Kuck mal, Pfannkuchen en masse

Nå, nu tror jeg så småt, jeg er ved at være klar til at være aktiv blogger igen. Jeg tror, det har været svært for mig at blogge, fordi jeg flyttede fra kollektivet og hen på et imidlertidigt klubværelse, hvor jeg ikke kunne rigtigt kunne skralde eller lave mad (det var helvede!!). Men, men, men. Efter regn kommer sol – og nu er jeg flyttet hen i en fantastisk lejlighed lige midt på Nørrebro, hvor jeg aller-aller-helst vil bo. Var ude og skralde igår og i forgårs for første gang i flere måneder, og der var guldfund begge dage = jeg er tilbage i sadlen igen og har fået masser af blod på samtlige tænder mht. at komme i gang med den luksuriøse skralde-tilværelsen igen. Nå, tilbage til bloggen:

Det er super-super nemt og billigt at lave veganske pandekager. De kan til nød godt laves med vand, men bliver allerbedst med en eller anden form for vegetabilsk mælk. Prøv selv:

Madpandekager:
Vand/veg. mælk
Mel (evt. groft mel blandet med hvedemel)
Lidt salt
Evt. andre krydderier

Rør sammen, til dejen har en passende konsistens. Put olie på panden og hæld dejen på. De kan laves så tynde eller tykke, som du har lyst til. Vend og voilà.
Fyld:
Champignon, spinat, hvidløg, estragon “fløde”sauce
“Kød”sovs, evt. m. chili
Udkogt linse-“splat” med hakkede grøntsager og krydderier i
– kun fantasien sætter grænsen

Dessertpandekager:
Vand/veg. mælk
Mel
Sukker
Lidt salt
Evt. olie i dejen for at gøre pandekagerne mere “bløde”
Evt. vaniljesukker

Rør sammen, til dejen har en passende konsistens. Put olie på panden og hæld dejen på. De kan laves så tynde eller tykke, som du har lyst til. Vend og voilà.
Fyld:
Sukker
Alle former for marmelade
Mørk eller lys sirup
Citronsaft og sukker
“Nutella” (Spars billige mærke First Price og Føtex dyre mærke Princip er begge veganske)
Vegansk is (f.eks. Tofuline)
Bærcoulis (kog bær med sukker og blend dem, evt. put krydderier i – balsamico, mynte, vanilje eller citron)
Frisk frugt i tern
Chokoladesauce (Dr. Otkers er vegansk)
Man kan også smøre kolde pandekager med margarine og drysse med sukker og rulle stramt sammen. Det er  godt i madpakken.

Amerikanske pandekager:
Vand/ veg. mælk
Mel
Sukker
Lidt salt
Bagepulver
Evt. olie i dejen for at gøre pandekagerne mere “bløde”

Rør sammen, til dejen har en passende, rimelig tyk konsistens. Put olie på panden og hæld dejen på i små, helst rimeligt runde klatter.  De skal være tykke. Vend og voilá.
Serveres:

traditionelt med ahornsirup, men andet sirup går også an.

Havregrynspandekager:
Vand/ veg. mælk (jeg synes, at de bliver rigtigt fine, selv om man bare bruger vand)
Mel
Havregryn
Sukker
Lidt salt
Lidt bagepulver
Evt. rosiner eller andre tørrede frugter (jeg brugte tørrede tranebær)
Evt. meget grofthakkede, ristede nødder (jeg brugte hasselnødder)
Evt. krydderier – f.eks. kanel, ingefær, kardemomme, appelsinskal, vaniljesukker.

Rør sammen, til dejen har en passende, meget tyk, men stadigvæk flydende konsistens. Puttes i klatter på panden. Olie er ikke nødvendigt. Vend og voilá.
Serveres:
som de er eller med sirup.

Især havregrynspandekagerne med ristede, meget grofthakkede hasselnødder og tørrede tranebær blev fantastiske.

Picture 002

Lige nu:

Film:
The Wicker Man – Robin Hardy (1973). Blanding af horror, thriller og lidt musical-agtig. Den er dog ikke særlig uhyggelig. Det er bare en spændende historie om religion og overtro, der er godt fortalt og fyldt med gode sange (soundtracket er værd at erhverve sig, hvis man er til folkemusik). Politikommisær Neil Howie får et anonymt brev om en pige, der er forsvundet. Han vælger at undersøge det nærmere. Da han ankommer til øen, hvor pigen eftersigende bor, finder han ud af, at alle på øen er hedninge, der tilbeder solen og dyrker forskellige former for magi og overtro – og at alle hårdnakket nægter at have kendskab til pigen. Som stærkt troende kristen bliver han meget provokeret af denne anden verdensanskuelse og bliver endnu mere forhippet på at nå til bunds i mysteriet om den forsvundne pige, jo mere modstand han møder. Mere vil jeg egentlig ikke sige. Andet end…: se den!

