Condiments, bring’em on!

Tid til at fokusere lidt på tilbehør. Altså… jeg tænker på flydende, cremede ting, man putter på maden, som f.eks. ketchup og sennep. Jeg ved ikke, om condiments er den rigtige definition, når jeg også tænker på spreads, men hey – det lød smart.

Mayonnaise
Jeg er virkelig forundret over, hvor utroligt simpelt og hurtigt det er, at lave sin egen, hjemmelavede, veganske mayonnaise:
Hæld ca. 1,2 dl. solsikkeolie (eller anden smagsneutral olie – også f.eks. rapsolie… men ikke olivenolie) og 0,5 dl. sojamælk i en beholder og blend det med en stavblender i lidt tid. Så skal du hælde ½-1 tsk. citronsaft/(evt. æblecider-)eddike drypvis i og blende godt. Nu skulle det gerne få konsistens som mayonnaise. Smag til med en lille smule salt og peber, lidt sennep, lidt sukker, evt. lidt dild eller timian og måske lidt mere syre (citron eller eddike).
(Du kan lave en god kartoffelsalat ved at tage kogte, skiveskårede kartofler, grofthakket bladselleri og grofthakkede løg og blande det med noget af mayonnaisen og en masse purløg. Drys med purløg…)

Remoulade
Hak ca. 1 spsk. pickles (kan købes i større supermarkeder, eller man kan lave det selv – det er dog vist nok ret omstændigt) fint og rør det med en god klat mayonnaise (måske omkring 1½-2 dl.). Put gurkemeje i for at gi’ den rigtige kulør.

Nutella
Den her nutella er på INGEN måde sund eller nærende. Men nøj, hvor den smager. Og ved særlige lejligheder (… som f.eks. at det er weekend, eller at solen skinner…) må man godt. Jeg har fået opskriften fra Overdrevet (dvs. det nye ungdomshus), efter jeg havde spist brunch der og simpelthen blev nødt til at spørge efter den.
Man tager 200 g. hasselnødder, hælder dem i en pande, drysser godt med sukker udover og putter ca. 3-4 spsk. margarine i. Så tænder man for varmen og venter på, at sukkeret er fuldstændigt flydende og karamelliseret. Når det er sket, tages panden af varmen, og nødde-sukker-massen blendes. Jeg kan godt lide, at der er lidt crunsh i, så jeg stopper med at blende, før nødderne er helt pulveriserede. 100 g. grofthakket, mørk chokolade røres i, og det hele skulle gerne smelte sammen. Derefter venter man på, at massen er helt kold (jeg fik anbefalet at putte den i køleskabet med det samme, men det vil jeg altså kun foreslå, at man gør, hvis man har travlt, for det er ikke særligt miljøvenligt – det er bedst at lade al mad køle af, inden det kommer i køleskabet, ellers bruger det ekstra energi… men ja…. hvis man har travlt – f.eks. hvis 50+ mennesker sidder og venter på at få nutella til brunch, kan jeg godt forstå, det er det, man gør.). Når blandingen er kold, røres 200 g. margarine i.
– Jeg advarede på forhånd om, at det her er en sukker-og-kaloriebombe, så ingen løftede pegefingre. :P

Hvidløgs-“smør”
Margarine røres med masser af friskrevet hvidløg, finthakket persille og lidt salt. Stilles evt. i fryseren for at gøre den mere fast. Man kan også putte lidt citronsaft i.

Guacemole
Lad mig lige slå det fast én gang for alle: den absolut, ubetinget bedste guacemole er også den mest simple. Det vigtigste er, at avocadoerne er dejligt modne (dvs. de skal være lidt bløde, når man trykker på dem, men ikke fuldstændigt smat indeni). Mos dem med masser af friskrevet hvidløg (jeg begynder at se et mønster i mine opskrifter, hmm…) og smag til med salt. That’s all. Og det er himmelsk! God til chips, i sandwiches, som dip til grøntsagsstænger, ovenpå tortillas (OBLIGATORISK!) – eller som dressing, hvis den bliver fortyndet med vand.

