Kuck mal, Pfannkuchen en masse

Nå, nu tror jeg så småt, jeg er ved at være klar til at være aktiv blogger igen. Jeg tror, det har været svært for mig at blogge, fordi jeg flyttede fra kollektivet og hen på et imidlertidigt klubværelse, hvor jeg ikke kunne rigtigt kunne skralde eller lave mad (det var helvede!!). Men, men, men. Efter regn kommer sol – og nu er jeg flyttet hen i en fantastisk lejlighed lige midt på Nørrebro, hvor jeg aller-aller-helst vil bo. Var ude og skralde igår og i forgårs for første gang i flere måneder, og der var guldfund begge dage = jeg er tilbage i sadlen igen og har fået masser af blod på samtlige tænder mht. at komme i gang med den luksuriøse skralde-tilværelsen igen. Nå, tilbage til bloggen:

Det er super-super nemt og billigt at lave veganske pandekager. De kan til nød godt laves med vand, men bliver allerbedst med en eller anden form for vegetabilsk mælk. Prøv selv:

Madpandekager:
Vand/veg. mælk
Mel (evt. groft mel blandet med hvedemel)
Lidt salt
Evt. andre krydderier

Rør sammen, til dejen har en passende konsistens. Put olie på panden og hæld dejen på. De kan laves så tynde eller tykke, som du har lyst til. Vend og voilà.
Fyld:
Champignon, spinat, hvidløg, estragon “fløde”sauce
“Kød”sovs, evt. m. chili
Udkogt linse-“splat” med hakkede grøntsager og krydderier i
– kun fantasien sætter grænsen

Dessertpandekager:
Vand/veg. mælk
Mel
Sukker
Lidt salt
Evt. olie i dejen for at gøre pandekagerne mere “bløde”
Evt. vaniljesukker

Rør sammen, til dejen har en passende konsistens. Put olie på panden og hæld dejen på. De kan laves så tynde eller tykke, som du har lyst til. Vend og voilà.
Fyld:
Sukker
Alle former for marmelade
Mørk eller lys sirup
Citronsaft og sukker
“Nutella” (Spars billige mærke First Price og Føtex dyre mærke Princip er begge veganske)
Vegansk is (f.eks. Tofuline)
Bærcoulis (kog bær med sukker og blend dem, evt. put krydderier i – balsamico, mynte, vanilje eller citron)
Frisk frugt i tern
Chokoladesauce (Dr. Otkers er vegansk)
Man kan også smøre kolde pandekager med margarine og drysse med sukker og rulle stramt sammen. Det er  godt i madpakken.

Amerikanske pandekager:
Vand/ veg. mælk
Mel
Sukker
Lidt salt
Bagepulver
Evt. olie i dejen for at gøre pandekagerne mere “bløde”

Rør sammen, til dejen har en passende, rimelig tyk konsistens. Put olie på panden og hæld dejen på i små, helst rimeligt runde klatter.  De skal være tykke. Vend og voilá.
Serveres:

traditionelt med ahornsirup, men andet sirup går også an.

Havregrynspandekager:
Vand/ veg. mælk (jeg synes, at de bliver rigtigt fine, selv om man bare bruger vand)
Mel
Havregryn
Sukker
Lidt salt
Lidt bagepulver
Evt. rosiner eller andre tørrede frugter (jeg brugte tørrede tranebær)
Evt. meget grofthakkede, ristede nødder (jeg brugte hasselnødder)
Evt. krydderier – f.eks. kanel, ingefær, kardemomme, appelsinskal, vaniljesukker.

Rør sammen, til dejen har en passende, meget tyk, men stadigvæk flydende konsistens. Puttes i klatter på panden. Olie er ikke nødvendigt. Vend og voilá.
Serveres:
som de er eller med sirup.

Især havregrynspandekagerne med ristede, meget grofthakkede hasselnødder og tørrede tranebær blev fantastiske.

Picture 002

Lige nu:

Film:
The Wicker Man – Robin Hardy (1973). Blanding af horror, thriller og lidt musical-agtig. Den er dog ikke særlig uhyggelig. Det er bare en spændende historie om religion og overtro, der er godt fortalt og fyldt med gode sange (soundtracket er værd at erhverve sig, hvis man er til folkemusik). Politikommisær Neil Howie får et anonymt brev om en pige, der er forsvundet. Han vælger at undersøge det nærmere. Da han ankommer til øen, hvor pigen eftersigende bor, finder han ud af, at alle på øen er hedninge, der tilbeder solen og dyrker forskellige former for magi og overtro – og at alle hårdnakket nægter at have kendskab til pigen. Som stærkt troende kristen bliver han meget provokeret af denne anden verdensanskuelse og bliver endnu mere forhippet på at nå til bunds i mysteriet om den forsvundne pige, jo mere modstand han møder. Mere vil jeg egentlig ikke sige. Andet end…: se den!

Brætspil:
Tomb – Alderac Entertainment Group (AEG) (2008). Hyr helte (fighters, clerics, wizards, rouges og multiclasses) i kroen, og anskaf udstyr, trylleformularer og bønner, inden du drager ned i krypten. Krypten er fyldt med gravsteder, du kan vælge at forstyrre. Hvert gravsted har fra 1-5 kort liggende på sig med billedsiden nedad. Kortene kan være fælder, monstre eller skatte. Og så gælder det bare ellers om i bedste Dungeons and Dragons stil at skrabe så mange XP (experience points) sammen, som overhovedet muligt. Hack and slash, skrab til dig. Og så op på kroen og restituere, når det er gået for hårdt til sig. Så simpelt er det. Mere dybde eller historie er der ikke i det.  Og det vil automatisk komme til at handle en del om, hvem der har terningerne på sin side. Spillet er fra 2 til 6 spillere, men jeg har fra en pålidelig kilde fået betroet, at det fungerer bedst, når man er 3. Der er også kommet en udvidelse, som er værd at anskaffe sig, hvis man bliver hooked. Jeg synes, at det er dejligt ukompliceret (der er ikke så meget taktik i det) og sjovt. Ville bare ønske, at jeg havde spillet en masse med Magic Cards, da jeg var yngre, for så var jeg nok mere rutineret til at gennemskue monster-kortene (jeg er ret langsom til at læse dem igennem). Men underholdende, det er det.

PC-spil:
I Have No Mouth, and I Must Scream – Cyberdreams (1995). Det vil vel ikke komme bag på nogen, hvis jeg bekender, at det er endnu et point and click adventure spil… Så det gør jeg. Det er det. Det er baseret på en over 40 år gammel sci-fi novelle af Harlan Ellison, men der er skrevet en del om på historien for at få den til at passe til spil-form. The basics er dog det samme: en ond super-computer har overtaget jorden og lagt den øde bortset fra fem forskellige mennesker, som den piner på de mest udspekulerede måder. Man vælger på skift at spille de fem forskellige karakterer og hen ad vejen får man fortalt deres historier, grundene til at computeren netop har udvalgt netop dem som ofre. Spillet har en masse potentiale, men det fungerer desværre ikke særligt godt. Det er svært, klodset og ikke særligt fængende. Øv bøv, for det er ellers en god historie. Jeg vil anbefale, at man læser novellen i stedet for og glemmer alt om spillet.