Brætspil:
Tomb – Alderac Entertainment Group (AEG) (2008). Hyr helte (fighters, clerics, wizards, rouges og multiclasses) i kroen, og anskaf udstyr, trylleformularer og bønner, inden du drager ned i krypten. Krypten er fyldt med gravsteder, du kan vælge at forstyrre. Hvert gravsted har fra 1-5 kort liggende på sig med billedsiden nedad. Kortene kan være fælder, monstre eller skatte. Og så gælder det bare ellers om i bedste Dungeons and Dragons stil at skrabe så mange XP (experience points) sammen, som overhovedet muligt. Hack and slash, skrab til dig. Og så op på kroen og restituere, når det er gået for hårdt til sig. Så simpelt er det. Mere dybde eller historie er der ikke i det.  Og det vil automatisk komme til at handle en del om, hvem der har terningerne på sin side. Spillet er fra 2 til 6 spillere, men jeg har fra en pålidelig kilde fået betroet, at det fungerer bedst, når man er 3. Der er også kommet en udvidelse, som er værd at anskaffe sig, hvis man bliver hooked. Jeg synes, at det er dejligt ukompliceret (der er ikke så meget taktik i det) og sjovt. Ville bare ønske, at jeg havde spillet en masse med Magic Cards, da jeg var yngre, for så var jeg nok mere rutineret til at gennemskue monster-kortene (jeg er ret langsom til at læse dem igennem). Men underholdende, det er det.

PC-spil:
I Have No Mouth, and I Must Scream – Cyberdreams (1995). Det vil vel ikke komme bag på nogen, hvis jeg bekender, at det er endnu et point and click adventure spil… Så det gør jeg. Det er det. Det er baseret på en over 40 år gammel sci-fi novelle af Harlan Ellison, men der er skrevet en del om på historien for at få den til at passe til spil-form. The basics er dog det samme: en ond super-computer har overtaget jorden og lagt den øde bortset fra fem forskellige mennesker, som den piner på de mest udspekulerede måder. Man vælger på skift at spille de fem forskellige karakterer og hen ad vejen får man fortalt deres historier, grundene til at computeren netop har udvalgt netop dem som ofre. Spillet har en masse potentiale, men det fungerer desværre ikke særligt godt. Det er svært, klodset og ikke særligt fængende. Øv bøv, for det er ellers en god historie. Jeg vil anbefale, at man læser novellen i stedet for og glemmer alt om spillet.

Klappe-klappe-kage…

Jeg overvejer på et tidspunkt at holde konditor-søndage stærkt inspireret af Siff/Anarka. Mine arrangementer skal selvfølgelig være veganske (dårlige karma-points til Siff for ikke at forblive veganer, grrrr…), men princippet skal være det samme: kom og spis en masse luksus-kager kun for den pris, det har taget mig at lave dem. Men det bliver desværre ikke muligt i den nærmeste fremtid pga. usikre bo-forhold. Jeg skal dog nok annoncere en Konditor-Søndag her på bloggen med det samme, det bliver en mulighed…

Mine sidste to kage-eksperimenter var træstammer og hindbærsnitter, og de blev succesfulde. Og igen: overraskende simple at lave. Behold:

Træstammer
Træstammer (jeg har ikke præcise mål på dem, men jeg lavede 6 stk.):

Romkuglemasse:
Kagerester (jeg brugte fire stykker brownie)
Kakao
Ristede, malede nødder (jeg brugte mandler, ca. 40 g. vil jeg tro)
Evt. flormelis
Marmelade
Vanilje- og romessens
Overtræk:
Marcipan (jeg brugte ca. 200 g.)
Mørk chokolade (jeg brugte ca. 50 g.)

Romkuglemasse-ingredienserne blendes, til det er en blød, ensartet og ret tør masse. Smag det til…. det skal smage af romkugler (det ér romkugler!! – tril massen til kugler og rul dem i kokosmel, krymmel eller smeltet chokolade, og du har romkugler).

Stil massen i køleskabet, til den er blevet mere fast.

I mellemtiden ruller du noget marcipan tyndt ud. Hvis du ruller det ud mellem to lag bagepapir, klistrer det ikke til bordet (det skal være ca. 14-16 cm. bredt og ca. 40 cm. langt, hvis det skal være til 6 stk.).

Romkuglemassen tages ud af køleskabet og rulles til en lang pølse på tykkelse med alm. træstammer. Pølsen lægges midt på marcipanen, som rulles stramt rundt om. Skær rullen i passende træstamme-størrelser (ca. 6-7 cm. lange).

Smelt chokoladen over vandbad. Dyp begge ender af træstammerne godt rundt i chokoladen, så der kommer et tykt lag på. Lad størkne. Stilles i køleskabet. Kan fryses…

Hindbærsnitte


Hindbærsnitter
(ca. 12 stk.):

300 g. hvedemel
100 g. florsukker
200 g. margarine
sojayoghurt (el. anden æg-erstatning, f.eks. hørfrøskum/blendet silken tofu)
Hindbærmarmelade
Glasur (evt. lavet med citronsaft i stedet for vand)
evt. krymmel (der er E901 (bivoks) + E120 (carminer) i det meste krymmel)

Dejen æltes sammen med sojayoghurt, til det kun lige hænger sammen. Den må ikke være for blød og heller ikke æltes mere end højest nødvendigt. Puttes i køleskabet i en times tid eller gerne natten over. Rulles ret tyndt ud (det gøres lettest mellem to lag bagepapir). Skæres i lige, aflange stykker (formen kan evt. først klippes ud af bagepapir, så der er en skabelon at skære efter). Den ene halvdel smøres med et tyndt lag hindbærmarmelade og den anden lægges over. Bages i en 200 grader varm ovn i 15-18 min., til kagerne er gyldne. Tages ud og skæres med det samme i passende stykker, som afkøles og smøres med glasur og evt. drysses med krymmel.
P.s: Skal ikke opbevares i køleskabet. Det bliver de kedelige af.