“Streich”
Solsikkekerne-spread som pålæg til al slags brød. Blend en god slat solsikkekerner (jeg lod dem stå i vand i noget vand natten over for at gøre dem blødere) med lidt vand og olie. Det er basisopskriften. Så kan man blende forskellige grøntsager og krydderurter med. F.eks. kan jeg rigtigt godt lide at blende ruccola, tomatpure, lidt frisk tomat og lidt løg i og smage det til med salt og peber. Men man kan jo blende alt muligt i. Persille, basilikum, champignoner/svampe, sojasauce, peberfrugt, andre nødder, chili, karry, rødbede, gulerod, peberrod…. Tip: hvis du vil ha’ en lidt mere konkret opskrift, så tjek ingredienslisterne på forskellige Streich-varianter.

Champignon-postej
Brug det i stedet for leverpostej. Steg hakkede løg og hvidløg på en pande og tilsæt derefter hakkede champignoner. Lad det køle lidt af og blend det derefter med timian, salt, peber og lidt rasp eller havregryn, til det har den ønskede konsistens.

Øverst, med uret: hvidløgssmør med persille (i den sorte skål), mayonnaise, champignon-postej og “Streich”.
Nederst (undskyld det dårlige foto – mit kamera er mærkeligt og halvt i stykker): nutella, remoulade og guacemole – gæt selv, hvad der er hvad… :P


Lige nu:


Tegnefilm:

Malice in Wonderland er en sindssyg og meget psykedelisk tegnefilm på ca. 5 min. Jeg forestiller mig, at det må være sådan, det føles at være på LSD…  Hvis man er bekendt med Alice i Eventyrsland, kan man sagtens følge historien, ellers bliver det vist ret sort meget hurtigt. Lige en lille advarsel: filmen er spækket med seksuelle undertoner, så hvis du er sart på den front, må du hellere holde dig væk. Desuden skal du være logget ind på Youtube samt være over 18 år for at kunne se den pga. voksent indhold. Den er faaaarlig, den tegnefilm. Du kunne jo blive permanent sær af at se den.

Musik:
Jeg var solgt allerede efter første nummer, jeg hørte med Moistboyz. Deres lyd er super beskidt, og rytmerne er meget simple. Vokalen er hæs og næsten grim, og teksterne er grove. Det er totalt hillbilly stil. Og jeg elsker det. Min fod får lyst til at bevæge sig i takt til musikken. Jeg ved ikke, hvilken genre det går ind under…. hård rock måske? Har lige siddet og lyttet alle deres fire album igennem, og jeg må sige, at deres fjerde album er klart det ringeste. Det har ikke samme edge… eller… sangene er ikke beskidte nok. Måske er det det.

I øvrigt:
Jeg ser bare dyr overalt for tiden! På Assistens Kirkegården er der egern overalt, virker det til (en gang så jeg et egern sidde og hvæsse tænder på en mini-snapseflaske af plastik… øv til at folk smider skrald overalt… de skulle skamme sig!). Overfor Valhalla rock-bar sad jeg og drak et par øl på en trappesten (don’t ask), og en lille rotte blev ved med at titte frem overfor. Totalt frygtsom og på vagt. Så den seks gange på ca. 10 min. Nurrh. I Malmø tæt ved Pizzaria Algarve er der et grønt areal, hvor der bare er harer overalt. Smiler helt ved tanken nu. Og i Folkets park i Malmø har de en indhegning (ja, fy) med kæmpe-skildpadder (de er godt nok enorme) og små kænguruer (endda også en albino-kænguru). Jeg har også været heldig at få lov til at ae en masse rare kæledyr på det sidste. Mest hunde på gaden, men også et par katte i private hjem. Jeg elsker at få lov til at være tæt på dyr. Det giver mig så meget energi og varme indeni.

