Malmø, mit andet hjem.


Hvad?

Jeg har været meget i Malmø de sidste par måneder. Rigtigt meget. Faktisk har jeg i gennemsnit ca. været i Malmø hver anden-tredje weekend et par måneder i træk nu! Man kan jo også lave andre ting end at spise der. F.eks. minigolf’ing (Folkets park ligger centralt og har også et mini-tivoli), bowling, kunstudstilling (Konsthallen har nogen gange interessante – og gratis, mener jeg – udstillinger), café-besøg med der tilhørende brætspils-sjov, gåture i parkerne og selvfølgelig os’ning (der er også genbrugsbutikker i Malmø… samt selvfølgelig helsekost-butikker).

Hvordan?
Der er flere muligheder fra København:
1. Graahundbus.
En normal tur-retur billet koster 120 dkr./150 sek., en enkelt vej koster 70 dkr./80 sek. Det kan gøres for 75 kr. for en tur-retur billet, men så skal der også købes et 20 turs kort i svenske kroner. Bussen kører 10 gange på hverdage og 6 gange i weekenden.
2. DSB.
Jeg mener, en tur-retur billet koster 136 kr. og 256 kr. for 2 personers tur/retur billet. Togene kører hvert 20. minut begge veje. Også i weekenden.
Du kan også købe et rabat-kort i “Skånetrafiken”-billetkontoret på Malmø banegård, så får du 20% rabat på togturen (jeg tror, en enkelt billet fra Malmø til København koster ca. 80 svenske kroner med sådan et kort).
3. Jägersro express.
En sidste mulighed er at tage gratis bussen til Jägersro indkøbscenter og så tage en bybus til centrum derfra (1’eren og 31’eren kører til centrum) – og enten vende tilbage til Jägersro 3 timer senere og tage gratis tilbage til Danmark, eller blive i Malmø i længere tid og selv finde tilbage til Danmark igen med bus eller tog (husk at sige det til chaufføren, hvis du ikke planlægger at vende tilbage). De kører een gang om dagen, også i weekenden. Der står på hjemmesiden, at man rådes til at reservere plads, men jeg har været afsted med bussen fire gange nu, og jeg har aldrig nået at reservere plads. Der har stadigvæk været en ledig plads til mig hver gang.

P.s: I Malmø centralstations (banegårds) information kan du få et gratis kort over byen.

Hvor?
Astrid och Aporna (Gustavs Möllersgata 2)
er den absolut bedste helsekost-butik i Malmø (samt i hele Danmark vil jeg vove at påstå). Det er desværre ikke udelukkende vegansk, men der er et enormt udvalg af imiterede kødprodukter, hvis man er til den slags. Pålæg, pølser, ost, smøreost, bøffer, nuggets – og syrede ting som veganske hummere, kæmperejer, kyllingelår med “ben” og spareribs. Der er også Alpro Soya-kakao, som er min all times-yndlings. Og frisk øko-frugt og øko-grønt. Og masser af gryn, nudler, brød, kager, bønner, tekstureret sojaprotein, condiments, slik og chokolade. Og vegansk dyremad. Og kropspleje-produkter. Man kan også købe moon cups – hvis du er mensturerende kvinde, vil jeg anbefale dig at begynde at bruge sådan en i stedet for tamponer og bind, det er både bedre for miljøet og din krop. Der er også en lille vej-selv-bod med bl.a. tørrede frugter, nødder, tekstureret sojaprotein og gryn, og der er jeg faldet pladask for de tørrede jordbær. Det er sundt slik, der vil noget!

Astrid och Aporna – KÖK (Bergsgatan 20)
er Astrid och Apornas rimeligt nyåbnede, veganske café. De har desværre ikke et særligt stort menukort, men det er der, og det er det vigtigste. Man kan købe sandwiches af mørkt eller lyst brød med “kød”-pålæg, brunch-tallerken (som er lidt for helseagtig og ikke over-mættende, men igen: den er der, og det smager ikke dårligt) og mange forskellige og lækre, men smådyre, veganske kager.

Glassfabriken
(Kristianstadsgatan 16)
er min yndlings, yndlings, yndlings café (hvis vi ser bort fra de fantastiske steder, der var i England). De sælger fifty-fifty vegetarisk og vegansk mad. Man kan købe toasts, sandwiches og salat (især deres tofu-toast er et hit). Og milkshakes (jeg prøvede nougat, og den var desværre lidt tynd i det) og chai. Alle deres kager er veganske, og de er alle supergode. Nogle gange laver de også romkugler. Mmmh! Grunden til, at det er min yndlingscafé i Skandinavien so far er stemningen og prisen. Der er bare en rigtig afslappet, alle-er-velkomne atmosfære. Og de har brætspil (Bezzerwizzer på svensk er sjovt).

