Malmø, mit andet hjem.


Hvad?

Jeg har været meget i Malmø de sidste par måneder. Rigtigt meget. Faktisk har jeg i gennemsnit ca. været i Malmø hver anden-tredje weekend et par måneder i træk nu! Man kan jo også lave andre ting end at spise der. F.eks. minigolf’ing (Folkets park ligger centralt og har også et mini-tivoli), bowling, kunstudstilling (Konsthallen har nogen gange interessante – og gratis, mener jeg – udstillinger), café-besøg med der tilhørende brætspils-sjov, gåture i parkerne og selvfølgelig os’ning (der er også genbrugsbutikker i Malmø… samt selvfølgelig helsekost-butikker).

Hvordan?
Der er flere muligheder fra København:
1. Graahundbus.
En normal tur-retur billet koster 120 dkr./150 sek., en enkelt vej koster 70 dkr./80 sek. Det kan gøres for 75 kr. for en tur-retur billet, men så skal der også købes et 20 turs kort i svenske kroner. Bussen kører 10 gange på hverdage og 6 gange i weekenden.
2. DSB.
Jeg mener, en tur-retur billet koster 136 kr. og 256 kr. for 2 personers tur/retur billet. Togene kører hvert 20. minut begge veje. Også i weekenden.
Du kan også købe et rabat-kort i “Skånetrafiken”-billetkontoret på Malmø banegård, så får du 20% rabat på togturen (jeg tror, en enkelt billet fra Malmø til København koster ca. 80 svenske kroner med sådan et kort).
3. Jägersro express.
En sidste mulighed er at tage gratis bussen til Jägersro indkøbscenter og så tage en bybus til centrum derfra (1′eren og 31′eren kører til centrum) – og enten vende tilbage til Jägersro 3 timer senere og tage gratis tilbage til Danmark, eller blive i Malmø i længere tid og selv finde tilbage til Danmark igen med bus eller tog (husk at sige det til chaufføren, hvis du ikke planlægger at vende tilbage). De kører een gang om dagen, også i weekenden. Der står på hjemmesiden, at man rådes til at reservere plads, men jeg har været afsted med bussen fire gange nu, og jeg har aldrig nået at reservere plads. Der har stadigvæk været en ledig plads til mig hver gang.

P.s: I Malmø centralstations (banegårds) information kan du få et gratis kort over byen.

Hvor?
Astrid och Aporna (Gustavs Möllersgata 2)
er den absolut bedste helsekost-butik i Malmø (samt i hele Danmark vil jeg vove at påstå). Det er desværre ikke udelukkende vegansk, men der er et enormt udvalg af imiterede kødprodukter, hvis man er til den slags. Pålæg, pølser, ost, smøreost, bøffer, nuggets – og syrede ting som veganske hummere, kæmperejer, kyllingelår med “ben” og spareribs. Der er også Alpro Soya-kakao, som er min all times-yndlings. Og frisk øko-frugt og øko-grønt. Og masser af gryn, nudler, brød, kager, bønner, tekstureret sojaprotein, condiments, slik og chokolade. Og vegansk dyremad. Og kropspleje-produkter. Man kan også købe moon cups – hvis du er mensturerende kvinde, vil jeg anbefale dig at begynde at bruge sådan en i stedet for tamponer og bind, det er både bedre for miljøet og din krop. Der er også en lille vej-selv-bod med bl.a. tørrede frugter, nødder, tekstureret sojaprotein og gryn, og der er jeg faldet pladask for de tørrede jordbær. Det er sundt slik, der vil noget!

Astrid och Aporna – KÖK (Bergsgatan 20)
er Astrid och Apornas rimeligt nyåbnede, veganske café. De har desværre ikke et særligt stort menukort, men det er der, og det er det vigtigste. Man kan købe sandwiches af mørkt eller lyst brød med “kød”-pålæg, brunch-tallerken (som er lidt for helseagtig og ikke over-mættende, men igen: den er der, og det smager ikke dårligt) og mange forskellige og lækre, men smådyre, veganske kager.

Glassfabriken
(Kristianstadsgatan 16)
er min yndlings, yndlings, yndlings café (hvis vi ser bort fra de fantastiske steder, der var i England). De sælger fifty-fifty vegetarisk og vegansk mad. Man kan købe toasts, sandwiches og salat (især deres tofu-toast er et hit). Og milkshakes (jeg prøvede nougat, og den var desværre lidt tynd i det) og chai. Alle deres kager er veganske, og de er alle supergode. Nogle gange laver de også romkugler. Mmmh! Grunden til, at det er min yndlingscafé i Skandinavien so far er stemningen og prisen. Der er bare en rigtig afslappet, alle-er-velkomne atmosfære. Og de har brætspil (Bezzerwizzer på svensk er sjovt).

