Igår lavede jeg pizza for første gang i mindst hundrede år. Det burde jeg virkeligt gøre noget oftere, for det er egentlig ikke så besværligt, og resultatet bliver lige så godt som købe-pizzaer. Jeg lavede tre bageplader, vi var otte til aftensmad, og der var stadig 4 stykker tilovers. Yay! Kold pizza til morgenmad. ♥ Gotta love it.
Opskrift på pizzadej til 3 bageplader:
ca. 2 kg. mel
1 l. lillefinger-varmt (ca. 30 grader) vand
1 pk. gær
6 spsk. olie
4 spsk. sukker
2 spsk. salt
Bland vand og gær i en STOR skål. Tilsæt olie, sukker og salt, og ælt derefter mel i, indtil dejen stadig er klæbig, men ikke hænger fast i dine fingre. Og så er tricket at ælte, ælte, ælte, ælte. Jo mere, jo bedre. Jeg sigtede efter at ælte dejen i 10 min. Efter det sættes den til hævning i skålen overdækket med husholdnings-film, som dækker tæt. Lad den hæve i hvert fald ½ time (der er det jo meget passende at tilberede fyldet, der skal på). Når den er færdig med at hæve, slåes luften ud af dejen, den æltes kort, og deles i tre lige store stykker som rulles ud i bageplade-størrelse med en kagerulle. Hvis du bedst kan lide, at pizzaen er så tynd og sprød som muligt, er der nok til 4 bageplader i stedet for 3 – dem, jeg lavede, kunne klassificeres som deep-pan.
Tomatsauce smøres på i et tyndt lag overalt. Du kan bruge færdigkøbt tomatsauce, salsa, hvis det skal være hot eller lave den selv… den letteste udgave er at varme en dåse hakkede tomater op og putte basilikum, oregano og/eller timian i, indtil du synes, den er god, og så lade det simre i ½-1 time for at få mest muligt smag ud af det…. Jeg brugte rester – der stod en gryde med røde linser kogt i hakkede tomater i køleskabet, som jeg blendede og brugte, der stod også et halvt glas Dolmio med hvidløg og en lille rest salsa, som blev hældt i. Jeg rev også et par kogte rødbeder i, og tilføjede et helt glas frisk-klippet (det er bedre at klippe krydderurter end at hakke dem – så mistes mindst muligt saft) frisk rosmarin, som jeg havde været så heldig at skralde i sidste uge.
Fyldet spredes ud over: spinat fra frost, broccoli-buketter, friske tomatskiver, oliven, marinerede hvidløgsfed, ananas, porre, løg, champignoner og vegansk ost. Men som du jo sikkert allerede ved, er der næsten ikke grænser for, hvad der kan bruges som fyld. Jeg fik igår et tip om, at bl.a. banan og mango også er lækkert på pizza – det har jeg dog aldrig prøvet. Endnu. Jeg synes også, kogt kartoffel er rigtig godt. Men det er jo oprindeligt reste-mad, så det er jo bare et spørgsmål om at kigge i køleskabet og se, hvad man kan undvære, og så bare smække det på. Jeg synes personligt ikke, at man behøver ost på pizzaen. Det kan alligevel ikke smages særligt godt, og så er det alt for dyrt. Men nu var der lige en, der frivilligt donerede en pakke, og så er det jo lidt luksus…
Og så kaster du bare pizzaerne i en varmluft-ovn ved ca. 200 grader, indtil de er nok (ca. 20 min., tror jeg, men hold lige selv øje!!). Done! (ja, jeg har set samtlige sæsoner af “Gordon Ramsay’s F word”, ahhh… Dumme ham (arrogante røvhul) for at disse vegetarer så meget, men han kan nu alligevel godt finde ud af at lave mad, det må man gi’ ham… Og god inspiration, også for en veganer som jeg…)
Til pizzaerne serverede jeg hvidløgsolie, som næsten er lige så hurtigt at lave, som det er at udtale det! Bare riv/pres hvidløg og bland det med olie. Og dryp det over din pizza. Mmmmmh! *savle* Jeg er btw. hvidløgs-freak! Kan ikke få for meget. Hvidløgsolien kan også bruges til mange andre ting. Du kan f.eks. bruge den i din madlavning som smagstilsætning (duh!) eller smøre det på brød (hvis du rister et overskåret flûte i ovnen, smurt med hvidløgsolie, er det et godt tilbehør til en blæremiddag).