Reklamer

Oh, lommesmerter…

Jeg har det hårdt økonomisk i denne måned pga. flytning = to gange husleje på een gang, så jeg tænker meget på at leve så billigt som muligt (hvilket selvfølgelig hænger enormt godt sammen med at være skralder – yay – og nasser, not so yay). Så som inspiration til andre fattigrøve derude har jeg valgt at poste to nye yndlings madretter, super billige og lette at lave.

Brød fyldt med grøn magi

Du skal bruge:
Ciabattaboller, grovboller eller lignende (jeg havde lige skraldet pølsebrød)
Broccoli, knoldselleri, gulerødder eller andre rodfrugter velegnede til mos (måske kan man også bruge linser eller andre bælgfrugter)
Krydderier

Halver bollerne og skrab fyldet ud (jeg bruger mine fingre), så der kun er skallerne tilbage (pas på du ikke kommer til at rive hul i bundene). Gem fyldet. Skær grøntsagerne i grove tern og kog dem med en lille smule vand, til de er helt møre. Hæld en smule af kogevandet over fyldet, så det bliver blødt. Blend grøntsagerne med en stavblender. Put fyldet i mosen og rør rundt, til det er opløst. Mosen skal være ret fast, lidt fastere end kartoffelmos. Smag til med bouillonpulver, salt, peber og hvad du ellers har lyst til. Jeg synes, at nutritional yeast er et hit. Eller et drys muskatnød. Når mosen smager godt, puttes den i brødskallerne. De fyldte skaller kommes i en 200 grader varm ovn i ca. 10 min., eller til brødet er sprødt.
Det kan godt  være, at det lyder besværligt at lave, men det er faktisk meget hurtigt lavet. Og det er virkeligt lækkert.

Picture 001

Syndefyld snydechokolade-knas

Du skal bruge:
100 g. palmin/margarine
100 g. flormelis
ca. 60 g. kakao
let knuste cornflakes/Rice crispies/rosiner/tørret frugt i tern/hakkede nødder
evt. nougat
evt. revet appelsinskal, vanilje, kanel, chili eller andre konfekt-krydderier

Smelt fedtstoffet. Rør flormelis og kakao godt ud i det, og put fyld og krydderier i efter ønske og indhold af køkkenskabe (jeg brugte cornflakes og Rice crispies første gang, og en blanding af vanilje, cornflakes, grofthakkede mandler og tørrede abrikos-, sveske- og figen-tern anden gang… begge dele smagte lækkert). Massen sættes på bagepapir i små toppe (ikke for store, de smelter alt for let i hånden i stedet for munden) og stilles koldt, indtil det er størknet. Opbevares i køleskabet.

Jaja, det ser måske ikke allerbedst ud, men bare fordi det er besværligt at tage fotos af, behøver det ikke at have indvirkning på smagen…
1 - PICT0006

Lige nu:


Pc-spil:
Eric the Unready (1993) – Legend Entertainment.
Tekst-baseret, humoristisk adventure-spil med still-billeder. Eric er en utrolig klodset aspirerende ridder. Han brænder fakkelbutikken ned, han sårer sin lærer under fægte-træningen, ting falder fra hinanden, bare han kigger på dem, ja, han er simpelthen en omvandrende ulykke. En dag bliver prinsesse Lorealle the Worthy bortført af en ond heks, og af alle ridderne i borgen bliver Eric mærkeligt nok – og under mange protester fra ridderne af det rhombeformede bord – udpeget til at skulle redde hende inden ugen er omme… Og så er det bare med at komme afsted. Det bliver en farlig færd bl.a. gennem en kirkegård, hvor det rygtes at Elvis går igen, et tempel fyldt med jomfruer, en markedsplads hvor en ondskabsfuld drage hærger og en forlystelsespark for dværge. Hele spillet er gennemsyret af fantasi, eventyr og Monty Python-agtig humor, og det fungerer rigtigt godt. Puzzles’ne er ikke overdrevent svære; du skal bare nogen gange ha’ lidt tålmodighed og tænke lidt kreativt, out of the box.
Du kan læse mere om og downloade spillet her.

Film:

Stardust (2007) – Matthew Vaughn.
Eventyr/fantasy-film. Denne her film er blevet meget overset – eller dvs. jeg har i hvert fald ikke rigtigt bemærket, at den kom frem. Men jeg blev positivt overrasket. Det er en historie om stjerner, hekse, kærlighed, ondskab, forfængelighed og grådighed. Det er, som et vaskeægte eventyr skal være, fortryllende (og) simpelt. Der er vitterligt ikke så meget mere at sige – se den, hvis du kan lide andre eventyrsfilm som The Labyrinth, The Princess Bride, Willow, The Dark Crystal og The Adventures of Baron Munchausen (det er sjovt… de fleste af de film, jeg lige har nævnt er fra 80’erne. Det må ha’ været et magisk årti – men det var selvfølgelig også der, jeg blev født… ;) Haha…).

Links:
World’s 50 Freakiest Animals.
Nøøøøj, hvor jeg synes, dyr er spændende. Især underlige dyr. Og allermest freaky dyr. Tjek linket ud og bliv overrasket over, hvor vild verden er. Seriøst – de her dyr findes et sted!!!
Smagsprøve (Blobfish + Glassfrog):
Blob33

Mega Meget Madlavning

Dyrenes Alliance holdt årsmøde for noget tid tiden (læs: aaaaalt for lang tid siden – jeg er en dårlig blogger, ja, jeg er – jeg er ikke gode venner med Tiden), og jeg meldte mig til at stå for at lave 2 gange aftensmad, en gang middagsmad, en gang dessert og en masse kage til hele flokken på 20-25 mennesker. Det var noget af det hårdeste, jeg nogensinde har udsat mig selv for, men det var også virkeligt fedt. Jeg var i gang hele fredag fra kl. 8 om morgenen til 12 midnat, hvor jeg hoppede direkte i seng – og lørdag fra kl. 6, da jeg vågnede og frem til kl. 14:30. Non-stop. Jeg havde nemlig besluttet mig for en uges faste lige præcis i den tid, så jeg havde ikke behov for madpauser – desuden kunne jeg jo ikke smage noget af maden til, fordi jeg fastede, så jeg måtte stole blindt på mine kokke-skills. Det var en vild oplevelse. Jeg har selvfølgelig taget fotos af alt det, jeg lavede, så jeg kan blære mig lidt med det her på bloggen. Det er vel det, den er her for. ;)

Først opskrifter, så fotos.