Pizzaria Algarve (Sandbackegatan 10 c)
er det første pizzaria, jeg har været inde på, som laver veganske pizzaer. Og nej, jeg mener ikke grøntsagspizzaer uden ost, jeg mener veganske PIZZAER, pizzaer med skinke, chorizo, kebab, fars, pølser, kylling og smeltet ost. De har ti forskellige slags, mener jeg. Og det er lækkert. Rigtigt lækkert. Dog synes jeg, at nogen af pizzaerne har for meget “kød” på, men det er jo en smagssag. De sælger også vegansk tzatziki, og man kan få syltede chilifrugter til. Mmmh! Når du køber mad på Pizzaria Algarve, må du gratis forsyne dig med syrlig kålsalat, der står fremme på disken. Pizzaeriaet ligger desværre et godt stykke væk fra centrum, så med mindre du er frisk på at gå 2-3 km. hver vej, råder jeg dig til at tage en bus dertil (det er bybus 7, du skal med).

Vegegården (Rörsjögatan 23)
Jeg har tidligere i min blog skrevet meget begejstret om Vegegården. Det er en næsten 100% vegansk, kinesisk restaurant (undtagen et par dressinger) med en stor buffet. Efter et par besøg er jeg dog blevet lidt træt af frituremaden, men det smager nu udmærket i ny og næ. Det er lækkert at komme et sted hen, hvor man kan spise stort set alt. Og det er billigt.

Gatukök (overfor Folkets park)
Her kan man købe en vegansk hotdog og en vegansk burger. Desværre frituresteger de deres veganske produkter sammen med alt andet, og det er jeg for sart til at spise, selv om jeg ikke kan se noget galt i at spise det ud fra et etisk synspunkt.

Jalla Jalla (Bergsgatan 16)
Grillbar med stort vegansk udvalg. To forskellige burgere, fish ‘n’ chips, “kyllinge-kebab”, falafler og hotdogs. Desværre frituresteger de deres veganske produkter sammen med alt andet, og det er jeg for sart til at spise, selv om jeg ikke kan se noget galt i at spise det ud fra et etisk synspunkt.

Café Bakom Muggen (Kungsgatan 18B)
Jeg havde høje forventninger til Café Bakom Muggen, men jeg blev desværre skuffet. Der er ikke særligt mange ting for veganere der. Alligevel fortjener stedet en plads i min veganer-guide over Malmø, for det var ikke helt elendigt. I deres brunch til 90 kr. (weekend-pris) kunne man som veganer få: rugbrød, halvgroft lyst brød, rugbrød med hasselnødder og tørrede abrikoser, bulgursalat m. bønner, sesampasta m. persille, citron og hvidløg, frugtstykker (æble, pære og banan), müsli, drueagurker, tomat- og agurkeskiver, humus m. soltørrede tomater, sojakugler (en slags “kød”-boller), hindbærmarmelade m. chokolade, tomatmarmelade m. ingefær, chili og citron (som var overraskende god), appelsin- og æblejuice, kaffe og fire slags te (rød, hvid, grøn og sort). Udvalget er som sagt ikke så stort, men det er delikat. Udover brunchen kan man kun finde en salat, en sandwich og kanelsnegle, som er veganske der.

Redfellas Juicebar (Store Nygatan 44 + Östra Förstadsgatan 56)
Juice- og smoothiebar, hvor man også kan få Edgy Veggie-toast (avocado, soltørret tomat, spinat og frisk tomat) og Vegetarisk Edamame salat (m. bl.a. edamamebønner, quinoa og cashewnødder). De fleste af deres smoothies indeholder honning, men det vil jeg gå ud fra, at man bare kan vælge fra. Man kan også vælge at få sojamælk i sin smoothie.


Hvorfor?

Fordi det er sjovt at rejse og opleve. Og smage. Og fordi det ikke behøver at være særligt dyrt eller besværligt. Den svenske krone er lav i kurs i denne tid, så det er det rene tag-selv-bord… og Malmø er et vegansk slaraffenland. Go-go-go!

PICT0069

Lige nu:

PC-spil:
Prisoner of Ice – Infogrames (1995). Atter et point-and-click adventurespil. Stærkt Lovecraft inspireret, men desværre med en alt for rodet historie og for det meste alt for lette puzzles. Fyldt af stereotyper – f.eks. politimanden fra Buenos Aires som hele tiden siger “Caramba” og de klassiske nazi-tyskere. Slutningen synes jeg heller ikke giver nogen mening. Og det er ærgeligt, for jeg er ellers stor fan af Lovecraft universet. Men spil spillet alligevel og få nogen billige grin (kommer selvfølgelig an på, hvor meget du har givet for det, hahahah) over spillets banaliteter og uforståelige plot.
P.s: Det er hurtigt gennemført.

