I Scream, You Scream, We All Scream For Ice Cream

Soooo…. hehe… så gik der sgu’ liiiige lidt tid igen. Jeg modtog en automatisk mail fra WordPress med overall info omkring, hvordan mit WordPress-blogging-år er gået og med forskellige (ret ubrugelige, men meget underholdende) stats. Jeg har kun skrevet to indlæg på denne blog i 2010!!! Det er så meget for dårligt, at jeg slet ikke vil begynde at komme med lame-ass bortforklaringer. Et af mine nytårsfortsætter for 2011 er bl.a., at jeg vil til at skrive et indlæg på denne her blog ca. hver 14. dag (ja, ja, så må vi se, hvor længe det holder… men jeg vil gi’ det et seriøst forsøg, vil jeg!). Jeg er i øvrigt ikke typen, der årligt finder på nytårsfortsætter, men i år (rettelse sidste år) føltes det bare… rigtigt. So here we go. Årets første indlæg skal handle om, hvordan man spicer sin is op, da der ikke findes ret mange forskellige varianter af vegansk is på det danske marked (de fleste større supermarkeder fører Tofulines Vaniljeis og Chokoladeis, that’s pretty much it). Og ja – fotoet er tyvstjålet, lev med det.

Der er sååååå mange muligheder for at forvandle plain-Jane-vanilje-is til tha’ bomb:
– blend med frosne jordbær/andre bær = jordbær/what-ever-bær-is (kan pyntes m. marmelade eller jordbærsirup)
– knus kiks/småkager og bland i (f.eks. er pebernødde-is evt. med kanelsirup en god jule-lækkerbidsken)
– smuldr kagerester i (gerne chokoladekage eller brownies) og rør det med chokoladesauce
– rør rå cookie-dough i passende bidder i (bare brug en alm. chocolate-chip cookie-opskrift og udlad natron/bagepulver, det cookie-dough, du ikke får brugt, kan sagtens fryses til næste gang, du får lyst til snask)
– hakkede brændte mandler er seriously heaven’licious – og helst med lys sirup dryppet over
– knuste bolcher giver lækkert knas og interessant smagsoplevelse (f.eks. er peberbolcher rigtigt gode)
– banan, peanutbutter/hakkede nødder (de fleste slags kan bruges) og hakket chokolade er altid et hit, selvføl’lig
– jeg har hørt et rygte om, at friturestegte, greasy-ass pommes frites skulle være genialt med blød is/soft ice… hmmm…
– vær kreativ og lav is-sandwiches f.eks. ved at bruge riskiks m. mørk chokolade eller chocolate-chip cookies, måske endda Digestive-kiks? Mariekiks m. mørk chokolade (jep, de er veganske) må i hvert fald være fine også.
– man må kunne røre friskhakket mynte og hakket chokolade i = After Eight-is… har dog ikke prøvet det… endnu…
– det smager i øvrigt godt, hvis man drysser sødt kakaopulver a la Nesquick ovenpå sin vaniljeis
– sidder og tænker, at Rittersport m. marcipan må være lækkert blandet sammen med is? Eller bare revet marcipan og hakket chokolade?

Topping-saucer:
– Kirsebærsauce (ja, det du bruger til ris á la mande)
– Marmelade
– Lys sirup
– Jordbær-sirup (bland lys sirup med jordbæressens, som kan købes i visse Panduro Hobby butikker)
– Kanel-sirup (bland lys sirup med kanel)
– Lakrids-sirup (bland lys sirup med lakridspulver – kan fåes i de fleste helsekost butikker, vil jeg tro)
– Chokoladesauce (smelt chokolade med veg. mælk, sukker/sirup, til du synes, konsistensen er god, tilsæt vaniljesukker efter smag til sidst – p.s.: tilføj kun væsken lidt efter lidt, da det er svært at gøre saucen tykkere igen, men let at gøre den tyndere – det kan faktisk godt lade sig gøre at smelte chokoladen med veg. mælk og sukker/sirup i mikroovnen, hvis du er forsigtig og holder øje)
– Karamelsauce (smelt forsigtigt 2 spsk. lys sirup, 1 spsk. margarine, 1 spsk. sukker, ca. 1 tsk. Maizena og 2 dl. vand, indtil det begynder at boble. Tag gryden af varmen og rør 1 tsk. vaniljesukker i… og spiiis på iiiiis)
– Nødde-karamelsauce (lav alm. karamelsauce som i opskriften overnover, men tilsæt 2-3 spsk. peanutbutter, hasselnøddesmør eller andet nøddesmør til massen, der varmes op i gryden)

Let it flow:
– Det er i øvrigt lækkert at lave en kop varm kakao og putte en masse vaniljeis i. Som flødeskum, bare bedre.
– Og det’ let at lave milkshakes ved at blende a whole lotta icecream m. veg. mælk og ingredienser som f.eks.:
banan og tynd chokoladesauce
banan og vaniljesukker
frosne/friske bær og evt. vaniljesukker
Digestive-kiks, vaniljesukker og lidt citronsaft (det’ niceness, trust me on this one)

Ice, ice, baby…


LIGE NU

Skønlitteratur:
The Sandman: The Dreamhunters af Neil Gaiman, illustreret af Yoshitaka Amano. Jeg faldt tilfældigt over The Dreamhunters, da jeg tussede rundt på biblioteket. Først troede jeg, det var en tegneserie, fordi det har samme format som de fleste tegneserie-hæfter + det indeholder en hel del helsides-illustrationer. Men så kunne jeg alligevel godt ved gennembladring se, at det var en lang novelle/kort roman (what ever suits you). Jeg besluttede mig for at låne den med hjem, selv om jeg indtil videre ikke har været synderligt imponeret over Gaimans evner som tekstforfatter. Og det er jeg glad for, at jeg gjorde, for det var da godt nok en dybt romantisk, melankolsk, lille myte-agtig fortælling. Jeg vil ikke fortælle så meget om historien andet end, at den foregår i Japan og hovedpersonerne er en ydmyg, godhjertet munk og en vild, hvid ræv med magiske evner. Det er ikke en historie, der får mig til at juble af fryd eller fælde tårer, men den rammer mig alligevel et blødt, varmt sted indeni.

