I Scream, You Scream, We All Scream For Ice Cream

Soooo…. hehe… så gik der sgu’ liiiige lidt tid igen. Jeg modtog en automatisk mail fra WordPress med overall info omkring, hvordan mit WordPress-blogging-år er gået og med forskellige (ret ubrugelige, men meget underholdende) stats. Jeg har kun skrevet to indlæg på denne blog i 2010!!! Det er så meget for dårligt, at jeg slet ikke vil begynde at komme med lame-ass bortforklaringer. Et af mine nytårsfortsætter for 2011 er bl.a., at jeg vil til at skrive et indlæg på denne her blog ca. hver 14. dag (ja, ja, så må vi se, hvor længe det holder… men jeg vil gi’ det et seriøst forsøg, vil jeg!). Jeg er i øvrigt ikke typen, der årligt finder på nytårsfortsætter, men i år (rettelse sidste år) føltes det bare… rigtigt. So here we go. Årets første indlæg skal handle om, hvordan man spicer sin is op, da der ikke findes ret mange forskellige varianter af vegansk is på det danske marked (de fleste større supermarkeder fører Tofulines Vaniljeis og Chokoladeis, that’s pretty much it). Og ja – fotoet er tyvstjålet, lev med det.

Der er sååååå mange muligheder for at forvandle plain-Jane-vanilje-is til tha’ bomb:
– blend med frosne jordbær/andre bær = jordbær/what-ever-bær-is (kan pyntes m. marmelade eller jordbærsirup)
– knus kiks/småkager og bland i (f.eks. er pebernødde-is evt. med kanelsirup en god jule-lækkerbidsken)
– smuldr kagerester i (gerne chokoladekage eller brownies) og rør det med chokoladesauce
– rør rå cookie-dough i passende bidder i (bare brug en alm. chocolate-chip cookie-opskrift og udlad natron/bagepulver, det cookie-dough, du ikke får brugt, kan sagtens fryses til næste gang, du får lyst til snask)
– hakkede brændte mandler er seriously heaven’licious – og helst med lys sirup dryppet over
– knuste bolcher giver lækkert knas og interessant smagsoplevelse (f.eks. er peberbolcher rigtigt gode)
– banan, peanutbutter/hakkede nødder (de fleste slags kan bruges) og hakket chokolade er altid et hit, selvføl’lig
– jeg har hørt et rygte om, at friturestegte, greasy-ass pommes frites skulle være genialt med blød is/soft ice… hmmm…
– vær kreativ og lav is-sandwiches f.eks. ved at bruge riskiks m. mørk chokolade eller chocolate-chip cookies, måske endda Digestive-kiks? Mariekiks m. mørk chokolade (jep, de er veganske) må i hvert fald være fine også.
– man må kunne røre friskhakket mynte og hakket chokolade i = After Eight-is… har dog ikke prøvet det… endnu…
– det smager i øvrigt godt, hvis man drysser sødt kakaopulver a la Nesquick ovenpå sin vaniljeis
– sidder og tænker, at Rittersport m. marcipan må være lækkert blandet sammen med is? Eller bare revet marcipan og hakket chokolade?

Topping-saucer:
– Kirsebærsauce (ja, det du bruger til ris á la mande)
– Marmelade
– Lys sirup
– Jordbær-sirup (bland lys sirup med jordbæressens, som kan købes i visse Panduro Hobby butikker)
– Kanel-sirup (bland lys sirup med kanel)
– Lakrids-sirup (bland lys sirup med lakridspulver – kan fåes i de fleste helsekost butikker, vil jeg tro)
– Chokoladesauce (smelt chokolade med veg. mælk, sukker/sirup, til du synes, konsistensen er god, tilsæt vaniljesukker efter smag til sidst – p.s.: tilføj kun væsken lidt efter lidt, da det er svært at gøre saucen tykkere igen, men let at gøre den tyndere – det kan faktisk godt lade sig gøre at smelte chokoladen med veg. mælk og sukker/sirup i mikroovnen, hvis du er forsigtig og holder øje)
– Karamelsauce (smelt forsigtigt 2 spsk. lys sirup, 1 spsk. margarine, 1 spsk. sukker, ca. 1 tsk. Maizena og 2 dl. vand, indtil det begynder at boble. Tag gryden af varmen og rør 1 tsk. vaniljesukker i… og spiiis på iiiiis)
– Nødde-karamelsauce (lav alm. karamelsauce som i opskriften overnover, men tilsæt 2-3 spsk. peanutbutter, hasselnøddesmør eller andet nøddesmør til massen, der varmes op i gryden)

Let it flow:
– Det er i øvrigt lækkert at lave en kop varm kakao og putte en masse vaniljeis i. Som flødeskum, bare bedre.
– Og det’ let at lave milkshakes ved at blende a whole lotta icecream m. veg. mælk og ingredienser som f.eks.:
banan og tynd chokoladesauce
banan og vaniljesukker
frosne/friske bær og evt. vaniljesukker
Digestive-kiks, vaniljesukker og lidt citronsaft (det’ niceness, trust me on this one)

Ice, ice, baby…


LIGE NU

Skønlitteratur:
The Sandman: The Dreamhunters af Neil Gaiman, illustreret af Yoshitaka Amano. Jeg faldt tilfældigt over The Dreamhunters, da jeg tussede rundt på biblioteket. Først troede jeg, det var en tegneserie, fordi det har samme format som de fleste tegneserie-hæfter + det indeholder en hel del helsides-illustrationer. Men så kunne jeg alligevel godt ved gennembladring se, at det var en lang novelle/kort roman (what ever suits you). Jeg besluttede mig for at låne den med hjem, selv om jeg indtil videre ikke har været synderligt imponeret over Gaimans evner som tekstforfatter. Og det er jeg glad for, at jeg gjorde, for det var da godt nok en dybt romantisk, melankolsk, lille myte-agtig fortælling. Jeg vil ikke fortælle så meget om historien andet end, at den foregår i Japan og hovedpersonerne er en ydmyg, godhjertet munk og en vild, hvid ræv med magiske evner. Det er ikke en historie, der får mig til at juble af fryd eller fælde tårer, men den rammer mig alligevel et blødt, varmt sted indeni.

Musik/poesi:
Jeg har for nylig opdaget, hvor sej Patti Smith er… Hun har da godt nok big cojones, store nok til at kunne gi’ de fleste mænd mindreværdskomplekser! Og fuck, hvor har hun dog ordet i sin magt! Jeg har, indrømmet, ikke hørt så meget af det, hun har lavet endnu, men jeg har to YouTube-klip med hende, jeg vil fremhæve. Det første er hendes fremførelse af Rock ‘N’ Roll Nigger, som de fleste nok kender. Jeg kendte det personligt selv kun fordi, Marilyn Manson har lavet en cover-version, der er at finde på hans Smells Like Children-album. Men det nummer er bare meget en tribute til alle freaks, outsidere, enespændere, sorte får…. ja… kort sagt godtfolk  i hele den vide verden. En hyldest til det stærke, selvstændige individ. Og det digt, hun læser op i introen, er så usigeligt poetisk og fuld af ild og lidenskab. Så blidt og hårdt på samme tid, så smukt og grimt, ømt og brutalt. Nummer to link er en sekvens fra dokumentarfilmen om Patti Smith, Dream of Life. I dette klip, som hedder Patti Smiths Indictment of George Bush, anklager hun George Bush for forræderi mod USA, mod folket, ja, mod friheden selv. Hun formår at ramme mig lige i hjertet, selv om jeg anser mig selv for at være tæt på politisk retarderet. Hun er levende, hun brænder, hendes hjerte banker tydeligt og højlydt i hvert eneste ord, hun udtaler (og sikke hun formår at udtale dem, hva’?). Hun er STÆRK (og enormt rørstrømsk).

Tegneserier:
The Evil Dead – forfatter: Mark Verheiden, illustratør: John Bolton, en Dark Horse comics udgivelse. Denne udgave er et album, hvor alle tre Evil Dead-hæfter er blevet samlet. Tegneserien er tænkt som en slags udvidet udgivelse af den oprindelige Evil Dead film fra 1981 lavet af Sam Raimi. Hele historien bliver fortalt udelukkende ud fra Ashs perspektiv, og teksten er spækket med klassiske Ash-agtige one-liners. Dét er underholdende. Og det grafiske arbejde ligner næsten still-shots fra filmen, der er blevet succesfyldt comic-fiseret. Det ser godt ud, gør det. Gore, zombie-mutant-dæmon-skabninger, en levende, voldigt, voldtagende skov, dystre ritualer, kærlighed og drengerøvs-humor. What more to ask for? ;)

I øvrigt:
Godt, nyt årti to y’all. Let’s make the best of it. Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at livet er så smukt som overhovedet muligt…. <3 <3 <3

Malmø, mit andet hjem.


Hvad?