Picture 005
Lige et motiverende skralde-foto. Fundene er alle fra een butik på een gang… Der er: 1½ l. cola, 5 pantflasker/dåser, 3 net med løg, 1 bk. triple-salat, 6 skoleagurker, 4 øko-pærer, 8 tomater, et lille hav af cherrytomater, 4 majskolber, 2 øko-citroner, 2 fenikler, 1 broccolihovede + 3 -stokke, 4 nektariner, 16 bananer, 4 snack-peberfrugter, 1 pk. toastbrød og 1 pk. øko-grødblanding…

Lige nu:


Brætspil:

Last night on Earth: The Zombie Game af Flying Frog Productions. Survival horror boardgame for 2-6 spillere. Mindst een spiller skal være zombie-master, som styrer zombierne. Resten får charactersheets udleveret med arketyper indenfor genren (f.eks. sheriffen, sygeplejersken, weirdo’en eller præsten), der hver har fordele og ulemper. Hvert spil starter med, at der trækkes et scenario-card, der fastlægger dette spils objectives – som selvfølgelig altid også indebærer, at man holder sig i live i X antal runder. At spille Last night on Earth er som at medvirke i en klassisk zombie-film…. Et must for zombie-fans. Desværre er der ikke så mange forskellige charactersheets og scenario-cards, så det bliver efter relativt få gange meget en følelse af déjà-vu, når man spiller det.


PC-spil:

Star Control II: The Urquan Masters. Rpg-adventure. Det er en open-source remake af Star Control II fra 1992, og det kan downloades gratis her. Det er et FANTASTISK spil. Det er anden gang, jeg gennemfører det, og det gør det ikke mindre fantastisk. Seriøst – jeg elsker virkelig det spil (heh, det er vist ved at være sivet ind hos selv de mest tykhovedede by now)!!! Spillet er en blanding af diplomati (der er over 20 forskellige alien-racer, man kan snakke med, der alle har en unik historie, stemmeføring, personlighed, theme og selvfølgelig udseende), kamp (hvilket ikke behøver at være en særlig stor del af spillet) og ressource-søgning i/udforskning af universet.  Man skal være forberedt på at læse en masse dialoger, men de er alle skrevet med megen humor og sans for detaljer, så det er kun et stort plus.
Jeg har længe tænkt på, hvordan jeg skal forklare plottet for uindviede, og jeg er kommet frem til, at det vover jeg slet ikke at begynde på. Det er universet simpelthen for komplekst til. I stedet kan du klikke her, hvis du er interesseret.
P.s: Hvis du starter med at spille spillet, skal du keep in mind, at der er en deadline. Du behøver ikke at stresse for at kunne nå alt, langt fra, men deadlinen er der.
P.p.s: Problemer med spillet? Her er en Wikipedia i to sektioner – spoiler-safe og spoiler-unsafe – udelukkende om Star Control II: The Urquan masters.


Links:

Green Porno
af Isabella Rossillini (vælg hvilken sæson du vil se i toppen, og hvilket afsnit du vil se i højre side). Finurlige kortfilm om forskellige dyrs til tider meget bizarre (but… who are we to judge?) måder at dyrke sex på. Omfattende kostumer og genialt skuespil. Der er tre sæsoner indtil videre. Første sæson er om insekter, og de to næste sæsoner handler om havdyr. I sæson tre bliver der i øvrigt sidst i hvert afsnit sat fokus på, hvordan fiskning ødelægger økosystemerne i havene.
Bonus-info: Isabella Rossillini er skabs-vegetar/veganer, dvs. hun desværre ikke er 100% herbivore. Men lidt er vel bedre end intet.

GreenPorno - Fly

Mega Meget Madlavning

Dyrenes Alliance holdt årsmøde for noget tid tiden (læs: aaaaalt for lang tid siden – jeg er en dårlig blogger, ja, jeg er – jeg er ikke gode venner med Tiden), og jeg meldte mig til at stå for at lave 2 gange aftensmad, en gang middagsmad, en gang dessert og en masse kage til hele flokken på 20-25 mennesker. Det var noget af det hårdeste, jeg nogensinde har udsat mig selv for, men det var også virkeligt fedt. Jeg var i gang hele fredag fra kl. 8 om morgenen til 12 midnat, hvor jeg hoppede direkte i seng – og lørdag fra kl. 6, da jeg vågnede og frem til kl. 14:30. Non-stop. Jeg havde nemlig besluttet mig for en uges faste lige præcis i den tid, så jeg havde ikke behov for madpauser – desuden kunne jeg jo ikke smage noget af maden til, fordi jeg fastede, så jeg måtte stole blindt på mine kokke-skills. Det var en vild oplevelse. Jeg har selvfølgelig taget fotos af alt det, jeg lavede, så jeg kan blære mig lidt med det her på bloggen. Det er vel det, den er her for. ;)

Først opskrifter, så fotos.

BANANKAGE (for at have dej til en hel bradepande skal opskriften fordobles)

280 g. mel
1,5 tsk. natron
2,5 tsk. bagepulver
3/4 tsk. salt
150 g. sukker (evt. 75 g. sukker og 75 g. brun farin – det gjorde jeg)
1,2 dl. olie
3,15 dl. vand
2 tsk. vaniljeessens
4 modne bananer
2,5 spsk. eddike (eller citronsaft)

De tørre ingredienser sigtes sammen. For at få en ekstra god og luftig kage, sigtes det tre gange. Bland de våde ingredienser (minus eddiken/citronsaften) i en anden skål. Bland det hele sammen – blidt og ikke for længe. Når ovnen er klar, røres eddiken/citronsaften forsigtigt i dejen. Hæld blandingen i en 20-22 cm. form, som er olieret og melet. Bages i en 160 grader varm ovn i 40 min. – hvis den ikke er færdig, skrues der ned på 150 grader og bages videre i 10 min.