Musik/poesi:
Jeg har for nylig opdaget, hvor sej Patti Smith er… Hun har da godt nok big cojones, store nok til at kunne gi’ de fleste mænd mindreværdskomplekser! Og fuck, hvor har hun dog ordet i sin magt! Jeg har, indrømmet, ikke hørt så meget af det, hun har lavet endnu, men jeg har to YouTube-klip med hende, jeg vil fremhæve. Det første er hendes fremførelse af Rock ‘N’ Roll Nigger, som de fleste nok kender. Jeg kendte det personligt selv kun fordi, Marilyn Manson har lavet en cover-version, der er at finde på hans Smells Like Children-album. Men det nummer er bare meget en tribute til alle freaks, outsidere, enespændere, sorte får…. ja… kort sagt godtfolk  i hele den vide verden. En hyldest til det stærke, selvstændige individ. Og det digt, hun læser op i introen, er så usigeligt poetisk og fuld af ild og lidenskab. Så blidt og hårdt på samme tid, så smukt og grimt, ømt og brutalt. Nummer to link er en sekvens fra dokumentarfilmen om Patti Smith, Dream of Life. I dette klip, som hedder Patti Smiths Indictment of George Bush, anklager hun George Bush for forræderi mod USA, mod folket, ja, mod friheden selv. Hun formår at ramme mig lige i hjertet, selv om jeg anser mig selv for at være tæt på politisk retarderet. Hun er levende, hun brænder, hendes hjerte banker tydeligt og højlydt i hvert eneste ord, hun udtaler (og sikke hun formår at udtale dem, hva’?). Hun er STÆRK (og enormt rørstrømsk).

Tegneserier:
The Evil Dead – forfatter: Mark Verheiden, illustratør: John Bolton, en Dark Horse comics udgivelse. Denne udgave er et album, hvor alle tre Evil Dead-hæfter er blevet samlet. Tegneserien er tænkt som en slags udvidet udgivelse af den oprindelige Evil Dead film fra 1981 lavet af Sam Raimi. Hele historien bliver fortalt udelukkende ud fra Ashs perspektiv, og teksten er spækket med klassiske Ash-agtige one-liners. Dét er underholdende. Og det grafiske arbejde ligner næsten still-shots fra filmen, der er blevet succesfyldt comic-fiseret. Det ser godt ud, gør det. Gore, zombie-mutant-dæmon-skabninger, en levende, voldigt, voldtagende skov, dystre ritualer, kærlighed og drengerøvs-humor. What more to ask for? ;)

I øvrigt:
Godt, nyt årti to y’all. Let’s make the best of it. Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at livet er så smukt som overhovedet muligt…. <3 <3 <3

Reklamer

Oh, lommesmerter…

Jeg har det hårdt økonomisk i denne måned pga. flytning = to gange husleje på een gang, så jeg tænker meget på at leve så billigt som muligt (hvilket selvfølgelig hænger enormt godt sammen med at være skralder – yay – og nasser, not so yay). Så som inspiration til andre fattigrøve derude har jeg valgt at poste to nye yndlings madretter, super billige og lette at lave.

Brød fyldt med grøn magi

Du skal bruge:
Ciabattaboller, grovboller eller lignende (jeg havde lige skraldet pølsebrød)
Broccoli, knoldselleri, gulerødder eller andre rodfrugter velegnede til mos (måske kan man også bruge linser eller andre bælgfrugter)
Krydderier

Halver bollerne og skrab fyldet ud (jeg bruger mine fingre), så der kun er skallerne tilbage (pas på du ikke kommer til at rive hul i bundene). Gem fyldet. Skær grøntsagerne i grove tern og kog dem med en lille smule vand, til de er helt møre. Hæld en smule af kogevandet over fyldet, så det bliver blødt. Blend grøntsagerne med en stavblender. Put fyldet i mosen og rør rundt, til det er opløst. Mosen skal være ret fast, lidt fastere end kartoffelmos. Smag til med bouillonpulver, salt, peber og hvad du ellers har lyst til. Jeg synes, at nutritional yeast er et hit. Eller et drys muskatnød. Når mosen smager godt, puttes den i brødskallerne. De fyldte skaller kommes i en 200 grader varm ovn i ca. 10 min., eller til brødet er sprødt.
Det kan godt  være, at det lyder besværligt at lave, men det er faktisk meget hurtigt lavet. Og det er virkeligt lækkert.