Jeg har været meget i Malmø de sidste par måneder. Rigtigt meget. Faktisk har jeg i gennemsnit ca. været i Malmø hver anden-tredje weekend et par måneder i træk nu! Man kan jo også lave andre ting end at spise der. F.eks. minigolf’ing (Folkets park ligger centralt og har også et mini-tivoli), bowling, kunstudstilling (Konsthallen har nogen gange interessante – og gratis, mener jeg – udstillinger), café-besøg med der tilhørende brætspils-sjov, gåture i parkerne og selvfølgelig os’ning (der er også genbrugsbutikker i Malmø… samt selvfølgelig helsekost-butikker).

Hvordan?
Der er flere muligheder fra København:
1. Graahundbus.
En normal tur-retur billet koster 120 dkr./150 sek., en enkelt vej koster 70 dkr./80 sek. Det kan gøres for 75 kr. for en tur-retur billet, men så skal der også købes et 20 turs kort i svenske kroner. Bussen kører 10 gange på hverdage og 6 gange i weekenden.
2. DSB.
Jeg mener, en tur-retur billet koster 136 kr. og 256 kr. for 2 personers tur/retur billet. Togene kører hvert 20. minut begge veje. Også i weekenden.
Du kan også købe et rabat-kort i “Skånetrafiken”-billetkontoret på Malmø banegård, så får du 20% rabat på togturen (jeg tror, en enkelt billet fra Malmø til København koster ca. 80 svenske kroner med sådan et kort).
3. Jägersro express.
En sidste mulighed er at tage gratis bussen til Jägersro indkøbscenter og så tage en bybus til centrum derfra (1’eren og 31’eren kører til centrum) – og enten vende tilbage til Jägersro 3 timer senere og tage gratis tilbage til Danmark, eller blive i Malmø i længere tid og selv finde tilbage til Danmark igen med bus eller tog (husk at sige det til chaufføren, hvis du ikke planlægger at vende tilbage). De kører een gang om dagen, også i weekenden. Der står på hjemmesiden, at man rådes til at reservere plads, men jeg har været afsted med bussen fire gange nu, og jeg har aldrig nået at reservere plads. Der har stadigvæk været en ledig plads til mig hver gang.

P.s: I Malmø centralstations (banegårds) information kan du få et gratis kort over byen.

Hvor?
Astrid och Aporna (Gustavs Möllersgata 2)
er den absolut bedste helsekost-butik i Malmø (samt i hele Danmark vil jeg vove at påstå). Det er desværre ikke udelukkende vegansk, men der er et enormt udvalg af imiterede kødprodukter, hvis man er til den slags. Pålæg, pølser, ost, smøreost, bøffer, nuggets – og syrede ting som veganske hummere, kæmperejer, kyllingelår med “ben” og spareribs. Der er også Alpro Soya-kakao, som er min all times-yndlings. Og frisk øko-frugt og øko-grønt. Og masser af gryn, nudler, brød, kager, bønner, tekstureret sojaprotein, condiments, slik og chokolade. Og vegansk dyremad. Og kropspleje-produkter. Man kan også købe moon cups – hvis du er mensturerende kvinde, vil jeg anbefale dig at begynde at bruge sådan en i stedet for tamponer og bind, det er både bedre for miljøet og din krop. Der er også en lille vej-selv-bod med bl.a. tørrede frugter, nødder, tekstureret sojaprotein og gryn, og der er jeg faldet pladask for de tørrede jordbær. Det er sundt slik, der vil noget!

Astrid och Aporna – KÖK (Bergsgatan 20)
er Astrid och Apornas rimeligt nyåbnede, veganske café. De har desværre ikke et særligt stort menukort, men det er der, og det er det vigtigste. Man kan købe sandwiches af mørkt eller lyst brød med “kød”-pålæg, brunch-tallerken (som er lidt for helseagtig og ikke over-mættende, men igen: den er der, og det smager ikke dårligt) og mange forskellige og lækre, men smådyre, veganske kager.

Glassfabriken
(Kristianstadsgatan 16)
er min yndlings, yndlings, yndlings café (hvis vi ser bort fra de fantastiske steder, der var i England). De sælger fifty-fifty vegetarisk og vegansk mad. Man kan købe toasts, sandwiches og salat (især deres tofu-toast er et hit). Og milkshakes (jeg prøvede nougat, og den var desværre lidt tynd i det) og chai. Alle deres kager er veganske, og de er alle supergode. Nogle gange laver de også romkugler. Mmmh! Grunden til, at det er min yndlingscafé i Skandinavien so far er stemningen og prisen. Der er bare en rigtig afslappet, alle-er-velkomne atmosfære. Og de har brætspil (Bezzerwizzer på svensk er sjovt).

Pizzaria Algarve (Sandbackegatan 10 c)
er det første pizzaria, jeg har været inde på, som laver veganske pizzaer. Og nej, jeg mener ikke grøntsagspizzaer uden ost, jeg mener veganske PIZZAER, pizzaer med skinke, chorizo, kebab, fars, pølser, kylling og smeltet ost. De har ti forskellige slags, mener jeg. Og det er lækkert. Rigtigt lækkert. Dog synes jeg, at nogen af pizzaerne har for meget “kød” på, men det er jo en smagssag. De sælger også vegansk tzatziki, og man kan få syltede chilifrugter til. Mmmh! Når du køber mad på Pizzaria Algarve, må du gratis forsyne dig med syrlig kålsalat, der står fremme på disken. Pizzaeriaet ligger desværre et godt stykke væk fra centrum, så med mindre du er frisk på at gå 2-3 km. hver vej, råder jeg dig til at tage en bus dertil (det er bybus 7, du skal med).

Vegegården (Rörsjögatan 23)
Jeg har tidligere i min blog skrevet meget begejstret om Vegegården. Det er en næsten 100% vegansk, kinesisk restaurant (undtagen et par dressinger) med en stor buffet. Efter et par besøg er jeg dog blevet lidt træt af frituremaden, men det smager nu udmærket i ny og næ. Det er lækkert at komme et sted hen, hvor man kan spise stort set alt. Og det er billigt.

Gatukök (overfor Folkets park)
Her kan man købe en vegansk hotdog og en vegansk burger. Desværre frituresteger de deres veganske produkter sammen med alt andet, og det er jeg for sart til at spise, selv om jeg ikke kan se noget galt i at spise det ud fra et etisk synspunkt.

Jalla Jalla (Bergsgatan 16)
Grillbar med stort vegansk udvalg. To forskellige burgere, fish ‘n’ chips, “kyllinge-kebab”, falafler og hotdogs. Desværre frituresteger de deres veganske produkter sammen med alt andet, og det er jeg for sart til at spise, selv om jeg ikke kan se noget galt i at spise det ud fra et etisk synspunkt.

Café Bakom Muggen (Kungsgatan 18B)
Jeg havde høje forventninger til Café Bakom Muggen, men jeg blev desværre skuffet. Der er ikke særligt mange ting for veganere der. Alligevel fortjener stedet en plads i min veganer-guide over Malmø, for det var ikke helt elendigt. I deres brunch til 90 kr. (weekend-pris) kunne man som veganer få: rugbrød, halvgroft lyst brød, rugbrød med hasselnødder og tørrede abrikoser, bulgursalat m. bønner, sesampasta m. persille, citron og hvidløg, frugtstykker (æble, pære og banan), müsli, drueagurker, tomat- og agurkeskiver, humus m. soltørrede tomater, sojakugler (en slags “kød”-boller), hindbærmarmelade m. chokolade, tomatmarmelade m. ingefær, chili og citron (som var overraskende god), appelsin- og æblejuice, kaffe og fire slags te (rød, hvid, grøn og sort). Udvalget er som sagt ikke så stort, men det er delikat. Udover brunchen kan man kun finde en salat, en sandwich og kanelsnegle, som er veganske der.

Redfellas Juicebar (Store Nygatan 44 + Östra Förstadsgatan 56)
Juice- og smoothiebar, hvor man også kan få Edgy Veggie-toast (avocado, soltørret tomat, spinat og frisk tomat) og Vegetarisk Edamame salat (m. bl.a. edamamebønner, quinoa og cashewnødder). De fleste af deres smoothies indeholder honning, men det vil jeg gå ud fra, at man bare kan vælge fra. Man kan også vælge at få sojamælk i sin smoothie.


Hvorfor?

Fordi det er sjovt at rejse og opleve. Og smage. Og fordi det ikke behøver at være særligt dyrt eller besværligt. Den svenske krone er lav i kurs i denne tid, så det er det rene tag-selv-bord… og Malmø er et vegansk slaraffenland. Go-go-go!

PICT0069

Lige nu:

PC-spil:
Prisoner of Ice – Infogrames (1995). Atter et point-and-click adventurespil. Stærkt Lovecraft inspireret, men desværre med en alt for rodet historie og for det meste alt for lette puzzles. Fyldt af stereotyper – f.eks. politimanden fra Buenos Aires som hele tiden siger “Caramba” og de klassiske nazi-tyskere. Slutningen synes jeg heller ikke giver nogen mening. Og det er ærgeligt, for jeg er ellers stor fan af Lovecraft universet. Men spil spillet alligevel og få nogen billige grin (kommer selvfølgelig an på, hvor meget du har givet for det, hahahah) over spillets banaliteter og uforståelige plot.
P.s: Det er hurtigt gennemført.