LINSE-DELLER

250 g. røde eller gule linser
8 dl. vand
2 finthakkede løg
1-2 dl. sojamælk (jeg brugte bare vand, og det fungerede fint)
ca. 2 dl. havregryn
ca. 3 dl. mel
1 spsk. sojasovs
2 tsk. salt
peber og/eller andre krydderier, såsom oregano, stødt kommen, chili, paprika, gurkemeje, karry osv.
olie til stegning

Linserne koges i vandet i ca. 30 minutter, indtil de er kogt helt ud til en jævn masse. Hæld eventuelt overskydende vand fra bagefter, så der kun er kogte linser tilbage (brug evt. en si). Løg og krydderier tilsættes, og det køler lidt af. Nu er ideen så at lave det ligesom frikadeller. Der tilsættes sojamælk (eller vand), havregryn og mel efter behov, så massen bliver lidt mere tør (men ikke for meget – steg test-deller og prøv dig frem, til den rigtige konsistens opnåes). Formes til deller og steges i olie på en mellemvarm pande.

Fotos + forklaringer:

Jeg fik et stort læs skralde-mad torsdag aften, så der skulle ikke købes så meget ind igen. Jeg poster lige fotos af skralde-fundene for endnu engang at bevise, at det stadig er muligt at være en happy dumpster diver her i Danmark…

Se selv:

Skrald1Skrald2BrødTil aftensmad den første aften lavede jeg tærter. En med med peberfrugt, en med kikærter og kartoffelmos, en med ruccola og tomat, en med svampe og to små med fennikel.

TærterOg der fulgte to salater med også. En alm. grøn salat m. chili-dressing og en peberfrugt-fennikelsalsa, som ikke ser ud af meget, men som uden diskussion var det mest besværlige af alt, hvad jeg overhovedet fik lavet af mad, fordi det skulle hakkes så fint, og der var så meget af det!!!

SalaterTil aftensmad nr. 2 lavede jeg en wok-ret med ristede sesamfrø til at drysse på. Linsedellerne på fotoet var til middagsmaden – det er dem, jeg har skrevet opskriften på oven over.

Wok og dellerJeg lavede også to bradepandekageforme med banankage, som åbenbart var et kæmpehit, for opskriften blev efterspurgt af mange (hvis nogen sku’ være i tvivl er det den, jeg har postet længere oppe). På fotoet kan man udover kagen også se en masse peberfrugt-ost plus en form fyldt med linsespread, som begge var til middagsmaden. I venstre hjørne kan der skimtes en skål med vaniljecreme, som var til desserten.

Banankage, vaniljecreme, linsespread og peberfrugtostTil dessert lavede jeg frugtsalat med vaniljecreme (på forrige foto) og råcreme.

Frugtsalat og råcreme

Lige nu:

Skønlitteratur:

Danske forfattere beretter” fra Lademann forlaget.

Novelle-samling-serie, som jeg tilfældigvis faldt over, engang jeg rodede igennem bogudvalget i en genbrugsbutik. Jeg har formået at samle syv i serien indtil videre – 4 i genbrugsbutikker og 3 fra gratis-steder -, så de burde være til at finde hist og her. De er lysegrønne med mørkegrønne silhuetter af strå…. deeeejlige farver, det var til dels derfor, jeg købte den første. Blandt titlerne finder man pussenøjerlige eksempler som “Den musikalske gris” (“– og andre fortællinger om mennesker og dyr“), “Elsket med sine store mangler” (“– og andre fortællinger om kærlighed og kvindesind“) og “At krepeere kammerherren” (“– og andre fortællinger fra landet og provinsen“). Novellerne i hver samling er sat i kronologisk rækkefølge – dvs. den ældste først og den nyeste sidst. Alle novellerne er skrevet af de største danske forfattere gennem tiderne; jeg kan i flæng nævne Steen Steensen Blicher, Holger Drachmann, Henrik Pontoppidan, Martin A. Hansen og Tove Ditlevsen. Bagerst i bøgerne finder man en lille kort gennemgang af forfatterens liv og karriere-forløb. Jeg synes, at “Danske forfattere beretter” er en skøn serie, hvis man gerne vil ha’ lidt mere indsigt i, hvad dansk litteratur gennem tiden har at tilbyde (og hvem vil ikke gerne det?? Jeg spørger bare!!). Novellerne er nogle gange fantastiske, og andre gange ret kedelige eller intetsigende, men det er jo en smagssag og noget, man må tage med (“Life is like a box of chocolate”). “Livsglæde” er den bedste af samlingerne, jeg har læst indtil videre.

Film:

Låt den rätte komma in” (“Lad den rette komme ind“) af Thomas Alfredson. Svensk drama-horror – hvilket er en mærkelig blanding af genrer. Den bliver aldrig rigtig uhyggelig, hvilket er ærgeligt, for den har potentiale. Men det kommer selvfølgelig også an på, hvilken type film man er til. Jeg er ikke drama-queen. Den slags har jeg som regel ikke tålmodighed og koncentration til at se. Men ja, den var der, og det var forfriskende at se en atypisk horrorfilm. Romanen skulle dog ha’ en del mere kød på – so to speak – så den har jeg lige reserveret via biblioteket.