Pizzaria Algarve (Sandbackegatan 10 c)
er det første pizzaria, jeg har været inde på, som laver veganske pizzaer. Og nej, jeg mener ikke grøntsagspizzaer uden ost, jeg mener veganske PIZZAER, pizzaer med skinke, chorizo, kebab, fars, pølser, kylling og smeltet ost. De har ti forskellige slags, mener jeg. Og det er lækkert. Rigtigt lækkert. Dog synes jeg, at nogen af pizzaerne har for meget “kød” på, men det er jo en smagssag. De sælger også vegansk tzatziki, og man kan få syltede chilifrugter til. Mmmh! Når du køber mad på Pizzaria Algarve, må du gratis forsyne dig med syrlig kålsalat, der står fremme på disken. Pizzaeriaet ligger desværre et godt stykke væk fra centrum, så med mindre du er frisk på at gå 2-3 km. hver vej, råder jeg dig til at tage en bus dertil (det er bybus 7, du skal med).

Vegegården (Rörsjögatan 23)
Jeg har tidligere i min blog skrevet meget begejstret om Vegegården. Det er en næsten 100% vegansk, kinesisk restaurant (undtagen et par dressinger) med en stor buffet. Efter et par besøg er jeg dog blevet lidt træt af frituremaden, men det smager nu udmærket i ny og næ. Det er lækkert at komme et sted hen, hvor man kan spise stort set alt. Og det er billigt.

Gatukök (overfor Folkets park)
Her kan man købe en vegansk hotdog og en vegansk burger. Desværre frituresteger de deres veganske produkter sammen med alt andet, og det er jeg for sart til at spise, selv om jeg ikke kan se noget galt i at spise det ud fra et etisk synspunkt.

Jalla Jalla (Bergsgatan 16)
Grillbar med stort vegansk udvalg. To forskellige burgere, fish ‘n’ chips, “kyllinge-kebab”, falafler og hotdogs. Desværre frituresteger de deres veganske produkter sammen med alt andet, og det er jeg for sart til at spise, selv om jeg ikke kan se noget galt i at spise det ud fra et etisk synspunkt.

Café Bakom Muggen (Kungsgatan 18B)
Jeg havde høje forventninger til Café Bakom Muggen, men jeg blev desværre skuffet. Der er ikke særligt mange ting for veganere der. Alligevel fortjener stedet en plads i min veganer-guide over Malmø, for det var ikke helt elendigt. I deres brunch til 90 kr. (weekend-pris) kunne man som veganer få: rugbrød, halvgroft lyst brød, rugbrød med hasselnødder og tørrede abrikoser, bulgursalat m. bønner, sesampasta m. persille, citron og hvidløg, frugtstykker (æble, pære og banan), müsli, drueagurker, tomat- og agurkeskiver, humus m. soltørrede tomater, sojakugler (en slags “kød”-boller), hindbærmarmelade m. chokolade, tomatmarmelade m. ingefær, chili og citron (som var overraskende god), appelsin- og æblejuice, kaffe og fire slags te (rød, hvid, grøn og sort). Udvalget er som sagt ikke så stort, men det er delikat. Udover brunchen kan man kun finde en salat, en sandwich og kanelsnegle, som er veganske der.

Redfellas Juicebar (Store Nygatan 44 + Östra Förstadsgatan 56)
Juice- og smoothiebar, hvor man også kan få Edgy Veggie-toast (avocado, soltørret tomat, spinat og frisk tomat) og Vegetarisk Edamame salat (m. bl.a. edamamebønner, quinoa og cashewnødder). De fleste af deres smoothies indeholder honning, men det vil jeg gå ud fra, at man bare kan vælge fra. Man kan også vælge at få sojamælk i sin smoothie.


Hvorfor?

Fordi det er sjovt at rejse og opleve. Og smage. Og fordi det ikke behøver at være særligt dyrt eller besværligt. Den svenske krone er lav i kurs i denne tid, så det er det rene tag-selv-bord… og Malmø er et vegansk slaraffenland. Go-go-go!

PICT0069

Lige nu:

PC-spil:
Prisoner of Ice – Infogrames (1995). Atter et point-and-click adventurespil. Stærkt Lovecraft inspireret, men desværre med en alt for rodet historie og for det meste alt for lette puzzles. Fyldt af stereotyper – f.eks. politimanden fra Buenos Aires som hele tiden siger “Caramba” og de klassiske nazi-tyskere. Slutningen synes jeg heller ikke giver nogen mening. Og det er ærgeligt, for jeg er ellers stor fan af Lovecraft universet. Men spil spillet alligevel og få nogen billige grin (kommer selvfølgelig an på, hvor meget du har givet for det, hahahah) over spillets banaliteter og uforståelige plot.
P.s: Det er hurtigt gennemført.

Skønlitteratur:
Frankenstein – Mary Shelley (1818). Ja, alle kender vel historien om den unge videnskabsmand Victor Frankenstein, der skaber et monster af ligdele. Eller tror, at de kender den. For romanen er noget anderledes end de Frankenstein-film, jeg har set. Først og fremmest synes jeg, at Victor er en meget usympatisk og uempatisk person. Han skaber det stakkels monster uden tanker om, hvilke konsekvenser det vil få, og lader det i stikken, lader det famle sig frem i livet og gang på gang blive mødt af had, frygt og misforståelser, indtil dets sind bliver fyldt af had og vrede (“Jeg er ond, fordi jeg er ulykkelig“). Og det værste er, at man tydeligt kan mærke, at Shelley føler med Victor og ikke med monstret. Suk. Det er Victor  Frankstein, der er det virkelige monster, ja, det er!
Det var en bog, der var langsom om at komme i gang, og der er ikke særligt meget handling i den. Den er nok lidt for beskrivende og svælgende i detaljer, end jeg bryder mig om. Men det er en klassiker, og den skal læses, hvis man er en nørd med respekt for sig selv (kend dine skrækhistorier).