Skønlitteratur:
Frankenstein – Mary Shelley (1818). Ja, alle kender vel historien om den unge videnskabsmand Victor Frankenstein, der skaber et monster af ligdele. Eller tror, at de kender den. For romanen er noget anderledes end de Frankenstein-film, jeg har set. Først og fremmest synes jeg, at Victor er en meget usympatisk og uempatisk person. Han skaber det stakkels monster uden tanker om, hvilke konsekvenser det vil få, og lader det i stikken, lader det famle sig frem i livet og gang på gang blive mødt af had, frygt og misforståelser, indtil dets sind bliver fyldt af had og vrede (“Jeg er ond, fordi jeg er ulykkelig“). Og det værste er, at man tydeligt kan mærke, at Shelley føler med Victor og ikke med monstret. Suk. Det er Victor  Frankstein, der er det virkelige monster, ja, det er!
Det var en bog, der var langsom om at komme i gang, og der er ikke særligt meget handling i den. Den er nok lidt for beskrivende og svælgende i detaljer, end jeg bryder mig om. Men det er en klassiker, og den skal læses, hvis man er en nørd med respekt for sig selv (kend dine skrækhistorier).

Citat:
All that is neccesary for the triumph of evil is that good men do nothing.
Edmund Burke

Jeg mener… Det er vigtigt at gøre noget, hvis der er noget, der er forkert, og det er muligt at reagere på det. Flere har påpeget – jamen, gode mennesker gør noget, onde mennesker gør intet, men jeg mener ikke, at det er så sort-hvidt. Jeg synes, citatet taler til mennesker, der gerne vil være gode. Taler til dem om at handle i stedet for bare at acceptere. Prøver at åbne øjne. Nogen gange kan det være svært at indse, at man KAN gøre noget, at det overhovedet er en mulighed. Det er først, når man har indset noget, at man er i stand til at handle, og det er først der, man bliver ond, hvis man vælger at lade være.

London, mit London!

Det er efterhånden meget længe siden (i slutningen af maj), men jeg har været på en uges ferie i London. Det er i sandhed veganer-heaven!  Ved slet ikke, hvor jeg skal starte eller slutte (det her kommer til at blive et meget langt og måske forvirrende indlæg!). Vi spiste ude hver dag. Gerne to gange dagligt. I London er der masser af muligheder for vegansk mad, og de fleste steder ved de, hvad det vil sige at være veganer (bonus!!).

Vi var på National Geografic museet (der er gratis adgang). Peter købte et lomme-mikroskop i deres giftshop, og hvis man ikke er anti-forbruger som jeg, var det måske en ide at anskaffe sit sådan et… Vi har i hvert fald haft en del glæde af det. Studeret en masse døde insekter. Jaja, det lyder ikke særligt tiltalende, ja, måske endda creepy, men nøøøj, hvor er insekter dog nogen fantastiske, alt-for-oversete størrelser. Alle de farver, øjne, benled, pansere og pelsede kroppe. Levende, yndefulde robotter.

Vi tog i biografen og så Sam Raimis “Drag me to Hell”. Den var nu ikke noget særligt… lidt plat og lidt for mange “billige” skrækeffekter som f.eks. meget pludseligt høje lyde og billeder, der farer “ud af” skærmen. Der var plads til 800 mennesker i biografsalen, men lærredet var ikke særligt stort i forhold til, hvor mange biografsæder, der var i salen. Det er næsten dobbelt så dyrt at gå i biografen i London, end det er her hjemme. Beware!

Thorpe Park fik også et besøg. Ih, Danmarks rutsjebaner kan SLET ikke måle sig. Når man først har prøvet the real deal, gider man ikke at bruge penge i Tivoli mere. Dæmonen gå hjem og vug! Der var 5 vilde rutsjebaneture. Vi nåede desværre kun 3 af dem, fordi vi ankom lidt for sent (det tog 1½ time at komme dertil fra London centrum med tog og bus, så vidt jeg husker), og der var så mange mennesker alle steder, at man skulle stå i kø i min. 45 min. ved hver forlystelse – i bagende sol!!! Men det var det hele værd. Ih, hvor jeg fortrød det, hver eneste gang jeg blev spændt fast til en af vognene, og turen kun var sekunder fra at gå i gang. Og ih, hvor jeg skreg og skreg, når jeg endelig blev kastet rundt i luften i alle mulige og umulige vinkler. Og iiihh, hvor susene i min mave pumpede adrenalin ud i hele min krop, så jeg var fyldt op af giddyness, når jeg fik fast jord under fødderne igen… En gang til, en gang til, en gang til!!

Vi nåede forbi Brighton, og det var togturen værd (mener, det tog ca. 1 time hver vej). Brighton har gade efter gade af alternative-, øko-flippede-, genbrugs-, retro-tøjbutikker og små hyggelige cafeer. F.eks. var der en butik, der solgte miljørigtige ting – f.eks. smykker/notesblokke/rammer af computer boards (det vil jeg også prøve at lave!!), legetøj, der bevæger sig i sollys, tasker af flettet, genbrugt plastik, selvlysende have-krukker (= lygter), som blev opladet af sollys… alt muligt! John gav mig en choker-halskæde derfra lavet udelukkende af de metal-dimser, man rykker i for at åbne dåse-sodavand/-øl. Sejt!!!
Der var også en masse butikker, der solgte helse-produkter som spirulina, stevia, agave sirup, raw chocolate nibs og sådan noget. Og steder, hvor man kunne købe spirituelle ting og sager. Jeg ved ikke, om der er gademarked hver weekend i Brighton, men det var der i hvert fald den lørdag, hvor vi var der.
Vi var også en tur forbi stranden…. Lækkert. Vejret var fantastisk.
Der er en RedVeg (veggie-venstrefløjs-MacD) i Brighton.
Og en ShakeAway, som er en milkshake-shop med et stort udvalg af veganske milkshakes. De er ikke lige så gode som dem, man kan få i Eat Two and Veg, men de er heller ikke ligeså dyre, og de smager alligevel ret fantastisk (de findes dog ikke kun i Brighton… på deres hjemmeside kan man se en liste over adresser).
Vegetarian Shoes
– skobutik uden læder – kan også findes i Brighton.
Og The George, som er en vegetarisk restaurant/pub. Nok mest en pub. Men nøøøj, hvor var deres burger god! Og de har vegansk ost = det er værd at komme langvejs for!
Vi kiggede forbi Sanctuary Cafe, en vegetarisk cafe med et relativt fair vegansk udvalg af mad og kage. Peter og jeg købte hver et stykke af en über-chokoladet kage-brownie-ting. Den var så fyldig og tung, men helt fantastisk, det er sådan, vi ka’ li’ dem, at jeg – ja, selv jeg, den ukronede sukker-dronning! (ikke et ord om “Sukkerbomben”, som jeg anmeldte for nogle blogs tid siden… arrgg!) – ikke engang kunne spise andet end halvdelen af. Peter kæmpede bravt og endte med at få det hele ned, men måtte levne halvdelen af sin kakao og sad katatonisk i over et kvarter efter. Det så sååå sjovt ud! Hahaha!

Vi var så heldige, at lige præcis i den weekend, hvor vi var i London, var der tilfældigvis Bristol Vegan Fayre ’09. Det var der både lørdag og søndag, men vi var der kun søndag (igen; en 2 timers lang togtur hver vej). Fayre’n kunne gennem dagene tilbyde: 16 koncerter (bl.a. jazz, reggae, instrumental og folk), latindanser-opvisning, Rubber Ritchie (et slangemenneske), Vegan Environmental Awards 09, Sikh Martial Artist sværd-opvisning, Brasiliansk samba show, vegansk bodybuilder-konkurrence, Tekla (street poet), 68 veganisme-relaterede salgsboder (med masser af gode special-tilbud, smagsprøver og blade), 18 madboder, 24 foredrag (mest om ernæring, aktivisme og dyreret), 12 madlavnings demoer med smagsprøver samt børneunderholding som trylleshows, ansigtsmaling, latin dance-undervisning, musik-workshop med indiske og afrikanske instrumenter, henna tattos og ballondyr.

Så det var en meget succesfuld tur, som jeg bare venter i længsel på at kunne gentage. Heldigvis (?) skal min lillesøster læse i Manchester i et helt år fra midten af september af, så der skulle være rig mulighed for at gense England i det næste års tid.

Spisesteder i London, der er værd at besøge:

RedVeg
Veganeres svar på MacDonalds. Ikke noget særligt rent kulinarisk, men det var nu rart at få en fast food burger, som ikke prøvede på at være noget, den ikke var. De har desværre ikke vegansk ost, og deres nuggets skulle være forfærdelige.

