The things you own, ends up owning you

Kender du The Story of Stuff? Det er en kort doku-film (og info-side) om, hvor vores ting kommer fra, hvorfor vi forbruger så meget og hvilke konsekvenser det har.

Det er derfor, jeg prøver at anti-forbruge (mit eget udtryk som for mig betyder at finde alt brugt, hvis det kan lade sig gøre – og bare generelt minimere forbruget mest muligt). Og det er ikke helt umuligt. I hvert fald ikke her i København. Udover det, jeg arver ting fra familie og venner, når de ikke gider at have det mere, findes der steder, man kan hente gratis ting uden for forbrug (jeg er i øvrigt også agnostiker så prøver at minimere mit indkøb i de – for det meste – kristne genbrugs-forretninger; støtter nødigt missoneringsarbejde).

Gode anti-forbrugs-steder:

www.storskrald.dk. En fin side, hvor man kan søge efter alt muligt – bl.a. hårde hvidevarer, elektronik og møbler. Jeg har fået vintersko, to sengelamper med pærer, en kummefryser og en hel masse fede bøger derinde fra. Jeg så også engang en bærbar til afhentning derinde, men ak, kom for sent. Der er også nogle gange cykler. Og mange fjernsyn og computerskærme (ikke fladskærme, det er vist lidt for fancy endnu til, at folk skiller sig gratis af med det). En blandet landhandel uden handel. Heh.

Nørrebro Genbrugs-station (Gartnergade 8 – 14, 2200 København N., åbent tirsdag kl. 13-18 og lørdag kl. 09-15). Det er mest tøj og nipsting, man kan finde der.

Vermlandsgade Genbrugsstation (Herjedalgade 2-4, 2300 København S, åbent hverdage kl. 10-20 fra d. 1. april til d. 30. september og ellers hverdage kl. 10-18 fra d. 1. oktober til d. 31. marts. Lørdag, søndag og helligdage åbent kl. 10-17). Mest møbler, ting og bøger og næsten ikke noget tøj.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

Kafa-X (Korsgade 19, kælderen, 2200 Kbh. N.). Det er vist kun tøj, man kan finde der, men der er en del af det, og jeg ved ikke, om de har åbent andre dage end tirsdag fra kl. 17-18 stykker, hvor der er folkekøkken kl. 19. Deres gratis butik ligger nede af gangen ved siden af baren, hvor toilettet også er.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

Christiania (Bådsmandsstræde 43, 1407 København K.). Tæt ved deres vegetariske restaurant, Morgenstedet (som ligger et stykke til venstre efter Månefiskeren), står der et lille skur, som hedder Pinden. I skuret er der nogle grønne Arla mælkekasser og et par hylder fyldt med tøj, en del børnetøj og sko og lidt bøger. Det er i varierende kvalitet og langt fra alt, man kan bruge, men det er hyggeligt at stå og rode igennem, og jeg har fundet en del der, jeg er glad for.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

stuff-story-710283


Lige nu:


Skønlitteratur:

Den røde drage” af Thomas Harris
Ondskabens øjne” af Thomas Harris
Hannibal” af Thomas Harris
Hannibal vågner” af Thomas Harris

Så gik jeg lige lidt amok og besluttede mig for at læse hele quadrologien om Hannibal Lecter. For mig er Hannibal Lecter den ultimative bad guy. Han er sofistikeret, elegant, lynende intelligent – og dybt depraveret. Gotta love it! Jeg kan huske, at jeg engang var meget betaget af Thomas Harris’ bøger. I hvert fald “Ondskabens øjne“, som jeg skrev 3.g’s opgave om i sin tid, men nu, hvor jeg genlæser dem, er det næsten som at sidde og læse et film-manuskrift, og det synes jeg bliver lidt stift og tørt i længden. Jeg er vild med Lecter, men hvis han ikke var der, ville der ikke være ret meget at komme efter i de bøger. I “Den røde drage” og “Ondskabens øjne” hører man ikke særligt meget til Lecter, han er bare en biperson. Jeg synes, at “Hannibal” er den bedste af dem, for der får man meget mere at vide om Lecters og Starlings mærkværdige relation. Især slutningen, som er meget anderledes end i filmen, er fed. Jeg siger ikke mere. :P