Picture 001

Syndefyld snydechokolade-knas

Du skal bruge:
100 g. palmin/margarine
100 g. flormelis
ca. 60 g. kakao
let knuste cornflakes/Rice crispies/rosiner/tørret frugt i tern/hakkede nødder
evt. nougat
evt. revet appelsinskal, vanilje, kanel, chili eller andre konfekt-krydderier

Smelt fedtstoffet. Rør flormelis og kakao godt ud i det, og put fyld og krydderier i efter ønske og indhold af køkkenskabe (jeg brugte cornflakes og Rice crispies første gang, og en blanding af vanilje, cornflakes, grofthakkede mandler og tørrede abrikos-, sveske- og figen-tern anden gang… begge dele smagte lækkert). Massen sættes på bagepapir i små toppe (ikke for store, de smelter alt for let i hånden i stedet for munden) og stilles koldt, indtil det er størknet. Opbevares i køleskabet.

Jaja, det ser måske ikke allerbedst ud, men bare fordi det er besværligt at tage fotos af, behøver det ikke at have indvirkning på smagen…
1 - PICT0006

Lige nu:


Pc-spil:
Eric the Unready (1993) – Legend Entertainment.
Tekst-baseret, humoristisk adventure-spil med still-billeder. Eric er en utrolig klodset aspirerende ridder. Han brænder fakkelbutikken ned, han sårer sin lærer under fægte-træningen, ting falder fra hinanden, bare han kigger på dem, ja, han er simpelthen en omvandrende ulykke. En dag bliver prinsesse Lorealle the Worthy bortført af en ond heks, og af alle ridderne i borgen bliver Eric mærkeligt nok – og under mange protester fra ridderne af det rhombeformede bord – udpeget til at skulle redde hende inden ugen er omme… Og så er det bare med at komme afsted. Det bliver en farlig færd bl.a. gennem en kirkegård, hvor det rygtes at Elvis går igen, et tempel fyldt med jomfruer, en markedsplads hvor en ondskabsfuld drage hærger og en forlystelsespark for dværge. Hele spillet er gennemsyret af fantasi, eventyr og Monty Python-agtig humor, og det fungerer rigtigt godt. Puzzles’ne er ikke overdrevent svære; du skal bare nogen gange ha’ lidt tålmodighed og tænke lidt kreativt, out of the box.
Du kan læse mere om og downloade spillet her.

Film:

Stardust (2007) – Matthew Vaughn.
Eventyr/fantasy-film. Denne her film er blevet meget overset – eller dvs. jeg har i hvert fald ikke rigtigt bemærket, at den kom frem. Men jeg blev positivt overrasket. Det er en historie om stjerner, hekse, kærlighed, ondskab, forfængelighed og grådighed. Det er, som et vaskeægte eventyr skal være, fortryllende (og) simpelt. Der er vitterligt ikke så meget mere at sige – se den, hvis du kan lide andre eventyrsfilm som The Labyrinth, The Princess Bride, Willow, The Dark Crystal og The Adventures of Baron Munchausen (det er sjovt… de fleste af de film, jeg lige har nævnt er fra 80’erne. Det må ha’ været et magisk årti – men det var selvfølgelig også der, jeg blev født… ;) Haha…).

Links:
World’s 50 Freakiest Animals.
Nøøøøj, hvor jeg synes, dyr er spændende. Især underlige dyr. Og allermest freaky dyr. Tjek linket ud og bliv overrasket over, hvor vild verden er. Seriøst – de her dyr findes et sted!!!
Smagsprøve (Blobfish + Glassfrog):
Blob33

Spis til du revner!

Jeg legede turist i Malmø med min far for et par uger siden, og jeg trix’ede min stakkels, intetanende, alt-men-især-kød(og sukker!)-spisende farmand med på Vegegården, som er en vegetarisk (næsten 100% vegansk) asiatisk restaurant. Så vidt, jeg ved, er alt på menukortet vegansk – undtagen et par af deres dressinger – og husk at bede om Tofuline-is, hvis du bestiller is. De har i øvrigt også et udvalg af forskellige TSP-produkter og frossent imiteret kød (f.eks. “rejer”, “kylling”, “and” og “pølser”) til salg til rimelige priser – især nu, hvor kursen på svenske kroner er så lav. Hver lørdag og søndag fra kl. 16 til kl. 20 kan man få vegansk “kyllinge”-majs suppe, barbeque buffet (dvs. kokken steger de grønsager og det “kød”, du har taget på din tallerken med et udvalg af hele 9 forskellige saucer og olier), alm. buffet og salatbuffet – samt friterede bananer og Tofuline-is til dessert for kun 118 svenske kroner per person, og det skulle vi selvfølgelig benytte os af!  . . . Det var bare SÅÅÅÅ lækkert! Ingen af os gik sultne derfra, lad mig sige det sådan!!!

Det var en enorm befrielse at være på en restaurant, hvor jeg frit kunne tage af alle retter næsten uden undtagelse. Det har jeg ikke prøvet i den tid, jeg har været veganer. Eller dvs. – jeg har faktisk een gang før besøgt Vegegården for 1½ år siden. Da havde jeg kun været veganer i ½ år, og jeg kunne slet ikke forlige mig med tanken om at sætte tænderne i noget, der havde tekstur og form som kød, selv om det var 100% vegansk. Så dengang var jeg ikke synderligt imponeret. Der er faktisk ikke en eneste ret på menukortet, som ikke indeholder en eller anden form for imiteret kød, så hvis du ikke kan med den slags, er Vegegården ikke stedet for dig. Men jeg skal helt sikkert snart dertil igen. Nu-nu-nu-nu!

dsc07660dsc07661dsc07662

Lige nu:

Litteratur:
House of Leaves” af Mark Z. Danielewski. Det er den særeste bog, der nogensinde har krydset min vej. Basically handler den om, at vores hovedperson Johnny Truant i en død gammel mands lejlighed finder en masse papirer (dvs. en afhandling) om en film “The Navidson Record“. Filmen er en dokumentar om en familie, The Navidsons, som flytter ind i et hus på Ash Tree Lane i Virginia. Hurtigt finder de ud af, at der er noget helt galt med huset – f.eks. er det indre rummål større end det ydre, kompasser nægter at virke i huset og der dukker pludselig og ud af det blå døre og gange op, som ikke var der før. Vi læser afhandlingen sammen med Johnny, som hele tiden i fodnote-form kommer med selvbiografiske kommentarer og beskrivelser af, hvordan læsningen påvirker hans sind. Tæt på halvdelen (eller i hvert fald 1/3-del) af “House of Leaves” består af fodnoter – udover Johnnys notater er der uddrag af interwievs med de medvirkende i dokumentaren, citater fra artikler og hele bøger skrevet om dokumentaren og lange lister af henvisninger til uddybende faglitteratur. Der var mange steder i bogen, hvor jeg blev nødt til at tvinge mig selv til at læse videre, fordi det var såååå kedeligt – hele kapitler om f.eks. ekkoens fysik, komplet med formler og masser af tørre facts. Men. Det er det værd. Den er så omfattende, at det er helt sindssygt. Og spændende. Den er mere virkelig end mange ting i virkeligheden – og det på trods af, at “The Navidson Record” slet ikke findes… og de fleste fodnote-henvisninger er også falske og pure opspind. Gennemført!

“Little solace comes
to those who grieve
when thoughts keep drifting
as walls keep shifting
and this great blue world of ours
seems a house of leaves

moments before the wind.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 10 ud af 10

Musik:
Gentle Giant“. Experimental rock. Jeg kender ikke noget, der lyder som det musik, de laver. De leger. Det giver mig energi at høre det, så det gør jeg.

Hip to be skralder…

Tid til endnu et inspirerende skralde-foto. Alt på fotoet har jeg fundet eet sted på een gang. Der var fire fyldte bæreposer, og jeg tog ikke alt, hvad der var, med. Jeg er praktisk skralder. Jeg skralder, når jeg er på vej hjem fra et besøg om aftenen og alligevel lige kommer forbi et godt skralde-sted. Det tager ikke lang tid. Jeg tror, jeg bruger mindre tid på at finde min mad, end de fleste bruger på almindeligt madindkøb….!

Og så kan man jo lade sig inspirere til improviserede madretter ud fra, hvad man finder. I forgårs lavede jeg f.eks. en lækker bulgur-salat af løg, blomkål og champignoner stegt lidt i rød karrypasta og derefter kogt i bouillonvand med fuldkorns-bulgur. Efter afkøling tilsatte jeg håndrevne ruccola-blade, håndrevne spinatblade, tomattern og citronsaft.
– Og for nogle dage siden lavede jeg rød wasabi-kartoffelmos, som også var vellykket: kogte kartoffeltern most med lidt fedtstof, wasabipulver/paste, sojasauce og tilsat revet, rå rødbede… serveret med stegte løgringe. Yummy in my tummy.

Men tilbage til mit skralde-fund. Fandt alt det her:
3 ps. ymerdrys
2 bk. øko clementiner
1 pk. toastbrød
1 bk. jordbær
2 ps. spinat
4 bk. persille
1 bk. ruccola
1 blomkålshoved
1 ps. øko rundstykker
6 bdt. forårsløg
1 bk. brune champignoner á 250 g.
2 bk. champignoner á 250 g.
1 bk. champignoner á 400 g.
1 bk. kejserhatte á 100 g.
4 bk. cherrytomater á 400 g.
6 bk. øko “Årtidens grøntsager til suppe”
2 bk. øko tomater på stilk

skraldefund-d1-10-jan-09

LIGE NU:


Litteratur:
Preacher” af Garth Ennis. Den bedste tegneserie-serie jeg NOGENSINDE har læst! Der er ni albums i alt. Plottet centrerer sig om Jesse Custer, som er en alkoholisk præst, der har mistet troen. Jesse bliver ved en fejl besat af en ånd, Genesis, som giver ham ordets magt. Det viser sig, at gud skred fra himlen, da skabelsen var overstået, og han har været på flugt lige siden! Jesse Custer tager nu ud på et personligt togt. Han vil finde gud – koste hvad det vil – og stille ham til ansvar for al den smerte og lidelse, der er i verden. Udover Jesse er der et par andre hovedpersoner, som giver historien dybde… F.eks. den fanatiske militærmand Hrr Starr, som har store planer om at forårsage dommedag på jorden og derefter overtage magten. “Preacher” rummer simpelthen ALT, hvad hjertet kan begære… *dyyyyb indåndning*: ateisme, nazisme, freaks, venskaber, masser af slagsmål, orgier, vampyrer, voodoo, perversioner, seriemordere, blasfemi, sprut, meningsløs vold, mutanter, kannibaler, tortur, kærlighed, romanik…. og det er kun en brøkdel. Alle burde læse “Preacher” mindst een gang i sit liv. Kom i gang NU, der er ingen undskyldning!!!

Cass: “The best yeh can do in this cold oul’ world is grab what’s yours and hold onto it tight. Anything else is bollicks.”