BANANKAGE (for at have dej til en hel bradepande skal opskriften fordobles)

280 g. mel
1,5 tsk. natron
2,5 tsk. bagepulver
3/4 tsk. salt
150 g. sukker (evt. 75 g. sukker og 75 g. brun farin – det gjorde jeg)
1,2 dl. olie
3,15 dl. vand
2 tsk. vaniljeessens
4 modne bananer
2,5 spsk. eddike (eller citronsaft)

De tørre ingredienser sigtes sammen. For at få en ekstra god og luftig kage, sigtes det tre gange. Bland de våde ingredienser (minus eddiken/citronsaften) i en anden skål. Bland det hele sammen – blidt og ikke for længe. Når ovnen er klar, røres eddiken/citronsaften forsigtigt i dejen. Hæld blandingen i en 20-22 cm. form, som er olieret og melet. Bages i en 160 grader varm ovn i 40 min. – hvis den ikke er færdig, skrues der ned på 150 grader og bages videre i 10 min.

LINSE-DELLER

250 g. røde eller gule linser
8 dl. vand
2 finthakkede løg
1-2 dl. sojamælk (jeg brugte bare vand, og det fungerede fint)
ca. 2 dl. havregryn
ca. 3 dl. mel
1 spsk. sojasovs
2 tsk. salt
peber og/eller andre krydderier, såsom oregano, stødt kommen, chili, paprika, gurkemeje, karry osv.
olie til stegning

Linserne koges i vandet i ca. 30 minutter, indtil de er kogt helt ud til en jævn masse. Hæld eventuelt overskydende vand fra bagefter, så der kun er kogte linser tilbage (brug evt. en si). Løg og krydderier tilsættes, og det køler lidt af. Nu er ideen så at lave det ligesom frikadeller. Der tilsættes sojamælk (eller vand), havregryn og mel efter behov, så massen bliver lidt mere tør (men ikke for meget – steg test-deller og prøv dig frem, til den rigtige konsistens opnåes). Formes til deller og steges i olie på en mellemvarm pande.

Fotos + forklaringer:

Jeg fik et stort læs skralde-mad torsdag aften, så der skulle ikke købes så meget ind igen. Jeg poster lige fotos af skralde-fundene for endnu engang at bevise, at det stadig er muligt at være en happy dumpster diver her i Danmark…

Se selv:

Skrald1Skrald2BrødTil aftensmad den første aften lavede jeg tærter. En med med peberfrugt, en med kikærter og kartoffelmos, en med ruccola og tomat, en med svampe og to små med fennikel.

TærterOg der fulgte to salater med også. En alm. grøn salat m. chili-dressing og en peberfrugt-fennikelsalsa, som ikke ser ud af meget, men som uden diskussion var det mest besværlige af alt, hvad jeg overhovedet fik lavet af mad, fordi det skulle hakkes så fint, og der var så meget af det!!!

SalaterTil aftensmad nr. 2 lavede jeg en wok-ret med ristede sesamfrø til at drysse på. Linsedellerne på fotoet var til middagsmaden – det er dem, jeg har skrevet opskriften på oven over.

Wok og dellerJeg lavede også to bradepandekageforme med banankage, som åbenbart var et kæmpehit, for opskriften blev efterspurgt af mange (hvis nogen sku’ være i tvivl er det den, jeg har postet længere oppe). På fotoet kan man udover kagen også se en masse peberfrugt-ost plus en form fyldt med linsespread, som begge var til middagsmaden. I venstre hjørne kan der skimtes en skål med vaniljecreme, som var til desserten.

Banankage, vaniljecreme, linsespread og peberfrugtostTil dessert lavede jeg frugtsalat med vaniljecreme (på forrige foto) og råcreme.

Frugtsalat og råcreme

Lige nu:

Skønlitteratur:

Danske forfattere beretter” fra Lademann forlaget.

Novelle-samling-serie, som jeg tilfældigvis faldt over, engang jeg rodede igennem bogudvalget i en genbrugsbutik. Jeg har formået at samle syv i serien indtil videre – 4 i genbrugsbutikker og 3 fra gratis-steder -, så de burde være til at finde hist og her. De er lysegrønne med mørkegrønne silhuetter af strå…. deeeejlige farver, det var til dels derfor, jeg købte den første. Blandt titlerne finder man pussenøjerlige eksempler som “Den musikalske gris” (“– og andre fortællinger om mennesker og dyr“), “Elsket med sine store mangler” (“– og andre fortællinger om kærlighed og kvindesind“) og “At krepeere kammerherren” (“– og andre fortællinger fra landet og provinsen“). Novellerne i hver samling er sat i kronologisk rækkefølge – dvs. den ældste først og den nyeste sidst. Alle novellerne er skrevet af de største danske forfattere gennem tiderne; jeg kan i flæng nævne Steen Steensen Blicher, Holger Drachmann, Henrik Pontoppidan, Martin A. Hansen og Tove Ditlevsen. Bagerst i bøgerne finder man en lille kort gennemgang af forfatterens liv og karriere-forløb. Jeg synes, at “Danske forfattere beretter” er en skøn serie, hvis man gerne vil ha’ lidt mere indsigt i, hvad dansk litteratur gennem tiden har at tilbyde (og hvem vil ikke gerne det?? Jeg spørger bare!!). Novellerne er nogle gange fantastiske, og andre gange ret kedelige eller intetsigende, men det er jo en smagssag og noget, man må tage med (“Life is like a box of chocolate”). “Livsglæde” er den bedste af samlingerne, jeg har læst indtil videre.

Film:

Låt den rätte komma in” (“Lad den rette komme ind“) af Thomas Alfredson. Svensk drama-horror – hvilket er en mærkelig blanding af genrer. Den bliver aldrig rigtig uhyggelig, hvilket er ærgeligt, for den har potentiale. Men det kommer selvfølgelig også an på, hvilken type film man er til. Jeg er ikke drama-queen. Den slags har jeg som regel ikke tålmodighed og koncentration til at se. Men ja, den var der, og det var forfriskende at se en atypisk horrorfilm. Romanen skulle dog ha’ en del mere kød på – so to speak – så den har jeg lige reserveret via biblioteket.

♦♦♦♦♦♦♦ – 7 ud af 10

Citat:

Før var jeg arrogant og fortabt. Nu er jeg ydmyg og fundet.” – Thomas Dylan, da han blev spurgt om hans ungdom.

I øvrigt:

Jeg barberede mig skaldet for lidt tid siden! Jeg havde længe gået og leget med tanken om det, fordi det føltes grænseoverskridende og var noget, jeg gerne ville prøve bare een gang i mit liv – for at mærke, hvordan det er. Så nu har jeg prøvet det. Det var rart og forfriskende. Men nu skal håret så bare gro ud igen. Suk… *kigger på uret og beregner, hvor lang tid det vil ta’, før jeg igen kan få en form for frisure…* Gro så!!!

Ingen Fucking Kød (+ mejeriprodukter) i MIT Køkken

Ja, det er meget længe siden, jeg har skrevet sidst…. meeen… jeg har holdt forlænget påskeferie-steneri med min dejlige Søren. Så no time for blogging.

