Det er efterhånden meget længe siden (i slutningen af maj), men jeg har været på en uges ferie i London. Det er i sandhed veganer-heaven!  Ved slet ikke, hvor jeg skal starte eller slutte (det her kommer til at blive et meget langt og måske forvirrende indlæg!). Vi spiste ude hver dag. Gerne to gange dagligt. I London er der masser af muligheder for vegansk mad, og de fleste steder ved de, hvad det vil sige at være veganer (bonus!!).

Vi var på National Geografic museet (der er gratis adgang). Peter købte et lomme-mikroskop i deres giftshop, og hvis man ikke er anti-forbruger som jeg, var det måske en ide at anskaffe sit sådan et… Vi har i hvert fald haft en del glæde af det. Studeret en masse døde insekter. Jaja, det lyder ikke særligt tiltalende, ja, måske endda creepy, men nøøøj, hvor er insekter dog nogen fantastiske, alt-for-oversete størrelser. Alle de farver, øjne, benled, pansere og pelsede kroppe. Levende, yndefulde robotter.

Vi tog i biografen og så Sam Raimis “Drag me to Hell”. Den var nu ikke noget særligt… lidt plat og lidt for mange “billige” skrækeffekter som f.eks. meget pludseligt høje lyde og billeder, der farer “ud af” skærmen. Der var plads til 800 mennesker i biografsalen, men lærredet var ikke særligt stort i forhold til, hvor mange biografsæder, der var i salen. Det er næsten dobbelt så dyrt at gå i biografen i London, end det er her hjemme. Beware!

Thorpe Park fik også et besøg. Ih, Danmarks rutsjebaner kan SLET ikke måle sig. Når man først har prøvet the real deal, gider man ikke at bruge penge i Tivoli mere. Dæmonen gå hjem og vug! Der var 5 vilde rutsjebaneture. Vi nåede desværre kun 3 af dem, fordi vi ankom lidt for sent (det tog 1½ time at komme dertil fra London centrum med tog og bus, så vidt jeg husker), og der var så mange mennesker alle steder, at man skulle stå i kø i min. 45 min. ved hver forlystelse – i bagende sol!!! Men det var det hele værd. Ih, hvor jeg fortrød det, hver eneste gang jeg blev spændt fast til en af vognene, og turen kun var sekunder fra at gå i gang. Og ih, hvor jeg skreg og skreg, når jeg endelig blev kastet rundt i luften i alle mulige og umulige vinkler. Og iiihh, hvor susene i min mave pumpede adrenalin ud i hele min krop, så jeg var fyldt op af giddyness, når jeg fik fast jord under fødderne igen… En gang til, en gang til, en gang til!!

Vi nåede forbi Brighton, og det var togturen værd (mener, det tog ca. 1 time hver vej). Brighton har gade efter gade af alternative-, øko-flippede-, genbrugs-, retro-tøjbutikker og små hyggelige cafeer. F.eks. var der en butik, der solgte miljørigtige ting – f.eks. smykker/notesblokke/rammer af computer boards (det vil jeg også prøve at lave!!), legetøj, der bevæger sig i sollys, tasker af flettet, genbrugt plastik, selvlysende have-krukker (= lygter), som blev opladet af sollys… alt muligt! John gav mig en choker-halskæde derfra lavet udelukkende af de metal-dimser, man rykker i for at åbne dåse-sodavand/-øl. Sejt!!! ♥
Der var også en masse butikker, der solgte helse-produkter som spirulina, stevia, agave sirup, raw chocolate nibs og sådan noget. Og steder, hvor man kunne købe spirituelle ting og sager. Jeg ved ikke, om der er gademarked hver weekend i Brighton, men det var der i hvert fald den lørdag, hvor vi var der.
Vi var også en tur forbi stranden…. Lækkert. Vejret var fantastisk.
Der er en RedVeg (veggie-venstrefløjs-MacD) i Brighton.
Og en ShakeAway, som er en milkshake-shop med et stort udvalg af veganske milkshakes. De er ikke lige så gode som dem, man kan få i Eat Two and Veg, men de er heller ikke ligeså dyre, og de smager alligevel ret fantastisk (de findes dog ikke kun i Brighton… på deres hjemmeside kan man se en liste over adresser).
Vegetarian Shoes – skobutik uden læder – kan også findes i Brighton.
Og The George, som er en vegetarisk restaurant/pub. Nok mest en pub. Men nøøøj, hvor var deres burger god! Og de har vegansk ost = det er værd at komme langvejs for!
Vi kiggede forbi Sanctuary Cafe, en vegetarisk cafe med et relativt fair vegansk udvalg af mad og kage. Peter og jeg købte hver et stykke af en über-chokoladet kage-brownie-ting. Den var så fyldig og tung, men helt fantastisk, det er sådan, vi ka’ li’ dem, at jeg – ja, selv jeg, den ukronede sukker-dronning! (ikke et ord om “Sukkerbomben”, som jeg anmeldte for nogle blogs tid siden… arrgg!) – ikke engang kunne spise andet end halvdelen af. Peter kæmpede bravt og endte med at få det hele ned, men måtte levne halvdelen af sin kakao og sad katatonisk i over et kvarter efter. Det så sååå sjovt ud! Hahaha!

