgelig også der, jeg blev født… ;) Haha…).

Links:
World’s 50 Freakiest Animals.
Nøøøøj, hvor jeg synes, dyr er spændende. Især underlige dyr. Og allermest freaky dyr. Tjek linket ud og bliv overrasket over, hvor vild verden er. Seriøst – de her dyr findes et sted!!!
Smagsprøve (Blobfish + Glassfrog):
Blob33

Klappe-klappe-kage…

Jeg overvejer på et tidspunkt at holde konditor-søndage stærkt inspireret af Siff/Anarka. Mine arrangementer skal selvfølgelig være veganske (dårlige karma-points til Siff for ikke at forblive veganer, grrrr…), men princippet skal være det samme: kom og spis en masse luksus-kager kun for den pris, det har taget mig at lave dem. Men det bliver desværre ikke muligt i den nærmeste fremtid pga. usikre bo-forhold. Jeg skal dog nok annoncere en Konditor-Søndag her på bloggen med det samme, det bliver en mulighed…

Mine sidste to kage-eksperimenter var træstammer og hindbærsnitter, og de blev succesfulde. Og igen: overraskende simple at lave. Behold:

Træstammer
Træstammer (jeg har ikke præcise mål på dem, men jeg lavede 6 stk.):

Romkuglemasse:
Kagerester (jeg brugte fire stykker brownie)
Kakao
Ristede, malede nødder (jeg brugte mandler, ca. 40 g. vil jeg tro)
Evt. flormelis
Marmelade
Vanilje- og romessens
Overtræk:
Marcipan (jeg brugte ca. 200 g.)
Mørk chokolade (jeg brugte ca. 50 g.)

Romkuglemasse-ingredienserne blendes, til det er en blød, ensartet og ret tør masse. Smag det til…. det skal smage af romkugler (det ér romkugler!! – tril massen til kugler og rul dem i kokosmel, krymmel eller smeltet chokolade, og du har romkugler).

Stil massen i køleskabet, til den er blevet mere fast.

I mellemtiden ruller du noget marcipan tyndt ud. Hvis du ruller det ud mellem to lag bagepapir, klistrer det ikke til bordet (det skal være ca. 14-16 cm. bredt og ca. 40 cm. langt, hvis det skal være til 6 stk.).

Romkuglemassen tages ud af køleskabet og rulles til en lang pølse på tykkelse med alm. træstammer. Pølsen lægges midt på marcipanen, som rulles stramt rundt om. Skær rullen i passende træstamme-størrelser (ca. 6-7 cm. lange).

Smelt chokoladen over vandbad. Dyp begge ender af træstammerne godt rundt i chokoladen, så der kommer et tykt lag på. Lad størkne. Stilles i køleskabet. Kan fryses…

Hindbærsnitte


Hindbærsnitter
(ca. 12 stk.):

300 g. hvedemel
100 g. florsukker
200 g. margarine
sojayoghurt (el. anden æg-erstatning, f.eks. hørfrøskum/blendet silken tofu)
Hindbærmarmelade
Glasur (evt. lavet med citronsaft i stedet for vand)
evt. krymmel (der er E901 (bivoks) + E120 (carminer) i det meste krymmel)

Dejen æltes sammen med sojayoghurt, til det kun lige hænger sammen. Den må ikke være for blød og heller ikke æltes mere end højest nødvendigt. Puttes i køleskabet i en times tid eller gerne natten over. Rulles ret tyndt ud (det gøres lettest mellem to lag bagepapir). Skæres i lige, aflange stykker (formen kan evt. først klippes ud af bagepapir, så der er en skabelon at skære efter). Den ene halvdel smøres med et tyndt lag hindbærmarmelade og den anden lægges over. Bages i en 200 grader varm ovn i 15-18 min., til kagerne er gyldne. Tages ud og skæres med det samme i passende stykker, som afkøles og smøres med glasur og evt. drysses med krymmel.
P.s: Skal ikke opbevares i køleskabet. Det bliver de kedelige af.

Picture 005
Lige et motiverende skralde-foto. Fundene er alle fra een butik på een gang… Der er: 1½ l. cola, 5 pantflasker/dåser, 3 net med løg, 1 bk. triple-salat, 6 skoleagurker, 4 øko-pærer, 8 tomater, et lille hav af cherrytomater, 4 majskolber, 2 øko-citroner, 2 fenikler, 1 broccolihovede + 3 -stokke, 4 nektariner, 16 bananer, 4 snack-peberfrugter, 1 pk. toastbrød og 1 pk. øko-grødblanding…

Lige nu:


Brætspil:

Last night on Earth: The Zombie Game af Flying Frog Productions. Survival horror boardgame for 2-6 spillere. Mindst een spiller skal være zombie-master, som styrer zombierne. Resten får charactersheets udleveret med arketyper indenfor genren (f.eks. sheriffen, sygeplejersken, weirdo’en eller præsten), der hver har fordele og ulemper. Hvert spil starter med, at der trækkes et scenario-card, der fastlægger dette spils objectives – som selvfølgelig altid også indebærer, at man holder sig i live i X antal runder. At spille Last night on Earth er som at medvirke i en klassisk zombie-film…. Et must for zombie-fans. Desværre er der ikke så mange forskellige charactersheets og scenario-cards, så det bliver efter relativt få gange meget en følelse af déjà-vu, når man spiller det.