P.s.: Planen er, at jeg vil tage mig GEVALDIGT sammen og begynde at blogge her igen mindst en gang i måneden, gerne hver 14. dag. Jeg har så mange ting, jeg gerne vil anbefale, så mange opskrifter at gi’, så mange rejser at fortælle om. Det kan bare ikke passe, at der skal gå så lang tid, som der er gået siden sidste blog og til nu… Tsk, tsk.

Reklamer

Rød, gul, grøn… gå!

Grøn karry pasta er værd at investere i once in a while (hvis man da ikke er så sej, at man laver det selv…, så langt er jeg ikke kommet endnu). Det kan købes i alle større supermarkeder og anden-etnisk-baggrund-bikse. Man kan også få rød og gul karry pasta, og det er også godt. Man skal bare altid sørge for at læse ingrediens-listen igennem for gustne iddrr-adrrr-ting som rejepasta og ansjoser.

Jeg tror aldrig, jeg har smagt gul karry pasta, så jeg kan desværre ikke informere om, hvad der gør den “gul“, men den røde er stærk i smagen, og den grønne er meget parfumeret i det.

Man kan bruge karry pasta til mange ting. Jeg har før brugt det i blandt andet supper, lasagner, deller og sammenkogte retter.

Dagens opskrift er grøn karry-risret, som er så nem at lave, at det ville være dumt at lade være. Og ja, jeg veeeeeeeed godt, at jeg ikke er så god til at tage spændende fotos af min mad, men jeg prøver – og på et tidspunkt må jeg vel efterhånden fatte det!!

Til maden. Jeg stegte en masse grofthakkede grøntsager (f.eks. kan man bruge: hvidkål, peberfrugt, mini majs, grønne bønner, hvidløg, rosenkål, gulerod, linser, broccoli, spirer, svampe, løg, porrer, majs, sukkerærter – ja… listen er lang og kunne blive meget længere, men jeg vælger at stoppe her, så må du selv fortsætte!), tilsatte kokosmælk og kogte det op, til det blev cremet og lækkert. Så smagte jeg det til med bouillonpulver, grøn karry pasta, salt, peber og svampe-sojasauce (almindelig kan nok også bruges, men svampe-sojasauce giver nu en dejlig kraftig smag – husk at bruge den med varsomhed, den er stærk!). Hvis saucen er for tynd, kan du hælde lidt Maizena blandet med vand i for at tykne. Du kan også vælge at putte fake meat i sammen med grøntsagerne. Jeg havde en rest kogte ris, som jeg bare blandede sammen med retten, mens jeg hældte kokosmælken i, men du kan også koge risene seperat. Alt i alt er det en let, hurtig, sund og velsmagende ret, der smager meget bedre, end den ser ud på fotoet.

dsc02629

Lige nu:

Faglitteratur:
Sukkerbomben” af Bitten Jonsson og Pia Nordström.
Første halvdel af bogen er info omkring, hvorfor man bliver sukker-afhængig, og hvor skadeligt og hæmmende for livskvaliteten, det kan være. Anden halvdel kommer med forslag til, hvordan man former sig et liv uden sukker. Der er også gennem hele bogen en masse case-studies, hvor virkelige personer fortæller deres historier og erfaringer med afhængighed. Jeg synes, at den er dejligt motiverende, hvis man gerne vil af med sin sukker-afhængighed. Men den viser også, hvor omfattende problemet er, og gør opmærksom på, at f.eks. raffineret mel, alkohol og tørret frugt også bør undgåes. Det giver mig lidt en mavepuster at tænke på alt det, der helst skal elimineres fra kosten, og sådan er der sikkert også mange andre, der vil ha’ det. Jeg tænker, at man kan ta’ det i små skridt og finde det sted på “rangordenen”, hvor man kan få det til at fungere. Alle rådene behøver jo ikke at følges slavisk, hvis det ikke behøves – så længe man spiser for at leve, og ikke lever for at spise. Ta’ kontrollen!