Vi var så heldige, at lige præcis i den weekend, hvor vi var i London, var der tilfældigvis Bristol Vegan Fayre ’09. Det var der både lørdag og søndag, men vi var der kun søndag (igen; en 2 timers lang togtur hver vej). Fayre’n kunne gennem dagene tilbyde: 16 koncerter (bl.a. jazz, reggae, instrumental og folk), latindanser-opvisning, Rubber Ritchie (et slangemenneske), Vegan Environmental Awards 09, Sikh Martial Artist sværd-opvisning, Brasiliansk samba show, vegansk bodybuilder-konkurrence, Tekla (street poet), 68 veganisme-relaterede salgsboder (med masser af gode special-tilbud, smagsprøver og blade), 18 madboder, 24 foredrag (mest om ernæring, aktivisme og dyreret), 12 madlavnings demoer med smagsprøver samt børneunderholding som trylleshows, ansigtsmaling, latin dance-undervisning, musik-workshop med indiske og afrikanske instrumenter, henna tattos og ballondyr.

Så det var en meget succesfuld tur, som jeg bare venter i længsel på at kunne gentage. Heldigvis (?) skal min lillesøster læse i Manchester i et helt år fra midten af september af, så der skulle være rig mulighed for at gense England i det næste års tid.

Spisesteder i London, der er værd at besøge:

– RedVeg
Veganeres svar på MacDonalds. Ikke noget særligt rent kulinarisk, men det var nu rart at få en fast food burger, som ikke prøvede på at være noget, den ikke var. De har desværre ikke vegansk ost, og deres nuggets skulle være forfærdelige.

– Eat Two and Veg
Fancy vegetarrestaurant med lidt veganske retter også. Det er ikke billigt i Eat Two and Veg, men stedet har klasse. Maden bliver ikke bare kastet på tallerkenen. Det ser sgu ordentligt ud! Men – indrømmet, jeg kom der udelukkende for deres chokolade milkshake (som godt nok er pricy). Jeg har aldrig – heller ikke som mælkesynder – fået en så chokoladet, cremet, tilfredsstillende milkshake før. Jeg drømmer stadigvæk om den…

inSpiral Lounge
– er stedet, hvis man elsker at sidde i rundkreds og chante. Ej, det var godt nok en hyggelig cafe. Og meget hippie-agtig. Der er en buffet til en fair pris (du får dog ikke selv lov til at øse op). Og de har en del raw retter også, hvis man er til den slags. Deres kage-fade er fyldte med veganske og meget syndige, fantastiske kager. Det bedste af det hele: de har open mike-night hver søndag og ellers foredrag, koncerter og andet spændende hver aften. HVER AFTEN! Vi opdagede desværre først stedet dagen før, jeg skulle hjem igen, ellers ville jeg ha’ brugt meget mere tid der. Vi var der om søndagen = open mike-night, og der var både reggae, akkustisk guitar med sang og digtoplæsning (af en meget blå-håret og -klædt, rimelig clueless kvinde tæt på pensionist-alderen). Stemningen var høj, der var en del mennesker, og alle sad og klappede og udsendte positiv energi.

John foran en Metro-plakat. London er fyldt af hints til dyreret. Gotta love it! Peter, John og jeg Thorpe Parks rutsjebane Saw – The Ride (læg mærke til min næsten-skaldede isse!

Lige nu:

Litteratur:
Aldous Huxley – Fagre nye verden (1932).
Dyster fremtidsvision. Historien foregår i 2540. Mennesker bliver produceret på samlebånd verden over. Samfundet er inddelt i 5 stærkt adskilte kaster (alphaer, betaer, gammaer, deltaer og epsiloner), der er opfostret til at skulle passe ind i deres respektive klasser. Børn bliver indoktrinerede via indlæring under deres søvn og ved at give dem personlighedsskabende oplevelser i opvæksten, der sørger for, at de er tilfredse med at tilhøre den gruppe, de er blevet en del af fra starten af deres liv. Alle flygter fra virkeligheden ved at tage soma, som er et legalt stof, de får tildelt i rationer. Alle (eller næsten alle) er sygdomsfri, evigt unge og lykkelige, men tomme og uden moral. Alle bliver fodret med slagord, der ses som indiskutabelt sande – f.eks. “Civilisering er sterilisering” (udtryk som “at føde”, “mor”, “far” og “familie” anses for tabuer), “At kassere er bedre end at reparere” (produktion holder samfundet i gang) og “Vi tilhører alle hinanden” (promiskuøsitet er en dyd).