Eat Two and Veg
Fancy vegetarrestaurant med lidt veganske retter også. Det er ikke billigt i Eat Two and Veg, men stedet har klasse. Maden bliver ikke bare kastet på tallerkenen. Det ser sgu ordentligt ud! Men – indrømmet, jeg kom der udelukkende for deres chokolade milkshake (som godt nok er pricy). Jeg har aldrig – heller ikke som mælkesynder – fået en så chokoladet, cremet, tilfredsstillende milkshake før. Jeg drømmer stadigvæk om den…

inSpiral Lounge
– er stedet, hvis man elsker at sidde i rundkreds og chante. Ej, det var godt nok en hyggelig cafe. Og meget hippie-agtig. Der er en buffet til en fair pris (du får dog ikke selv lov til at øse op). Og de har en del raw retter også, hvis man er til den slags. Deres kage-fade er fyldte med veganske og meget syndige, fantastiske kager. Det bedste af det hele: de har open mike-night hver søndag og ellers foredrag, koncerter og andet spændende hver aften. HVER AFTEN! Vi opdagede desværre først stedet dagen før, jeg skulle hjem igen, ellers ville jeg ha’ brugt meget mere tid der. Vi var der om søndagen = open mike-night, og der var både reggae, akkustisk guitar med sang og digtoplæsning (af en meget blå-håret og -klædt, rimelig clueless kvinde tæt på pensionist-alderen). Stemningen var høj, der var en del mennesker, og alle sad og klappede og udsendte positiv energi.

John foran en Metro-plakat. London er fyldt af hints til dyreret. Gotta love it!Justifiable Cruelty Peter, John og jeg Thorpe Parks rutsjebane Saw – The Ride (læg mærke til min næsten-skaldede isse!
Thorpe - Saw

Lige nu:

Litteratur:
Aldous Huxley – Fagre nye verden (1932).
Dyster fremtidsvision. Historien foregår i 2540. Mennesker bliver produceret på samlebånd verden over. Samfundet er inddelt i 5 stærkt adskilte kaster (alphaer, betaer, gammaer, deltaer og epsiloner), der er opfostret til at skulle passe ind i deres respektive klasser. Børn bliver indoktrinerede via indlæring under deres søvn og ved at give dem personlighedsskabende oplevelser i opvæksten, der sørger for, at de er tilfredse med at tilhøre den gruppe, de er blevet en del af fra starten af deres liv. Alle flygter fra virkeligheden ved at tage soma, som er et legalt stof, de får tildelt i rationer. Alle (eller næsten alle) er sygdomsfri, evigt unge og lykkelige, men tomme og uden moral. Alle bliver fodret med slagord, der ses som indiskutabelt sande – f.eks. “Civilisering er sterilisering” (udtryk som “at føde”, “mor”, “far” og “familie” anses for tabuer), “At kassere er bedre end at reparere” (produktion holder samfundet i gang) og “Vi tilhører alle hinanden” (promiskuøsitet er en dyd).

PC-spil:
Sierras Phantasmagoria (1995).
Endnu et point and click horror-adventure spil. Jeg nyder virkelig at spille den slags spil. De er så dejligt simple og underholdende. I Phantasmagoria følger man ægteparret Adrianne og Donald, som lige er flyttet ind i en enorm villa nær en lille by. Det viser sig hurtigt, at der er foregået mange grusomme ting i huset i fortiden, og Adrienne begynder at grave i historien. Spillet foregår over syv dage (som er delt ind i syv kapitler) og er ret simpelt – hvilket jeg personligt synes rigtigt godt om. Jeg hader at skulle ty til walkthroughs. Lige en advarsel: da spillet er meget gammelt, glider gameplayet ikke så let, det kan til tider være temmeligt kluntet og kikset. Men det, synes jeg, er meget pudsigt og charmerende. Smag og behag.

Film:
District 9 af Neill Blomkamp (2009).
Det var en hård film for mig at se (men jeg var vist også ret sensitiv den dag). Det er en film om intolerance, egoisme og grusomhed. I korte træk handler den om, at der er kommet nogle rumvæsner til jorden, mere præcist Johannesburg. De har ingen mulighed for at rejse væk igen og bliver derfor henvist til et stort, meget usselt slumområde. Det er en meget action-packed film krydret med lange dokumentar-agtige sekvenser og håndholdt-kamera-scener. Jeg kan ikke lade være med at tænke på specisisme, på grov udnyttelse af andre racer, bare fordi de ikke er som os, når jeg ser denne film. Det var det, der ramte mig hårdt. Frustration over, hvad der foregår rundt omkring i verden, frustration over, hvor meget unødvendig lidelse der er…

I øvrigt:
Jeg er begyndt at tage tøj, jeg finder på gaden, med hjem. Jeg vasker det, og det jeg ikke selv kan bruge, giver jeg til gratis-butikker som f.eks. Christianias Pinden, Kafa-X’s gratis butik og Nørrebros kvartermiljøstation på Gartnergade. I løbet af den sidste måned har jeg sammenlagt fundet tre fyldte bæreposer med tøj… Tænk over det, næste gang du lægger mærke til hensmidt tøj i gadebilledet! Hvis det ikke bliver samlet op, ender det bare med at blive ødelagt og aldrig brugt igen…

Udover det legede jeg konditor den anden dag og endte med at lave veganske kajkager. Det er ikke særligt svært at lave, men det tager tid, og du skal være indstillet på en masse nørkleri.

Bund:
2 lagkagebunde/en sandkage i ca. 1 cm. tykke skiver
jordbærmarmelade
(jeg rørte en dej sammen af olie, sukker, vand, mel, bagepulver, vaniljeessens og eddike)

“Smør”creme:
1 2/3 dl. flormelis
100 g. fast, vegansk margarine (jeg brugte Nutanas)
2 tsk. “mælk”
jordbæressens og rødbedefarve (kan købes i Panduro hobby)

Overflade:
Marcipan æltet med grøn frugtfarve
Mørk chokolade
Glasur af flormelis og vand
Jordbærmarmelade

Bundene lægges sammen med jordbærmarmelade.
“Smørcremen” piskes luftig og let – evt. med elpisker, og fordeles ud over bundene i en halvkugle. Stilles koldt et par timer, til cremen er blevet fast.
Marcipanen rulles rimelig tynd (det er lettere mellem to stykker husholdningsfilm). Hver kage skal dækkes af marcipanen.
Chokoladen smeltes, og kage-bundene dyppes deri. Lad stå, til det er størknet.
Nu skal der skæres en mund i kajkagerne. Pres munden ekstra-åben med kniven, og put lidt jordbærmarmelade derind.
Øjnene laves af glasur og mørk chokolade (put begge dele i en pose hver for sig og klip et lille hul i bunden – så er det lettere at styre).
Stilles koldt.

Jeg har fundet ud af, at kajkagerne faktisk godt kan fryses. Marcipanen og chokoladebunden bliver lidt smattet, men det er dueable.
Kajkager - 02

Mega Meget Madlavning

Dyrenes Alliance holdt årsmøde for noget tid tiden (læs: aaaaalt for lang tid siden – jeg er en dårlig blogger, ja, jeg er – jeg er ikke gode venner med Tiden), og jeg meldte mig til at stå for at lave 2 gange aftensmad, en gang middagsmad, en gang dessert og en masse kage til hele flokken på 20-25 mennesker. Det var noget af det hårdeste, jeg nogensinde har udsat mig selv for, men det var også virkeligt fedt. Jeg var i gang hele fredag fra kl. 8 om morgenen til 12 midnat, hvor jeg hoppede direkte i seng – og lørdag fra kl. 6, da jeg vågnede og frem til kl. 14:30. Non-stop. Jeg havde nemlig besluttet mig for en uges faste lige præcis i den tid, så jeg havde ikke behov for madpauser – desuden kunne jeg jo ikke smage noget af maden til, fordi jeg fastede, så jeg måtte stole blindt på mine kokke-skills. Det var en vild oplevelse. Jeg har selvfølgelig taget fotos af alt det, jeg lavede, så jeg kan blære mig lidt med det her på bloggen. Det er vel det, den er her for. ;)

Først opskrifter, så fotos.

BANANKAGE (for at have dej til en hel bradepande skal opskriften fordobles)

280 g. mel
1,5 tsk. natron
2,5 tsk. bagepulver
3/4 tsk. salt
150 g. sukker (evt. 75 g. sukker og 75 g. brun farin – det gjorde jeg)
1,2 dl. olie
3,15 dl. vand
2 tsk. vaniljeessens
4 modne bananer
2,5 spsk. eddike (eller citronsaft)

De tørre ingredienser sigtes sammen. For at få en ekstra god og luftig kage, sigtes det tre gange. Bland de våde ingredienser (minus eddiken/citronsaften) i en anden skål. Bland det hele sammen – blidt og ikke for længe. Når ovnen er klar, røres eddiken/citronsaften forsigtigt i dejen. Hæld blandingen i en 20-22 cm. form, som er olieret og melet. Bages i en 160 grader varm ovn i 40 min. – hvis den ikke er færdig, skrues der ned på 150 grader og bages videre i 10 min.