Jeg har det svært ved at gi’ denne her bog – og generelt faglitteratur – stjerner, så det vil jeg lade være med at gøre. Men læs den, hvis du er interesseret i sund kost, godt helbred og måske har kampe med en indre sukker-djævel.

Tegnefilm:
A scanner darkly” af Richard Linklater (2006).
Wow! Jeg har lige set den færdig nu, og den kan i hvert fald anbefales. Jeg er dybt fascineret af den måde, den er tegnet på – den først filmet (endda med stjerner som Keanu Reeves, Robery Downey Jr. og Winona Ryder) og bagefter tegne-ficeret. Og det fungerer bare rigtigt godt. Det giver kant til tegnefilmen, gør den mere levende. Og det er godt skuespil! Man følger en undercover narko-betjent, som prøver at infiltere en gruppe misbrugere af et forfærdeligt narkotikum, Substance D – aka Slow Death, som 20% af befolkningen er hooked på. Det er en historie om, hvor altødelæggende afhængighed er. Mere behøver man egentlig ikke at vide. Første gang, jeg så filmen, stoppede jeg ca. halvvejs, fordi jeg ikke rigtigt kunne finde hoved og hale i den og ikke kunne koncentrere mig om den, men her anden gang er jeg virkelig blevet fanget af den. Så gi’ den lige en chance.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥9 ud af 10

Poesi:

Do you carrot all for me?
My heart beets for you
With you radish face
And your turnip nose
You are a peach
If we canteloupe
Lettuce marry
Weed make a swell pear.

Øv, hvor ville jeg ønske, det var mig, der havde skrevet det. Aner ikke, hvem der har. Fandt det tilfældigt i et ukendt forum under en Google-søgning.


Links:

What we are – “dance, monkeys, dance!” Hurtig og simpel gennemgang af, hvad det er, vi mennesker i bund og grund er, og hvad det er, vi har gang i… Det sætter tingene lidt i perspektiv.
They are the only animals who think they’re supposed to be happy, all of the other animals can just be…

Hallo-hviiiiiin….

Vi holdte alle-helgners-aften-fest i kollektivet i fredags. Faktisk den første fest jeg har holdt, mens jeg har boet her (indflytterfesten tæller ikke, for der var ingen alkohol… Ej, indflytterfesten var “bare” spisning). Eller dvs. jeg lavede “uhyggeligt” mad og tog en goth-like kjole på med edderkoppe-broderi og hængte pap-flagermus overalt i loftet. Det blev super, super-hyggeligt (det plejer at være et rimeligt sikkert tegn på, at man har haft det skægt, når man først kommer i seng kl. 7 om morgenen). Der var godt nok ikke vildt meget Halloween over det, men fik en fin Jack o’ Lantern i værtindegave. Og det ka’ vi li’, ka’ vi…. Er den ikke bare fiiiiin?

Menuen var: Varmt ektoplasma med giftslanger i lage dertil knogler med muggent babyfedt. Eller alle dage ud over d. 31. oktober (jeg sværmer dog noget for at begynde konsekvent at give mine retter kreative navne) ville det ha’ heddet: Blomkålssuppe med haricot verts (marineret i olie, hvidløg, sennep, vand, salt og peber), brød og hvidløgs-“smør”. Rub og stub blev fortæret, så jeg anser middagen for vellykket. Jeg eeeelsker personligt blomkål OG (cremet) suppe, så de to kombineret kan jo ikke være mindre end fænomenalt i mine øjne (eller i min mund, rettere sagt). Og det er VILDT let (og billigt) at lave….