PC-spil:

Star Control II: The Urquan Masters. Rpg-adventure. Det er en open-source remake af Star Control II fra 1992, og det kan downloades gratis her. Det er et FANTASTISK spil. Det er anden gang, jeg gennemfører det, og det gør det ikke mindre fantastisk. Seriøst – jeg elsker virkelig det spil (heh, det er vist ved at være sivet ind hos selv de mest tykhovedede by now)!!! Spillet er en blanding af diplomati (der er over 20 forskellige alien-racer, man kan snakke med, der alle har en unik historie, stemmeføring, personlighed, theme og selvfølgelig udseende), kamp (hvilket ikke behøver at være en særlig stor del af spillet) og ressource-søgning i/udforskning af universet.  Man skal være forberedt på at læse en masse dialoger, men de er alle skrevet med megen humor og sans for detaljer, så det er kun et stort plus.
Jeg har længe tænkt på, hvordan jeg skal forklare plottet for uindviede, og jeg er kommet frem til, at det vover jeg slet ikke at begynde på. Det er universet simpelthen for komplekst til. I stedet kan du klikke her, hvis du er interesseret.
P.s: Hvis du starter med at spille spillet, skal du keep in mind, at der er en deadline. Du behøver ikke at stresse for at kunne nå alt, langt fra, men deadlinen er der.
P.p.s: Problemer med spillet? Her er en Wikipedia i to sektioner – spoiler-safe og spoiler-unsafe – udelukkende om Star Control II: The Urquan masters.


Links:

Green Porno
af Isabella Rossillini (vælg hvilken sæson du vil se i toppen, og hvilket afsnit du vil se i højre side). Finurlige kortfilm om forskellige dyrs til tider meget bizarre (but… who are we to judge?) måder at dyrke sex på. Omfattende kostumer og genialt skuespil. Der er tre sæsoner indtil videre. Første sæson er om insekter, og de to næste sæsoner handler om havdyr. I sæson tre bliver der i øvrigt sidst i hvert afsnit sat fokus på, hvordan fiskning ødelægger økosystemerne i havene.
Bonus-info: Isabella Rossillini er skabs-vegetar/veganer, dvs. hun desværre ikke er 100% herbivore. Men lidt er vel bedre end intet.

GreenPorno - Fly

London, mit London!

Det er efterhånden meget længe siden (i slutningen af maj), men jeg har været på en uges ferie i London. Det er i sandhed veganer-heaven!  Ved slet ikke, hvor jeg skal starte eller slutte (det her kommer til at blive et meget langt og måske forvirrende indlæg!). Vi spiste ude hver dag. Gerne to gange dagligt. I London er der masser af muligheder for vegansk mad, og de fleste steder ved de, hvad det vil sige at være veganer (bonus!!).

Vi var på National Geografic museet (der er gratis adgang). Peter købte et lomme-mikroskop i deres giftshop, og hvis man ikke er anti-forbruger som jeg, var det måske en ide at anskaffe sit sådan et… Vi har i hvert fald haft en del glæde af det. Studeret en masse døde insekter. Jaja, det lyder ikke særligt tiltalende, ja, måske endda creepy, men nøøøj, hvor er insekter dog nogen fantastiske, alt-for-oversete størrelser. Alle de farver, øjne, benled, pansere og pelsede kroppe. Levende, yndefulde robotter.

Vi tog i biografen og så Sam Raimis “Drag me to Hell”. Den var nu ikke noget særligt… lidt plat og lidt for mange “billige” skrækeffekter som f.eks. meget pludseligt høje lyde og billeder, der farer “ud af” skærmen. Der var plads til 800 mennesker i biografsalen, men lærredet var ikke særligt stort i forhold til, hvor mange biografsæder, der var i salen. Det er næsten dobbelt så dyrt at gå i biografen i London, end det er her hjemme. Beware!

Thorpe Park fik også et besøg. Ih, Danmarks rutsjebaner kan SLET ikke måle sig. Når man først har prøvet the real deal, gider man ikke at bruge penge i Tivoli mere. Dæmonen gå hjem og vug! Der var 5 vilde rutsjebaneture. Vi nåede desværre kun 3 af dem, fordi vi ankom lidt for sent (det tog 1½ time at komme dertil fra London centrum med tog og bus, så vidt jeg husker), og der var så mange mennesker alle steder, at man skulle stå i kø i min. 45 min. ved hver forlystelse – i bagende sol!!! Men det var det hele værd. Ih, hvor jeg fortrød det, hver eneste gang jeg blev spændt fast til en af vognene, og turen kun var sekunder fra at gå i gang. Og ih, hvor jeg skreg og skreg, når jeg endelig blev kastet rundt i luften i alle mulige og umulige vinkler. Og iiihh, hvor susene i min mave pumpede adrenalin ud i hele min krop, så jeg var fyldt op af giddyness, når jeg fik fast jord under fødderne igen… En gang til, en gang til, en gang til!!

Vi nåede forbi Brighton, og det var togturen værd (mener, det tog ca. 1 time hver vej). Brighton har gade efter gade af alternative-, øko-flippede-, genbrugs-, retro-tøjbutikker og små hyggelige cafeer. F.eks. var der en butik, der solgte miljørigtige ting – f.eks. smykker/notesblokke/rammer af computer boards (det vil jeg også prøve at lave!!), legetøj, der bevæger sig i sollys, tasker af flettet, genbrugt plastik, selvlysende have-krukker (= lygter), som blev opladet af sollys… alt muligt! John gav mig en choker-halskæde derfra lavet udelukkende af de metal-dimser, man rykker i for at åbne dåse-sodavand/-øl. Sejt!!!
Der var også en masse butikker, der solgte helse-produkter som spirulina, stevia, agave sirup, raw chocolate nibs og sådan noget. Og steder, hvor man kunne købe spirituelle ting og sager. Jeg ved ikke, om der er gademarked hver weekend i Brighton, men det var der i hvert fald den lørdag, hvor vi var der.
Vi var også en tur forbi stranden…. Lækkert. Vejret var fantastisk.
Der er en RedVeg (veggie-venstrefløjs-MacD) i Brighton.
Og en ShakeAway, som er en milkshake-shop med et stort udvalg af veganske milkshakes. De er ikke lige så gode som dem, man kan få i Eat Two and Veg, men de er heller ikke ligeså dyre, og de smager alligevel ret fantastisk (de findes dog ikke kun i Brighton… på deres hjemmeside kan man se en liste over adresser).
Vegetarian Shoes
– skobutik uden læder – kan også findes i Brighton.
Og The George, som er en vegetarisk restaurant/pub. Nok mest en pub. Men nøøøj, hvor var deres burger god! Og de har vegansk ost = det er værd at komme langvejs for!
Vi kiggede forbi Sanctuary Cafe, en vegetarisk cafe med et relativt fair vegansk udvalg af mad og kage. Peter og jeg købte hver et stykke af en über-chokoladet kage-brownie-ting. Den var så fyldig og tung, men helt fantastisk, det er sådan, vi ka’ li’ dem, at jeg – ja, selv jeg, den ukronede sukker-dronning! (ikke et ord om “Sukkerbomben”, som jeg anmeldte for nogle blogs tid siden… arrgg!) – ikke engang kunne spise andet end halvdelen af. Peter kæmpede bravt og endte med at få det hele ned, men måtte levne halvdelen af sin kakao og sad katatonisk i over et kvarter efter. Det så sååå sjovt ud! Hahaha!