Den røde drage
♥♥♥♥♥♥ – 6 ud af 10
Ondskabens øjne
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10
Hannibal
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10
Hannibal vågner
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10

Pc-spil:
“Insaniquarium” af Popcap Games. Endnu et hit fra skaberne af vidunderspil som “Peggle“, “Bookworm Deluxe” og “Bookworm Adventures“. Sjovt som alle deres spil bare er totalt tidsslugere. Man skal altid liiiiige spille lidt mere. “Insaniquarium” handler om, at man har et akvarium med fisk, der giver penge, jo større de bliver. Man skal købe nye og bedre fisk, fodre dem, samle pengene ind og skyde de farlige, fiske-smovsende aliens, som til tider kikker forbi. Hvis du alligevel vælger at fylde din hjerne med fordummende aktiviteter, så vælg “Insaniquarium“. Det er et hit!

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10

Tv-serier:
Iron chef“. Ja, ja, jeg er madfikseret i en næsten sygelig grad, det indrømmer jeg gerne. Men jeg kan finde på at sluge op til 10 afsnit af “Iron chef” om dagen, hvis jeg ikke har andet for. Det har stået på i noget tid, men nu er jeg heldigvis ved at blive lidt mættet. Kort fortalt er det en japansk mad-serie, hvor forskellige anerkendte kokke kommer og konkurrer med seriens Iron Chefs om at lave det bedste mad indeholdende afsnittets hemmelige ingrediens, som kan være alt muligt – fra blæksprutte til trøfler eller tofu. Maden bliver bedømt af fire  gæster, der max kan give 20 points hver. Totalt melodramatisk og overgjort – og meget skørt. F.eks. sidder der et helt orkester af stygere og spiller, når den italienske Iron Chef Masahiko Kobe bliver hidkaldt. Og Takeshi Kaga, som er værten, har altid det mest farvestrålende, kiksede tøj på. Det er også nogle ret underlige gæster, der bliver inviteret til at være dommere. F.eks. en kimono designer, skuespillere, politikere, en spådame og forfattere. Hvad ved de om mad?? Hehe. Det er unægteligt kitsch. Udover det synes jeg, det er fedt at se programmer om madlavning, fordi jeg får inspiration til kreative udfoldelser i køkkenet. Gotta love it!!!!

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10

ironchef

Reklamer

Comfort-food

Jeg synes, vi mangler et ord for comfort food på dansk. Trøste-mad??? Helt ærligt! Ja, ja – jeg ved godt, at vi har noget, der hedder at trøste-spise, men jeg synes ikke helt, det er det samme. For mig kan comfort food være et godt, relativt sundt måltid… hvor imod trøstespisning – i hvert fald i mit hovede – er forbundet med snask og fast food. Måske er det bare mig, der er mærkelig og/eller et ordkløver. Det skulle i øvrigt ikke være første gang, nogen påstod den slags…

Men. Risotto er i hvert fald comfort food, så det basker. Cremet, blødt og fuld af smag. Og så er det faktisk let at lave. Basisopskriften lyder sådan her:
steg hakkede løg og hvidløg i olie i en tykbundet gryde, til de bliver bløde. Tilsæt risotto/sushi/grød-ris (hvilken som helst ris-type, der suger meget væde til sig) og lad det hele stege ved middelvarme et par minutter. Derefter hælder du varm bouillon ved (som du f.eks. har stående opvarmet på et andet blus), kun lige så bunden er dækket. Bliv ved med at hælde en smule varm bouillon ved, hver gang risen er ved at ha’ opsuget al væden. Og husk at røre rundt i gryden hele tiden – det er det, der gør retten dejligt cremet. Når risen er ved at blød, al dente, hvis vi skal være fine på den, tilsætter du en hel butternut squash (også kaldet moskus-græskar) skrabet ud af græskar-skallerne, efter du har bagt den i to halvdele, smurt i lidt olie og krydret med en smule salt og peber, i ovnen ved 200 g.  i ca. ½ time, eller indtil fyldet er blevet blødt som mos. Det hele røres godt sammen, varmes igennem og smages til. Done.
– i stedet for butternut squash kan man selvfølgelig bruge alle mulige andre grøntsager til sin risotto, kun fantasien sætter grænsen.