Skønlitteratur:
Frankenstein – Mary Shelley (1818). Ja, alle kender vel historien om den unge videnskabsmand Victor Frankenstein, der skaber et monster af ligdele. Eller tror, at de kender den. For romanen er noget anderledes end de Frankenstein-film, jeg har set. Først og fremmest synes jeg, at Victor er en meget usympatisk og uempatisk person. Han skaber det stakkels monster uden tanker om, hvilke konsekvenser det vil få, og lader det i stikken, lader det famle sig frem i livet og gang på gang blive mødt af had, frygt og misforståelser, indtil dets sind bliver fyldt af had og vrede (“Jeg er ond, fordi jeg er ulykkelig“). Og det værste er, at man tydeligt kan mærke, at Shelley føler med Victor og ikke med monstret. Suk. Det er Victor  Frankstein, der er det virkelige monster, ja, det er!
Det var en bog, der var langsom om at komme i gang, og der er ikke særligt meget handling i den. Den er nok lidt for beskrivende og svælgende i detaljer, end jeg bryder mig om. Men det er en klassiker, og den skal læses, hvis man er en nørd med respekt for sig selv (kend dine skrækhistorier).

Citat:
All that is neccesary for the triumph of evil is that good men do nothing.
Edmund Burke

Jeg mener… Det er vigtigt at gøre noget, hvis der er noget, der er forkert, og det er muligt at reagere på det. Flere har påpeget – jamen, gode mennesker gør noget, onde mennesker gør intet, men jeg mener ikke, at det er så sort-hvidt. Jeg synes, citatet taler til mennesker, der gerne vil være gode. Taler til dem om at handle i stedet for bare at acceptere. Prøver at åbne øjne. Nogen gange kan det være svært at indse, at man KAN gøre noget, at det overhovedet er en mulighed. Det er først, når man har indset noget, at man er i stand til at handle, og det er først der, man bliver ond, hvis man vælger at lade være.

Oh, lommesmerter…

Jeg har det hårdt økonomisk i denne måned pga. flytning = to gange husleje på een gang, så jeg tænker meget på at leve så billigt som muligt (hvilket selvfølgelig hænger enormt godt sammen med at være skralder – yay – og nasser, not so yay). Så som inspiration til andre fattigrøve derude har jeg valgt at poste to nye yndlings madretter, super billige og lette at lave.

Brød fyldt med grøn magi

Du skal bruge:
Ciabattaboller, grovboller eller lignende (jeg havde lige skraldet pølsebrød)
Broccoli, knoldselleri, gulerødder eller andre rodfrugter velegnede til mos (måske kan man også bruge linser eller andre bælgfrugter)
Krydderier

Halver bollerne og skrab fyldet ud (jeg bruger mine fingre), så der kun er skallerne tilbage (pas på du ikke kommer til at rive hul i bundene). Gem fyldet. Skær grøntsagerne i grove tern og kog dem med en lille smule vand, til de er helt møre. Hæld en smule af kogevandet over fyldet, så det bliver blødt. Blend grøntsagerne med en stavblender. Put fyldet i mosen og rør rundt, til det er opløst. Mosen skal være ret fast, lidt fastere end kartoffelmos. Smag til med bouillonpulver, salt, peber og hvad du ellers har lyst til. Jeg synes, at nutritional yeast er et hit. Eller et drys muskatnød. Når mosen smager godt, puttes den i brødskallerne. De fyldte skaller kommes i en 200 grader varm ovn i ca. 10 min., eller til brødet er sprødt.
Det kan godt  være, at det lyder besværligt at lave, men det er faktisk meget hurtigt lavet. Og det er virkeligt lækkert.

Picture 001

Syndefyld snydechokolade-knas

Du skal bruge:
100 g. palmin/margarine
100 g. flormelis
ca. 60 g. kakao
let knuste cornflakes/Rice crispies/rosiner/tørret frugt i tern/hakkede nødder
evt. nougat
evt. revet appelsinskal, vanilje, kanel, chili eller andre konfekt-krydderier

Smelt fedtstoffet. Rør flormelis og kakao godt ud i det, og put fyld og krydderier i efter ønske og indhold af køkkenskabe (jeg brugte cornflakes og Rice crispies første gang, og en blanding af vanilje, cornflakes, grofthakkede mandler og tørrede abrikos-, sveske- og figen-tern anden gang… begge dele smagte lækkert). Massen sættes på bagepapir i små toppe (ikke for store, de smelter alt for let i hånden i stedet for munden) og stilles koldt, indtil det er størknet. Opbevares i køleskabet.