Citat:
All that is neccesary for the triumph of evil is that good men do nothing.
Edmund Burke

Jeg mener… Det er vigtigt at gøre noget, hvis der er noget, der er forkert, og det er muligt at reagere på det. Flere har påpeget – jamen, gode mennesker gør noget, onde mennesker gør intet, men jeg mener ikke, at det er så sort-hvidt. Jeg synes, citatet taler til mennesker, der gerne vil være gode. Taler til dem om at handle i stedet for bare at acceptere. Prøver at åbne øjne. Nogen gange kan det være svært at indse, at man KAN gøre noget, at det overhovedet er en mulighed. Det er først, når man har indset noget, at man er i stand til at handle, og det er først der, man bliver ond, hvis man vælger at lade være.

Reklamer

London, mit London!

Det er efterhånden meget længe siden (i slutningen af maj), men jeg har været på en uges ferie i London. Det er i sandhed veganer-heaven!  Ved slet ikke, hvor jeg skal starte eller slutte (det her kommer til at blive et meget langt og måske forvirrende indlæg!). Vi spiste ude hver dag. Gerne to gange dagligt. I London er der masser af muligheder for vegansk mad, og de fleste steder ved de, hvad det vil sige at være veganer (bonus!!).

Vi var på National Geografic museet (der er gratis adgang). Peter købte et lomme-mikroskop i deres giftshop, og hvis man ikke er anti-forbruger som jeg, var det måske en ide at anskaffe sit sådan et… Vi har i hvert fald haft en del glæde af det. Studeret en masse døde insekter. Jaja, det lyder ikke særligt tiltalende, ja, måske endda creepy, men nøøøj, hvor er insekter dog nogen fantastiske, alt-for-oversete størrelser. Alle de farver, øjne, benled, pansere og pelsede kroppe. Levende, yndefulde robotter.

Vi tog i biografen og så Sam Raimis “Drag me to Hell”. Den var nu ikke noget særligt… lidt plat og lidt for mange “billige” skrækeffekter som f.eks. meget pludseligt høje lyde og billeder, der farer “ud af” skærmen. Der var plads til 800 mennesker i biografsalen, men lærredet var ikke særligt stort i forhold til, hvor mange biografsæder, der var i salen. Det er næsten dobbelt så dyrt at gå i biografen i London, end det er her hjemme. Beware!

Thorpe Park fik også et besøg. Ih, Danmarks rutsjebaner kan SLET ikke måle sig. Når man først har prøvet the real deal, gider man ikke at bruge penge i Tivoli mere. Dæmonen gå hjem og vug! Der var 5 vilde rutsjebaneture. Vi nåede desværre kun 3 af dem, fordi vi ankom lidt for sent (det tog 1½ time at komme dertil fra London centrum med tog og bus, så vidt jeg husker), og der var så mange mennesker alle steder, at man skulle stå i kø i min. 45 min. ved hver forlystelse – i bagende sol!!! Men det var det hele værd. Ih, hvor jeg fortrød det, hver eneste gang jeg blev spændt fast til en af vognene, og turen kun var sekunder fra at gå i gang. Og ih, hvor jeg skreg og skreg, når jeg endelig blev kastet rundt i luften i alle mulige og umulige vinkler. Og iiihh, hvor susene i min mave pumpede adrenalin ud i hele min krop, så jeg var fyldt op af giddyness, når jeg fik fast jord under fødderne igen… En gang til, en gang til, en gang til!!

Vi nåede forbi Brighton, og det var togturen værd (mener, det tog ca. 1 time hver vej). Brighton har gade efter gade af alternative-, øko-flippede-, genbrugs-, retro-tøjbutikker og små hyggelige cafeer. F.eks. var der en butik, der solgte miljørigtige ting – f.eks. smykker/notesblokke/rammer af computer boards (det vil jeg også prøve at lave!!), legetøj, der bevæger sig i sollys, tasker af flettet, genbrugt plastik, selvlysende have-krukker (= lygter), som blev opladet af sollys… alt muligt! John gav mig en choker-halskæde derfra lavet udelukkende af de metal-dimser, man rykker i for at åbne dåse-sodavand/-øl. Sejt!!!
Der var også en masse butikker, der solgte helse-produkter som spirulina, stevia, agave sirup, raw chocolate nibs og sådan noget. Og steder, hvor man kunne købe spirituelle ting og sager. Jeg ved ikke, om der er gademarked hver weekend i Brighton, men det var der i hvert fald den lørdag, hvor vi var der.
Vi var også en tur forbi stranden…. Lækkert. Vejret var fantastisk.
Der er en RedVeg (veggie-venstrefløjs-MacD) i Brighton.
Og en ShakeAway, som er en milkshake-shop med et stort udvalg af veganske milkshakes. De er ikke lige så gode som dem, man kan få i Eat Two and Veg, men de er heller ikke ligeså dyre, og de smager alligevel ret fantastisk (de findes dog ikke kun i Brighton… på deres hjemmeside kan man se en liste over adresser).
Vegetarian Shoes
– skobutik uden læder – kan også findes i Brighton.
Og The George, som er en vegetarisk restaurant/pub. Nok mest en pub. Men nøøøj, hvor var deres burger god! Og de har vegansk ost = det er værd at komme langvejs for!
Vi kiggede forbi Sanctuary Cafe, en vegetarisk cafe med et relativt fair vegansk udvalg af mad og kage. Peter og jeg købte hver et stykke af en über-chokoladet kage-brownie-ting. Den var så fyldig og tung, men helt fantastisk, det er sådan, vi ka’ li’ dem, at jeg – ja, selv jeg, den ukronede sukker-dronning! (ikke et ord om “Sukkerbomben”, som jeg anmeldte for nogle blogs tid siden… arrgg!) – ikke engang kunne spise andet end halvdelen af. Peter kæmpede bravt og endte med at få det hele ned, men måtte levne halvdelen af sin kakao og sad katatonisk i over et kvarter efter. Det så sååå sjovt ud! Hahaha!