Vi var så heldige, at lige præcis i den weekend, hvor vi var i London, var der tilfældigvis Bristol Vegan Fayre ’09. Det var der både lørdag og søndag, men vi var der kun søndag (igen; en 2 timers lang togtur hver vej). Fayre’n kunne gennem dagene tilbyde: 16 koncerter (bl.a. jazz, reggae, instrumental og folk), latindanser-opvisning, Rubber Ritchie (et slangemenneske), Vegan Environmental Awards 09, Sikh Martial Artist sværd-opvisning, Brasiliansk samba show, vegansk bodybuilder-konkurrence, Tekla (street poet), 68 veganisme-relaterede salgsboder (med masser af gode special-tilbud, smagsprøver og blade), 18 madboder, 24 foredrag (mest om ernæring, aktivisme og dyreret), 12 madlavnings demoer med smagsprøver samt børneunderholding som trylleshows, ansigtsmaling, latin dance-undervisning, musik-workshop med indiske og afrikanske instrumenter, henna tattos og ballondyr.

Så det var en meget succesfuld tur, som jeg bare venter i længsel på at kunne gentage. Heldigvis (?) skal min lillesøster læse i Manchester i et helt år fra midten af september af, så der skulle være rig mulighed for at gense England i det næste års tid.

Spisesteder i London, der er værd at besøge:

RedVeg
Veganeres svar på MacDonalds. Ikke noget særligt rent kulinarisk, men det var nu rart at få en fast food burger, som ikke prøvede på at være noget, den ikke var. De har desværre ikke vegansk ost, og deres nuggets skulle være forfærdelige.

Eat Two and Veg
Fancy vegetarrestaurant med lidt veganske retter også. Det er ikke billigt i Eat Two and Veg, men stedet har klasse. Maden bliver ikke bare kastet på tallerkenen. Det ser sgu ordentligt ud! Men – indrømmet, jeg kom der udelukkende for deres chokolade milkshake (som godt nok er pricy). Jeg har aldrig – heller ikke som mælkesynder – fået en så chokoladet, cremet, tilfredsstillende milkshake før. Jeg drømmer stadigvæk om den…

inSpiral Lounge
– er stedet, hvis man elsker at sidde i rundkreds og chante. Ej, det var godt nok en hyggelig cafe. Og meget hippie-agtig. Der er en buffet til en fair pris (du får dog ikke selv lov til at øse op). Og de har en del raw retter også, hvis man er til den slags. Deres kage-fade er fyldte med veganske og meget syndige, fantastiske kager. Det bedste af det hele: de har open mike-night hver søndag og ellers foredrag, koncerter og andet spændende hver aften. HVER AFTEN! Vi opdagede desværre først stedet dagen før, jeg skulle hjem igen, ellers ville jeg ha’ brugt meget mere tid der. Vi var der om søndagen = open mike-night, og der var både reggae, akkustisk guitar med sang og digtoplæsning (af en meget blå-håret og -klædt, rimelig clueless kvinde tæt på pensionist-alderen). Stemningen var høj, der var en del mennesker, og alle sad og klappede og udsendte positiv energi.

John foran en Metro-plakat. London er fyldt af hints til dyreret. Gotta love it!Justifiable Cruelty Peter, John og jeg Thorpe Parks rutsjebane Saw – The Ride (læg mærke til min næsten-skaldede isse!
Thorpe - Saw

Lige nu:

Litteratur:
Aldous Huxley – Fagre nye verden (1932).
Dyster fremtidsvision. Historien foregår i 2540. Mennesker bliver produceret på samlebånd verden over. Samfundet er inddelt i 5 stærkt adskilte kaster (alphaer, betaer, gammaer, deltaer og epsiloner), der er opfostret til at skulle passe ind i deres respektive klasser. Børn bliver indoktrinerede via indlæring under deres søvn og ved at give dem personlighedsskabende oplevelser i opvæksten, der sørger for, at de er tilfredse med at tilhøre den gruppe, de er blevet en del af fra starten af deres liv. Alle flygter fra virkeligheden ved at tage soma, som er et legalt stof, de får tildelt i rationer. Alle (eller næsten alle) er sygdomsfri, evigt unge og lykkelige, men tomme og uden moral. Alle bliver fodret med slagord, der ses som indiskutabelt sande – f.eks. “Civilisering er sterilisering” (udtryk som “at føde”, “mor”, “far” og “familie” anses for tabuer), “At kassere er bedre end at reparere” (produktion holder samfundet i gang) og “Vi tilhører alle hinanden” (promiskuøsitet er en dyd).

PC-spil:
Sierras Phantasmagoria (1995).
Endnu et point and click horror-adventure spil. Jeg nyder virkelig at spille den slags spil. De er så dejligt simple og underholdende. I Phantasmagoria følger man ægteparret Adrianne og Donald, som lige er flyttet ind i en enorm villa nær en lille by. Det viser sig hurtigt, at der er foregået mange grusomme ting i huset i fortiden, og Adrienne begynder at grave i historien. Spillet foregår over syv dage (som er delt ind i syv kapitler) og er ret simpelt – hvilket jeg personligt synes rigtigt godt om. Jeg hader at skulle ty til walkthroughs. Lige en advarsel: da spillet er meget gammelt, glider gameplayet ikke så let, det kan til tider være temmeligt kluntet og kikset. Men det, synes jeg, er meget pudsigt og charmerende. Smag og behag.