Jaja, det ser måske ikke allerbedst ud, men bare fordi det er besværligt at tage fotos af, behøver det ikke at have indvirkning på smagen…
1 - PICT0006

Lige nu:


Pc-spil:
Eric the Unready (1993) – Legend Entertainment.
Tekst-baseret, humoristisk adventure-spil med still-billeder. Eric er en utrolig klodset aspirerende ridder. Han brænder fakkelbutikken ned, han sårer sin lærer under fægte-træningen, ting falder fra hinanden, bare han kigger på dem, ja, han er simpelthen en omvandrende ulykke. En dag bliver prinsesse Lorealle the Worthy bortført af en ond heks, og af alle ridderne i borgen bliver Eric mærkeligt nok – og under mange protester fra ridderne af det rhombeformede bord – udpeget til at skulle redde hende inden ugen er omme… Og så er det bare med at komme afsted. Det bliver en farlig færd bl.a. gennem en kirkegård, hvor det rygtes at Elvis går igen, et tempel fyldt med jomfruer, en markedsplads hvor en ondskabsfuld drage hærger og en forlystelsespark for dværge. Hele spillet er gennemsyret af fantasi, eventyr og Monty Python-agtig humor, og det fungerer rigtigt godt. Puzzles’ne er ikke overdrevent svære; du skal bare nogen gange ha’ lidt tålmodighed og tænke lidt kreativt, out of the box.
Du kan læse mere om og downloade spillet her.

Film:

Stardust (2007) – Matthew Vaughn.
Eventyr/fantasy-film. Denne her film er blevet meget overset – eller dvs. jeg har i hvert fald ikke rigtigt bemærket, at den kom frem. Men jeg blev positivt overrasket. Det er en historie om stjerner, hekse, kærlighed, ondskab, forfængelighed og grådighed. Det er, som et vaskeægte eventyr skal være, fortryllende (og) simpelt. Der er vitterligt ikke så meget mere at sige – se den, hvis du kan lide andre eventyrsfilm som The Labyrinth, The Princess Bride, Willow, The Dark Crystal og The Adventures of Baron Munchausen (det er sjovt… de fleste af de film, jeg lige har nævnt er fra 80′erne. Det må ha’ været et magisk årti – men det var selvfølgelig også der, jeg blev født… ;) Haha…).

Links:
World’s 50 Freakiest Animals.
Nøøøøj, hvor jeg synes, dyr er spændende. Især underlige dyr. Og allermest freaky dyr. Tjek linket ud og bliv overrasket over, hvor vild verden er. Seriøst – de her dyr findes et sted!!!
Smagsprøve (Blobfish + Glassfrog):
Blob33

Klappe-klappe-kage…

Jeg overvejer på et tidspunkt at holde konditor-søndage stærkt inspireret af Siff/Anarka. Mine arrangementer skal selvfølgelig være veganske (dårlige karma-points til Siff for ikke at forblive veganer, grrrr…), men princippet skal være det samme: kom og spis en masse luksus-kager kun for den pris, det har taget mig at lave dem. Men det bliver desværre ikke muligt i den nærmeste fremtid pga. usikre bo-forhold. Jeg skal dog nok annoncere en Konditor-Søndag her på bloggen med det samme, det bliver en mulighed…

Mine sidste to kage-eksperimenter var træstammer og hindbærsnitter, og de blev succesfulde. Og igen: overraskende simple at lave. Behold:

Træstammer
Træstammer (jeg har ikke præcise mål på dem, men jeg lavede 6 stk.):

Romkuglemasse:
Kagerester (jeg brugte fire stykker brownie)
Kakao
Ristede, malede nødder (jeg brugte mandler, ca. 40 g. vil jeg tro)
Evt. flormelis
Marmelade
Vanilje- og romessens
Overtræk:
Marcipan (jeg brugte ca. 200 g.)
Mørk chokolade (jeg brugte ca. 50 g.)

Romkuglemasse-ingredienserne blendes, til det er en blød, ensartet og ret tør masse. Smag det til…. det skal smage af romkugler (det ér romkugler!! – tril massen til kugler og rul dem i kokosmel, krymmel eller smeltet chokolade, og du har romkugler).

Stil massen i køleskabet, til den er blevet mere fast.

I mellemtiden ruller du noget marcipan tyndt ud. Hvis du ruller det ud mellem to lag bagepapir, klistrer det ikke til bordet (det skal være ca. 14-16 cm. bredt og ca. 40 cm. langt, hvis det skal være til 6 stk.).