Vi var så heldige, at lige præcis i den weekend, hvor vi var i London, var der tilfældigvis Bristol Vegan Fayre ’09. Det var der både lørdag og søndag, men vi var der kun søndag (igen; en 2 timers lang togtur hver vej). Fayre’n kunne gennem dagene tilbyde: 16 koncerter (bl.a. jazz, reggae, instrumental og folk), latindanser-opvisning, Rubber Ritchie (et slangemenneske), Vegan Environmental Awards 09, Sikh Martial Artist sværd-opvisning, Brasiliansk samba show, vegansk bodybuilder-konkurrence, Tekla (street poet), 68 veganisme-relaterede salgsboder (med masser af gode special-tilbud, smagsprøver og blade), 18 madboder, 24 foredrag (mest om ernæring, aktivisme og dyreret), 12 madlavnings demoer med smagsprøver samt børneunderholding som trylleshows, ansigtsmaling, latin dance-undervisning, musik-workshop med indiske og afrikanske instrumenter, henna tattos og ballondyr.

Så det var en meget succesfuld tur, som jeg bare venter i længsel på at kunne gentage. Heldigvis (?) skal min lillesøster læse i Manchester i et helt år fra midten af september af, så der skulle være rig mulighed for at gense England i det næste års tid.

Spisesteder i London, der er værd at besøge:

RedVeg
Veganeres svar på MacDonalds. Ikke noget særligt rent kulinarisk, men det var nu rart at få en fast food burger, som ikke prøvede på at være noget, den ikke var. De har desværre ikke vegansk ost, og deres nuggets skulle være forfærdelige.

Eat Two and Veg
Fancy vegetarrestaurant med lidt veganske retter også. Det er ikke billigt i Eat Two and Veg, men stedet har klasse. Maden bliver ikke bare kastet på tallerkenen. Det ser sgu ordentligt ud! Men – indrømmet, jeg kom der udelukkende for deres chokolade milkshake (som godt nok er pricy). Jeg har aldrig – heller ikke som mælkesynder – fået en så chokoladet, cremet, tilfredsstillende milkshake før. Jeg drømmer stadigvæk om den…

inSpiral Lounge
– er stedet, hvis man elsker at sidde i rundkreds og chante. Ej, det var godt nok en hyggelig cafe. Og meget hippie-agtig. Der er en buffet til en fair pris (du får dog ikke selv lov til at øse op). Og de har en del raw retter også, hvis man er til den slags. Deres kage-fade er fyldte med veganske og meget syndige, fantastiske kager. Det bedste af det hele: de har open mike-night hver søndag og ellers foredrag, koncerter og andet spændende hver aften. HVER AFTEN! Vi opdagede desværre først stedet dagen før, jeg skulle hjem igen, ellers ville jeg ha’ brugt meget mere tid der. Vi var der om søndagen = open mike-night, og der var både reggae, akkustisk guitar med sang og digtoplæsning (af en meget blå-håret og -klædt, rimelig clueless kvinde tæt på pensionist-alderen). Stemningen var høj, der var en del mennesker, og alle sad og klappede og udsendte positiv energi.

John foran en Metro-plakat. London er fyldt af hints til dyreret. Gotta love it!Justifiable Cruelty Peter, John og jeg Thorpe Parks rutsjebane Saw – The Ride (læg mærke til min næsten-skaldede isse!
Thorpe - Saw

Lige nu:

Litteratur:
Aldous Huxley – Fagre nye verden (1932).
Dyster fremtidsvision. Historien foregår i 2540. Mennesker bliver produceret på samlebånd verden over. Samfundet er inddelt i 5 stærkt adskilte kaster (alphaer, betaer, gammaer, deltaer og epsiloner), der er opfostret til at skulle passe ind i deres respektive klasser. Børn bliver indoktrinerede via indlæring under deres søvn og ved at give dem personlighedsskabende oplevelser i opvæksten, der sørger for, at de er tilfredse med at tilhøre den gruppe, de er blevet en del af fra starten af deres liv. Alle flygter fra virkeligheden ved at tage soma, som er et legalt stof, de får tildelt i rationer. Alle (eller næsten alle) er sygdomsfri, evigt unge og lykkelige, men tomme og uden moral. Alle bliver fodret med slagord, der ses som indiskutabelt sande – f.eks. “Civilisering er sterilisering” (udtryk som “at føde”, “mor”, “far” og “familie” anses for tabuer), “At kassere er bedre end at reparere” (produktion holder samfundet i gang) og “Vi tilhører alle hinanden” (promiskuøsitet er en dyd).