Jesse: “Well, that sure is one bleak way of lookin’ at things… But it aint’ changin’ the past I’m interested in. It’s doin’ the right thing now. Way too much bad in the world not to, Cass.”

Cass: “Aye, exactly!” Yeh’re outnumbered! For every bad guy yeh knock down there’s a dozen to take his place!”

Jesse: “That ain’t no excuse…!”

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 10 ud af 10 mulige points

Spil:
Scratches – Director’s Cut” af Nucleosis. Mystery adventure point-and-click computerspil. Du spiller en gyser-forfatter, Michael Arthate, som har købt en gammel, forlad kæmpe-villa langt væk fra alting for at have et sted at sidde og skrive sin nye roman og få masser af inspiration. Spillet starter, da Michael ankommer til villaen for første gang. Michael opdager meget hurtigt, at der er noget galt med stedet, at alting ikke er, som det burde være. Musikken i “Scratches” er god til at give stemning til spillet, og hvis du som jeg er en sucker for mystery adventure games, så spil det! Jeg følte mig godt underholdt hele vejen igennem, og der er kun et par enkelte puzzles, som er tæt på umulige at regne ud. Dog var jeg lidt skuffet over slutningen (siger ikke mere… dette er ikke en spoiler-blog). Men. Ikke nok til at ha’ fortrudt at ha’ spillet det.

♥♥♥♥♥♥♥/♥ – 7-8 ud af 10 mulige points

Lulus labre lasagne…

Ja, ja – jeg veeed godt, at det er alt, alt for længe siden, jeg sidst har blogget. Men. Tusind undskyldninger, som alligevel ikke er særligt interessante (eller måske er de, og jeg vil bare ikke fortælle dig det…. hehe). Jeg bliver nok aldrig en regelmæssig blogger. Det ligger ikke til min natur at være det.

Men jeg har fået lavet en masse mad. Denne her gang vil jeg gerne fortælle lidt om, hvordan man laver en lækker vegansk lasagne. Den klassiske lasagne består af en tomatsovs og en bechamelsauce. Man kan også lave alle mulige andre former for lasagne – jeg har f.eks. prøvet at lave grøn karry thai-lasagne, mexicansk lasagne og grønkålslasagne. Men i dag er det den klassiske lasagne, jeg vil skrive om.

Allerførst vil jeg gerne skrive lidt om nogle special-produkter, veganer-kokkens kort i ærmet:

Sojagranulat/TSP (tekstureret sojaprotein). Det er tørrede sojaklumper, som man kan købe i helsekost (og jeg har også set det i en enkelt etnisk butik). De kan købes i flere forskellige størrelser. Jeg foretrækker at bruge dem, der er lidt midt i mellem, for de små synes jeg ikke rigtigt, man får en ønsket konsistens af, og de største er for store og bliver lidt for pap-agtige at tygge i, synes jeg. Du kan hælde dem direkte i sovsen, men de kan også overhældes med kogende vand eller bouillon inden brug, så de ikke suger væske fra sovsen.

Marmite. Det er noget kraftigt gær-ekstrakt, som englænderne elsker at smøre på brød. Det bryder jeg mig nu ikke om – jeg bruger det til at give mine retter en lidt kraftigere bouillon-smag, ja, måske endda en lidt kødagtig smag. Det kan købes i helsekostbutikker, og jeg har også set det i Salling. Det er små-dyrt, men det er også små mængder, man skal bruge ad gangen, fordi det har en så kraftig smag.

Nutritional Yeast/B-gær flager. Giver maden en kraftig, lidt parmasan-agtig smag. Det er rigtigt godt, når man skal lave risotto, bechamel-sauce og andre ostede retter (f.eks. Mac’n’cheese).

Jeg synes, det er vigtigt, at man – også som skralder – tillader sig selv at ha’ nogle luksus-produkter i sit køkken, så man ind i mellem kan lave retter, der er lidt udover det sædvanlige. Og ja, det er dyrt at anskaffe, men når du først har det, holder det relativt længe (ja, ja, det kommer selvfølgelig an på, hvor ofte du bruger det, det’ klart…).