Romkuglemassen tages ud af køleskabet og rulles til en lang pølse på tykkelse med alm. træstammer. Pølsen lægges midt på marcipanen, som rulles stramt rundt om. Skær rullen i passende træstamme-størrelser (ca. 6-7 cm. lange).

Smelt chokoladen over vandbad. Dyp begge ender af træstammerne godt rundt i chokoladen, så der kommer et tykt lag på. Lad størkne. Stilles i køleskabet. Kan fryses…

Hindbærsnitte


Hindbærsnitter
(ca. 12 stk.):

300 g. hvedemel
100 g. florsukker
200 g. margarine
sojayoghurt (el. anden æg-erstatning, f.eks. hørfrøskum/blendet silken tofu)
Hindbærmarmelade
Glasur (evt. lavet med citronsaft i stedet for vand)
evt. krymmel (der er E901 (bivoks) + E120 (carminer) i det meste krymmel)

Dejen æltes sammen med sojayoghurt, til det kun lige hænger sammen. Den må ikke være for blød og heller ikke æltes mere end højest nødvendigt. Puttes i køleskabet i en times tid eller gerne natten over. Rulles ret tyndt ud (det gøres lettest mellem to lag bagepapir). Skæres i lige, aflange stykker (formen kan evt. først klippes ud af bagepapir, så der er en skabelon at skære efter). Den ene halvdel smøres med et tyndt lag hindbærmarmelade og den anden lægges over. Bages i en 200 grader varm ovn i 15-18 min., til kagerne er gyldne. Tages ud og skæres med det samme i passende stykker, som afkøles og smøres med glasur og evt. drysses med krymmel.
P.s: Skal ikke opbevares i køleskabet. Det bliver de kedelige af.

Picture 005
Lige et motiverende skralde-foto. Fundene er alle fra een butik på een gang… Der er: 1½ l. cola, 5 pantflasker/dåser, 3 net med løg, 1 bk. triple-salat, 6 skoleagurker, 4 øko-pærer, 8 tomater, et lille hav af cherrytomater, 4 majskolber, 2 øko-citroner, 2 fenikler, 1 broccolihovede + 3 -stokke, 4 nektariner, 16 bananer, 4 snack-peberfrugter, 1 pk. toastbrød og 1 pk. øko-grødblanding…

Lige nu:


Brætspil:

Last night on Earth: The Zombie Game af Flying Frog Productions. Survival horror boardgame for 2-6 spillere. Mindst een spiller skal være zombie-master, som styrer zombierne. Resten får charactersheets udleveret med arketyper indenfor genren (f.eks. sheriffen, sygeplejersken, weirdo’en eller præsten), der hver har fordele og ulemper. Hvert spil starter med, at der trækkes et scenario-card, der fastlægger dette spils objectives – som selvfølgelig altid også indebærer, at man holder sig i live i X antal runder. At spille Last night on Earth er som at medvirke i en klassisk zombie-film…. Et must for zombie-fans. Desværre er der ikke så mange forskellige charactersheets og scenario-cards, så det bliver efter relativt få gange meget en følelse af déjà-vu, når man spiller det.


PC-spil:

Star Control II: The Urquan Masters. Rpg-adventure. Det er en open-source remake af Star Control II fra 1992, og det kan downloades gratis her. Det er et FANTASTISK spil. Det er anden gang, jeg gennemfører det, og det gør det ikke mindre fantastisk. Seriøst – jeg elsker virkelig det spil (heh, det er vist ved at være sivet ind hos selv de mest tykhovedede by now)!!! Spillet er en blanding af diplomati (der er over 20 forskellige alien-racer, man kan snakke med, der alle har en unik historie, stemmeføring, personlighed, theme og selvfølgelig udseende), kamp (hvilket ikke behøver at være en særlig stor del af spillet) og ressource-søgning i/udforskning af universet.  Man skal være forberedt på at læse en masse dialoger, men de er alle skrevet med megen humor og sans for detaljer, så det er kun et stort plus.
Jeg har længe tænkt på, hvordan jeg skal forklare plottet for uindviede, og jeg er kommet frem til, at det vover jeg slet ikke at begynde på. Det er universet simpelthen for komplekst til. I stedet kan du klikke her, hvis du er interesseret.
P.s: Hvis du starter med at spille spillet, skal du keep in mind, at der er en deadline. Du behøver ikke at stresse for at kunne nå alt, langt fra, men deadlinen er der.
P.p.s: Problemer med spillet? Her er en Wikipedia i to sektioner – spoiler-safe og spoiler-unsafe – udelukkende om Star Control II: The Urquan masters.