PC-spil:
Sierras Phantasmagoria (1995).
Endnu et point and click horror-adventure spil. Jeg nyder virkelig at spille den slags spil. De er så dejligt simple og underholdende. I Phantasmagoria følger man ægteparret Adrianne og Donald, som lige er flyttet ind i en enorm villa nær en lille by. Det viser sig hurtigt, at der er foregået mange grusomme ting i huset i fortiden, og Adrienne begynder at grave i historien. Spillet foregår over syv dage (som er delt ind i syv kapitler) og er ret simpelt – hvilket jeg personligt synes rigtigt godt om. Jeg hader at skulle ty til walkthroughs. Lige en advarsel: da spillet er meget gammelt, glider gameplayet ikke så let, det kan til tider være temmeligt kluntet og kikset. Men det, synes jeg, er meget pudsigt og charmerende. Smag og behag.

Film:
District 9 af Neill Blomkamp (2009).
Det var en hård film for mig at se (men jeg var vist også ret sensitiv den dag). Det er en film om intolerance, egoisme og grusomhed. I korte træk handler den om, at der er kommet nogle rumvæsner til jorden, mere præcist Johannesburg. De har ingen mulighed for at rejse væk igen og bliver derfor henvist til et stort, meget usselt slumområde. Det er en meget action-packed film krydret med lange dokumentar-agtige sekvenser og håndholdt-kamera-scener. Jeg kan ikke lade være med at tænke på specisisme, på grov udnyttelse af andre racer, bare fordi de ikke er som os, når jeg ser denne film. Det var det, der ramte mig hårdt. Frustration over, hvad der foregår rundt omkring i verden, frustration over, hvor meget unødvendig lidelse der er…

I øvrigt:
Jeg er begyndt at tage tøj, jeg finder på gaden, med hjem. Jeg vasker det, og det jeg ikke selv kan bruge, giver jeg til gratis-butikker som f.eks. Christianias Pinden, Kafa-X’s gratis butik og Nørrebros kvartermiljøstation på Gartnergade. I løbet af den sidste måned har jeg sammenlagt fundet tre fyldte bæreposer med tøj… Tænk over det, næste gang du lægger mærke til hensmidt tøj i gadebilledet! Hvis det ikke bliver samlet op, ender det bare med at blive ødelagt og aldrig brugt igen…

Udover det legede jeg konditor den anden dag og endte med at lave veganske kajkager. Det er ikke særligt svært at lave, men det tager tid, og du skal være indstillet på en masse nørkleri.

Bund:
2 lagkagebunde/en sandkage i ca. 1 cm. tykke skiver
jordbærmarmelade
(jeg rørte en dej sammen af olie, sukker, vand, mel, bagepulver, vaniljeessens og eddike)

“Smør”creme:
1 2/3 dl. flormelis
100 g. fast, vegansk margarine (jeg brugte Nutanas)
2 tsk. “mælk”
jordbæressens og rødbedefarve (kan købes i Panduro hobby)

Overflade:
Marcipan æltet med grøn frugtfarve
Mørk chokolade
Glasur af flormelis og vand
Jordbærmarmelade

Bundene lægges sammen med jordbærmarmelade.
“Smørcremen” piskes luftig og let – evt. med elpisker, og fordeles ud over bundene i en halvkugle. Stilles koldt et par timer, til cremen er blevet fast.
Marcipanen rulles rimelig tynd (det er lettere mellem to stykker husholdningsfilm). Hver kage skal dækkes af marcipanen.
Chokoladen smeltes, og kage-bundene dyppes deri. Lad stå, til det er størknet.
Nu skal der skæres en mund i kajkagerne. Pres munden ekstra-åben med kniven, og put lidt jordbærmarmelade derind.
Øjnene laves af glasur og mørk chokolade (put begge dele i en pose hver for sig og klip et lille hul i bunden – så er det lettere at styre).
Stilles koldt.

Jeg har fundet ud af, at kajkagerne faktisk godt kan fryses. Marcipanen og chokoladebunden bliver lidt smattet, men det er dueable.
Kajkager - 02

Spis til du revner!

Jeg legede turist i Malmø med min far for et par uger siden, og jeg trix’ede min stakkels, intetanende, alt-men-især-kød(og sukker!)-spisende farmand med på Vegegården, som er en vegetarisk (næsten 100% vegansk) asiatisk restaurant. Så vidt, jeg ved, er alt på menukortet vegansk – undtagen et par af deres dressinger – og husk at bede om Tofuline-is, hvis du bestiller is. De har i øvrigt også et udvalg af forskellige TSP-produkter og frossent imiteret kød (f.eks. “rejer”, “kylling”, “and” og “pølser”) til salg til rimelige priser – især nu, hvor kursen på svenske kroner er så lav. Hver lørdag og søndag fra kl. 16 til kl. 20 kan man få vegansk “kyllinge”-majs suppe, barbeque buffet (dvs. kokken steger de grønsager og det “kød”, du har taget på din tallerken med et udvalg af hele 9 forskellige saucer og olier), alm. buffet og salatbuffet – samt friterede bananer og Tofuline-is til dessert for kun 118 svenske kroner per person, og det skulle vi selvfølgelig benytte os af!  . . . Det var bare SÅÅÅÅ lækkert! Ingen af os gik sultne derfra, lad mig sige det sådan!!!