♦♦♦♦♦♦♦ – 7 ud af 10

Citat:

Før var jeg arrogant og fortabt. Nu er jeg ydmyg og fundet.” – Thomas Dylan, da han blev spurgt om hans ungdom.

I øvrigt:

Jeg barberede mig skaldet for lidt tid siden! Jeg havde længe gået og leget med tanken om det, fordi det føltes grænseoverskridende og var noget, jeg gerne ville prøve bare een gang i mit liv – for at mærke, hvordan det er. Så nu har jeg prøvet det. Det var rart og forfriskende. Men nu skal håret så bare gro ud igen. Suk… *kigger på uret og beregner, hvor lang tid det vil ta’, før jeg igen kan få en form for frisure…* Gro så!!!

Comfort-food

Jeg synes, vi mangler et ord for comfort food på dansk. Trøste-mad??? Helt ærligt! Ja, ja – jeg ved godt, at vi har noget, der hedder at trøste-spise, men jeg synes ikke helt, det er det samme. For mig kan comfort food være et godt, relativt sundt måltid… hvor imod trøstespisning – i hvert fald i mit hovede – er forbundet med snask og fast food. Måske er det bare mig, der er mærkelig og/eller et ordkløver. Det skulle i øvrigt ikke være første gang, nogen påstod den slags…

Men. Risotto er i hvert fald comfort food, så det basker. Cremet, blødt og fuld af smag. Og så er det faktisk let at lave. Basisopskriften lyder sådan her:
steg hakkede løg og hvidløg i olie i en tykbundet gryde, til de bliver bløde. Tilsæt risotto/sushi/grød-ris (hvilken som helst ris-type, der suger meget væde til sig) og lad det hele stege ved middelvarme et par minutter. Derefter hælder du varm bouillon ved (som du f.eks. har stående opvarmet på et andet blus), kun lige så bunden er dækket. Bliv ved med at hælde en smule varm bouillon ved, hver gang risen er ved at ha’ opsuget al væden. Og husk at røre rundt i gryden hele tiden – det er det, der gør retten dejligt cremet. Når risen er ved at blød, al dente, hvis vi skal være fine på den, tilsætter du en hel butternut squash (også kaldet moskus-græskar) skrabet ud af græskar-skallerne, efter du har bagt den i to halvdele, smurt i lidt olie og krydret med en smule salt og peber, i ovnen ved 200 g.  i ca. ½ time, eller indtil fyldet er blevet blødt som mos. Det hele røres godt sammen, varmes igennem og smages til. Done.
– i stedet for butternut squash kan man selvfølgelig bruge alle mulige andre grøntsager til sin risotto, kun fantasien sætter grænsen.

Gordon Ramsay siger, at risotto skal ha’ en konsistens, der gør, at den flyder en smule ud, når den hældes på tallerkner. Og han har nok ret – han har i hvert fald ret meget succes med sin mad, den ser lækker ud, og han virker til at være rigtig dygtig (grrr… fucking arrogante vegetar-hader… (jeg glemmer aldrig afslutningen på hans show “Gordon Ramsay’s F word” sæson 4, hvor han serverer kalv for 50 vegetarer, som overvejer at begynde at spise kød igen… skannnnnndaløst!!). Men madprogrammer er – trods frådseri, kød-svineri og andet ubehageligt – meget inspirerende…

butternut_squash_risotto

Lige nu:


Litteratur:

Skønhedsmyten” af Naomi Wolf.
Feministisk faglitteratur. Den fortæller om, hvordan kvinder, efter de er kommet på arbejdsmarkedet, er blevet undertrykte vhj. krav til og kritik af udseendet… Hvordan kvinder er blevet hjernevaskede til at være ekstremt og farligt selvkritiske bl.a. via mediernes propaganda. Hvordan kvinder bekæmper og konkurrerer imod hinanden i stedet for at stå sammen.
Naturligvis ældes mænd ikke på en bedre måde fysisk. De ældes kun på en bedre måde hvad angår social status. Vi misopfatter det, fordi vore øjne er vænnet til at se tiden som en fejl ved kvinders ansigt, mens den i mænds ansigter er et tegn på personlighed. Hvis mænds hovedfunktion var at være dekorative og den mandlige pubertet blev anset for at være den periode, hvor mænd var i højeste kurs, ville en “distingveret”, midaldrende mand se chokerende forkert ud.

Som kvinder er vi oplært til at betragte os selv som dårlige efterligninger af modefotografier i stedet for at betragte modefotografier som dårlige efterligninger af kvinder. Vi bliver opfordret til at behandle vore ansigter som om det var fotografier, der var blevet rystet, være vor egen lyssætter og modestilist og fotograf og behandle vore ansigter som museumsgenstande, der sagkyndigt bliver udsat for highlights, beskyttes mod dobbeltvirkende lysfilter, påføres cremer, der blændes ud og giver refleks, spreder lyset optisk og indeholder antishine-element.

ƒƒƒƒƒƒƒ/ƒ – 7/8 ud af 10

Link:
What happened to natural beauty?

Musik:

Ani DiFrancos musik er smukt. Hun er efter sigende et feminist ikon, så hun passer fint ind sammen med “Skønhedsmyten” og linket ovenover.