Men tilbage til lasagnen….
Først laves tomatsovsen. Den kan laves så simpel eller kompliceret, som du selv føler for. Grundlæggende er det bare en dåse eller to med hakkede tomater (eller en masse friske tomater i tern, kogt til mos), hakkede grønsager efter smag (bladselleri, løg, forårsløg, porrer, champignoner, broccoli, gulerødder og peberfrugter fungerer fint, men man kan også tænke lidt alternativt og putte f.eks. revet rødbede i) og så smagt til med italienske krydderier som basilikum, oregano og timian – plus måske citronsaft og/eller balsamicoeddike. Kogte bønner/linser, oliven og majs er også godt i. Hvis det skal kræses for og gøres til et gourmet-måltid, vil jeg anbefale at bruge både TSP og Marmite. Det gør tomatsovsen til noget helt specielt. Det er vigtigt at lade sovsen simre noget tid (½-1 time), inden den bruges – det giver den mere smag. Det passer jo også ret godt, for så kan man lave bechamelsaucen imens.
Bechamelsauce kan laves af enten kokosmælk eller soja/ris-mælk. Du varmer “mælken” op og tykner det med enten en Maizena-jævning eller en mel-jævning (som laves ved at røre Maizena/mel sammen med vand, indtil der ingen klumper er). Det er vigtigt at røre konstant rundt, når du tilsætter jævningen. Og saucen skal også ha’ lov til at simre i i hvert fald 5-10 min. for at fjerne mel-smagen. Den smages til med revet muskatnød, salt og peber.
Nu er det tid til at lægge lasagnen sammen. Først et tyndt lag tomatsovs, der lige præcis dækker bunden af lasagne-fadet (jeg havde længe ikke et lasagnefad, i den periode brugte jeg franskbrødsforme i stedet. Man kan også bruge en bradepande med høj kant), så hældes en lille smule bechamelsauce over og fordeles, så den ligger i et rimeligt fint lag over tomatsovsen. Derefter puttes et lag lasagneplader over. Efter det igen et lag tomatsovs, så bechamelsauce og endnu et lag lasagneplader. Og sådan fortsætter du, til lasagnen er “høj” nok. Jeg vil tro, det ideelle lag af plader nok er 4-5 stykker. På toppen af det sidste lag lasagneplader, hælder du et godt lag bechamel-sauce, som evt. er smagt til med Nutritional Yeast. Tomatskiver/squashskiver er rigtigt gode til at lægge i et lag over saucen. Tilsæt hældes der et tyndt, men dækkende lag rasp over (du kan blande pulveriseret Nutritional Yeast med raspen i stedet for at tilsætte N.Y til bechamel-saucen). I ovnen med fadet. Giv den mellem 20-30 min. på 200 grader (den er færdig, når du kan stikke en gaffel let igennem). Og voilà: mester-lasagne à la Lùlù. Det ér bøvlet, men nogle gange er det det værd…

lasagne

LIGE NU:

Musik:
Vrede pigebands – Hole, PJ Harvey, Girlschool, Garbage. Og K’s Choice, men de er ikke så vrede.

“Litteratur”:
Franken Fran” af Kigitsu Katsuhisa. Læs serien online på http://www.onemanga.com. Der kan man i øvrigt også læse “Uzumaki“-serien, som jeg har anmeldt tidligere i min blog.
Små søde horror-manga-historier om en ung “doktor”-pige (sammensagt af ligdele), som ved en masse om den menneskelige anatomi. Hun har en mærkelig, nogle gange umenneskelig logik og hendes eksperimenter har som regel uforudsete konsekvenser, men alt hvad hun gør, gør hun ud fra et godt hjerte. Nogle af historierne minder mig meget om de gamle EC-Comics (“Tales from the Crypt“-bladene), som man i øvrigt kan låne en samlet udgave af på biblioteket. I Danmark har vi “Slim“-blade, som er en parodi på “Tales from the Crypt” (kan også lånes på biblioteket). Onkel Mødding ♥ Desværre blev der kun udgivet to “Slim“-blade, nr. 7 og nr. 9, men det er vel bedre end ingenting… Dennis Jürgensen, som har lavet “Slim“-bladene, har skrevet et væld af børne-ungdomsbøger, som jeg slugte råt, da jeg var teenager – bl.a. også en serie, der hedder “Freddy og monstrene“, hvor hovedpersonen Freddy, er en 11 årig dreng, som er verdens største “Slim“-fan. Meget simpelt, men det har en vis charme. Og varm humor. Jeg faldt lige over en side, hvor man gratis kan downloade de fleste af Dennis’ bøger i lydbogs-format:
www.netlydbog.dk (du kan låne dem online vhj. dit CPR-nummer og så downloade eller streame dem)


Film:
Shock Treatment” af Jim Sharman.
Det skulle være den uofficielle fortsættelse til “Rocky Horror Picture Show“, som jeg – blandt mange andre – elsker og skatter meget højt. Det vil være synd at sætte sig og se “Shock Treatment“, hvis man forventer at se “Rocky Horror Picture Show” 2. Hovedpersonerne hedder godt nok Brad og Janet, det er stadig Jim Sharman & Richard ‘O Brien, som har directed’ og skrevet den, og det er en musical, men der stopper sammenligningerne også. Sangene holder slet ikke i samme grad, og plottet er forvirrende og lidt ligegyldigt. Men med det sagt: jeg synes ikke, det er komplet spild af tid at se den. Jeg vil endda overveje at se den igen engang…!

Spil:
Orient Express” fra Jumbo. Detektiv-brætspil fra 1985, som foregår ombord på Orient Express-toget fra Paris til Istanbul. Man kan kalde det for en form for social IQ-test. Det handler om at samle så mange clues sammen, som man kan, og så logisk regne sig frem til, hvem morderen er. Det er et rigtigt godt spil, hvis man er vild med puzzles og gåder (hvilket jeg er) – men det er udfordrende.

Peggle” fra Pop Cap Games. Meget simpelt og og fængslende computerspil. Det er en variant af et flipperspil, dog uden “flipperne” (!?) hvor det gælder om at skyde en kugle afsted og få den til at ramme så mange points som muligt. Der er masser af baner og gimmicks, som gør, at det ikke bliver kedeligt.
Pop Cap Games har i øvrigt også udgivet “Bookworm Adventures“, som også er godt. Hovedpersonen er en (bog)orm, der hedder Lex, og han skal redde sin ven ved kæmpe sig vej gennem den klassiske litteratur. Pennen er i sandhed mægtigere end sværdet i dette spil. Altså… man skal finde det længste og mest blærede ord ud fra en stak bogstaver, man får tildelt, for at give mest mulig skade til fjenden. Der er selvfølgelig også – som med “Peggle” – en masse gimmicks, der gør, at det ikke bliver så ensformigt, som det lyder. Begge spil kan downloades i en prøve-version på: http://www.popcap.com/allgames.php. Jeg kan se, der også er en masse andre spil, jeg skal ha’ prøvet!!!!