Det var en enorm befrielse at være på en restaurant, hvor jeg frit kunne tage af alle retter næsten uden undtagelse. Det har jeg ikke prøvet i den tid, jeg har været veganer. Eller dvs. – jeg har faktisk een gang før besøgt Vegegården for 1½ år siden. Da havde jeg kun været veganer i ½ år, og jeg kunne slet ikke forlige mig med tanken om at sætte tænderne i noget, der havde tekstur og form som kød, selv om det var 100% vegansk. Så dengang var jeg ikke synderligt imponeret. Der er faktisk ikke en eneste ret på menukortet, som ikke indeholder en eller anden form for imiteret kød, så hvis du ikke kan med den slags, er Vegegården ikke stedet for dig. Men jeg skal helt sikkert snart dertil igen. Nu-nu-nu-nu!

dsc07660dsc07661dsc07662

Lige nu:

Litteratur:
House of Leaves” af Mark Z. Danielewski. Det er den særeste bog, der nogensinde har krydset min vej. Basically handler den om, at vores hovedperson Johnny Truant i en død gammel mands lejlighed finder en masse papirer (dvs. en afhandling) om en film “The Navidson Record“. Filmen er en dokumentar om en familie, The Navidsons, som flytter ind i et hus på Ash Tree Lane i Virginia. Hurtigt finder de ud af, at der er noget helt galt med huset – f.eks. er det indre rummål større end det ydre, kompasser nægter at virke i huset og der dukker pludselig og ud af det blå døre og gange op, som ikke var der før. Vi læser afhandlingen sammen med Johnny, som hele tiden i fodnote-form kommer med selvbiografiske kommentarer og beskrivelser af, hvordan læsningen påvirker hans sind. Tæt på halvdelen (eller i hvert fald 1/3-del) af “House of Leaves” består af fodnoter – udover Johnnys notater er der uddrag af interwievs med de medvirkende i dokumentaren, citater fra artikler og hele bøger skrevet om dokumentaren og lange lister af henvisninger til uddybende faglitteratur. Der var mange steder i bogen, hvor jeg blev nødt til at tvinge mig selv til at læse videre, fordi det var såååå kedeligt – hele kapitler om f.eks. ekkoens fysik, komplet med formler og masser af tørre facts. Men. Det er det værd. Den er så omfattende, at det er helt sindssygt. Og spændende. Den er mere virkelig end mange ting i virkeligheden – og det på trods af, at “The Navidson Record” slet ikke findes… og de fleste fodnote-henvisninger er også falske og pure opspind. Gennemført!

“Little solace comes
to those who grieve
when thoughts keep drifting
as walls keep shifting
and this great blue world of ours
seems a house of leaves

moments before the wind.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 10 ud af 10

Musik:
Gentle Giant“. Experimental rock. Jeg kender ikke noget, der lyder som det musik, de laver. De leger. Det giver mig energi at høre det, så det gør jeg.

Hallo-hviiiiiin….

Vi holdte alle-helgners-aften-fest i kollektivet i fredags. Faktisk den første fest jeg har holdt, mens jeg har boet her (indflytterfesten tæller ikke, for der var ingen alkohol… Ej, indflytterfesten var “bare” spisning). Eller dvs. jeg lavede “uhyggeligt” mad og tog en goth-like kjole på med edderkoppe-broderi og hængte pap-flagermus overalt i loftet. Det blev super, super-hyggeligt (det plejer at være et rimeligt sikkert tegn på, at man har haft det skægt, når man først kommer i seng kl. 7 om morgenen). Der var godt nok ikke vildt meget Halloween over det, men fik en fin Jack o’ Lantern i værtindegave. Og det ka’ vi li’, ka’ vi…. Er den ikke bare fiiiiin?

Menuen var: Varmt ektoplasma med giftslanger i lage dertil knogler med muggent babyfedt. Eller alle dage ud over d. 31. oktober (jeg sværmer dog noget for at begynde konsekvent at give mine retter kreative navne) ville det ha’ heddet: Blomkålssuppe med haricot verts (marineret i olie, hvidløg, sennep, vand, salt og peber), brød og hvidløgs-“smør”. Rub og stub blev fortæret, så jeg anser middagen for vellykket. Jeg eeeelsker personligt blomkål OG (cremet) suppe, så de to kombineret kan jo ikke være mindre end fænomenalt i mine øjne (eller i min mund, rettere sagt). Og det er VILDT let (og billigt) at lave….