Film:
District 9 af Neill Blomkamp (2009).
Det var en hård film for mig at se (men jeg var vist også ret sensitiv den dag). Det er en film om intolerance, egoisme og grusomhed. I korte træk handler den om, at der er kommet nogle rumvæsner til jorden, mere præcist Johannesburg. De har ingen mulighed for at rejse væk igen og bliver derfor henvist til et stort, meget usselt slumområde. Det er en meget action-packed film krydret med lange dokumentar-agtige sekvenser og håndholdt-kamera-scener. Jeg kan ikke lade være med at tænke på specisisme, på grov udnyttelse af andre racer, bare fordi de ikke er som os, når jeg ser denne film. Det var det, der ramte mig hårdt. Frustration over, hvad der foregår rundt omkring i verden, frustration over, hvor meget unødvendig lidelse der er…

I øvrigt:
Jeg er begyndt at tage tøj, jeg finder på gaden, med hjem. Jeg vasker det, og det jeg ikke selv kan bruge, giver jeg til gratis-butikker som f.eks. Christianias Pinden, Kafa-X’s gratis butik og Nørrebros kvartermiljøstation på Gartnergade. I løbet af den sidste måned har jeg sammenlagt fundet tre fyldte bæreposer med tøj… Tænk over det, næste gang du lægger mærke til hensmidt tøj i gadebilledet! Hvis det ikke bliver samlet op, ender det bare med at blive ødelagt og aldrig brugt igen…

Udover det legede jeg konditor den anden dag og endte med at lave veganske kajkager. Det er ikke særligt svært at lave, men det tager tid, og du skal være indstillet på en masse nørkleri.

Bund:
2 lagkagebunde/en sandkage i ca. 1 cm. tykke skiver
jordbærmarmelade
(jeg rørte en dej sammen af olie, sukker, vand, mel, bagepulver, vaniljeessens og eddike)

“Smør”creme:
1 2/3 dl. flormelis
100 g. fast, vegansk margarine (jeg brugte Nutanas)
2 tsk. “mælk”
jordbæressens og rødbedefarve (kan købes i Panduro hobby)

Overflade:
Marcipan æltet med grøn frugtfarve
Mørk chokolade
Glasur af flormelis og vand
Jordbærmarmelade

Bundene lægges sammen med jordbærmarmelade.
“Smørcremen” piskes luftig og let – evt. med elpisker, og fordeles ud over bundene i en halvkugle. Stilles koldt et par timer, til cremen er blevet fast.
Marcipanen rulles rimelig tynd (det er lettere mellem to stykker husholdningsfilm). Hver kage skal dækkes af marcipanen.
Chokoladen smeltes, og kage-bundene dyppes deri. Lad stå, til det er størknet.
Nu skal der skæres en mund i kajkagerne. Pres munden ekstra-åben med kniven, og put lidt jordbærmarmelade derind.
Øjnene laves af glasur og mørk chokolade (put begge dele i en pose hver for sig og klip et lille hul i bunden – så er det lettere at styre).
Stilles koldt.

Jeg har fundet ud af, at kajkagerne faktisk godt kan fryses. Marcipanen og chokoladebunden bliver lidt smattet, men det er dueable.
Kajkager - 02

The things you own, ends up owning you

Kender du The Story of Stuff? Det er en kort doku-film (og info-side) om, hvor vores ting kommer fra, hvorfor vi forbruger så meget og hvilke konsekvenser det har.

Det er derfor, jeg prøver at anti-forbruge (mit eget udtryk som for mig betyder at finde alt brugt, hvis det kan lade sig gøre – og bare generelt minimere forbruget mest muligt). Og det er ikke helt umuligt. I hvert fald ikke her i København. Udover det, jeg arver ting fra familie og venner, når de ikke gider at have det mere, findes der steder, man kan hente gratis ting uden for forbrug (jeg er i øvrigt også agnostiker så prøver at minimere mit indkøb i de – for det meste – kristne genbrugs-forretninger; støtter nødigt missoneringsarbejde).

Gode anti-forbrugs-steder:

www.storskrald.dk. En fin side, hvor man kan søge efter alt muligt – bl.a. hårde hvidevarer, elektronik og møbler. Jeg har fået vintersko, to sengelamper med pærer, en kummefryser og en hel masse fede bøger derinde fra. Jeg så også engang en bærbar til afhentning derinde, men ak, kom for sent. Der er også nogle gange cykler. Og mange fjernsyn og computerskærme (ikke fladskærme, det er vist lidt for fancy endnu til, at folk skiller sig gratis af med det). En blandet landhandel uden handel. Heh.

Nørrebro Genbrugs-station (Gartnergade 8 – 14, 2200 København N., åbent tirsdag kl. 13-18 og lørdag kl. 09-15). Det er mest tøj og nipsting, man kan finde der.

Vermlandsgade Genbrugsstation (Herjedalgade 2-4, 2300 København S, åbent hverdage kl. 10-20 fra d. 1. april til d. 30. september og ellers hverdage kl. 10-18 fra d. 1. oktober til d. 31. marts. Lørdag, søndag og helligdage åbent kl. 10-17). Mest møbler, ting og bøger og næsten ikke noget tøj.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

Kafa-X (Korsgade 19, kælderen, 2200 Kbh. N.). Det er vist kun tøj, man kan finde der, men der er en del af det, og jeg ved ikke, om de har åbent andre dage end tirsdag fra kl. 17-18 stykker, hvor der er folkekøkken kl. 19. Deres gratis butik ligger nede af gangen ved siden af baren, hvor toilettet også er.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

Christiania (Bådsmandsstræde 43, 1407 København K.). Tæt ved deres vegetariske restaurant, Morgenstedet (som ligger et stykke til venstre efter Månefiskeren), står der et lille skur, som hedder Pinden. I skuret er der nogle grønne Arla mælkekasser og et par hylder fyldt med tøj, en del børnetøj og sko og lidt bøger. Det er i varierende kvalitet og langt fra alt, man kan bruge, men det er hyggeligt at stå og rode igennem, og jeg har fundet en del der, jeg er glad for.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

stuff-story-710283


Lige nu:


Skønlitteratur:

Den røde drage” af Thomas Harris
Ondskabens øjne” af Thomas Harris
Hannibal” af Thomas Harris
Hannibal vågner” af Thomas Harris

Så gik jeg lige lidt amok og besluttede mig for at læse hele quadrologien om Hannibal Lecter. For mig er Hannibal Lecter den ultimative bad guy. Han er sofistikeret, elegant, lynende intelligent – og dybt depraveret. Gotta love it! Jeg kan huske, at jeg engang var meget betaget af Thomas Harris’ bøger. I hvert fald “Ondskabens øjne“, som jeg skrev 3.g’s opgave om i sin tid, men nu, hvor jeg genlæser dem, er det næsten som at sidde og læse et film-manuskrift, og det synes jeg bliver lidt stift og tørt i længden. Jeg er vild med Lecter, men hvis han ikke var der, ville der ikke være ret meget at komme efter i de bøger. I “Den røde drage” og “Ondskabens øjne” hører man ikke særligt meget til Lecter, han er bare en biperson. Jeg synes, at “Hannibal” er den bedste af dem, for der får man meget mere at vide om Lecters og Starlings mærkværdige relation. Især slutningen, som er meget anderledes end i filmen, er fed. Jeg siger ikke mere. :P

Den røde drage
♥♥♥♥♥♥ – 6 ud af 10
Ondskabens øjne
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10
Hannibal
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10
Hannibal vågner
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10

Pc-spil:
“Insaniquarium” af Popcap Games. Endnu et hit fra skaberne af vidunderspil som “Peggle“, “Bookworm Deluxe” og “Bookworm Adventures“. Sjovt som alle deres spil bare er totalt tidsslugere. Man skal altid liiiiige spille lidt mere. “Insaniquarium” handler om, at man har et akvarium med fisk, der giver penge, jo større de bliver. Man skal købe nye og bedre fisk, fodre dem, samle pengene ind og skyde de farlige, fiske-smovsende aliens, som til tider kikker forbi. Hvis du alligevel vælger at fylde din hjerne med fordummende aktiviteter, så vælg “Insaniquarium“. Det er et hit!

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10

Tv-serier:
Iron chef“. Ja, ja, jeg er madfikseret i en næsten sygelig grad, det indrømmer jeg gerne. Men jeg kan finde på at sluge op til 10 afsnit af “Iron chef” om dagen, hvis jeg ikke har andet for. Det har stået på i noget tid, men nu er jeg heldigvis ved at blive lidt mættet. Kort fortalt er det en japansk mad-serie, hvor forskellige anerkendte kokke kommer og konkurrer med seriens Iron Chefs om at lave det bedste mad indeholdende afsnittets hemmelige ingrediens, som kan være alt muligt – fra blæksprutte til trøfler eller tofu. Maden bliver bedømt af fire  gæster, der max kan give 20 points hver. Totalt melodramatisk og overgjort – og meget skørt. F.eks. sidder der et helt orkester af stygere og spiller, når den italienske Iron Chef Masahiko Kobe bliver hidkaldt. Og Takeshi Kaga, som er værten, har altid det mest farvestrålende, kiksede tøj på. Det er også nogle ret underlige gæster, der bliver inviteret til at være dommere. F.eks. en kimono designer, skuespillere, politikere, en spådame og forfattere. Hvad ved de om mad?? Hehe. Det er unægteligt kitsch. Udover det synes jeg, det er fedt at se programmer om madlavning, fordi jeg får inspiration til kreative udfoldelser i køkkenet. Gotta love it!!!!

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10

ironchef

Mine mærk-men-værdigheder…

Jeg har læst Karins blog og har i et særligt alvorligt anfald af navlepilleri valgt at lege med og anse mig selv som tagget til at fortælle lidt om nogle af mine særeste særheder.

Unspectacular quirks of mine:

1. Jeg har en meget voldsom iddrrr-faktor, når det kommer til cigaretter. Jeg synes bare, det er SÅÅÅ ulækkert. Især skodder – nogle gange kan det være så slemt, at jeg ikke engang kan kigge på et skod uden at holde vejret!!!

2. Jeg er lidt OCD-agtig, I guess. Har en ide om, at jeg SKAL afslutte noget, når jeg er begyndt, hvis det er indenfor rimelighedens grænser (f.eks. læse et kapitel færdigt – det er ofte sådan, at jeg ikke starter på at læse et nyt kapitel, hvis jeg ikke kan være sikker på at nå at fuldføre det i eet stræk).

3. Jeg HADER at få noget at vide om litteratur/film/spil/what ever, som jeg allerede ved, jeg skal ha’ tjekket ud selv. Hvis der kommer en trailer om en film, jeg ved, jeg vil se, når jeg er i biografen, stikker jeg fingrene i ørerne, nynner og lukker øjnene, indtil jeg er sikker på, at traileren er slut.

4. Jeg er perfektionistisk og nogle gange i en næsten sygelig grad. Jeg har det bedst med at forlade mit hjem, hvis alle ting står, hvor de skal.

5. Jeg har noget med at rette stavefejl og grammatiske fejl – jeg kan næsten ikke lade være. Det hænger, nu hvor jeg tænker over det, nok meget sammen med min perfektionisme.