Den simpleste blomkålssuppe ever:
Hak 1-2 løg og steg dem lidt, put et helt, grofthakket blomkålshovede i, put vand i, til blomkålen lige er dækket, smid 1-2 bouillonterninger i og kog, til det er mørt. Så skal det bare blendes og smages til med revet muskatnød (Det er faktisk et drug, og 2-3 spsk., skulle give en vis effekt – mest kvalme og paranoia, men det er der vel også nogen, som finder tillokkende??! – heldigvis plejer 2-3 tsk. revet muskatnød at være nok til 1-2 l. suppe, så det burde ikke blive et problem…), salt og peber. And that’s that.
Når du bliver fortrolig nok med denne simple opskrift, kan den gourmet’ieres i det uendelige. Kog nogle kartofler med (som også skal blendes), put broccoli-buketter i, efter suppen er blevet blendet, smag til med citronsaft eller eddike, brug andre krydderier end muskatnød, prøv at tilsætte sojamælk eller -fløde… eller, eller, eller…. eksperimenter!

Og forresten: Det mugne babyfedt (hvidløgs-“smør” lavet på kokosolie, som jo ikke er flydende længere, fordi det er blevet koldere) var en stor succes – hvilket jo er FEDT (på mere end een måde), fordi kokosolie skulle være en sund (i hvert fald sundere) form for mættet fedt fremfor f.eks. andre hærdede olier, der jo bliver brugt til at lave bl.a. plantemargarine (udover det er kokosolie vist også den eneste form for vegetabilsk olie, der kan tåle at blive varmet op under f.eks. stegning). Jeg synes, ernæring er svært at finde hoved og hale i. Men ja…. jeg vælger at tro på, at kokosolie er det gode fedt (jeg skraldede 4 glas med økologisk jomfrukokosolie for nogle uger siden, så jeg er måske ikke helt objektiv i min vurdering).

Dagen efter havde jeg tømmermænd det meste af dagen (FY!), så det var perfekt, at vi allerede havde arrangeret en tømmermænds-Disney-marathon-dag. Vi smed alle tæpper, puder, dyner, bamser, madrasser og andet blødt på gulvet og så kørte der ellers Disney-film (og til sidst et par enkelte andre ikke-Disney-tegnefilm) stort set non-stop i… ja… det må være omkring 18 timer eller sådan noget. Der var sideløbende Guitar-Hero-spil på mit værelse for dem, der hellere ville det. Jeg pendlede lidt frem og tilbage. Men vi fik da set: “Robin Hood”, “Mulan”, “Herkules”, “Aladdin”, “Den lille havfrue”, “Aristocats”, “Peter Plys”, “Aladdin 2”, “Asterix og de gæve gallere” og “Kirikou og troldkvinden”. Det er i hvert fald dem, jeg lige kan huske. Jeg var draget mod Guitar-Hero-nørderi, så der var et par stykker, jeg ikke fik set eller kun fik set halvt. Oh well… Can’t have it all… Men ja, perfekt med bløde puder overalt og pizza (fra Pizza Express, http://www.expresspizza.dk, man får 10% rabat, hvis man – gratis – bliver medlem og bestiller via deres hjemmeside – og det var nogle rigtigt gode pizza’er med masser af spændende tilbehørs-valg) og non-stop laid back underholdning, når jeg nu havde tømmermænd. Hmm… ide: ku’ være, det skulle blive en fast regel for mine fester – at altid sørge for at arrangere en film-marathon dagen efter.

Lige nu:

Film:
“Kirikou og troldkvinden” – Michel Ocelot.
Afrikansk fabel på film. Jeg elsker den og har set den rigtigt mange gange. Jeg elsker billederne, den måde, historien bliver fortalt på, musikken – ja… stemningen. Den er søøøød, ukompliceret og fuld af sære små citater (f.eks.“Et barn, der snakker inde i sin mors mave, kan også føde sig selv” og “Der ligger en hat. Den kan gi’ mig autoritet” – men man sku’ nok ha’ været der, ku’ jeg forestille mig…).

“Modify” – Jason Gary & Greg Jacobson.
Dokumentar om body-modificering og ekstremerne indenfor body-art. Jeg var lidt fuld og skæv, da jeg så den, men tør stadigvæk godt anbefale den. Om ikke andet så bare for at se en masse freeeeeeeeeaks.