Vi er et par stykker, som spiller D&D-rollespil her i kollektivet ca. en gang i ugen, og det er efterhånden blevet en vane, at jeg laver en tre retters menu til os, der leger. Igår stod menuen på:

Forret:
Tomatsuppe m. brød
Hovedret:
Veggie-bøffer, kartoffelbåde, cabaret-sauce, kogte harricot verts og frisk salat
Dessert:
Creme-kager

Både tomatsuppen og creme-kagerne er så dejligt enkle at lave, at jeg lige vil poste how-to-do.

Tomatsuppen lavede jeg ved at stege et hakket løg, tilsætte 3-4 friske, hakkede tomater, en grofthakket broccoli-stilk og en grofthakket gulerod, stege det lidt, og derefter hælde en dåse hakkede tomater og lidt ekstra vand ved. Jeg puttede også Marmite (kan udelades), sukker, salt, peber, bouillon og paprika i. Og så lod jeg det stå og små-simre i 3-4 timer (jeg har hørt et eller andet sted, at jo længere tomatsuppe/sauce står og simrer, jo bedre bliver den). Det bliver en dejligt chunky, hot suppe…
– Man kan selvfølgelig også krydre med italiensk inspirerede urter som oregano, timian og rosmarin i stedet for (eller sammen med) paprikaen. Og hvidløg. Eller tilsætte tomatpure (skal steges sammen med de stegte løg) for en stærkere tomatsmag. Suppen behøver heller ikke at få tilsat broccoli og gulerod – man kan helt lade være med at tilsætte andre grøntsager end tomater og løg… eller måske tilsætte bønner, linser, hakket hvid/spidskål, spinat, peberfrugt…. alt muligt – f.eks. også veganske pølsestykker eller tofu/seitan i tern. Hvis man ikke er til chunky supper, kan den blendes uden problemer.

Creme-kagerne, som er helt bager-agtige, laver du ved at tø noget vegansk butterdej op (ja, man kan faktisk godt købe vegansk butterdej i visse større supermarkeder). Så putter man pladerne i en 220 grader varm ovn og tager dem ud, når de er blevet helt opsvulmede og sprøde (de vokser heeelt vildt!). Man kan drysse dem med flormelis og sætte dem ind i ovnen igen, til sukkeret er karamelliseret, hvis man vil gøre lidt ekstra ud af det, men det er slet ikke nødvendigt. Når butterdejs-pladerne er kølet helt af, skærer man dem over, smører syltetøj (jeg brugte hindbær, men jeg kunne lige så godt ha’ brugt jordbær, kirsebær eller rabarber… Man kan garanteret bruge de fleste slags syltetøj) på bunden, smører kagecreme (igen: det er muligt at købe vegansk kagecreme i alm. dagligvarebutikker, tjek ingredienslisten – og husk at bruge vegansk mælk i stedet for komælk, når du laver den ;) ovenpå og lægger skallerne sammen. Skær dem i passende stykker og servér.
Vammelt-sødt = fantastisk = jeg burde holde mig fra det!

dsc02667

dsc02678
Lige nu:

Musik:
Jeg var til plade-release-party samt vegansk gallamiddag i Ungdomshuset for noget tid siden. Middagen var bare så fin – bl.a. rødbedesuppe med tofu sourcreme, butterdejsruller m. hokkaidocreme og pesto og nøddekurve m. tofu-is… Wow! Til kun 40 kr. (det var faktisk det, der inspirerede mig til at begynde at lave en tre retters menu, hver gang vi spiller rollespil…)! Men, øh – det var musikken, jeg ville frem til. Pladen, der blev udgivet, hedder “Ingen Fucking Kød i Mit Køkken” og er et album fyldt med vegetariske/veganske sange, mest rap og reggae, men der er også et par enkelte metal- og punk-numre. Blæret! Albummet kan downloades gratis her.


Film:
Brazil (1985) af Terry Gilliam. Dystopisk fremtidsversion stærkt inspireret af “Nineteen Eighty-Four”, som jo er et helt kapitel for sig selv. Faktisk bliver “Brazil” kaldt for “Gilliam’s Nineteen Eighty-Four” og “1984½“. Det er en blanding af sci-fi, sort humor og drama, og det fungerer rigtigt godt. Den er fyldt til bristepunktet med bizarre detaljer som gør, at man sagtens kan holde til at se filmen igen og igen. Første gang kan den godt være noget forvirrende, for den ér meget kaotisk, men det gør ikke noget, synes jeg. Tværtimod. I øvrigt kan soundtracket også godt anbefales.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 9 ud af 10

DIY:
Lav din egen evigheds-kalender ved at klippe store og forskelligartede bogstaver ud af ugeblade og reklamer og klistre dem på papirstykker i alle årets dags-navne, månedsnavne, årstallet og tallene fra 1-31 til datoer og 1-52 til ugerne igennem hele året. Find også et stort kryds til at markere, hvilken dag, du her kommet til. Du skal – udover alle papirstykkerne med påklistrede datoer og navne) også bruge et stykke blankt papir til hver dag. Bagpå alle stykkerne af papir kommes der en lille klat “elefantsnot” (f.eks. af mærket Sticky Tack) og det klistres op på væggen som vist neden under (tjek en kalender for at se, hvordan det skal sættes op i den aktuelle måned, du er i). Hver måned rykker du bare datoerne rundt (samt finder den rigtige måned samt uge-numre) og så er din kalender opdateret. Smaaaaart.
– Bonus-ide: Klip rudekuverter o. lign. i den ønskede størrelse, så sparer du også på papiret.

dsc02643

Rød, gul, grøn… gå!

Grøn karry pasta er værd at investere i once in a while (hvis man da ikke er så sej, at man laver det selv…, så langt er jeg ikke kommet endnu). Det kan købes i alle større supermarkeder og anden-etnisk-baggrund-bikse. Man kan også få rød og gul karry pasta, og det er også godt. Man skal bare altid sørge for at læse ingrediens-listen igennem for gustne iddrr-adrrr-ting som rejepasta og ansjoser.

Jeg tror aldrig, jeg har smagt gul karry pasta, så jeg kan desværre ikke informere om, hvad der gør den “gul“, men den røde er stærk i smagen, og den grønne er meget parfumeret i det.

Man kan bruge karry pasta til mange ting. Jeg har før brugt det i blandt andet supper, lasagner, deller og sammenkogte retter.

Dagens opskrift er grøn karry-risret, som er så nem at lave, at det ville være dumt at lade være. Og ja, jeg veeeeeeeed godt, at jeg ikke er så god til at tage spændende fotos af min mad, men jeg prøver – og på et tidspunkt må jeg vel efterhånden fatte det!!