I øvrigt:
For noget tid siden skraldede vi en hel bærepose fyldt med glögg-fyld – dvs. poser med rosiner og mandler. Inspiration til at få den slags brugt, hvis der er andre derude, der har den slags liggende:
Først og fremmest lægges de i blød i køleskabet natten over (det bør man gøre med alle nødder, inden man bruger dem… og også tørret frugt)… og så kan man bruge dem til:
– Frugtsalat – evt. med yoghurt-vanilje-creme og hakket chokolade
– Havregrød
– Smoothies
– Kage
– Småkager
– Grønkålssalat – m. hk. grønkål, revet rødbede, revet gulerod, hk. løg
– Ja, bare salat generelt
– Blandet med kogt bulgur/cous-cous, grøntsager og krydderier
….. aaaaalt muligt forskelligt.
Vær lidt kreativ.
Come on….

Waste is a terrible thing to waste…

Jeg har igen lavet lækker mad uden at tage fotos til min blog. Fy-fy-skamme, jeg ved det godt. Jeg skraldede noget vegansk tærtedej, som jeg brugte til at lave jordskokke-østershatte-seitan-tærte. Og det var ikke svært. Man gør sådan her: Jeg stegte et halvt hakket løg og et par fed hvidløg i olie og tilsatte 4 jordskokker i tern, 3-4 små kartofler i tern, ca. 100 g. seitan i tern og en masse østershatte (det tror jeg da nok, at det var – det er lidt svært, når man skralder grønsager uden varedeklaration… har browset efter købe-svampe, og det er dem, det ligner mest) i tern. Jeg blendede en god håndfuld græskarkerner og lidt mandler med en smule vand, så det blev til en vandet, grødet masse, som jeg tilsatte. Flottede mig og puttede også en spiseske eller to silkentofu i gryden, men det havde jeg slet ikke behøvet. Inden massen blev proppet og lidt presset ned i en tærteform dækket af tærtedejen (sjovt nok at det ikke var omvendt, hva’?), smagte jeg den til med (estragon)eddike, sojasauce, peber og muskatnød. I ovnen med formen i ca. 45 min. ved 170 grader og voilá – vegansk super-luksus tærte, som du med rimelig sikkerhed nok aldrig har smagt den før. Uhm, uhm. Ih, hvor jeg dog fortryder, at jeg ikke tog et foto af den i de sekunder, den overlevede.

Men. Så er der til gengæld noget andet, jeg har taget fotos af. Mit aller-aller-første skralde-billede, min spæde start som skralde-kunstner. Det er der helt sikkert en fremtid i! ;) Hehe.

#1 – Ælling
(skraldede ugeblade, skraldet stiftlim, “bund” af skotøjsæske-pap og skralde-ramme). Inspirationen er skamløst stjålet fra et foto, jeg fandt på
Vegetarkontakt.

min-lille-c3a6lling

Lige nu:

Litteratur:
Moustachen” af Emmanuel Carrère.
Det er en syret historie om en mand, der barberer sit overskæg af, og derefter ændres hele hans verden. Altså. Lige pludselig påstår alle omkring ham, at han aldrig har haft skæg, og det er svært at finde ud af, om han er ude for et komplot, eller om han er sindssyg, eller hvad der sker. Bogen er værd at læse, fordi det er en spændende historie, og man sidder med en paranoid følelse i kroppen gennem hele læsningen af bogen. Jeg har dog ikke kunnet finde et eneste citat, som jeg fandt værdigt at gengive, så det er pga. indholdet, bogen skal læses, – ikke pga. forfatterens evne til at skabe poesi med ordene.

♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10

Musik/poesi:
Glimtvis” af Hans Sydow m.fl.
Album, som kombinerer moderne musik med gamle optagelser, hvor Tom Kristensen læser sine egne digte op. Jeg er rigtig glad for det her album. Jeg har fået at vide af pålidelige kilder, at Tom Kristensens største talent ikke er digtning (jeg har endnu ikke læst nogen af hans digt-samlinger), men musikken og lyrikken kombineret i “Glimtvis” fungerer rigtigt godt, synes jeg. Her er lidt uddrag fra et par af sangene/digtene (igen; det er federe med musikken til):

“Bøgealléen:
Da siger du roligt, vi ikke
skal fritte om mening bag liv.
Men hvad skal vi da? Eksistensen
har hakket os til med sin kniv!
Da siger du, at vort behov er:
et nu kun, et eneste eet,
lidt jord kun, lidt ro i vor tanke
lidt evighed, kløverduft, lidt.

Det er dog kun glimtvis, der aabnes
for denne momentvise ro
Et øjeblik hvor vi kan føle,
at det er os trøst nok: at gro,
at aabne for øre og øje
og vide og høre og se.
Det sker dog, vi ved, at vi vandrer
igennem en bøgeallé.”

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10

I øvrigt:
Naturli’ har lavet deres soyacacao økologisk! Jeg købte min første liter i Århus. Synes dog umiddelbart bedre om den “gamle” smag, men det er nok bare mig, der er pjattet, sippet eller lidt for meget kakao-freak.

Hip to be skralder…

Tid til endnu et inspirerende skralde-foto. Alt på fotoet har jeg fundet eet sted på een gang. Der var fire fyldte bæreposer, og jeg tog ikke alt, hvad der var, med. Jeg er praktisk skralder. Jeg skralder, når jeg er på vej hjem fra et besøg om aftenen og alligevel lige kommer forbi et godt skralde-sted. Det tager ikke lang tid. Jeg tror, jeg bruger mindre tid på at finde min mad, end de fleste bruger på almindeligt madindkøb….!