6. Jeg elsker at blive skræmt. Jeg siger endda tak, hvis der er en, der formår at skræmme mig! Det sker desværre ikke så tit – jeg er ikke typen, der hopper i vejret over en høj lyd eller lignende.

otto-frello-01

Lige nu:


I øvrigt:

Billedet oven over er malet af Otto Frello, der er en af de mest spændende kunstnere fra Danmark, jeg kender til. Motivet passer ret godt til endnu en personlig afsløring fra min side af (…når der først kommer hul på bylden… – egentligt et ret ubehageligt udtryk, nu hvor jeg kommer til at tænke over det!). Men. Jeg er noget så nysgerrig. Og jeg har på det sidste ikke kunnet lade være med at læse flere sider af Something Awfuls tråd med anonyme tilståelser dagligt, hvor brugere anonymt fortæller om deres største hemmeligheder, som kan være alt muligt… fra seksuel karakter til forbrydelser eller uetiske handlinger og tanker. Det er lidt en farlig beskæftigelse, for man (jeg!) kan let blive påvirket af, hvor mange sørgelige skæbner, der findes. For ikke at tale om, hvor mange “onde” mennesker, der er i verden. Men omvendt er der ind i mellem også nogle rare hemmeligheder. Og mange, der angrer og fortryder. Og ting, man kan identificere sig med. Hvis man – som jeg – har hang til at snage i andre folks inderste, findes der også andre lignende sider. F.eks. PostSecret, Group Hug og Secret Talk.

Spil:
Sanitarium” af ASC Games. Point-and-click adventure. Det skulle eftersigende være lidt horror-fyldt, men jeg synes slet ikke, det er skræmmende, og jeg anser ellers mig selv som værende ret meget en scaredy-cat, når det kommer til ting, jeg lever mig ind i. Men. Man vågner op på et middelalderligt sindssyge-hospital med hukommelses-tab. Og så handler hele spillet om, hvordan man langsomt stykker den grufulde virkelighed sammen. Det er et ret vellykket adventure-spil, bare ærgeligt, at styringen nogle gange kan være ret kluntet. But… can’t have it all. Meget afvekslende og utroligt nemt det meste af tiden – stort plus, for jeg føler mig altid som sådan en nOOb, når jeg bruger walkthroughs (og jeg har valgt at lade være med at pine mig selv; at bruge dem, når jeg sidder fast, fordi ellers får jeg slet ikke spillet). Jeg synes også, at grafikken det meste af tiden er ret vellykket. Og stemningen generelt.

♥♥♥♥♥♥♥♥/♥ – 8/9-stykker ud af 10.

Litteratur:
Åndernes hus” af Isabel Allende. Man følger fire generationer af stærke, særprægede kvinder i Chile. Jeg kan godt forstå, at den bog er international anerkendt. Den er fyldt af magisk realisme, særlinge, politisk ekstremisme, forbudt kærlighed, hjerteskærende tragedier og bare stoppet med virkeligt gode beskrivelser af personerne i romanen, der gør, at man føler, man kender dem. Nu er jeg ellers ikke specielt til drama – hverken filmisk eller litterært, men… Jeg blev rørt, og jeg slugte den råt. Jeg finder det svært at komme med citater fra bogen, fordi fortællingens stemning fungerer bedst i sin helhed, synes jeg. Men har alligevel valgt et par enkelte stykker ud hist og her, fordi jeg synes, de var meget passende for min veganer-blog. We are not alone. Jeg finder spor af veganisme og dyreret overalt.

Hun billigede heller ikke Barnepigens gode råd om at made hende med komælk, der var spædet op med risvand, for hun konkluderede, at hvis naturen havde ønsket, at mennesket skulle ernæres på den måde, ville den nok have sørget for, at de kvindelige bryster afsondrede den slags produkter.”

“Han var blevet vegetarianer. Han ville hverken have kød, mælk eller æg. Hans føde var som en kanins, og lidt efter lidt kom hans forknytte ansigt til at ligne dette dyrs.”

“Men jeg forklarede ham, at jeg ikke kunne tage af sted, for fjernt fra mit land ville jeg være som træerne, man fælder til jul, disse stakkels grantræer uden rødder, der står et stykke tid og dernæst dør.”
Åh, sådan har jeg det også…. Og det samme med blomster-buketter og den slags. Jeg synes, det er perverst, sørgeligt og unødvendigt.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 10 ud af 10.

Hip to be skralder…

Tid til endnu et inspirerende skralde-foto. Alt på fotoet har jeg fundet eet sted på een gang. Der var fire fyldte bæreposer, og jeg tog ikke alt, hvad der var, med. Jeg er praktisk skralder. Jeg skralder, når jeg er på vej hjem fra et besøg om aftenen og alligevel lige kommer forbi et godt skralde-sted. Det tager ikke lang tid. Jeg tror, jeg bruger mindre tid på at finde min mad, end de fleste bruger på almindeligt madindkøb….!

Og så kan man jo lade sig inspirere til improviserede madretter ud fra, hvad man finder. I forgårs lavede jeg f.eks. en lækker bulgur-salat af løg, blomkål og champignoner stegt lidt i rød karrypasta og derefter kogt i bouillonvand med fuldkorns-bulgur. Efter afkøling tilsatte jeg håndrevne ruccola-blade, håndrevne spinatblade, tomattern og citronsaft.
– Og for nogle dage siden lavede jeg rød wasabi-kartoffelmos, som også var vellykket: kogte kartoffeltern most med lidt fedtstof, wasabipulver/paste, sojasauce og tilsat revet, rå rødbede… serveret med stegte løgringe. Yummy in my tummy.

Men tilbage til mit skralde-fund. Fandt alt det her:
3 ps. ymerdrys
2 bk. øko clementiner
1 pk. toastbrød
1 bk. jordbær
2 ps. spinat
4 bk. persille
1 bk. ruccola
1 blomkålshoved
1 ps. øko rundstykker
6 bdt. forårsløg
1 bk. brune champignoner á 250 g.
2 bk. champignoner á 250 g.
1 bk. champignoner á 400 g.
1 bk. kejserhatte á 100 g.
4 bk. cherrytomater á 400 g.
6 bk. øko “Årtidens grøntsager til suppe”
2 bk. øko tomater på stilk

skraldefund-d1-10-jan-09

LIGE NU:


Litteratur:
Preacher” af Garth Ennis. Den bedste tegneserie-serie jeg NOGENSINDE har læst! Der er ni albums i alt. Plottet centrerer sig om Jesse Custer, som er en alkoholisk præst, der har mistet troen. Jesse bliver ved en fejl besat af en ånd, Genesis, som giver ham ordets magt. Det viser sig, at gud skred fra himlen, da skabelsen var overstået, og han har været på flugt lige siden! Jesse Custer tager nu ud på et personligt togt. Han vil finde gud – koste hvad det vil – og stille ham til ansvar for al den smerte og lidelse, der er i verden. Udover Jesse er der et par andre hovedpersoner, som giver historien dybde… F.eks. den fanatiske militærmand Hrr Starr, som har store planer om at forårsage dommedag på jorden og derefter overtage magten. “Preacher” rummer simpelthen ALT, hvad hjertet kan begære… *dyyyyb indåndning*: ateisme, nazisme, freaks, venskaber, masser af slagsmål, orgier, vampyrer, voodoo, perversioner, seriemordere, blasfemi, sprut, meningsløs vold, mutanter, kannibaler, tortur, kærlighed, romanik…. og det er kun en brøkdel. Alle burde læse “Preacher” mindst een gang i sit liv. Kom i gang NU, der er ingen undskyldning!!!