Links:

Green Porno
af Isabella Rossillini (vælg hvilken sæson du vil se i toppen, og hvilket afsnit du vil se i højre side). Finurlige kortfilm om forskellige dyrs til tider meget bizarre (but… who are we to judge?) måder at dyrke sex på. Omfattende kostumer og genialt skuespil. Der er tre sæsoner indtil videre. Første sæson er om insekter, og de to næste sæsoner handler om havdyr. I sæson tre bliver der i øvrigt sidst i hvert afsnit sat fokus på, hvordan fiskning ødelægger økosystemerne i havene.
Bonus-info: Isabella Rossillini er skabs-vegetar/veganer, dvs. hun desværre ikke er 100% herbivore. Men lidt er vel bedre end intet.

GreenPorno - Fly

London, mit London!

Det er efterhånden meget længe siden (i slutningen af maj), men jeg har været på en uges ferie i London. Det er i sandhed veganer-heaven!  Ved slet ikke, hvor jeg skal starte eller slutte (det her kommer til at blive et meget langt og måske forvirrende indlæg!). Vi spiste ude hver dag. Gerne to gange dagligt. I London er der masser af muligheder for vegansk mad, og de fleste steder ved de, hvad det vil sige at være veganer (bonus!!).

Vi var på National Geografic museet (der er gratis adgang). Peter købte et lomme-mikroskop i deres giftshop, og hvis man ikke er anti-forbruger som jeg, var det måske en ide at anskaffe sit sådan et… Vi har i hvert fald haft en del glæde af det. Studeret en masse døde insekter. Jaja, det lyder ikke særligt tiltalende, ja, måske endda creepy, men nøøøj, hvor er insekter dog nogen fantastiske, alt-for-oversete størrelser. Alle de farver, øjne, benled, pansere og pelsede kroppe. Levende, yndefulde robotter.

Vi tog i biografen og så Sam Raimis “Drag me to Hell”. Den var nu ikke noget særligt… lidt plat og lidt for mange “billige” skrækeffekter som f.eks. meget pludseligt høje lyde og billeder, der farer “ud af” skærmen. Der var plads til 800 mennesker i biografsalen, men lærredet var ikke særligt stort i forhold til, hvor mange biografsæder, der var i salen. Det er næsten dobbelt så dyrt at gå i biografen i London, end det er her hjemme. Beware!

Thorpe Park fik også et besøg. Ih, Danmarks rutsjebaner kan SLET ikke måle sig. Når man først har prøvet the real deal, gider man ikke at bruge penge i Tivoli mere. Dæmonen gå hjem og vug! Der var 5 vilde rutsjebaneture. Vi nåede desværre kun 3 af dem, fordi vi ankom lidt for sent (det tog 1½ time at komme dertil fra London centrum med tog og bus, så vidt jeg husker), og der var så mange mennesker alle steder, at man skulle stå i kø i min. 45 min. ved hver forlystelse – i bagende sol!!! Men det var det hele værd. Ih, hvor jeg fortrød det, hver eneste gang jeg blev spændt fast til en af vognene, og turen kun var sekunder fra at gå i gang. Og ih, hvor jeg skreg og skreg, når jeg endelig blev kastet rundt i luften i alle mulige og umulige vinkler. Og iiihh, hvor susene i min mave pumpede adrenalin ud i hele min krop, så jeg var fyldt op af giddyness, når jeg fik fast jord under fødderne igen… En gang til, en gang til, en gang til!!