LINSE-DELLER

250 g. røde eller gule linser
8 dl. vand
2 finthakkede løg
1-2 dl. sojamælk (jeg brugte bare vand, og det fungerede fint)
ca. 2 dl. havregryn
ca. 3 dl. mel
1 spsk. sojasovs
2 tsk. salt
peber og/eller andre krydderier, såsom oregano, stødt kommen, chili, paprika, gurkemeje, karry osv.
olie til stegning

Linserne koges i vandet i ca. 30 minutter, indtil de er kogt helt ud til en jævn masse. Hæld eventuelt overskydende vand fra bagefter, så der kun er kogte linser tilbage (brug evt. en si). Løg og krydderier tilsættes, og det køler lidt af. Nu er ideen så at lave det ligesom frikadeller. Der tilsættes sojamælk (eller vand), havregryn og mel efter behov, så massen bliver lidt mere tør (men ikke for meget – steg test-deller og prøv dig frem, til den rigtige konsistens opnåes). Formes til deller og steges i olie på en mellemvarm pande.

Fotos + forklaringer:

Jeg fik et stort læs skralde-mad torsdag aften, så der skulle ikke købes så meget ind igen. Jeg poster lige fotos af skralde-fundene for endnu engang at bevise, at det stadig er muligt at være en happy dumpster diver her i Danmark…

Se selv:

Skrald1Skrald2BrødTil aftensmad den første aften lavede jeg tærter. En med med peberfrugt, en med kikærter og kartoffelmos, en med ruccola og tomat, en med svampe og to små med fennikel.

TærterOg der fulgte to salater med også. En alm. grøn salat m. chili-dressing og en peberfrugt-fennikelsalsa, som ikke ser ud af meget, men som uden diskussion var det mest besværlige af alt, hvad jeg overhovedet fik lavet af mad, fordi det skulle hakkes så fint, og der var så meget af det!!!

SalaterTil aftensmad nr. 2 lavede jeg en wok-ret med ristede sesamfrø til at drysse på. Linsedellerne på fotoet var til middagsmaden – det er dem, jeg har skrevet opskriften på oven over.

Wok og dellerJeg lavede også to bradepandekageforme med banankage, som åbenbart var et kæmpehit, for opskriften blev efterspurgt af mange (hvis nogen sku’ være i tvivl er det den, jeg har postet længere oppe). På fotoet kan man udover kagen også se en masse peberfrugt-ost plus en form fyldt med linsespread, som begge var til middagsmaden. I venstre hjørne kan der skimtes en skål med vaniljecreme, som var til desserten.

Banankage, vaniljecreme, linsespread og peberfrugtostTil dessert lavede jeg frugtsalat med vaniljecreme (på forrige foto) og råcreme.

Frugtsalat og råcreme

Lige nu:

Skønlitteratur:

Danske forfattere beretter” fra Lademann forlaget.

Novelle-samling-serie, som jeg tilfældigvis faldt over, engang jeg rodede igennem bogudvalget i en genbrugsbutik. Jeg har formået at samle syv i serien indtil videre – 4 i genbrugsbutikker og 3 fra gratis-steder -, så de burde være til at finde hist og her. De er lysegrønne med mørkegrønne silhuetter af strå…. deeeejlige farver, det var til dels derfor, jeg købte den første. Blandt titlerne finder man pussenøjerlige eksempler som “Den musikalske gris” (“– og andre fortællinger om mennesker og dyr“), “Elsket med sine store mangler” (“– og andre fortællinger om kærlighed og kvindesind“) og “At krepeere kammerherren” (“– og andre fortællinger fra landet og provinsen“). Novellerne i hver samling er sat i kronologisk rækkefølge – dvs. den ældste først og den nyeste sidst. Alle novellerne er skrevet af de største danske forfattere gennem tiderne; jeg kan i flæng nævne Steen Steensen Blicher, Holger Drachmann, Henrik Pontoppidan, Martin A. Hansen og Tove Ditlevsen. Bagerst i bøgerne finder man en lille kort gennemgang af forfatterens liv og karriere-forløb. Jeg synes, at “Danske forfattere beretter” er en skøn serie, hvis man gerne vil ha’ lidt mere indsigt i, hvad dansk litteratur gennem tiden har at tilbyde (og hvem vil ikke gerne det?? Jeg spørger bare!!). Novellerne er nogle gange fantastiske, og andre gange ret kedelige eller intetsigende, men det er jo en smagssag og noget, man må tage med (“Life is like a box of chocolate”). “Livsglæde” er den bedste af samlingerne, jeg har læst indtil videre.

Film:

Låt den rätte komma in” (“Lad den rette komme ind“) af Thomas Alfredson. Svensk drama-horror – hvilket er en mærkelig blanding af genrer. Den bliver aldrig rigtig uhyggelig, hvilket er ærgeligt, for den har potentiale. Men det kommer selvfølgelig også an på, hvilken type film man er til. Jeg er ikke drama-queen. Den slags har jeg som regel ikke tålmodighed og koncentration til at se. Men ja, den var der, og det var forfriskende at se en atypisk horrorfilm. Romanen skulle dog ha’ en del mere kød på – so to speak – så den har jeg lige reserveret via biblioteket.

♦♦♦♦♦♦♦ – 7 ud af 10

Citat:

Før var jeg arrogant og fortabt. Nu er jeg ydmyg og fundet.” – Thomas Dylan, da han blev spurgt om hans ungdom.

I øvrigt:

Jeg barberede mig skaldet for lidt tid siden! Jeg havde længe gået og leget med tanken om det, fordi det føltes grænseoverskridende og var noget, jeg gerne ville prøve bare een gang i mit liv – for at mærke, hvordan det er. Så nu har jeg prøvet det. Det var rart og forfriskende. Men nu skal håret så bare gro ud igen. Suk… *kigger på uret og beregner, hvor lang tid det vil ta’, før jeg igen kan få en form for frisure…* Gro så!!!

The things you own, ends up owning you

Kender du The Story of Stuff? Det er en kort doku-film (og info-side) om, hvor vores ting kommer fra, hvorfor vi forbruger så meget og hvilke konsekvenser det har.

Det er derfor, jeg prøver at anti-forbruge (mit eget udtryk som for mig betyder at finde alt brugt, hvis det kan lade sig gøre – og bare generelt minimere forbruget mest muligt). Og det er ikke helt umuligt. I hvert fald ikke her i København. Udover det, jeg arver ting fra familie og venner, når de ikke gider at have det mere, findes der steder, man kan hente gratis ting uden for forbrug (jeg er i øvrigt også agnostiker så prøver at minimere mit indkøb i de – for det meste – kristne genbrugs-forretninger; støtter nødigt missoneringsarbejde).

Gode anti-forbrugs-steder:

www.storskrald.dk. En fin side, hvor man kan søge efter alt muligt – bl.a. hårde hvidevarer, elektronik og møbler. Jeg har fået vintersko, to sengelamper med pærer, en kummefryser og en hel masse fede bøger derinde fra. Jeg så også engang en bærbar til afhentning derinde, men ak, kom for sent. Der er også nogle gange cykler. Og mange fjernsyn og computerskærme (ikke fladskærme, det er vist lidt for fancy endnu til, at folk skiller sig gratis af med det). En blandet landhandel uden handel. Heh.

Nørrebro Genbrugs-station (Gartnergade 8 – 14, 2200 København N., åbent tirsdag kl. 13-18 og lørdag kl. 09-15). Det er mest tøj og nipsting, man kan finde der.

Vermlandsgade Genbrugsstation (Herjedalgade 2-4, 2300 København S, åbent hverdage kl. 10-20 fra d. 1. april til d. 30. september og ellers hverdage kl. 10-18 fra d. 1. oktober til d. 31. marts. Lørdag, søndag og helligdage åbent kl. 10-17). Mest møbler, ting og bøger og næsten ikke noget tøj.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

Kafa-X (Korsgade 19, kælderen, 2200 Kbh. N.). Det er vist kun tøj, man kan finde der, men der er en del af det, og jeg ved ikke, om de har åbent andre dage end tirsdag fra kl. 17-18 stykker, hvor der er folkekøkken kl. 19. Deres gratis butik ligger nede af gangen ved siden af baren, hvor toilettet også er.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

Christiania (Bådsmandsstræde 43, 1407 København K.). Tæt ved deres vegetariske restaurant, Morgenstedet (som ligger et stykke til venstre efter Månefiskeren), står der et lille skur, som hedder Pinden. I skuret er der nogle grønne Arla mælkekasser og et par hylder fyldt med tøj, en del børnetøj og sko og lidt bøger. Det er i varierende kvalitet og langt fra alt, man kan bruge, men det er hyggeligt at stå og rode igennem, og jeg har fundet en del der, jeg er glad for.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

stuff-story-710283


Lige nu:


Skønlitteratur:

Den røde drage” af Thomas Harris
Ondskabens øjne” af Thomas Harris
Hannibal” af Thomas Harris
Hannibal vågner” af Thomas Harris