Den simpleste blomkålssuppe ever:
Hak 1-2 løg og steg dem lidt, put et helt, grofthakket blomkålshovede i, put vand i, til blomkålen lige er dækket, smid 1-2 bouillonterninger i og kog, til det er mørt. Så skal det bare blendes og smages til med revet muskatnød (Det er faktisk et drug, og 2-3 spsk., skulle give en vis effekt – mest kvalme og paranoia, men det er der vel også nogen, som finder tillokkende??! – heldigvis plejer 2-3 tsk. revet muskatnød at være nok til 1-2 l. suppe, så det burde ikke blive et problem…), salt og peber. And that’s that.
Når du bliver fortrolig nok med denne simple opskrift, kan den gourmet’ieres i det uendelige. Kog nogle kartofler med (som også skal blendes), put broccoli-buketter i, efter suppen er blevet blendet, smag til med citronsaft eller eddike, brug andre krydderier end muskatnød, prøv at tilsætte sojamælk eller -fløde… eller, eller, eller…. eksperimenter!

Og forresten: Det mugne babyfedt (hvidløgs-“smør” lavet på kokosolie, som jo ikke er flydende længere, fordi det er blevet koldere) var en stor succes – hvilket jo er FEDT (på mere end een måde), fordi kokosolie skulle være en sund (i hvert fald sundere) form for mættet fedt fremfor f.eks. andre hærdede olier, der jo bliver brugt til at lave bl.a. plantemargarine (udover det er kokosolie vist også den eneste form for vegetabilsk olie, der kan tåle at blive varmet op under f.eks. stegning). Jeg synes, ernæring er svært at finde hoved og hale i. Men ja…. jeg vælger at tro på, at kokosolie er det gode fedt (jeg skraldede 4 glas med økologisk jomfrukokosolie for nogle uger siden, så jeg er måske ikke helt objektiv i min vurdering).

Dagen efter havde jeg tømmermænd det meste af dagen (FY!), så det var perfekt, at vi allerede havde arrangeret en tømmermænds-Disney-marathon-dag. Vi smed alle tæpper, puder, dyner, bamser, madrasser og andet blødt på gulvet og så kørte der ellers Disney-film (og til sidst et par enkelte andre ikke-Disney-tegnefilm) stort set non-stop i… ja… det må være omkring 18 timer eller sådan noget. Der var sideløbende Guitar-Hero-spil på mit værelse for dem, der hellere ville det. Jeg pendlede lidt frem og tilbage. Men vi fik da set: “Robin Hood”, “Mulan”, “Herkules”, “Aladdin”, “Den lille havfrue”, “Aristocats”, “Peter Plys”, “Aladdin 2”, “Asterix og de gæve gallere” og “Kirikou og troldkvinden”. Det er i hvert fald dem, jeg lige kan huske. Jeg var draget mod Guitar-Hero-nørderi, så der var et par stykker, jeg ikke fik set eller kun fik set halvt. Oh well… Can’t have it all… Men ja, perfekt med bløde puder overalt og pizza (fra Pizza Express, http://www.expresspizza.dk, man får 10% rabat, hvis man – gratis – bliver medlem og bestiller via deres hjemmeside – og det var nogle rigtigt gode pizza’er med masser af spændende tilbehørs-valg) og non-stop laid back underholdning, når jeg nu havde tømmermænd. Hmm… ide: ku’ være, det skulle blive en fast regel for mine fester – at altid sørge for at arrangere en film-marathon dagen efter.

Lige nu:

Film:
“Kirikou og troldkvinden” – Michel Ocelot.
Afrikansk fabel på film. Jeg elsker den og har set den rigtigt mange gange. Jeg elsker billederne, den måde, historien bliver fortalt på, musikken – ja… stemningen. Den er søøøød, ukompliceret og fuld af sære små citater (f.eks.“Et barn, der snakker inde i sin mors mave, kan også føde sig selv” og “Der ligger en hat. Den kan gi’ mig autoritet” – men man sku’ nok ha’ været der, ku’ jeg forestille mig…).

“Modify” – Jason Gary & Greg Jacobson.
Dokumentar om body-modificering og ekstremerne indenfor body-art. Jeg var lidt fuld og skæv, da jeg så den, men tør stadigvæk godt anbefale den. Om ikke andet så bare for at se en masse freeeeeeeeeaks.

Masser af mad, både købt og skraldet.

Jeg har lige spist aftensmad, som stort set er 100% skraldet og smagte udmærket. Majs-bolle m. hvidløgs-“smør” (øko-kokosolie, hvidløg, salt og purløg), tomat, revet hvidløg, peberfrugt, øko-karse og rødbede-deller (revet, kogt rødbede, blendede azuki- og kikærtespirer, øko-havregryn, rasp, purløg, sellerisalt og lidt blendet kogt rødbede). Det eneste ikke skrallede er hvidløg, salt, rasp og sellerisalt. Og rødbederne, som alligevel var tæt på at skulle smides ud, fik jeg lov til at nuppe af en roomie. Ta’ den glubske forbruger-samfund!!!

Og nu vi er ved mad: jeg har været lidt rundt og sondere terrænet her i København for gode veganer-venlige spisesteder, og jeg kan med glæde fortælle, at der nu er blevet tilføjet en del flere steder til min liste over “må-snart-derind-igen-steder”.