Til maden. Jeg stegte en masse grofthakkede grøntsager (f.eks. kan man bruge: hvidkål, peberfrugt, mini majs, grønne bønner, hvidløg, rosenkål, gulerod, linser, broccoli, spirer, svampe, løg, porrer, majs, sukkerærter – ja… listen er lang og kunne blive meget længere, men jeg vælger at stoppe her, så må du selv fortsætte!), tilsatte kokosmælk og kogte det op, til det blev cremet og lækkert. Så smagte jeg det til med bouillonpulver, grøn karry pasta, salt, peber og svampe-sojasauce (almindelig kan nok også bruges, men svampe-sojasauce giver nu en dejlig kraftig smag – husk at bruge den med varsomhed, den er stærk!). Hvis saucen er for tynd, kan du hælde lidt Maizena blandet med vand i for at tykne. Du kan også vælge at putte fake meat i sammen med grøntsagerne. Jeg havde en rest kogte ris, som jeg bare blandede sammen med retten, mens jeg hældte kokosmælken i, men du kan også koge risene seperat. Alt i alt er det en let, hurtig, sund og velsmagende ret, der smager meget bedre, end den ser ud på fotoet.

dsc02629

Lige nu:

Faglitteratur:
Sukkerbomben” af Bitten Jonsson og Pia Nordström.
Første halvdel af bogen er info omkring, hvorfor man bliver sukker-afhængig, og hvor skadeligt og hæmmende for livskvaliteten, det kan være. Anden halvdel kommer med forslag til, hvordan man former sig et liv uden sukker. Der er også gennem hele bogen en masse case-studies, hvor virkelige personer fortæller deres historier og erfaringer med afhængighed. Jeg synes, at den er dejligt motiverende, hvis man gerne vil af med sin sukker-afhængighed. Men den viser også, hvor omfattende problemet er, og gør opmærksom på, at f.eks. raffineret mel, alkohol og tørret frugt også bør undgåes. Det giver mig lidt en mavepuster at tænke på alt det, der helst skal elimineres fra kosten, og sådan er der sikkert også mange andre, der vil ha’ det. Jeg tænker, at man kan ta’ det i små skridt og finde det sted på “rangordenen”, hvor man kan få det til at fungere. Alle rådene behøver jo ikke at følges slavisk, hvis det ikke behøves – så længe man spiser for at leve, og ikke lever for at spise. Ta’ kontrollen!

Jeg har det svært ved at gi’ denne her bog – og generelt faglitteratur – stjerner, så det vil jeg lade være med at gøre. Men læs den, hvis du er interesseret i sund kost, godt helbred og måske har kampe med en indre sukker-djævel.

Tegnefilm:
A scanner darkly” af Richard Linklater (2006).
Wow! Jeg har lige set den færdig nu, og den kan i hvert fald anbefales. Jeg er dybt fascineret af den måde, den er tegnet på – den først filmet (endda med stjerner som Keanu Reeves, Robery Downey Jr. og Winona Ryder) og bagefter tegne-ficeret. Og det fungerer bare rigtigt godt. Det giver kant til tegnefilmen, gør den mere levende. Og det er godt skuespil! Man følger en undercover narko-betjent, som prøver at infiltere en gruppe misbrugere af et forfærdeligt narkotikum, Substance D – aka Slow Death, som 20% af befolkningen er hooked på. Det er en historie om, hvor altødelæggende afhængighed er. Mere behøver man egentlig ikke at vide. Første gang, jeg så filmen, stoppede jeg ca. halvvejs, fordi jeg ikke rigtigt kunne finde hoved og hale i den og ikke kunne koncentrere mig om den, men her anden gang er jeg virkelig blevet fanget af den. Så gi’ den lige en chance.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥9 ud af 10

Poesi:

Do you carrot all for me?
My heart beets for you
With you radish face
And your turnip nose
You are a peach
If we canteloupe
Lettuce marry
Weed make a swell pear.

Øv, hvor ville jeg ønske, det var mig, der havde skrevet det. Aner ikke, hvem der har. Fandt det tilfældigt i et ukendt forum under en Google-søgning.


Links:

What we are – “dance, monkeys, dance!” Hurtig og simpel gennemgang af, hvad det er, vi mennesker i bund og grund er, og hvad det er, vi har gang i… Det sætter tingene lidt i perspektiv.
They are the only animals who think they’re supposed to be happy, all of the other animals can just be…

Lulus labre lasagne…

Ja, ja – jeg veeed godt, at det er alt, alt for længe siden, jeg sidst har blogget. Men. Tusind undskyldninger, som alligevel ikke er særligt interessante (eller måske er de, og jeg vil bare ikke fortælle dig det…. hehe). Jeg bliver nok aldrig en regelmæssig blogger. Det ligger ikke til min natur at være det.

Men jeg har fået lavet en masse mad. Denne her gang vil jeg gerne fortælle lidt om, hvordan man laver en lækker vegansk lasagne. Den klassiske lasagne består af en tomatsovs og en bechamelsauce. Man kan også lave alle mulige andre former for lasagne – jeg har f.eks. prøvet at lave grøn karry thai-lasagne, mexicansk lasagne og grønkålslasagne. Men i dag er det den klassiske lasagne, jeg vil skrive om.

Allerførst vil jeg gerne skrive lidt om nogle special-produkter, veganer-kokkens kort i ærmet:

Sojagranulat/TSP (tekstureret sojaprotein). Det er tørrede sojaklumper, som man kan købe i helsekost (og jeg har også set det i en enkelt etnisk butik). De kan købes i flere forskellige størrelser. Jeg foretrækker at bruge dem, der er lidt midt i mellem, for de små synes jeg ikke rigtigt, man får en ønsket konsistens af, og de største er for store og bliver lidt for pap-agtige at tygge i, synes jeg. Du kan hælde dem direkte i sovsen, men de kan også overhældes med kogende vand eller bouillon inden brug, så de ikke suger væske fra sovsen.

Marmite. Det er noget kraftigt gær-ekstrakt, som englænderne elsker at smøre på brød. Det bryder jeg mig nu ikke om – jeg bruger det til at give mine retter en lidt kraftigere bouillon-smag, ja, måske endda en lidt kødagtig smag. Det kan købes i helsekostbutikker, og jeg har også set det i Salling. Det er små-dyrt, men det er også små mængder, man skal bruge ad gangen, fordi det har en så kraftig smag.

Nutritional Yeast/B-gær flager. Giver maden en kraftig, lidt parmasan-agtig smag. Det er rigtigt godt, når man skal lave risotto, bechamel-sauce og andre ostede retter (f.eks. Mac’n’cheese).

Jeg synes, det er vigtigt, at man – også som skralder – tillader sig selv at ha’ nogle luksus-produkter i sit køkken, så man ind i mellem kan lave retter, der er lidt udover det sædvanlige. Og ja, det er dyrt at anskaffe, men når du først har det, holder det relativt længe (ja, ja, det kommer selvfølgelig an på, hvor ofte du bruger det, det’ klart…).