Så gik jeg lige lidt amok og besluttede mig for at læse hele quadrologien om Hannibal Lecter. For mig er Hannibal Lecter den ultimative bad guy. Han er sofistikeret, elegant, lynende intelligent – og dybt depraveret. Gotta love it! Jeg kan huske, at jeg engang var meget betaget af Thomas Harris’ bøger. I hvert fald “Ondskabens øjne“, som jeg skrev 3.g’s opgave om i sin tid, men nu, hvor jeg genlæser dem, er det næsten som at sidde og læse et film-manuskrift, og det synes jeg bliver lidt stift og tørt i længden. Jeg er vild med Lecter, men hvis han ikke var der, ville der ikke være ret meget at komme efter i de bøger. I “Den røde drage” og “Ondskabens øjne” hører man ikke særligt meget til Lecter, han er bare en biperson. Jeg synes, at “Hannibal” er den bedste af dem, for der får man meget mere at vide om Lecters og Starlings mærkværdige relation. Især slutningen, som er meget anderledes end i filmen, er fed. Jeg siger ikke mere. :P

Den røde drage
♥♥♥♥♥♥ – 6 ud af 10
Ondskabens øjne
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10
Hannibal
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10
Hannibal vågner
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10

Pc-spil:
“Insaniquarium” af Popcap Games. Endnu et hit fra skaberne af vidunderspil som “Peggle“, “Bookworm Deluxe” og “Bookworm Adventures“. Sjovt som alle deres spil bare er totalt tidsslugere. Man skal altid liiiiige spille lidt mere. “Insaniquarium” handler om, at man har et akvarium med fisk, der giver penge, jo større de bliver. Man skal købe nye og bedre fisk, fodre dem, samle pengene ind og skyde de farlige, fiske-smovsende aliens, som til tider kikker forbi. Hvis du alligevel vælger at fylde din hjerne med fordummende aktiviteter, så vælg “Insaniquarium“. Det er et hit!

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10

Tv-serier:
Iron chef“. Ja, ja, jeg er madfikseret i en næsten sygelig grad, det indrømmer jeg gerne. Men jeg kan finde på at sluge op til 10 afsnit af “Iron chef” om dagen, hvis jeg ikke har andet for. Det har stået på i noget tid, men nu er jeg heldigvis ved at blive lidt mættet. Kort fortalt er det en japansk mad-serie, hvor forskellige anerkendte kokke kommer og konkurrer med seriens Iron Chefs om at lave det bedste mad indeholdende afsnittets hemmelige ingrediens, som kan være alt muligt – fra blæksprutte til trøfler eller tofu. Maden bliver bedømt af fire  gæster, der max kan give 20 points hver. Totalt melodramatisk og overgjort – og meget skørt. F.eks. sidder der et helt orkester af stygere og spiller, når den italienske Iron Chef Masahiko Kobe bliver hidkaldt. Og Takeshi Kaga, som er værten, har altid det mest farvestrålende, kiksede tøj på. Det er også nogle ret underlige gæster, der bliver inviteret til at være dommere. F.eks. en kimono designer, skuespillere, politikere, en spådame og forfattere. Hvad ved de om mad?? Hehe. Det er unægteligt kitsch. Udover det synes jeg, det er fedt at se programmer om madlavning, fordi jeg får inspiration til kreative udfoldelser i køkkenet. Gotta love it!!!!

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10

ironchef

Rød, gul, grøn… gå!

Grøn karry pasta er værd at investere i once in a while (hvis man da ikke er så sej, at man laver det selv…, så langt er jeg ikke kommet endnu). Det kan købes i alle større supermarkeder og anden-etnisk-baggrund-bikse. Man kan også få rød og gul karry pasta, og det er også godt. Man skal bare altid sørge for at læse ingrediens-listen igennem for gustne iddrr-adrrr-ting som rejepasta og ansjoser.

Jeg tror aldrig, jeg har smagt gul karry pasta, så jeg kan desværre ikke informere om, hvad der gør den “gul“, men den røde er stærk i smagen, og den grønne er meget parfumeret i det.

Man kan bruge karry pasta til mange ting. Jeg har før brugt det i blandt andet supper, lasagner, deller og sammenkogte retter.

Dagens opskrift er grøn karry-risret, som er så nem at lave, at det ville være dumt at lade være. Og ja, jeg veeeeeeeed godt, at jeg ikke er så god til at tage spændende fotos af min mad, men jeg prøver – og på et tidspunkt må jeg vel efterhånden fatte det!!

Til maden. Jeg stegte en masse grofthakkede grøntsager (f.eks. kan man bruge: hvidkål, peberfrugt, mini majs, grønne bønner, hvidløg, rosenkål, gulerod, linser, broccoli, spirer, svampe, løg, porrer, majs, sukkerærter – ja… listen er lang og kunne blive meget længere, men jeg vælger at stoppe her, så må du selv fortsætte!), tilsatte kokosmælk og kogte det op, til det blev cremet og lækkert. Så smagte jeg det til med bouillonpulver, grøn karry pasta, salt, peber og svampe-sojasauce (almindelig kan nok også bruges, men svampe-sojasauce giver nu en dejlig kraftig smag – husk at bruge den med varsomhed, den er stærk!). Hvis saucen er for tynd, kan du hælde lidt Maizena blandet med vand i for at tykne. Du kan også vælge at putte fake meat i sammen med grøntsagerne. Jeg havde en rest kogte ris, som jeg bare blandede sammen med retten, mens jeg hældte kokosmælken i, men du kan også koge risene seperat. Alt i alt er det en let, hurtig, sund og velsmagende ret, der smager meget bedre, end den ser ud på fotoet.

dsc02629

Lige nu:

Faglitteratur:
Sukkerbomben” af Bitten Jonsson og Pia Nordström.
Første halvdel af bogen er info omkring, hvorfor man bliver sukker-afhængig, og hvor skadeligt og hæmmende for livskvaliteten, det kan være. Anden halvdel kommer med forslag til, hvordan man former sig et liv uden sukker. Der er også gennem hele bogen en masse case-studies, hvor virkelige personer fortæller deres historier og erfaringer med afhængighed. Jeg synes, at den er dejligt motiverende, hvis man gerne vil af med sin sukker-afhængighed. Men den viser også, hvor omfattende problemet er, og gør opmærksom på, at f.eks. raffineret mel, alkohol og tørret frugt også bør undgåes. Det giver mig lidt en mavepuster at tænke på alt det, der helst skal elimineres fra kosten, og sådan er der sikkert også mange andre, der vil ha’ det. Jeg tænker, at man kan ta’ det i små skridt og finde det sted på “rangordenen”, hvor man kan få det til at fungere. Alle rådene behøver jo ikke at følges slavisk, hvis det ikke behøves – så længe man spiser for at leve, og ikke lever for at spise. Ta’ kontrollen!

Jeg har det svært ved at gi’ denne her bog – og generelt faglitteratur – stjerner, så det vil jeg lade være med at gøre. Men læs den, hvis du er interesseret i sund kost, godt helbred og måske har kampe med en indre sukker-djævel.

Tegnefilm:
A scanner darkly” af Richard Linklater (2006).
Wow! Jeg har lige set den færdig nu, og den kan i hvert fald anbefales. Jeg er dybt fascineret af den måde, den er tegnet på – den først filmet (endda med stjerner som Keanu Reeves, Robery Downey Jr. og Winona Ryder) og bagefter tegne-ficeret. Og det fungerer bare rigtigt godt. Det giver kant til tegnefilmen, gør den mere levende. Og det er godt skuespil! Man følger en undercover narko-betjent, som prøver at infiltere en gruppe misbrugere af et forfærdeligt narkotikum, Substance D – aka Slow Death, som 20% af befolkningen er hooked på. Det er en historie om, hvor altødelæggende afhængighed er. Mere behøver man egentlig ikke at vide. Første gang, jeg så filmen, stoppede jeg ca. halvvejs, fordi jeg ikke rigtigt kunne finde hoved og hale i den og ikke kunne koncentrere mig om den, men her anden gang er jeg virkelig blevet fanget af den. Så gi’ den lige en chance.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥9 ud af 10

Poesi:

Do you carrot all for me?
My heart beets for you
With you radish face
And your turnip nose
You are a peach
If we canteloupe
Lettuce marry
Weed make a swell pear.

Øv, hvor ville jeg ønske, det var mig, der havde skrevet det. Aner ikke, hvem der har. Fandt det tilfældigt i et ukendt forum under en Google-søgning.


Links:

What we are – “dance, monkeys, dance!” Hurtig og simpel gennemgang af, hvad det er, vi mennesker i bund og grund er, og hvad det er, vi har gang i… Det sætter tingene lidt i perspektiv.
They are the only animals who think they’re supposed to be happy, all of the other animals can just be…

Mine mærk-men-værdigheder…

Jeg har læst Karins blog og har i et særligt alvorligt anfald af navlepilleri valgt at lege med og anse mig selv som tagget til at fortælle lidt om nogle af mine særeste særheder.

Unspectacular quirks of mine:

1. Jeg har en meget voldsom iddrrr-faktor, når det kommer til cigaretter. Jeg synes bare, det er SÅÅÅ ulækkert. Især skodder – nogle gange kan det være så slemt, at jeg ikke engang kan kigge på et skod uden at holde vejret!!!