Og så kan man jo lade sig inspirere til improviserede madretter ud fra, hvad man finder. I forgårs lavede jeg f.eks. en lækker bulgur-salat af løg, blomkål og champignoner stegt lidt i rød karrypasta og derefter kogt i bouillonvand med fuldkorns-bulgur. Efter afkøling tilsatte jeg håndrevne ruccola-blade, håndrevne spinatblade, tomattern og citronsaft.
– Og for nogle dage siden lavede jeg rød wasabi-kartoffelmos, som også var vellykket: kogte kartoffeltern most med lidt fedtstof, wasabipulver/paste, sojasauce og tilsat revet, rå rødbede… serveret med stegte løgringe. Yummy in my tummy.

Men tilbage til mit skralde-fund. Fandt alt det her:
3 ps. ymerdrys
2 bk. øko clementiner
1 pk. toastbrød
1 bk. jordbær
2 ps. spinat
4 bk. persille
1 bk. ruccola
1 blomkålshoved
1 ps. øko rundstykker
6 bdt. forårsløg
1 bk. brune champignoner á 250 g.
2 bk. champignoner á 250 g.
1 bk. champignoner á 400 g.
1 bk. kejserhatte á 100 g.
4 bk. cherrytomater á 400 g.
6 bk. øko “Årtidens grøntsager til suppe”
2 bk. øko tomater på stilk

skraldefund-d1-10-jan-09

LIGE NU:


Litteratur:
Preacher” af Garth Ennis. Den bedste tegneserie-serie jeg NOGENSINDE har læst! Der er ni albums i alt. Plottet centrerer sig om Jesse Custer, som er en alkoholisk præst, der har mistet troen. Jesse bliver ved en fejl besat af en ånd, Genesis, som giver ham ordets magt. Det viser sig, at gud skred fra himlen, da skabelsen var overstået, og han har været på flugt lige siden! Jesse Custer tager nu ud på et personligt togt. Han vil finde gud – koste hvad det vil – og stille ham til ansvar for al den smerte og lidelse, der er i verden. Udover Jesse er der et par andre hovedpersoner, som giver historien dybde… F.eks. den fanatiske militærmand Hrr Starr, som har store planer om at forårsage dommedag på jorden og derefter overtage magten. “Preacher” rummer simpelthen ALT, hvad hjertet kan begære… *dyyyyb indåndning*: ateisme, nazisme, freaks, venskaber, masser af slagsmål, orgier, vampyrer, voodoo, perversioner, seriemordere, blasfemi, sprut, meningsløs vold, mutanter, kannibaler, tortur, kærlighed, romanik…. og det er kun en brøkdel. Alle burde læse “Preacher” mindst een gang i sit liv. Kom i gang NU, der er ingen undskyldning!!!

Cass: “The best yeh can do in this cold oul’ world is grab what’s yours and hold onto it tight. Anything else is bollicks.”

Jesse: “Well, that sure is one bleak way of lookin’ at things… But it aint’ changin’ the past I’m interested in. It’s doin’ the right thing now. Way too much bad in the world not to, Cass.”

Cass: “Aye, exactly!” Yeh’re outnumbered! For every bad guy yeh knock down there’s a dozen to take his place!”

Jesse: “That ain’t no excuse…!”

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 10 ud af 10 mulige points

Spil:
Scratches – Director’s Cut” af Nucleosis. Mystery adventure point-and-click computerspil. Du spiller en gyser-forfatter, Michael Arthate, som har købt en gammel, forlad kæmpe-villa langt væk fra alting for at have et sted at sidde og skrive sin nye roman og få masser af inspiration. Spillet starter, da Michael ankommer til villaen for første gang. Michael opdager meget hurtigt, at der er noget galt med stedet, at alting ikke er, som det burde være. Musikken i “Scratches” er god til at give stemning til spillet, og hvis du som jeg er en sucker for mystery adventure games, så spil det! Jeg følte mig godt underholdt hele vejen igennem, og der er kun et par enkelte puzzles, som er tæt på umulige at regne ud. Dog var jeg lidt skuffet over slutningen (siger ikke mere… dette er ikke en spoiler-blog). Men. Ikke nok til at ha’ fortrudt at ha’ spillet det.

♥♥♥♥♥♥♥/♥ – 7-8 ud af 10 mulige points

Masser af mad, både købt og skraldet.

Jeg har lige spist aftensmad, som stort set er 100% skraldet og smagte udmærket. Majs-bolle m. hvidløgs-“smør” (øko-kokosolie, hvidløg, salt og purløg), tomat, revet hvidløg, peberfrugt, øko-karse og rødbede-deller (revet, kogt rødbede, blendede azuki- og kikærtespirer, øko-havregryn, rasp, purløg, sellerisalt og lidt blendet kogt rødbede). Det eneste ikke skrallede er hvidløg, salt, rasp og sellerisalt. Og rødbederne, som alligevel var tæt på at skulle smides ud, fik jeg lov til at nuppe af en roomie. Ta’ den glubske forbruger-samfund!!!

Og nu vi er ved mad: jeg har været lidt rundt og sondere terrænet her i København for gode veganer-venlige spisesteder, og jeg kan med glæde fortælle, at der nu er blevet tilføjet en del flere steder til min liste over “må-snart-derind-igen-steder”.