Fugu me!

Yay – så har jeg endelig fået fingrene i et batteri til mit kamera = it’s blog-time, baby.

Ja, nu var der liiiiiige nogle rester af for-gårdagens overdådige sushi-måltid tilbage, og så kunne jeg ikke dy mig. Men fuck it – når man først spiser morgenmad kl. 11-12 stykker, er havregrød og andre lignende morgenmads-produkter mindst lige så upassende som sushi.
Sushi er blære-mad. Sushi er score-mad. Sushi er let at lave, smager fremragende, er relativt billigt (man skal bare ha’ nogle basis ingredienser fra det japanske køkken, og de holder til mange ganges sushi-fråder) og kan varieres i det uendelige. Jeg er ikke helt sikker på, om sushi er så ih-og-åh-sundt, som jeg ellers har fået opfattelsen af flere steder, for der bruges traditionelt en eddike-sukker opløsning og hvide ris (selv om jeg har hørt, at man godt skulle kunne bruge brune ris… har bare endnu ikke taget mod til mig og fået afprøvet det).

Det gode ved sushi er, at man næsten kan bruge alle slags grøntsager. Det er reste-mad. Faktisk var sushi for japaneren, hvad pizzaen var for de gamle italienske bøndere (dvs. det var fattigmands-mad lavet ud af rester af, hvad man lige havde levnet og ellers havde liggende).

Sushi laves sådan her:

Du skal bruge:
nori-ark (kvadratiske tang-plader, der købes i asiatiske butikker og en del større supermarkeder)

grødris, der koges, til de er møre (ca. 500 g. ris (ukogt) til 4 pers.)

en blanding af 1½ dl. risvineddike (kan også købes i asiatiske butikker), 100 g. sukker og 1½ tsk. salt, som langsomt varmes op, til alt er opløst (blandingen må ikke koge) og bagefter fordeles over de kogte ris

fyld som f.eks.:
tyndt-strimlet agurk
radise
gulerod, letkogt eller meget tyndt-strimlet
avocado (husk at dryppe lidt citron- eller limesaft på før brug)
mango
ingefær
spirer
sesamfrø, ristede
svampe, ristede
stegte østershatte (steges et par min. m. urtesalt, peber og en anelse eddike – derefter skæres de ud)
babyspinat
asparges, letkogt
dybstegt aubergine
minimajs i strimler
stegt tofu (stegt i sweet-and-spicy sauce, hasselnøddetofu, marineret tofu efter dit valg)
ruccola eller anden salat
forårsløg, fintstrimlet
ristede, hakkede nødder
sukkerærter, fintstrimlede eller letkogte
peberfrugt, fintstrimlet
broccoli, finthakket
rødløg, finthakket
friturestegt seitan (2-3 minutter) i tynde strimler
brøndkarse, let hakket
friturestegt tempeh, et par minutter, til den skifter farve

spread som f.eks.:
sort Caviart (købes i Netto og ligner alm. kaviar og den sorte variant er 100% vegansk, baseret på havtang)
sojaflødeost (købes i helsekostbutikker)
Umeboshi pasta (syltede japanske blommer, en meget speciel smag. Købes i asiatiske butikker og i helsekost)
vegansk mayonnaise blandet med chilisauce
wasabi-paste (japansk peberrod, smuk grøn farve, MEGET stærkt, kan købes i pulverform, der oprøres i vand, eller i tube – selvfølgelig i asiatiske butikker og i helsekost)
vegansk mayonnaise blandet med wasabi (2 spsk. vegansk mayonaise med godt en tsk. wasabi)
tahin oprørt med sojasauce, til det er smørbart (sesampasta, købes i større supermarkeder, indvandrer-kiosker og helsekost)
1 spsk. sennep + 1/4 tsk. sojasauce, eller efter smag

Og så er det ellers bare enkelt: du tager et ark nori og lægger det med den blanke side nedad. Derefter smører du et dækkende lag eddike-ris over hele arket minus et par cm. i den ende længst fra dig (hvor meget ris, man vælger at bruge er en smagssag, men du kan se på fotoet, hvor meget jeg bruger… jeg kan ikke lide, at risen fylder alt for meget i min sushi, så smører kun et tyndt lag på). Derefter skal du lege med spread(s) og fyld – smør valgfrit spread på risene i en vandret linje, der er ca. 1-2 cm. bred og put forskelligt fyld på langs den vandrette linje (hvis man tænker over farve-kombi’er, kan det virkelig blive flot). Dernæst er det simpelthen bare at rulle det hele sammen… Start nedefra og rul STRAMT op horisontalt til den ende af tangen længst fra dig, som er uden ris. Det er lukke-“strimlen” (som på konvolutter). Det skulle ikke være nødvendigt at fugte “strimlen” yderligere – risene burde være fugtige nok af sig selv til, at det hele holdes samlet, men i nødstilfælde kan man bruge lidt vand til at få tangen til at klistre sig ordentlig fast. Når sushien skal serveres, skæres tangrullerne i passende, mundrette stykker (ca. 2-3 cm., vil jeg tro).