2. Jeg er lidt OCD-agtig, I guess. Har en ide om, at jeg SKAL afslutte noget, når jeg er begyndt, hvis det er indenfor rimelighedens grænser (f.eks. læse et kapitel færdigt – det er ofte sådan, at jeg ikke starter på at læse et nyt kapitel, hvis jeg ikke kan være sikker på at nå at fuldføre det i eet stræk).

3. Jeg HADER at få noget at vide om litteratur/film/spil/what ever, som jeg allerede ved, jeg skal ha’ tjekket ud selv. Hvis der kommer en trailer om en film, jeg ved, jeg vil se, når jeg er i biografen, stikker jeg fingrene i ørerne, nynner og lukker øjnene, indtil jeg er sikker på, at traileren er slut.

4. Jeg er perfektionistisk og nogle gange i en næsten sygelig grad. Jeg har det bedst med at forlade mit hjem, hvis alle ting står, hvor de skal.

5. Jeg har noget med at rette stavefejl og grammatiske fejl – jeg kan næsten ikke lade være. Det hænger, nu hvor jeg tænker over det, nok meget sammen med min perfektionisme.

6. Jeg elsker at blive skræmt. Jeg siger endda tak, hvis der er en, der formår at skræmme mig! Det sker desværre ikke så tit – jeg er ikke typen, der hopper i vejret over en høj lyd eller lignende.

otto-frello-01

Lige nu:


I øvrigt:

Billedet oven over er malet af Otto Frello, der er en af de mest spændende kunstnere fra Danmark, jeg kender til. Motivet passer ret godt til endnu en personlig afsløring fra min side af (…når der først kommer hul på bylden… – egentligt et ret ubehageligt udtryk, nu hvor jeg kommer til at tænke over det!). Men. Jeg er noget så nysgerrig. Og jeg har på det sidste ikke kunnet lade være med at læse flere sider af Something Awfuls tråd med anonyme tilståelser dagligt, hvor brugere anonymt fortæller om deres største hemmeligheder, som kan være alt muligt… fra seksuel karakter til forbrydelser eller uetiske handlinger og tanker. Det er lidt en farlig beskæftigelse, for man (jeg!) kan let blive påvirket af, hvor mange sørgelige skæbner, der findes. For ikke at tale om, hvor mange “onde” mennesker, der er i verden. Men omvendt er der ind i mellem også nogle rare hemmeligheder. Og mange, der angrer og fortryder. Og ting, man kan identificere sig med. Hvis man – som jeg – har hang til at snage i andre folks inderste, findes der også andre lignende sider. F.eks. PostSecret, Group Hug og Secret Talk.

Spil:
Sanitarium” af ASC Games. Point-and-click adventure. Det skulle eftersigende være lidt horror-fyldt, men jeg synes slet ikke, det er skræmmende, og jeg anser ellers mig selv som værende ret meget en scaredy-cat, når det kommer til ting, jeg lever mig ind i. Men. Man vågner op på et middelalderligt sindssyge-hospital med hukommelses-tab. Og så handler hele spillet om, hvordan man langsomt stykker den grufulde virkelighed sammen. Det er et ret vellykket adventure-spil, bare ærgeligt, at styringen nogle gange kan være ret kluntet. But… can’t have it all. Meget afvekslende og utroligt nemt det meste af tiden – stort plus, for jeg føler mig altid som sådan en nOOb, når jeg bruger walkthroughs (og jeg har valgt at lade være med at pine mig selv; at bruge dem, når jeg sidder fast, fordi ellers får jeg slet ikke spillet). Jeg synes også, at grafikken det meste af tiden er ret vellykket. Og stemningen generelt.

♥♥♥♥♥♥♥♥/♥ – 8/9-stykker ud af 10.

Litteratur:
Åndernes hus” af Isabel Allende. Man følger fire generationer af stærke, særprægede kvinder i Chile. Jeg kan godt forstå, at den bog er international anerkendt. Den er fyldt af magisk realisme, særlinge, politisk ekstremisme, forbudt kærlighed, hjerteskærende tragedier og bare stoppet med virkeligt gode beskrivelser af personerne i romanen, der gør, at man føler, man kender dem. Nu er jeg ellers ikke specielt til drama – hverken filmisk eller litterært, men… Jeg blev rørt, og jeg slugte den råt. Jeg finder det svært at komme med citater fra bogen, fordi fortællingens stemning fungerer bedst i sin helhed, synes jeg. Men har alligevel valgt et par enkelte stykker ud hist og her, fordi jeg synes, de var meget passende for min veganer-blog. We are not alone. Jeg finder spor af veganisme og dyreret overalt.

Hun billigede heller ikke Barnepigens gode råd om at made hende med komælk, der var spædet op med risvand, for hun konkluderede, at hvis naturen havde ønsket, at mennesket skulle ernæres på den måde, ville den nok have sørget for, at de kvindelige bryster afsondrede den slags produkter.”

“Han var blevet vegetarianer. Han ville hverken have kød, mælk eller æg. Hans føde var som en kanins, og lidt efter lidt kom hans forknytte ansigt til at ligne dette dyrs.”

“Men jeg forklarede ham, at jeg ikke kunne tage af sted, for fjernt fra mit land ville jeg være som træerne, man fælder til jul, disse stakkels grantræer uden rødder, der står et stykke tid og dernæst dør.”
Åh, sådan har jeg det også…. Og det samme med blomster-buketter og den slags. Jeg synes, det er perverst, sørgeligt og unødvendigt.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 10 ud af 10.

Waste is a terrible thing to waste…

Jeg har igen lavet lækker mad uden at tage fotos til min blog. Fy-fy-skamme, jeg ved det godt. Jeg skraldede noget vegansk tærtedej, som jeg brugte til at lave jordskokke-østershatte-seitan-tærte. Og det var ikke svært. Man gør sådan her: Jeg stegte et halvt hakket løg og et par fed hvidløg i olie og tilsatte 4 jordskokker i tern, 3-4 små kartofler i tern, ca. 100 g. seitan i tern og en masse østershatte (det tror jeg da nok, at det var – det er lidt svært, når man skralder grønsager uden varedeklaration… har browset efter købe-svampe, og det er dem, det ligner mest) i tern. Jeg blendede en god håndfuld græskarkerner og lidt mandler med en smule vand, så det blev til en vandet, grødet masse, som jeg tilsatte. Flottede mig og puttede også en spiseske eller to silkentofu i gryden, men det havde jeg slet ikke behøvet. Inden massen blev proppet og lidt presset ned i en tærteform dækket af tærtedejen (sjovt nok at det ikke var omvendt, hva’?), smagte jeg den til med (estragon)eddike, sojasauce, peber og muskatnød. I ovnen med formen i ca. 45 min. ved 170 grader og voilá – vegansk super-luksus tærte, som du med rimelig sikkerhed nok aldrig har smagt den før. Uhm, uhm. Ih, hvor jeg dog fortryder, at jeg ikke tog et foto af den i de sekunder, den overlevede.

Men. Så er der til gengæld noget andet, jeg har taget fotos af. Mit aller-aller-første skralde-billede, min spæde start som skralde-kunstner. Det er der helt sikkert en fremtid i! ;) Hehe.

#1 – Ælling
(skraldede ugeblade, skraldet stiftlim, “bund” af skotøjsæske-pap og skralde-ramme). Inspirationen er skamløst stjålet fra et foto, jeg fandt på
Vegetarkontakt.

min-lille-c3a6lling

Lige nu:

Litteratur:
Moustachen” af Emmanuel Carrère.
Det er en syret historie om en mand, der barberer sit overskæg af, og derefter ændres hele hans verden. Altså. Lige pludselig påstår alle omkring ham, at han aldrig har haft skæg, og det er svært at finde ud af, om han er ude for et komplot, eller om han er sindssyg, eller hvad der sker. Bogen er værd at læse, fordi det er en spændende historie, og man sidder med en paranoid følelse i kroppen gennem hele læsningen af bogen. Jeg har dog ikke kunnet finde et eneste citat, som jeg fandt værdigt at gengive, så det er pga. indholdet, bogen skal læses, – ikke pga. forfatterens evne til at skabe poesi med ordene.

♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10

Musik/poesi:
Glimtvis” af Hans Sydow m.fl.
Album, som kombinerer moderne musik med gamle optagelser, hvor Tom Kristensen læser sine egne digte op. Jeg er rigtig glad for det her album. Jeg har fået at vide af pålidelige kilder, at Tom Kristensens største talent ikke er digtning (jeg har endnu ikke læst nogen af hans digt-samlinger), men musikken og lyrikken kombineret i “Glimtvis” fungerer rigtigt godt, synes jeg. Her er lidt uddrag fra et par af sangene/digtene (igen; det er federe med musikken til):

“Bøgealléen:
Da siger du roligt, vi ikke
skal fritte om mening bag liv.
Men hvad skal vi da? Eksistensen
har hakket os til med sin kniv!
Da siger du, at vort behov er:
et nu kun, et eneste eet,
lidt jord kun, lidt ro i vor tanke
lidt evighed, kløverduft, lidt.