Vi nåede forbi Brighton, og det var togturen værd (mener, det tog ca. 1 time hver vej). Brighton har gade efter gade af alternative-, øko-flippede-, genbrugs-, retro-tøjbutikker og små hyggelige cafeer. F.eks. var der en butik, der solgte miljørigtige ting – f.eks. smykker/notesblokke/rammer af computer boards (det vil jeg også prøve at lave!!), legetøj, der bevæger sig i sollys, tasker af flettet, genbrugt plastik, selvlysende have-krukker (= lygter), som blev opladet af sollys… alt muligt! John gav mig en choker-halskæde derfra lavet udelukkende af de metal-dimser, man rykker i for at åbne dåse-sodavand/-øl. Sejt!!!
Der var også en masse butikker, der solgte helse-produkter som spirulina, stevia, agave sirup, raw chocolate nibs og sådan noget. Og steder, hvor man kunne købe spirituelle ting og sager. Jeg ved ikke, om der er gademarked hver weekend i Brighton, men det var der i hvert fald den lørdag, hvor vi var der.
Vi var også en tur forbi stranden…. Lækkert. Vejret var fantastisk.
Der er en RedVeg (veggie-venstrefløjs-MacD) i Brighton.
Og en ShakeAway, som er en milkshake-shop med et stort udvalg af veganske milkshakes. De er ikke lige så gode som dem, man kan få i Eat Two and Veg, men de er heller ikke ligeså dyre, og de smager alligevel ret fantastisk (de findes dog ikke kun i Brighton… på deres hjemmeside kan man se en liste over adresser).
Vegetarian Shoes
– skobutik uden læder – kan også findes i Brighton.
Og The George, som er en vegetarisk restaurant/pub. Nok mest en pub. Men nøøøj, hvor var deres burger god! Og de har vegansk ost = det er værd at komme langvejs for!
Vi kiggede forbi Sanctuary Cafe, en vegetarisk cafe med et relativt fair vegansk udvalg af mad og kage. Peter og jeg købte hver et stykke af en über-chokoladet kage-brownie-ting. Den var så fyldig og tung, men helt fantastisk, det er sådan, vi ka’ li’ dem, at jeg – ja, selv jeg, den ukronede sukker-dronning! (ikke et ord om “Sukkerbomben”, som jeg anmeldte for nogle blogs tid siden… arrgg!) – ikke engang kunne spise andet end halvdelen af. Peter kæmpede bravt og endte med at få det hele ned, men måtte levne halvdelen af sin kakao og sad katatonisk i over et kvarter efter. Det så sååå sjovt ud! Hahaha!

Vi var så heldige, at lige præcis i den weekend, hvor vi var i London, var der tilfældigvis Bristol Vegan Fayre ‘09. Det var der både lørdag og søndag, men vi var der kun søndag (igen; en 2 timers lang togtur hver vej). Fayre’n kunne gennem dagene tilbyde: 16 koncerter (bl.a. jazz, reggae, instrumental og folk), latindanser-opvisning, Rubber Ritchie (et slangemenneske), Vegan Environmental Awards 09, Sikh Martial Artist sværd-opvisning, Brasiliansk samba show, vegansk bodybuilder-konkurrence, Tekla (street poet), 68 veganisme-relaterede salgsboder (med masser af gode special-tilbud, smagsprøver og blade), 18 madboder, 24 foredrag (mest om ernæring, aktivisme og dyreret), 12 madlavnings demoer med smagsprøver samt børneunderholding som trylleshows, ansigtsmaling, latin dance-undervisning, musik-workshop med indiske og afrikanske instrumenter, henna tattos og ballondyr.

Så det var en meget succesfuld tur, som jeg bare venter i længsel på at kunne gentage. Heldigvis (?) skal min lillesøster læse i Manchester i et helt år fra midten af september af, så der skulle være rig mulighed for at gense England i det næste års tid.

Spisesteder i London, der er værd at besøge:

- RedVeg
Veganeres svar på MacDonalds. Ikke noget særligt rent kulinarisk, men det var nu rart at få en fast food burger, som ikke prøvede på at være noget, den ikke var. De har desværre ikke vegansk ost, og deres nuggets skulle være forfærdelige.

- Eat Two and Veg
Fancy vegetarrestaurant med lidt veganske retter også. Det er ikke billigt i Eat Two and Veg, men stedet har klasse. Maden bliver ikke bare kastet på tallerkenen. Det ser sgu ordentligt ud! Men – indrømmet, jeg kom der udelukkende for deres chokolade milkshake (som godt nok er pricy). Jeg har aldrig – heller ikke som mælkesynder – fået en så chokoladet, cremet, tilfredsstillende milkshake før. Jeg drømmer stadigvæk om den…

inSpiral Lounge
- er stedet, hvis man elsker at sidde i rundkreds og chante. Ej, det var godt nok en hyggelig cafe. Og meget hippie-agtig. Der er en buffet til en fair pris (du får dog ikke selv lov til at øse op). Og de har en del raw retter også, hvis man er til den slags. Deres kage-fade er fyldte med veganske og meget syndige, fantastiske kager. Det bedste af det hele: de har open mike-night hver søndag og ellers foredrag, koncerter og andet spændende hver aften. HVER AFTEN! Vi opdagede desværre først stedet dagen før, jeg skulle hjem igen, ellers ville jeg ha’ brugt meget mere tid der. Vi var der om søndagen = open mike-night, og der var både reggae, akkustisk guitar med sang og digtoplæsning (af en meget blå-håret og -klædt, rimelig clueless kvinde tæt på pensionist-alderen). Stemningen var høj, der var en del mennesker, og alle sad og klappede og udsendte positiv energi.