Gordon Ramsay siger, at risotto skal ha’ en konsistens, der gør, at den flyder en smule ud, når den hældes på tallerkner. Og han har nok ret – han har i hvert fald ret meget succes med sin mad, den ser lækker ud, og han virker til at være rigtig dygtig (grrr… fucking arrogante vegetar-hader… (jeg glemmer aldrig afslutningen på hans show “Gordon Ramsay’s F word” sæson 4, hvor han serverer kalv for 50 vegetarer, som overvejer at begynde at spise kød igen… skannnnnndaløst!!). Men madprogrammer er – trods frådseri, kød-svineri og andet ubehageligt – meget inspirerende…

butternut_squash_risotto

Lige nu:


Litteratur:

Skønhedsmyten” af Naomi Wolf.
Feministisk faglitteratur. Den fortæller om, hvordan kvinder, efter de er kommet på arbejdsmarkedet, er blevet undertrykte vhj. krav til og kritik af udseendet… Hvordan kvinder er blevet hjernevaskede til at være ekstremt og farligt selvkritiske bl.a. via mediernes propaganda. Hvordan kvinder bekæmper og konkurrerer imod hinanden i stedet for at stå sammen.
Naturligvis ældes mænd ikke på en bedre måde fysisk. De ældes kun på en bedre måde hvad angår social status. Vi misopfatter det, fordi vore øjne er vænnet til at se tiden som en fejl ved kvinders ansigt, mens den i mænds ansigter er et tegn på personlighed. Hvis mænds hovedfunktion var at være dekorative og den mandlige pubertet blev anset for at være den periode, hvor mænd var i højeste kurs, ville en “distingveret”, midaldrende mand se chokerende forkert ud.

Som kvinder er vi oplært til at betragte os selv som dårlige efterligninger af modefotografier i stedet for at betragte modefotografier som dårlige efterligninger af kvinder. Vi bliver opfordret til at behandle vore ansigter som om det var fotografier, der var blevet rystet, være vor egen lyssætter og modestilist og fotograf og behandle vore ansigter som museumsgenstande, der sagkyndigt bliver udsat for highlights, beskyttes mod dobbeltvirkende lysfilter, påføres cremer, der blændes ud og giver refleks, spreder lyset optisk og indeholder antishine-element.

ƒƒƒƒƒƒƒ/ƒ – 7/8 ud af 10

Link:
What happened to natural beauty?

Musik:

Ani DiFrancos musik er smukt. Hun er efter sigende et feminist ikon, så hun passer fint ind sammen med “Skønhedsmyten” og linket ovenover.

I øvrigt:
For noget tid siden skraldede vi en hel bærepose fyldt med glögg-fyld – dvs. poser med rosiner og mandler. Inspiration til at få den slags brugt, hvis der er andre derude, der har den slags liggende:
Først og fremmest lægges de i blød i køleskabet natten over (det bør man gøre med alle nødder, inden man bruger dem… og også tørret frugt)… og så kan man bruge dem til:
– Frugtsalat – evt. med yoghurt-vanilje-creme og hakket chokolade
– Havregrød
– Smoothies
– Kage
– Småkager
– Grønkålssalat – m. hk. grønkål, revet rødbede, revet gulerod, hk. løg
– Ja, bare salat generelt
– Blandet med kogt bulgur/cous-cous, grøntsager og krydderier
….. aaaaalt muligt forskelligt.
Vær lidt kreativ.
Come on….

Ho, ho, ho(rribelt)!