PC-spil:
Sierras Phantasmagoria (1995).
Endnu et point and click horror-adventure spil. Jeg nyder virkelig at spille den slags spil. De er så dejligt simple og underholdende. I Phantasmagoria følger man ægteparret Adrianne og Donald, som lige er flyttet ind i en enorm villa nær en lille by. Det viser sig hurtigt, at der er foregået mange grusomme ting i huset i fortiden, og Adrienne begynder at grave i historien. Spillet foregår over syv dage (som er delt ind i syv kapitler) og er ret simpelt – hvilket jeg personligt synes rigtigt godt om. Jeg hader at skulle ty til walkthroughs. Lige en advarsel: da spillet er meget gammelt, glider gameplayet ikke så let, det kan til tider være temmeligt kluntet og kikset. Men det, synes jeg, er meget pudsigt og charmerende. Smag og behag.

Film:
District 9 af Neill Blomkamp (2009).
Det var en hård film for mig at se (men jeg var vist også ret sensitiv den dag). Det er en film om intolerance, egoisme og grusomhed. I korte træk handler den om, at der er kommet nogle rumvæsner til jorden, mere præcist Johannesburg. De har ingen mulighed for at rejse væk igen og bliver derfor henvist til et stort, meget usselt slumområde. Det er en meget action-packed film krydret med lange dokumentar-agtige sekvenser og håndholdt-kamera-scener. Jeg kan ikke lade være med at tænke på specisisme, på grov udnyttelse af andre racer, bare fordi de ikke er som os, når jeg ser denne film. Det var det, der ramte mig hårdt. Frustration over, hvad der foregår rundt omkring i verden, frustration over, hvor meget unødvendig lidelse der er…

I øvrigt:
Jeg er begyndt at tage tøj, jeg finder på gaden, med hjem. Jeg vasker det, og det jeg ikke selv kan bruge, giver jeg til gratis-butikker som f.eks. Christianias Pinden, Kafa-X’s gratis butik og Nørrebros kvartermiljøstation på Gartnergade. I løbet af den sidste måned har jeg sammenlagt fundet tre fyldte bæreposer med tøj… Tænk over det, næste gang du lægger mærke til hensmidt tøj i gadebilledet! Hvis det ikke bliver samlet op, ender det bare med at blive ødelagt og aldrig brugt igen…

Udover det legede jeg konditor den anden dag og endte med at lave veganske kajkager. Det er ikke særligt svært at lave, men det tager tid, og du skal være indstillet på en masse nørkleri.

Bund:
2 lagkagebunde/en sandkage i ca. 1 cm. tykke skiver
jordbærmarmelade
(jeg rørte en dej sammen af olie, sukker, vand, mel, bagepulver, vaniljeessens og eddike)

“Smør”creme:
1 2/3 dl. flormelis
100 g. fast, vegansk margarine (jeg brugte Nutanas)
2 tsk. “mælk”
jordbæressens og rødbedefarve (kan købes i Panduro hobby)

Overflade:
Marcipan æltet med grøn frugtfarve
Mørk chokolade
Glasur af flormelis og vand
Jordbærmarmelade

Bundene lægges sammen med jordbærmarmelade.
“Smørcremen” piskes luftig og let – evt. med elpisker, og fordeles ud over bundene i en halvkugle. Stilles koldt et par timer, til cremen er blevet fast.
Marcipanen rulles rimelig tynd (det er lettere mellem to stykker husholdningsfilm). Hver kage skal dækkes af marcipanen.
Chokoladen smeltes, og kage-bundene dyppes deri. Lad stå, til det er størknet.
Nu skal der skæres en mund i kajkagerne. Pres munden ekstra-åben med kniven, og put lidt jordbærmarmelade derind.
Øjnene laves af glasur og mørk chokolade (put begge dele i en pose hver for sig og klip et lille hul i bunden – så er det lettere at styre).
Stilles koldt.

Jeg har fundet ud af, at kajkagerne faktisk godt kan fryses. Marcipanen og chokoladebunden bliver lidt smattet, men det er dueable.