Cass: “The best yeh can do in this cold oul’ world is grab what’s yours and hold onto it tight. Anything else is bollicks.”

Jesse: “Well, that sure is one bleak way of lookin’ at things… But it aint’ changin’ the past I’m interested in. It’s doin’ the right thing now. Way too much bad in the world not to, Cass.”

Cass: “Aye, exactly!” Yeh’re outnumbered! For every bad guy yeh knock down there’s a dozen to take his place!”

Jesse: “That ain’t no excuse…!”

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 10 ud af 10 mulige points

Spil:
Scratches – Director’s Cut” af Nucleosis. Mystery adventure point-and-click computerspil. Du spiller en gyser-forfatter, Michael Arthate, som har købt en gammel, forlad kæmpe-villa langt væk fra alting for at have et sted at sidde og skrive sin nye roman og få masser af inspiration. Spillet starter, da Michael ankommer til villaen for første gang. Michael opdager meget hurtigt, at der er noget galt med stedet, at alting ikke er, som det burde være. Musikken i “Scratches” er god til at give stemning til spillet, og hvis du som jeg er en sucker for mystery adventure games, så spil det! Jeg følte mig godt underholdt hele vejen igennem, og der er kun et par enkelte puzzles, som er tæt på umulige at regne ud. Dog var jeg lidt skuffet over slutningen (siger ikke mere… dette er ikke en spoiler-blog). Men. Ikke nok til at ha’ fortrudt at ha’ spillet det.

♥♥♥♥♥♥♥/♥ – 7-8 ud af 10 mulige points

Lulus labre lasagne…

Ja, ja – jeg veeed godt, at det er alt, alt for længe siden, jeg sidst har blogget. Men. Tusind undskyldninger, som alligevel ikke er særligt interessante (eller måske er de, og jeg vil bare ikke fortælle dig det…. hehe). Jeg bliver nok aldrig en regelmæssig blogger. Det ligger ikke til min natur at være det.

Men jeg har fået lavet en masse mad. Denne her gang vil jeg gerne fortælle lidt om, hvordan man laver en lækker vegansk lasagne. Den klassiske lasagne består af en tomatsovs og en bechamelsauce. Man kan også lave alle mulige andre former for lasagne – jeg har f.eks. prøvet at lave grøn karry thai-lasagne, mexicansk lasagne og grønkålslasagne. Men i dag er det den klassiske lasagne, jeg vil skrive om.

Allerførst vil jeg gerne skrive lidt om nogle special-produkter, veganer-kokkens kort i ærmet:

Sojagranulat/TSP (tekstureret sojaprotein). Det er tørrede sojaklumper, som man kan købe i helsekost (og jeg har også set det i en enkelt etnisk butik). De kan købes i flere forskellige størrelser. Jeg foretrækker at bruge dem, der er lidt midt i mellem, for de små synes jeg ikke rigtigt, man får en ønsket konsistens af, og de største er for store og bliver lidt for pap-agtige at tygge i, synes jeg. Du kan hælde dem direkte i sovsen, men de kan også overhældes med kogende vand eller bouillon inden brug, så de ikke suger væske fra sovsen.

Marmite. Det er noget kraftigt gær-ekstrakt, som englænderne elsker at smøre på brød. Det bryder jeg mig nu ikke om – jeg bruger det til at give mine retter en lidt kraftigere bouillon-smag, ja, måske endda en lidt kødagtig smag. Det kan købes i helsekostbutikker, og jeg har også set det i Salling. Det er små-dyrt, men det er også små mængder, man skal bruge ad gangen, fordi det har en så kraftig smag.

Nutritional Yeast/B-gær flager. Giver maden en kraftig, lidt parmasan-agtig smag. Det er rigtigt godt, når man skal lave risotto, bechamel-sauce og andre ostede retter (f.eks. Mac’n’cheese).

Jeg synes, det er vigtigt, at man – også som skralder – tillader sig selv at ha’ nogle luksus-produkter i sit køkken, så man ind i mellem kan lave retter, der er lidt udover det sædvanlige. Og ja, det er dyrt at anskaffe, men når du først har det, holder det relativt længe (ja, ja, det kommer selvfølgelig an på, hvor ofte du bruger det, det’ klart…).