Jeg lavede i øvrigt også en masse frugtsalat (vi fik en hel masse skralde-frugt hjem i tirsdags, og så er det jo oplagt med frugtsalat), men det glemte vi helt at spise. Øv bøv. Så må jeg bare proppe det ned i halsen på dem, der bor her, i aften, når de kommer hjem fra arbejde og diverse-gør-gode-gerninger-ting, trætte, forfrosne og ude af stand til at gøre modstand. Muhahaha. Det er i øvrigt en rigtig god opskrift på frugtsalat, jeg har fundet. Den kræver godt nok en del lidt – for nogle – særprægede krydderier, men jeg synes, det er det værd.
Frugtsalat-krydderi-blanding:
1/4 tsk. vaniliepulver
1/2 tsk. kanel
1/4 tsk. nelliker
1/2 tsk. muskatnød
1/2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. allehånde
1/2 håndfuld frisk mynte, finthakket (jeg plejer i stedet for at bruge lidt pulveriseret myntete)
1/4 økologisk citron, friskreven skræl og friskpresset saft
Alt blandes. Hvis der ikke er væske nok, kan man putte mere citron i, hvis det ikke bliver for syrligt (smag på det!). Jeg brugte en rest appelsinjuice i stedet. Hældes over frugt skåret i tern. Det skal stå og trække i køleskabet mindst ½ times tid for at alle smagsnuancerne træder ordentligt i karakter i frugtsalaten.
Jeg spiste – udover pizza – lidt af frugtsalaten til morgenmad. Blandede det med mine skraldede Quinoa-flakes og hældte Ricedream Hazelnut på. Smagte lækkert. Der kan selvfølgelig også bruges andre former for morgenmadsprodukter – cornflakes, havregryn, müsli… Og yoghurt, men så vil jeg råde dig til ikke at hælde “mælk” over! ;) Det behøver heller ikke at være Ricedream Hazelnut, du hælder på, det er klart.
Efter maden var vi tre, der satte os ind og spillede Scrabble og hørte kliché-klassisk. Totalt high class. Scrabble er IKKE et bedsteforældre-spil, basta! Det er et nervepirrende aktion-spil på aller-højeste plan, som kræver enorme mængder af strategi, taktik og vildledelse af fjenden. Og det er simpelthen ikke sjovt, hvis man (jeg) ikke kan få lov til at brokke sig højlydt og jamre og klage, når det går skidt – og klappe i hænderne og juble, når det går godt. Og så er venlige drillerier og taunting naturligvis også påkrævet!!!
Lige nu:
Musik:
Belphegor, Clara Rockmore, String Quartet, Ozzy Osbourne.
Litteratur:
“Løgneren” – Martin A. Hansen.
Degnen på Sandø, Johannes Vig, nedskriver sine oplevelser og tanker til en opdigtet person. Han er et meget sammensat menneske, der på een måde er ekstremt dystropisk og misantropisk (samt til tider lidt for glad for alkohol), men samtidig er han skriftefader for alle på øen og ham, som folk kommer til i nød.
“Frydede du dig ikke over den Bekendelse? At jeg der hverken var det ene eller det andet, men tom indvendig, pludselig var Forføreren selv. Naaja, man følte sig som en fremmed i Forsamlingen, og saa blev man saa vildfremmed at man var som den lede selv! Blev du ikke henrykt, Natanael? Eller tror du ikke et Ord af det? Ha! Hvad troede jeg selv. Jaja, du siger maaske, Natanael, hvad jeg sad og sagde til mig selv i Sakristiet: Man skal blive lidt skør af at drikke om Morgenen, paa fastende Hjerte.”
–
“Nej, Sneppen har store, mørke Øjne der flyder et Sted i Skovens Halvmørke. Det er hændt man længe har staaet og set den i Øjet. Før den rejste.
Skød De den saa?
Ja, jeg gjorde.
Jeg kan ikke fordrage det, sagde han. Stemmen dirrede.
Naa, sagde jeg, jaja.
Ja undskyld, sagde han, men Jagt! … Nej, jeg kan ikke mere … Dræbe, saare vilde Dyr unødigt.”
–
“Maaske hun synes jeg er lidt af en Engel, men ogsaa lige saa tynd og vegetarisk som man tænker sig en Engel.”
–
“Jeg er blevet for gammel til at man tør love, hvad man ikke ved om man kan holde. Jeg kan sige Jaja eller Nejnej, men hvad andet et Menneske som jeg siger er i Grunden Bedrag. Jaja eller Nejnej. Flugten er forbi, men Drømmen er ogsaa slukt. Ja, jeg kan vælge min Skæbne, og jeg kan slaas, men jeg kan ikke vokse. Jeg kan ikke gøre mig selv om, det ved man dog. Kun Knappestøberen kan støbe en om hvis han vil. Min Afmagt og min Synd er stor, for jeg kender kun Guds Nærhed naar han slaar mig haardt.”
Malkavia 