Men tilbage til lasagnen….
Først laves tomatsovsen. Den kan laves så simpel eller kompliceret, som du selv føler for. Grundlæggende er det bare en dåse eller to med hakkede tomater (eller en masse friske tomater i tern, kogt til mos), hakkede grønsager efter smag (bladselleri, løg, forårsløg, porrer, champignoner, broccoli, gulerødder og peberfrugter fungerer fint, men man kan også tænke lidt alternativt og putte f.eks. revet rødbede i) og så smagt til med italienske krydderier som basilikum, oregano og timian – plus måske citronsaft og/eller balsamicoeddike. Kogte bønner/linser, oliven og majs er også godt i. Hvis det skal kræses for og gøres til et gourmet-måltid, vil jeg anbefale at bruge både TSP og Marmite. Det gør tomatsovsen til noget helt specielt. Det er vigtigt at lade sovsen simre noget tid (½-1 time), inden den bruges – det giver den mere smag. Det passer jo også ret godt, for så kan man lave bechamelsaucen imens.
Bechamelsauce kan laves af enten kokosmælk eller soja/ris-mælk. Du varmer “mælken” op og tykner det med enten en Maizena-jævning eller en mel-jævning (som laves ved at røre Maizena/mel sammen med vand, indtil der ingen klumper er). Det er vigtigt at røre konstant rundt, når du tilsætter jævningen. Og saucen skal også ha’ lov til at simre i i hvert fald 5-10 min. for at fjerne mel-smagen. Den smages til med revet muskatnød, salt og peber.
Nu er det tid til at lægge lasagnen sammen. Først et tyndt lag tomatsovs, der lige præcis dækker bunden af lasagne-fadet (jeg havde længe ikke et lasagnefad, i den periode brugte jeg franskbrødsforme i stedet. Man kan også bruge en bradepande med høj kant), så hældes en lille smule bechamelsauce over og fordeles, så den ligger i et rimeligt fint lag over tomatsovsen. Derefter puttes et lag lasagneplader over. Efter det igen et lag tomatsovs, så bechamelsauce og endnu et lag lasagneplader. Og sådan fortsætter du, til lasagnen er “høj” nok. Jeg vil tro, det ideelle lag af plader nok er 4-5 stykker. På toppen af det sidste lag lasagneplader, hælder du et godt lag bechamel-sauce, som evt. er smagt til med Nutritional Yeast. Tomatskiver/squashskiver er rigtigt gode til at lægge i et lag over saucen. Tilsæt hældes der et tyndt, men dækkende lag rasp over (du kan blande pulveriseret Nutritional Yeast med raspen i stedet for at tilsætte N.Y til bechamel-saucen). I ovnen med fadet. Giv den mellem 20-30 min. på 200 grader (den er færdig, når du kan stikke en gaffel let igennem). Og voilà: mester-lasagne à la Lùlù. Det ér bøvlet, men nogle gange er det det værd…

lasagne

LIGE NU:

Musik:
Vrede pigebands – Hole, PJ Harvey, Girlschool, Garbage. Og K’s Choice, men de er ikke så vrede.

“Litteratur”:
Franken Fran” af Kigitsu Katsuhisa. Læs serien online på http://www.onemanga.com. Der kan man i øvrigt også læse “Uzumaki“-serien, som jeg har anmeldt tidligere i min blog.
Små søde horror-manga-historier om en ung “doktor”-pige (sammensagt af ligdele), som ved en masse om den menneskelige anatomi. Hun har en mærkelig, nogle gange umenneskelig logik og hendes eksperimenter har som regel uforudsete konsekvenser, men alt hvad hun gør, gør hun ud fra et godt hjerte. Nogle af historierne minder mig meget om de gamle EC-Comics (“Tales from the Crypt“-bladene), som man i øvrigt kan låne en samlet udgave af på biblioteket. I Danmark har vi “Slim“-blade, som er en parodi på “Tales from the Crypt” (kan også lånes på biblioteket). Onkel Mødding ♥ Desværre blev der kun udgivet to “Slim“-blade, nr. 7 og nr. 9, men det er vel bedre end ingenting… Dennis Jürgensen, som har lavet “Slim“-bladene, har skrevet et væld af børne-ungdomsbøger, som jeg slugte råt, da jeg var teenager – bl.a. også en serie, der hedder “Freddy og monstrene“, hvor hovedpersonen Freddy, er en 11 årig dreng, som er verdens største “Slim“-fan. Meget simpelt, men det har en vis charme. Og varm humor. Jeg faldt lige over en side, hvor man gratis kan downloade de fleste af Dennis’ bøger i lydbogs-format:
www.netlydbog.dk (du kan låne dem online vhj. dit CPR-nummer og så downloade eller streame dem)


Film:
Shock Treatment” af Jim Sharman.
Det skulle være den uofficielle fortsættelse til “Rocky Horror Picture Show“, som jeg – blandt mange andre – elsker og skatter meget højt. Det vil være synd at sætte sig og se “Shock Treatment“, hvis man forventer at se “Rocky Horror Picture Show” 2. Hovedpersonerne hedder godt nok Brad og Janet, det er stadig Jim Sharman & Richard ‘O Brien, som har directed’ og skrevet den, og det er en musical, men der stopper sammenligningerne også. Sangene holder slet ikke i samme grad, og plottet er forvirrende og lidt ligegyldigt. Men med det sagt: jeg synes ikke, det er komplet spild af tid at se den. Jeg vil endda overveje at se den igen engang…!

Spil:
Orient Express” fra Jumbo. Detektiv-brætspil fra 1985, som foregår ombord på Orient Express-toget fra Paris til Istanbul. Man kan kalde det for en form for social IQ-test. Det handler om at samle så mange clues sammen, som man kan, og så logisk regne sig frem til, hvem morderen er. Det er et rigtigt godt spil, hvis man er vild med puzzles og gåder (hvilket jeg er) – men det er udfordrende.

Peggle” fra Pop Cap Games. Meget simpelt og og fængslende computerspil. Det er en variant af et flipperspil, dog uden “flipperne” (!?) hvor det gælder om at skyde en kugle afsted og få den til at ramme så mange points som muligt. Der er masser af baner og gimmicks, som gør, at det ikke bliver kedeligt.
Pop Cap Games har i øvrigt også udgivet “Bookworm Adventures“, som også er godt. Hovedpersonen er en (bog)orm, der hedder Lex, og han skal redde sin ven ved kæmpe sig vej gennem den klassiske litteratur. Pennen er i sandhed mægtigere end sværdet i dette spil. Altså… man skal finde det længste og mest blærede ord ud fra en stak bogstaver, man får tildelt, for at give mest mulig skade til fjenden. Der er selvfølgelig også – som med “Peggle” – en masse gimmicks, der gør, at det ikke bliver så ensformigt, som det lyder. Begge spil kan downloades i en prøve-version på: http://www.popcap.com/allgames.php. Jeg kan se, der også er en masse andre spil, jeg skal ha’ prøvet!!!!

Den sødste rose af dem alle….