Først og fremmest må “Sushi By Us”, som ligger ved Nørrebros runddel, være den absolut bedste sushi-bar for en veganer i Danmark. Jeg tror simpelthen ikke på, der findes andre steder her i landet med bedre udvalg…. De har f.eks. en maki med tempura-indbagte (dyppede i dej og friturestegte), sprøde grønne asparges, cashewnødder, tranebær, avocado og agurk, som…. mmmm…. smager af meget mere. Der er også yamagobo på menukortet, som er burrerod, har jeg ladet mig fortælle. Jeg ved ikke, om man kan købe burrerod nogle steder i Danmark, men det er i hvert fald en særpræget rod. Ja, på en måde smager det vel lidt af jord eller muld, men… det skal smages. Jeg tror, jeg for fremtiden bliver nødt til at købe mindst een lille maki med yamagobo, hver gang jeg skal ha’ noget fra Sushi By Us, så stor fan er jeg! Det er også et plus, at Sushi By Us tilbyder vegansk mayonnaise (lanceret som fedtfattig i stedet for vegansk, der er dog skrevet et “V” på dem) til sushien. Og at en af ejerne (hvis der er flere…!?) er vegetar og et super behageligt menneske at snakke med. Jeg mener, han sagde, at man får 10% rabat, hvis man er medlem af Anima, så husk lige at spørge efter det…

“Ashiqs Place – Indiske og pakistanske specialiteter” ser virkeligt ikke ud af meget, når man passerer stedet på Nørrebrogade. Skiltene ser tarvelige og billige ud, og stedet ligner enhver anden shawarma-bar, hvis man tager et hurtigt kig gennem hoveddøren. Men. Jeg havde nu alligevel lagt mærke til stedet en del gange, hvor jeg er kommet tilfældigt forbi; især fordi der står et håndskrevet skilt om “Indisk buffet”. Til sidst endte det jo med, at jeg blev nødt til at prøve at se nærmere på, hvad det var for noget. Og jeg blev positivt overrasket. Ham, der arbejdede der, var meget hjælpsom og god til at fortælle, hvad der var i de forskellige retter, og det betyder så meget. Buffeten er sindssyg billig – kun 49 kr. før kl. 16. og 59 kr. efter. Nu ved jeg ikke, om de plejer at skifte ud i retterne i buffeten, men det tror jeg ikke. Skal nok lige opdatere, hvis det viser sig, de gør. Men hold fat på alle løse genstande såsom hatte, briller og kunstige tænder: stort set alt var vegansk! Godt nok er der heller ikke det store udvalg (ris, naan-brød (som jo er med yoghurt), kylling, cremede, kæmpe spinat-kartoffeltern, gigantiske aubergine-bidder i karry-tomatsauce, brune bønner i en eller anden tomat-sauce og en meget beskeden salatbar med kun the basics: majs, ærter, icebergsalat, tomat, agurk, løg og en yoghurt-dressing), men alligevel – det er da rart! Og det smagte ikke dårligt. Udover det er det egentlig også et ok-hyggeligt sted, når man først kommer indenfor. Flotte duge og stole – og i det ene hjørne en sofagruppe, som jeg selvfølgelig omgående erobrede og har vilde planer om at besætte regelmæssigt. Fjernsynet var også skruet over på en eller anden indisk MTV-agtig-kanal, og det var dejligt passende til stemningen (sjovt nok, hva’?). Udover buffeten tilbyder “Ashiqs Place” også på en del andre veganske retter til rimelige priser – bl.a. samosa’er, daal, kikærte-gryde og biryani. Der er en del flere ting, som de tilbyder, jeg skal ha’ smagt på…

Igår spiste jeg ude igen. Bare liiiiige en lille smule. Kunne ikke dy mig for at få afprøvet “Øby lille madhus”, som jeg havde høje forventninger til, udfra hvad jeg havde set på nettet ang. menuen. “Øby” er en 100% økologisk café-restaurant, som ligger på Nordre Fasanvej, som kryser Nørrebro station. Der er et lille udvalg af øko-produkter, bl.a. Voelkel-safter, krydderier, teer, marmelader og teer, som kan købes med hjem. Jeg fik en god snak med ejeren (som er en helt nede på jorden og virker rigtig sympatisk), og det viser sig, at hun tidligere har gået meget op i makrobiotisk mad (som jeg, indrømmet, ikke har helt styr på, hvad er – men det er noget med yin-yang-principper, og jeg tror også, der er meget makrobiotisk mad, som er vegansk, sådan lød det også til på hende). Det er rart og trygt til en forveksling at komme et sted, hvor man er sikker på, at de ved, hvad vegansk kost vil sige. Og hvor ALT er økologisk – og endda til rimelige priser. Jeg gav 40 kr. for en speltbolle og en portion linsesuppe (bl.a. med aubergine og bladselleri… Lækkert! Skal helt klart snart lave noget suppe med aubergine, det har jeg aldrig prøvet, og det havde en super-konsistens… helt svampe-agtig). Jeg synes også, det er en rigtig god ide, at hun både har morgen-, middag- og aftensmad på menuen. Det eneste, jeg kunne ønske mere, er, at stedet kommer på Just-eat. Meeeen… det skal jeg nok ikke lige regne med foreløbig.

For mere info om de forskellige spisesteder; tjek min “Vegansk fast food og spise-ude guide” under “INFO” ud…