Men tilbage til lasagnen….
Først laves tomatsovsen. Den kan laves så simpel eller kompliceret, som du selv føler for. Grundlæggende er det bare en dåse eller to med hakkede tomater (eller en masse friske tomater i tern, kogt til mos), hakkede grønsager efter smag (bladselleri, løg, forårsløg, porrer, champignoner, broccoli, gulerødder og peberfrugter fungerer fint, men man kan også tænke lidt alternativt og putte f.eks. revet rødbede i) og så smagt til med italienske krydderier som basilikum, oregano og timian – plus måske citronsaft og/eller balsamicoeddike. Kogte bønner/linser, oliven og majs er også godt i. Hvis det skal kræses for og gøres til et gourmet-måltid, vil jeg anbefale at bruge både TSP og Marmite. Det gør tomatsovsen til noget helt specielt. Det er vigtigt at lade sovsen simre noget tid (½-1 time), inden den bruges – det giver den mere smag. Det passer jo også ret godt, for så kan man lave bechamelsaucen imens.
Bechamelsauce kan laves af enten kokosmælk eller soja/ris-mælk. Du varmer “mælken” op og tykner det med enten en Maizena-jævning eller en mel-jævning (som laves ved at røre Maizena/mel sammen med vand, indtil der ingen klumper er). Det er vigtigt at røre konstant rundt, når du tilsætter jævningen. Og saucen skal også ha’ lov til at simre i i hvert fald 5-10 min. for at fjerne mel-smagen. Den smages til med revet muskatnød, salt og peber.
Nu er det tid til at lægge lasagnen sammen. Først et tyndt lag tomatsovs, der lige præcis dækker bunden af lasagne-fadet (jeg havde længe ikke et lasagnefad, i den periode brugte jeg franskbrødsforme i stedet. Man kan også bruge en bradepande med høj kant), så hældes en lille smule bechamelsauce over og fordeles, så den ligger i et rimeligt fint lag over tomatsovsen. Derefter puttes et lag lasagneplader over. Efter det igen et lag tomatsovs, så bechamelsauce og endnu et lag lasagneplader. Og sådan fortsætter du, til lasagnen er “høj” nok. Jeg vil tro, det ideelle lag af plader nok er 4-5 stykker. På toppen af det sidste lag lasagneplader, hælder du et godt lag bechamel-sauce, som evt. er smagt til med Nutritional Yeast. Tomatskiver/squashskiver er rigtigt gode til at lægge i et lag over saucen. Tilsæt hældes der et tyndt, men dækkende lag rasp over (du kan blande pulveriseret Nutritional Yeast med raspen i stedet for at tilsætte N.Y til bechamel-saucen). I ovnen med fadet. Giv den mellem 20-30 min. på 200 grader (den er færdig, når du kan stikke en gaffel let igennem). Og voilà: mester-lasagne à la Lùlù. Det ér bøvlet, men nogle gange er det det værd…

lasagne

LIGE NU:

Musik:
Vrede pigebands – Hole, PJ Harvey, Girlschool, Garbage. Og K’s Choice, men de er ikke så vrede.

“Litteratur”:
Franken Fran” af Kigitsu Katsuhisa. Læs serien online på http://www.onemanga.com. Der kan man i øvrigt også læse “Uzumaki“-serien, som jeg har anmeldt tidligere i min blog.
Små søde horror-manga-historier om en ung “doktor”-pige (sammensagt af ligdele), som ved en masse om den menneskelige anatomi. Hun har en mærkelig, nogle gange umenneskelig logik og hendes eksperimenter har som regel uforudsete konsekvenser, men alt hvad hun gør, gør hun ud fra et godt hjerte. Nogle af historierne minder mig meget om de gamle EC-Comics (“Tales from the Crypt“-bladene), som man i øvrigt kan låne en samlet udgave af på biblioteket. I Danmark har vi “Slim“-blade, som er en parodi på “Tales from the Crypt” (kan også lånes på biblioteket). Onkel Mødding ♥ Desværre blev der kun udgivet to “Slim“-blade, nr. 7 og nr. 9, men det er vel bedre end ingenting… Dennis Jürgensen, som har lavet “Slim“-bladene, har skrevet et væld af børne-ungdomsbøger, som jeg slugte råt, da jeg var teenager – bl.a. også en serie, der hedder “Freddy og monstrene“, hvor hovedpersonen Freddy, er en 11 årig dreng, som er verdens største “Slim“-fan. Meget simpelt, men det har en vis charme. Og varm humor. Jeg faldt lige over en side, hvor man gratis kan downloade de fleste af Dennis’ bøger i lydbogs-format:
www.netlydbog.dk (du kan låne dem online vhj. dit CPR-nummer og så downloade eller streame dem)


Film:
Shock Treatment” af Jim Sharman.
Det skulle være den uofficielle fortsættelse til “Rocky Horror Picture Show“, som jeg – blandt mange andre – elsker og skatter meget højt. Det vil være synd at sætte sig og se “Shock Treatment“, hvis man forventer at se “Rocky Horror Picture Show” 2. Hovedpersonerne hedder godt nok Brad og Janet, det er stadig Jim Sharman & Richard ‘O Brien, som har directed’ og skrevet den, og det er en musical, men der stopper sammenligningerne også. Sangene holder slet ikke i samme grad, og plottet er forvirrende og lidt ligegyldigt. Men med det sagt: jeg synes ikke, det er komplet spild af tid at se den. Jeg vil endda overveje at se den igen engang…!

Spil:
Orient Express” fra Jumbo. Detektiv-brætspil fra 1985, som foregår ombord på Orient Express-toget fra Paris til Istanbul. Man kan kalde det for en form for social IQ-test. Det handler om at samle så mange clues sammen, som man kan, og så logisk regne sig frem til, hvem morderen er. Det er et rigtigt godt spil, hvis man er vild med puzzles og gåder (hvilket jeg er) – men det er udfordrende.

Peggle” fra Pop Cap Games. Meget simpelt og og fængslende computerspil. Det er en variant af et flipperspil, dog uden “flipperne” (!?) hvor det gælder om at skyde en kugle afsted og få den til at ramme så mange points som muligt. Der er masser af baner og gimmicks, som gør, at det ikke bliver kedeligt.
Pop Cap Games har i øvrigt også udgivet “Bookworm Adventures“, som også er godt. Hovedpersonen er en (bog)orm, der hedder Lex, og han skal redde sin ven ved kæmpe sig vej gennem den klassiske litteratur. Pennen er i sandhed mægtigere end sværdet i dette spil. Altså… man skal finde det længste og mest blærede ord ud fra en stak bogstaver, man får tildelt, for at give mest mulig skade til fjenden. Der er selvfølgelig også – som med “Peggle” – en masse gimmicks, der gør, at det ikke bliver så ensformigt, som det lyder. Begge spil kan downloades i en prøve-version på: http://www.popcap.com/allgames.php. Jeg kan se, der også er en masse andre spil, jeg skal ha’ prøvet!!!!