Jeg skrev en del digte og andet lyrisk, da jeg var yngre, og jeg kan mærke, at trangen til at udtrykke mig poetisk stadig sidder dybt i mig. Det er bare som om, jeg alt for hurtigt er blevet tørret ud. Som om, jeg har krænget hele min sjæl ud for længst, og nu er der ikke mere tilbage at sige… Hmm… Skrev det her om det i toget:
“Ordene legede skjul i hendes indre. De gemte sig i klamme kælderrum uden lys eller luft samt i alt for tomme, ekko-plagede lokaler fyldt med store bunker af støv og tårer. De tittede frem bag enorme flyttekasser proppede med slidte barndomsminder og erindringer, hun helst ville være foruden, og var hurtige til at stikke af, fulde af latter, når det ind i mellem endelig lykkedes hende at få færten af dem.”

Og skrev et par uger senere det her – sjovt nok også i toget.
Jeg savner og længes.

“Savnet smager sært sødt
– som sort, størknet sæd,
syrlige sukkerstænger,
salte, skraptslebne søm.
Sexede slanger,
som sarte søger stakket sikkerhed sydpå.
Sindssyge!

Savnet svier stærkt skinnende
– som sol(o)opgangen,

skæve, susende super-sanser,
surdejs-skålslikning.
Spredes som steppebrand…
Søg smerten; skat sårbarheden, skat!
Sjælens stopur stopper sørgeligt sjældent.

Sjælefrænder.
Soulmates.
Sindsfæller.
Siamesisk støtte.
Skæbne-sammensmeltede.
Sådan SKAL skabet stå.
Surmulende, skulende, spøgende, søgende Super-Skat,
som skaber sindets smukkeste solsikker.”

Suuuuuk…
Men apropos solsikker: der er stadig blomster i vores gårdhave!!! Jeg fatter ikke, hvordan vores dejlige, hyggelige, lune vicevært formår at holde liv i dem, men det gør han. Og de er så rare at se på. Lige til at blive i godt humør af. Og så dufter de…. Især denne her rose dufter helt specielt fantastisk:

LIGE NU:

Litteratur:
Johnny Mnemonic og andre historier” – William Gibson.
Spændende, dystert univers præget af håbløshed og spildte drømme. Skæbner, der er anti-helte. Tabere. De her noveller har givet mig lyst til at gå i krig med “Neuromancer”, som jo skulle være den ultimative Gibson-præstation. Men hvad ved jeg… Jeg læser jo bare, hvad der lige falder i min turban.
“Jeg brød mig ikke om at skulle høre på ham, når han fortalte mig, hvor meget han elskede hende, og det gjorde det bare værre, at jeg vidste, han troede på det selv. Han var gammel mester i at tage et hårdt fald og komme sig hurtigt over det, og jeg havde set det ske ti gange før. Han kunne lige så godt have trykt NÆSTE med grønne, selvlysende bogstaver på sine solbriller, sådan som han var parat til at gribe ud efter det første interessante ansigt, der kom glidende forbi bordene nede på Gentleman Loser.
Jeg ved, hvad han gjorde ved dem. Han forvandlede dem til emblemer, segl på kortet over hans svindlerliv, navigationslys som han kunne følge over et hav af barer og neonlys.”

Film:
Funny Games” – Michael Haneke.
Psykologisk thriller i topklasse. Eller thriller ved jeg egentlig ikke, om jeg vil kalde den – det er ikke sådan, så man sidder og holder sig for øjnene. Man sidder mere og krummer tæer og tænker: “Dét der skete bare ikke lige…!” Ubehagelig, klam, psykopatisk. Helt klart en film, jeg gerne vil se igen engang. Var så begejstret, at jeg også så Haneke’s ældre “Benny’s video”, men den var tam, kedelig og intetsigende. Så se “Funny Games” to gange i stedet. ;)

Fugu me!

Yay – så har jeg endelig fået fingrene i et batteri til mit kamera = it’s blog-time, baby.

Ja, nu var der liiiiiige nogle rester af for-gårdagens overdådige sushi-måltid tilbage, og så kunne jeg ikke dy mig. Men fuck it – når man først spiser morgenmad kl. 11-12 stykker, er havregrød og andre lignende morgenmads-produkter mindst lige så upassende som sushi.
Sushi er blære-mad. Sushi er score-mad. Sushi er let at lave, smager fremragende, er relativt billigt (man skal bare ha’ nogle basis ingredienser fra det japanske køkken, og de holder til mange ganges sushi-fråder) og kan varieres i det uendelige. Jeg er ikke helt sikker på, om sushi er så ih-og-åh-sundt, som jeg ellers har fået opfattelsen af flere steder, for der bruges traditionelt en eddike-sukker opløsning og hvide ris (selv om jeg har hørt, at man godt skulle kunne bruge brune ris… har bare endnu ikke taget mod til mig og fået afprøvet det).

Det gode ved sushi er, at man næsten kan bruge alle slags grøntsager. Det er reste-mad. Faktisk var sushi for japaneren, hvad pizzaen var for de gamle italienske bøndere (dvs. det var fattigmands-mad lavet ud af rester af, hvad man lige havde levnet og ellers havde liggende).

Sushi laves sådan her:

Du skal bruge:
nori-ark (kvadratiske tang-plader, der købes i asiatiske butikker og en del større supermarkeder)

grødris, der koges, til de er møre (ca. 500 g. ris (ukogt) til 4 pers.)

en blanding af 1½ dl. risvineddike (kan også købes i asiatiske butikker), 100 g. sukker og 1½ tsk. salt, som langsomt varmes op, til alt er opløst (blandingen må ikke koge) og bagefter fordeles over de kogte ris

fyld som f.eks.:
tyndt-strimlet agurk
radise
gulerod, letkogt eller meget tyndt-strimlet
avocado (husk at dryppe lidt citron- eller limesaft på før brug)
mango
ingefær
spirer
sesamfrø, ristede
svampe, ristede
stegte østershatte (steges et par min. m. urtesalt, peber og en anelse eddike – derefter skæres de ud)
babyspinat
asparges, letkogt
dybstegt aubergine
minimajs i strimler
stegt tofu (stegt i sweet-and-spicy sauce, hasselnøddetofu, marineret tofu efter dit valg)
ruccola eller anden salat
forårsløg, fintstrimlet
ristede, hakkede nødder
sukkerærter, fintstrimlede eller letkogte
peberfrugt, fintstrimlet
broccoli, finthakket
rødløg, finthakket
friturestegt seitan (2-3 minutter) i tynde strimler
brøndkarse, let hakket
friturestegt tempeh, et par minutter, til den skifter farve

spread som f.eks.:
sort Caviart (købes i Netto og ligner alm. kaviar og den sorte variant er 100% vegansk, baseret på havtang)
sojaflødeost (købes i helsekostbutikker)
Umeboshi pasta (syltede japanske blommer, en meget speciel smag. Købes i asiatiske butikker og i helsekost)
vegansk mayonnaise blandet med chilisauce
wasabi-paste (japansk peberrod, smuk grøn farve, MEGET stærkt, kan købes i pulverform, der oprøres i vand, eller i tube – selvfølgelig i asiatiske butikker og i helsekost)
vegansk mayonnaise blandet med wasabi (2 spsk. vegansk mayonaise med godt en tsk. wasabi)
tahin oprørt med sojasauce, til det er smørbart (sesampasta, købes i større supermarkeder, indvandrer-kiosker og helsekost)
1 spsk. sennep + 1/4 tsk. sojasauce, eller efter smag