Det er dog kun glimtvis, der aabnes
for denne momentvise ro
Et øjeblik hvor vi kan føle,
at det er os trøst nok: at gro,
at aabne for øre og øje
og vide og høre og se.
Det sker dog, vi ved, at vi vandrer
igennem en bøgeallé.”

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10

I øvrigt:
Naturli’ har lavet deres soyacacao økologisk! Jeg købte min første liter i Århus. Synes dog umiddelbart bedre om den “gamle” smag, men det er nok bare mig, der er pjattet, sippet eller lidt for meget kakao-freak.

Spis til du revner!

Jeg legede turist i Malmø med min far for et par uger siden, og jeg trix’ede min stakkels, intetanende, alt-men-især-kød(og sukker!)-spisende farmand med på Vegegården, som er en vegetarisk (næsten 100% vegansk) asiatisk restaurant. Så vidt, jeg ved, er alt på menukortet vegansk – undtagen et par af deres dressinger – og husk at bede om Tofuline-is, hvis du bestiller is. De har i øvrigt også et udvalg af forskellige TSP-produkter og frossent imiteret kød (f.eks. “rejer”, “kylling”, “and” og “pølser”) til salg til rimelige priser – især nu, hvor kursen på svenske kroner er så lav. Hver lørdag og søndag fra kl. 16 til kl. 20 kan man få vegansk “kyllinge”-majs suppe, barbeque buffet (dvs. kokken steger de grønsager og det “kød”, du har taget på din tallerken med et udvalg af hele 9 forskellige saucer og olier), alm. buffet og salatbuffet – samt friterede bananer og Tofuline-is til dessert for kun 118 svenske kroner per person, og det skulle vi selvfølgelig benytte os af!  . . . Det var bare SÅÅÅÅ lækkert! Ingen af os gik sultne derfra, lad mig sige det sådan!!!

Det var en enorm befrielse at være på en restaurant, hvor jeg frit kunne tage af alle retter næsten uden undtagelse. Det har jeg ikke prøvet i den tid, jeg har været veganer. Eller dvs. – jeg har faktisk een gang før besøgt Vegegården for 1½ år siden. Da havde jeg kun været veganer i ½ år, og jeg kunne slet ikke forlige mig med tanken om at sætte tænderne i noget, der havde tekstur og form som kød, selv om det var 100% vegansk. Så dengang var jeg ikke synderligt imponeret. Der er faktisk ikke en eneste ret på menukortet, som ikke indeholder en eller anden form for imiteret kød, så hvis du ikke kan med den slags, er Vegegården ikke stedet for dig. Men jeg skal helt sikkert snart dertil igen. Nu-nu-nu-nu!

dsc07660dsc07661dsc07662

Lige nu:

Litteratur:
House of Leaves” af Mark Z. Danielewski. Det er den særeste bog, der nogensinde har krydset min vej. Basically handler den om, at vores hovedperson Johnny Truant i en død gammel mands lejlighed finder en masse papirer (dvs. en afhandling) om en film “The Navidson Record“. Filmen er en dokumentar om en familie, The Navidsons, som flytter ind i et hus på Ash Tree Lane i Virginia. Hurtigt finder de ud af, at der er noget helt galt med huset – f.eks. er det indre rummål større end det ydre, kompasser nægter at virke i huset og der dukker pludselig og ud af det blå døre og gange op, som ikke var der før. Vi læser afhandlingen sammen med Johnny, som hele tiden i fodnote-form kommer med selvbiografiske kommentarer og beskrivelser af, hvordan læsningen påvirker hans sind. Tæt på halvdelen (eller i hvert fald 1/3-del) af “House of Leaves” består af fodnoter – udover Johnnys notater er der uddrag af interwievs med de medvirkende i dokumentaren, citater fra artikler og hele bøger skrevet om dokumentaren og lange lister af henvisninger til uddybende faglitteratur. Der var mange steder i bogen, hvor jeg blev nødt til at tvinge mig selv til at læse videre, fordi det var såååå kedeligt – hele kapitler om f.eks. ekkoens fysik, komplet med formler og masser af tørre facts. Men. Det er det værd. Den er så omfattende, at det er helt sindssygt. Og spændende. Den er mere virkelig end mange ting i virkeligheden – og det på trods af, at “The Navidson Record” slet ikke findes… og de fleste fodnote-henvisninger er også falske og pure opspind. Gennemført!

“Little solace comes
to those who grieve
when thoughts keep drifting
as walls keep shifting
and this great blue world of ours
seems a house of leaves

moments before the wind.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 10 ud af 10

Musik:
Gentle Giant“. Experimental rock. Jeg kender ikke noget, der lyder som det musik, de laver. De leger. Det giver mig energi at høre det, så det gør jeg.

Ho, ho, ho(rribelt)!

Jeg er ikke fan af julen. For mange dårlige minder. Og følelsen af at være tvunget til at hygge på en speciel facon (“NU skal vi rigtigt hygge os…!”). For slet ikke at tale om nisserne og julemusikken, som uden tvivl står øverst på min liste over ting-jeg-hader-mest. Efter jeg er blevet etisk veganer samt anti-forbruger, er det også svært for mig at være positiv i julen, når jeg ser alt den overflod og det ulækre frådseri, der finder sted. Men jeg formåede trods alt at have en vellykket juletid sammen med min familie uden at være alt for gnaven. Og det er da een positiv ting ved julen: man har som regel tid til hinanden, man kommer hinanden ved.
– Gav også et par klunse-gaver… min mor fik fire servietringe formede som svaner, jeg havde fundet sat til storskrald i en pose ved siden af vejen, og en af mine venner fik en øm t-shirt, jeg havde fundet i en container. Gav desuden min søster en hel stak bøger fra genbrug. Det er så let at finde gode bøger – også i genbrug!

Min julemad i år var superb. Jeg lavede en “cashew nut roast” med champignon-fyld og en jule-postej, og så havde jeg guf til al den tid, jeg var hos mine forældre. Begge opskrifter er virkeligt lækre på rugbrød….
Juleaften fik jeg serveret min “cashew nut roast”, svampesauce, æbler med gele, rødkål, kogte kartofler, syltede asier og menu-kartofler, og det var bare SÅ lækkert.

Svampesaucen improviserede jeg mig til. Jeg stegte hakket løg og champignoner i tern, hældte vand ved, puttede bouillonterning, tyttebærmarmelade (det var det, mor lige havde i køleskabet) og madkulør i, jævnede med meljævning og smagte til med salt, peber og tørret hvidløg. Det er den bedste sauce, jeg nogensinde har lavet…!

julemad

Lige nu:

Musik:
Nirvana!!!! Teksterne og Kurt Cobains vokal går lige ind hos mig. Jeg læste en biografi om Cobain for et lille års tid siden, “Heavier than Heaven”, som berørte mig en del. Kurt havde et splittet sind, og det kender jeg alt til. Nirvanas sarkasme, tungsindighed og barnlighed tiltaler mig. Kurt påstod, at “Something in the way” handlede om en periode, hvor han boede under en bro, men det skulle eftersigende være en lodret løgn. Det er rigtigt, at han blev smidt ud hjemmefra, da han var teenager (kan ikke huske, hvor gammel han var…. 16-17 år, tror jeg), og der var en bro i Aberdeen, hvor de unge lømler i byen mødtes og røg fede og hang ud, men der var for mudret til, at det var en mulig bopæl for nogen. Stakkels Kurt og hans smadrede, kunstigt oppustede ego!!!

“Underneath the bridge
The tarp has sprung a leak
And the animals I’ve trapped
Have all become my pets
And I’m living off of grass
And the drippings from my ceiling
It’s okay to eat fish
‘Cause they don’t have any feelings

Something in the way, mmm
Something in the way, yeah, mmm”‘

Litteratur:
“Vanillepigen” af Ib Michael. En delvis selvbiografi med masser af magi og fantasi, fortalt i et sprog gennemvædet af lyrik. Historien er næsten udelukkende berettet af hovedpersonen som lille. Og Ib er rigtig god til at det. Det føles vitterligt som om, man hører historien fortalt af et barn – med alt, hvad det indebærer (manglende facetter/forståelse, overdrivelser, overtro, naivitet). Jeg fandt først mod slutningen af bogen ud af, at det er en triologi – “Vanillepigen” bliver efterfulgt af “Den tolvte rytter” og dernæst “Brev til månen“… Men jeg vil vove at påstå, at det ikke er spildt, hvis man kun læser “Vanillepigen“, som Ib Michael i øvrigt modtog Kritikerprisen for.

Film (serier):
Terminator: The Sarah Connor chronicles“, 1. sæson. Tv-serie fra 2008. 2. sæson er godt i gang. Det er lidt underligt, at ingen af skuespillerne i serien har været med i Terminator-filmene, men hvis man kan se bort fra det – samt ikke har et alt for religiøst/ridigt syn på Terminator-universet, er “The chronicles” en ok-underholdende, ikke specielt dyb sci-fi-action-serie. Især sidste halvdel af sæsonen gav mig lyst til at se mere.

sarah-chronicle-posters

« Older entries