Jeg er ikke fan af julen. For mange dårlige minder. Og følelsen af at være tvunget til at hygge på en speciel facon (“NU skal vi rigtigt hygge os…!”). For slet ikke at tale om nisserne og julemusikken, som uden tvivl står øverst på min liste over ting-jeg-hader-mest. Efter jeg er blevet etisk veganer samt anti-forbruger, er det også svært for mig at være positiv i julen, når jeg ser alt den overflod og det ulækre frådseri, der finder sted. Men jeg formåede trods alt at have en vellykket juletid sammen med min familie uden at være alt for gnaven. Og det er da een positiv ting ved julen: man har som regel tid til hinanden, man kommer hinanden ved.
– Gav også et par klunse-gaver… min mor fik fire servietringe formede som svaner, jeg havde fundet sat til storskrald i en pose ved siden af vejen, og en af mine venner fik en øm t-shirt, jeg havde fundet i en container. Gav desuden min søster en hel stak bøger fra genbrug. Det er så let at finde gode bøger – også i genbrug!

Min julemad i år var superb. Jeg lavede en “cashew nut roast” med champignon-fyld og en jule-postej, og så havde jeg guf til al den tid, jeg var hos mine forældre. Begge opskrifter er virkeligt lækre på rugbrød….
Juleaften fik jeg serveret min “cashew nut roast”, svampesauce, æbler med gele, rødkål, kogte kartofler, syltede asier og menu-kartofler, og det var bare SÅ lækkert.

Svampesaucen improviserede jeg mig til. Jeg stegte hakket løg og champignoner i tern, hældte vand ved, puttede bouillonterning, tyttebærmarmelade (det var det, mor lige havde i køleskabet) og madkulør i, jævnede med meljævning og smagte til med salt, peber og tørret hvidløg. Det er den bedste sauce, jeg nogensinde har lavet…!

julemad

Lige nu:

Musik:
Nirvana!!!! Teksterne og Kurt Cobains vokal går lige ind hos mig. Jeg læste en biografi om Cobain for et lille års tid siden, “Heavier than Heaven”, som berørte mig en del. Kurt havde et splittet sind, og det kender jeg alt til. Nirvanas sarkasme, tungsindighed og barnlighed tiltaler mig. Kurt påstod, at “Something in the way” handlede om en periode, hvor han boede under en bro, men det skulle eftersigende være en lodret løgn. Det er rigtigt, at han blev smidt ud hjemmefra, da han var teenager (kan ikke huske, hvor gammel han var…. 16-17 år, tror jeg), og der var en bro i Aberdeen, hvor de unge lømler i byen mødtes og røg fede og hang ud, men der var for mudret til, at det var en mulig bopæl for nogen. Stakkels Kurt og hans smadrede, kunstigt oppustede ego!!!

“Underneath the bridge
The tarp has sprung a leak
And the animals I’ve trapped
Have all become my pets
And I’m living off of grass
And the drippings from my ceiling
It’s okay to eat fish
‘Cause they don’t have any feelings

Something in the way, mmm
Something in the way, yeah, mmm”‘

Litteratur:
“Vanillepigen” af Ib Michael. En delvis selvbiografi med masser af magi og fantasi, fortalt i et sprog gennemvædet af lyrik. Historien er næsten udelukkende berettet af hovedpersonen som lille. Og Ib er rigtig god til at det. Det føles vitterligt som om, man hører historien fortalt af et barn – med alt, hvad det indebærer (manglende facetter/forståelse, overdrivelser, overtro, naivitet). Jeg fandt først mod slutningen af bogen ud af, at det er en triologi – “Vanillepigen” bliver efterfulgt af “Den tolvte rytter” og dernæst “Brev til månen“… Men jeg vil vove at påstå, at det ikke er spildt, hvis man kun læser “Vanillepigen“, som Ib Michael i øvrigt modtog Kritikerprisen for.

Film (serier):
Terminator: The Sarah Connor chronicles“, 1. sæson. Tv-serie fra 2008. 2. sæson er godt i gang. Det er lidt underligt, at ingen af skuespillerne i serien har været med i Terminator-filmene, men hvis man kan se bort fra det – samt ikke har et alt for religiøst/ridigt syn på Terminator-universet, er “The chronicles” en ok-underholdende, ikke specielt dyb sci-fi-action-serie. Især sidste halvdel af sæsonen gav mig lyst til at se mere.

sarah-chronicle-posters