Og så er det ellers bare enkelt: du tager et ark nori og lægger det med den blanke side nedad. Derefter smører du et dækkende lag eddike-ris over hele arket minus et par cm. i den ende længst fra dig (hvor meget ris, man vælger at bruge er en smagssag, men du kan se på fotoet, hvor meget jeg bruger… jeg kan ikke lide, at risen fylder alt for meget i min sushi, så smører kun et tyndt lag på). Derefter skal du lege med spread(s) og fyld – smør valgfrit spread på risene i en vandret linje, der er ca. 1-2 cm. bred og put forskelligt fyld på langs den vandrette linje (hvis man tænker over farve-kombi’er, kan det virkelig blive flot). Dernæst er det simpelthen bare at rulle det hele sammen… Start nedefra og rul STRAMT op horisontalt til den ende af tangen længst fra dig, som er uden ris. Det er lukke-“strimlen” (som på konvolutter). Det skulle ikke være nødvendigt at fugte “strimlen” yderligere – risene burde være fugtige nok af sig selv til, at det hele holdes samlet, men i nødstilfælde kan man bruge lidt vand til at få tangen til at klistre sig ordentlig fast. Når sushien skal serveres, skæres tangrullerne i passende, mundrette stykker (ca. 2-3 cm., vil jeg tro).

And that’s that. Så simpelt er det! Det tager tusind gange længere tid at forklare, hvordan man laver sushi, end det tager at lave det…. Det bliver lettere og lettere at rulle sushien, efterhånden som du får øvelse, og du behøver ikke at bruge andet fyld, end hvad du lige har hjemme og har lyst til at eksperimentere med – og det samme med spreads. Det er fint med 1-2 slags spread og 5-6 forskellige slags fyld til 4 personer, vil jeg mene. Men prøv dig frem… Det er hoved-ideen med sushi. Sushi kan laves så simpelt eller snobbet, som du selv har overskud og trang til… Eksperimentér!

Jeg vil anbefale at servere sushien med grøntsagsstænger, stegte sesamfrø til at drysse med og sojasauce plus wasabipaste til at dyppe i. Nogle dypper også i mayonnaise rørt med f.eks. chili, wasabi eller sojasauce. Jeg serverer også altid gari til (syltet ingefær). Det har en meget parfumeret smag og bliver traditionelt brugt som en “smagsløgs-renser” efter hvert sushi-bid, så man rigtigt kan smage sushi-stykkerne fra hinanden. Gari kan købes i asiatiske butikker, helsekost og flere større supermarkeder.

Her er mine sidstlavede maki’er (maki betyder rulle på japansk). Det lyserøde i midten, der ligner fersk fisk, er gari. De tre øverste stykker sushi har jeg hhv. puttet ristede sesamfrø, wasabi-paste og sort Caviart på. Dyppe-saucen er lavet af sojasauce, misopaste (japansk bouillon, købes i asiatiske forretninger og helsekost) og mirin (sød madlavnings-sake, kan købes i asiatiske butikker – alternativt kan man bruge sød sherry), som blendes sammen efter smag og behag. Jeg har hældt resterne af mine ristede sesamfrø deri. Det fungerede rigtigt godt.

LIGE NU:

Musik:
Einstürzende Neubauten, Emperor.

Litteratur:
“Lulu” af Almudena Grandes.
En international anerkendt erotisk roman (som åbenbart bliver spillet som teaterstykke i Århus lige for tiden) om en ret løssluppen kvinde. Den er velskrevet og letlæst (hvilket jeg virkeligt trænger til, at litturatur er for tiden – ellers får jeg simpelthen ikke læst), men omhandler – som det er tilfældet med en del erotisk litteratur – både pædofili og blodskams-fantasier. Og Lulu tænder på homoseksuelle. Hm. Ja, ja… jeg kan vel ikke ta’ ansvar for alle mine navne-søstres perversiteter.

“Jeg var bange, bange for ikke at ville kunne reagere, ikke kunne finde ud af at stoppe i tide, ind imellem følte jeg mig ude af stand til at skelne grænsen mellem fantasi og virkelighed, jeg følte mig truet af skyggerne fra en fremmed og beskidt verden, som jeg aldrig havde troet, jeg kunne høre til, men som nu snørrede sig sammen omkring mig som en ond og besættende ring. […] Pablo skelnede knivskarpt mellem mørket og lyset, og han blandede aldrig tingene sammen. Hver ting til sin tid, kun en lille smule af det farlige og ellers vores stille og rolige dagligdag. Med ham var det meget let at overskride grænsen og vende hel og uskadt hjem igen; at vove sig ud på det dybe vand var let så længe han var min livredder.”
– Fra “Lulu”, skrevet af Almudena Grandes

Tegneserie:
“Uzumaki” af Junji Ito (“Spiral”).
Horror-manga. Og dét er godt, har jeg lige fundet ud af… Tegnestilen er rigtig lækker at se på, simpel men alligevel realistisk. Aldrig før har jeg lagt mærke til, hvor mange spiraler, der er alle steder. ALT går i ring. Seriously!!

Film:
“Devil’s Rejects”
af Rob Zombie (aka “House of 1000 corpses 2”).
Exploitation horror. Glædeligt gensyn med især mine to all time favoritter Baby Firefly og Otis B. Driftwood. Filmen er da værd at se en gang eller to, men for mig kommer den slet ikke på højde med 1’eren – hvilket mest af alt skyldes anti-klimakset, da hele den ellers så bad-ass moderknepper-gruppe på et tidspunkt under filmen pludselig viser kapacitet for at føle både angst, smerte og sorg. Det falder fuldstændig ud af de karakter-træk, de ellers har udvist gennem begge filmene. For mig at se ville enhvert medlem af Devil’s Rejects gå i døden manisk leende; og det på trods af nok så intense smerter. Så… små-skuffende, men stadigvæk spækket med psycho-killers, blod, fornedrelse og menneskelig umenneskelighed = se den alligevel.

“Vanilla Sky” af Cameron Crow.
Psykologisk “thriller” (den er nu ikke specielt skræmmende) med sci-fi-elementer. Det er en remake af den spanske “Abre los Ojos” (“Open Your Eyes”) af Alejandro Amenábar, og som den, så vidt, jeg husker, er tæt på identisk med. Den/de skulle eftersigende være stærkt inspireret af Phillip K. Dicks “Ubik” (som jeg endnu ikke har læst – men alt, hvad jeg indtil nu har læst af Dick har ikke skuffet). Jeg er generelt en sucker for alt, hvad der har med alternative virkeligheder og fordrejning af virkeligheden at gøre, så det er klart, jeg nyder den. Andre film som kommer til at tænke på i forbindelse med “Vanilla Sky” er bl.a. “Memento”, “Eternal Sunshine of the Spotless Mind”, “The Jacket”, “The Cell” og “The Machinist”. Guf, guf, guf.