And that’s that. Så simpelt er det! Det tager tusind gange længere tid at forklare, hvordan man laver sushi, end det tager at lave det…. Det bliver lettere og lettere at rulle sushien, efterhånden som du får øvelse, og du behøver ikke at bruge andet fyld, end hvad du lige har hjemme og har lyst til at eksperimentere med – og det samme med spreads. Det er fint med 1-2 slags spread og 5-6 forskellige slags fyld til 4 personer, vil jeg mene. Men prøv dig frem… Det er hoved-ideen med sushi. Sushi kan laves så simpelt eller snobbet, som du selv har overskud og trang til… Eksperimentér!

Jeg vil anbefale at servere sushien med grøntsagsstænger, stegte sesamfrø til at drysse med og sojasauce plus wasabipaste til at dyppe i. Nogle dypper også i mayonnaise rørt med f.eks. chili, wasabi eller sojasauce. Jeg serverer også altid gari til (syltet ingefær). Det har en meget parfumeret smag og bliver traditionelt brugt som en “smagsløgs-renser” efter hvert sushi-bid, så man rigtigt kan smage sushi-stykkerne fra hinanden. Gari kan købes i asiatiske butikker, helsekost og flere større supermarkeder.

Her er mine sidstlavede maki’er (maki betyder rulle på japansk). Det lyserøde i midten, der ligner fersk fisk, er gari. De tre øverste stykker sushi har jeg hhv. puttet ristede sesamfrø, wasabi-paste og sort Caviart på. Dyppe-saucen er lavet af sojasauce, misopaste (japansk bouillon, købes i asiatiske forretninger og helsekost) og mirin (sød madlavnings-sake, kan købes i asiatiske butikker – alternativt kan man bruge sød sherry), som blendes sammen efter smag og behag. Jeg har hældt resterne af mine ristede sesamfrø deri. Det fungerede rigtigt godt.

LIGE NU:

Musik:
Einstürzende Neubauten, Emperor.

Litteratur:
“Lulu” af Almudena Grandes.
En international anerkendt erotisk roman (som åbenbart bliver spillet som teaterstykke i Århus lige for tiden) om en ret løssluppen kvinde. Den er velskrevet og letlæst (hvilket jeg virkeligt trænger til, at litturatur er for tiden – ellers får jeg simpelthen ikke læst), men omhandler – som det er tilfældet med en del erotisk litteratur – både pædofili og blodskams-fantasier. Og Lulu tænder på homoseksuelle. Hm. Ja, ja… jeg kan vel ikke ta’ ansvar for alle mine navne-søstres perversiteter.

“Jeg var bange, bange for ikke at ville kunne reagere, ikke kunne finde ud af at stoppe i tide, ind imellem følte jeg mig ude af stand til at skelne grænsen mellem fantasi og virkelighed, jeg følte mig truet af skyggerne fra en fremmed og beskidt verden, som jeg aldrig havde troet, jeg kunne høre til, men som nu snørrede sig sammen omkring mig som en ond og besættende ring. […] Pablo skelnede knivskarpt mellem mørket og lyset, og han blandede aldrig tingene sammen. Hver ting til sin tid, kun en lille smule af det farlige og ellers vores stille og rolige dagligdag. Med ham var det meget let at overskride grænsen og vende hel og uskadt hjem igen; at vove sig ud på det dybe vand var let så længe han var min livredder.”
– Fra “Lulu”, skrevet af Almudena Grandes

Tegneserie:
“Uzumaki” af Junji Ito (“Spiral”).
Horror-manga. Og dét er godt, har jeg lige fundet ud af… Tegnestilen er rigtig lækker at se på, simpel men alligevel realistisk. Aldrig før har jeg lagt mærke til, hvor mange spiraler, der er alle steder. ALT går i ring. Seriously!!

Film:
“Devil’s Rejects”
af Rob Zombie (aka “House of 1000 corpses 2”).
Exploitation horror. Glædeligt gensyn med især mine to all time favoritter Baby Firefly og Otis B. Driftwood. Filmen er da værd at se en gang eller to, men for mig kommer den slet ikke på højde med 1’eren – hvilket mest af alt skyldes anti-klimakset, da hele den ellers så bad-ass moderknepper-gruppe på et tidspunkt under filmen pludselig viser kapacitet for at føle både angst, smerte og sorg. Det falder fuldstændig ud af de karakter-træk, de ellers har udvist gennem begge filmene. For mig at se ville enhvert medlem af Devil’s Rejects gå i døden manisk leende; og det på trods af nok så intense smerter. Så… små-skuffende, men stadigvæk spækket med psycho-killers, blod, fornedrelse og menneskelig umenneskelighed = se den alligevel.

“Vanilla Sky” af Cameron Crow.
Psykologisk “thriller” (den er nu ikke specielt skræmmende) med sci-fi-elementer. Det er en remake af den spanske “Abre los Ojos” (“Open Your Eyes”) af Alejandro Amenábar, og som den, så vidt, jeg husker, er tæt på identisk med. Den/de skulle eftersigende være stærkt inspireret af Phillip K. Dicks “Ubik” (som jeg endnu ikke har læst – men alt, hvad jeg indtil nu har læst af Dick har ikke skuffet). Jeg er generelt en sucker for alt, hvad der har med alternative virkeligheder og fordrejning af virkeligheden at gøre, så det er klart, jeg nyder den. Andre film som kommer til at tænke på i forbindelse med “Vanilla Sky” er bl.a. “Memento”, “Eternal Sunshine of the Spotless Mind”, “The Jacket”, “The Cell” og “The Machinist”. Guf, guf, guf.