Først og fremmest må “Sushi By Us”, som ligger ved Nørrebros runddel, være den absolut bedste sushi-bar for en veganer i Danmark. Jeg tror simpelthen ikke på, der findes andre steder her i landet med bedre udvalg…. De har f.eks. en maki med tempura-indbagte (dyppede i dej og friturestegte), sprøde grønne asparges, cashewnødder, tranebær, avocado og agurk, som…. mmmm…. smager af meget mere. Der er også yamagobo på menukortet, som er burrerod, har jeg ladet mig fortælle. Jeg ved ikke, om man kan købe burrerod nogle steder i Danmark, men det er i hvert fald en særpræget rod. Ja, på en måde smager det vel lidt af jord eller muld, men… det skal smages. Jeg tror, jeg for fremtiden bliver nødt til at købe mindst een lille maki med yamagobo, hver gang jeg skal ha’ noget fra Sushi By Us, så stor fan er jeg! Det er også et plus, at Sushi By Us tilbyder vegansk mayonnaise (lanceret som fedtfattig i stedet for vegansk, der er dog skrevet et “V” på dem) til sushien. Og at en af ejerne (hvis der er flere…!?) er vegetar og et super behageligt menneske at snakke med. Jeg mener, han sagde, at man får 10% rabat, hvis man er medlem af Anima, så husk lige at spørge efter det…

“Ashiqs Place – Indiske og pakistanske specialiteter” ser virkeligt ikke ud af meget, når man passerer stedet på Nørrebrogade. Skiltene ser tarvelige og billige ud, og stedet ligner enhver anden shawarma-bar, hvis man tager et hurtigt kig gennem hoveddøren. Men. Jeg havde nu alligevel lagt mærke til stedet en del gange, hvor jeg er kommet tilfældigt forbi; især fordi der står et håndskrevet skilt om “Indisk buffet”. Til sidst endte det jo med, at jeg blev nødt til at prøve at se nærmere på, hvad det var for noget. Og jeg blev positivt overrasket. Ham, der arbejdede der, var meget hjælpsom og god til at fortælle, hvad der var i de forskellige retter, og det betyder så meget. Buffeten er sindssyg billig – kun 49 kr. før kl. 16. og 59 kr. efter. Nu ved jeg ikke, om de plejer at skifte ud i retterne i buffeten, men det tror jeg ikke. Skal nok lige opdatere, hvis det viser sig, de gør. Men hold fat på alle løse genstande såsom hatte, briller og kunstige tænder: stort set alt var vegansk! Godt nok er der heller ikke det store udvalg (ris, naan-brød (som jo er med yoghurt), kylling, cremede, kæmpe spinat-kartoffeltern, gigantiske aubergine-bidder i karry-tomatsauce, brune bønner i en eller anden tomat-sauce og en meget beskeden salatbar med kun the basics: majs, ærter, icebergsalat, tomat, agurk, løg og en yoghurt-dressing), men alligevel – det er da rart! Og det smagte ikke dårligt. Udover det er det egentlig også et ok-hyggeligt sted, når man først kommer indenfor. Flotte duge og stole – og i det ene hjørne en sofagruppe, som jeg selvfølgelig omgående erobrede og har vilde planer om at besætte regelmæssigt. Fjernsynet var også skruet over på en eller anden indisk MTV-agtig-kanal, og det var dejligt passende til stemningen (sjovt nok, hva’?). Udover buffeten tilbyder “Ashiqs Place” også på en del andre veganske retter til rimelige priser – bl.a. samosa’er, daal, kikærte-gryde og biryani. Der er en del flere ting, som de tilbyder, jeg skal ha’ smagt på…

Igår spiste jeg ude igen. Bare liiiiige en lille smule. Kunne ikke dy mig for at få afprøvet “Øby lille madhus”, som jeg havde høje forventninger til, udfra hvad jeg havde set på nettet ang. menuen. “Øby” er en 100% økologisk café-restaurant, som ligger på Nordre Fasanvej, som kryser Nørrebro station. Der er et lille udvalg af øko-produkter, bl.a. Voelkel-safter, krydderier, teer, marmelader og teer, som kan købes med hjem. Jeg fik en god snak med ejeren (som er en helt nede på jorden og virker rigtig sympatisk), og det viser sig, at hun tidligere har gået meget op i makrobiotisk mad (som jeg, indrømmet, ikke har helt styr på, hvad er – men det er noget med yin-yang-principper, og jeg tror også, der er meget makrobiotisk mad, som er vegansk, sådan lød det også til på hende). Det er rart og trygt til en forveksling at komme et sted, hvor man er sikker på, at de ved, hvad vegansk kost vil sige. Og hvor ALT er økologisk – og endda til rimelige priser. Jeg gav 40 kr. for en speltbolle og en portion linsesuppe (bl.a. med aubergine og bladselleri… Lækkert! Skal helt klart snart lave noget suppe med aubergine, det har jeg aldrig prøvet, og det havde en super-konsistens… helt svampe-agtig). Jeg synes også, det er en rigtig god ide, at hun både har morgen-, middag- og aftensmad på menuen. Det eneste, jeg kunne ønske mere, er, at stedet kommer på Just-eat. Meeeen… det skal jeg nok ikke lige regne med foreløbig.

For mere info om de forskellige spisesteder; tjek min “Vegansk fast food og spise-ude guide” under “INFO” ud…