John foran en Metro-plakat. London er fyldt af hints til dyreret. Gotta love it!Justifiable Cruelty Peter, John og jeg Thorpe Parks rutsjebane Saw – The Ride (læg mærke til min næsten-skaldede isse!
Thorpe - Saw

Lige nu:

Litteratur:
Aldous Huxley – Fagre nye verden (1932).
Dyster fremtidsvision. Historien foregår i 2540. Mennesker bliver produceret på samlebånd verden over. Samfundet er inddelt i 5 stærkt adskilte kaster (alphaer, betaer, gammaer, deltaer og epsiloner), der er opfostret til at skulle passe ind i deres respektive klasser. Børn bliver indoktrinerede via indlæring under deres søvn og ved at give dem personlighedsskabende oplevelser i opvæksten, der sørger for, at de er tilfredse med at tilhøre den gruppe, de er blevet en del af fra starten af deres liv. Alle flygter fra virkeligheden ved at tage soma, som er et legalt stof, de får tildelt i rationer. Alle (eller næsten alle) er sygdomsfri, evigt unge og lykkelige, men tomme og uden moral. Alle bliver fodret med slagord, der ses som indiskutabelt sande – f.eks. “Civilisering er sterilisering” (udtryk som “at føde”, “mor”, “far” og “familie” anses for tabuer), “At kassere er bedre end at reparere” (produktion holder samfundet i gang) og “Vi tilhører alle hinanden” (promiskuøsitet er en dyd).

PC-spil:
Sierras Phantasmagoria (1995).
Endnu et point and click horror-adventure spil. Jeg nyder virkelig at spille den slags spil. De er så dejligt simple og underholdende. I Phantasmagoria følger man ægteparret Adrianne og Donald, som lige er flyttet ind i en enorm villa nær en lille by. Det viser sig hurtigt, at der er foregået mange grusomme ting i huset i fortiden, og Adrienne begynder at grave i historien. Spillet foregår over syv dage (som er delt ind i syv kapitler) og er ret simpelt – hvilket jeg personligt synes rigtigt godt om. Jeg hader at skulle ty til walkthroughs. Lige en advarsel: da spillet er meget gammelt, glider gameplayet ikke så let, det kan til tider være temmeligt kluntet og kikset. Men det, synes jeg, er meget pudsigt og charmerende. Smag og behag.

Film:
District 9 af Neill Blomkamp (2009).
Det var en hård film for mig at se (men jeg var vist også ret sensitiv den dag). Det er en film om intolerance, egoisme og grusomhed. I korte træk handler den om, at der er kommet nogle rumvæsner til jorden, mere præcist Johannesburg. De har ingen mulighed for at rejse væk igen og bliver derfor henvist til et stort, meget usselt slumområde. Det er en meget action-packed film krydret med lange dokumentar-agtige sekvenser og håndholdt-kamera-scener. Jeg kan ikke lade være med at tænke på specisisme, på grov udnyttelse af andre racer, bare fordi de ikke er som os, når jeg ser denne film. Det var det, der ramte mig hårdt. Frustration over, hvad der foregår rundt omkring i verden, frustration over, hvor meget unødvendig lidelse der er…

I øvrigt:
Jeg er begyndt at tage tøj, jeg finder på gaden, med hjem. Jeg vasker det, og det jeg ikke selv kan bruge, giver jeg til gratis-butikker som f.eks. Christianias Pinden, Kafa-X’s gratis butik og Nørrebros kvartermiljøstation på Gartnergade. I løbet af den sidste måned har jeg sammenlagt fundet tre fyldte bæreposer med tøj… Tænk over det, næste gang du lægger mærke til hensmidt tøj i gadebilledet! Hvis det ikke bliver samlet op, ender det bare med at blive ødelagt og aldrig brugt igen…

Udover det legede jeg konditor den anden dag og endte med at lave veganske kajkager. Det er ikke særligt svært at lave, men det tager tid, og du skal være indstillet på en masse nørkleri.

Bund:
2 lagkagebunde/en sandkage i ca. 1 cm. tykke skiver
jordbærmarmelade
(jeg rørte en dej sammen af olie, sukker, vand, mel, bagepulver, vaniljeessens og eddike)

“Smør”creme:
1 2/3 dl. flormelis
100 g. fast, vegansk margarine (jeg brugte Nutanas)
2 tsk. “mælk”
jordbæressens og rødbedefarve (kan købes i Panduro hobby)

Overflade:
Marcipan æltet med grøn frugtfarve
Mørk chokolade
Glasur af flormelis og vand
Jordbærmarmelade

Bundene lægges sammen med jordbærmarmelade.
“Smørcremen” piskes luftig og let – evt. med elpisker, og fordeles ud over bundene i en halvkugle. Stilles koldt et par timer, til cremen er blevet fast.
Marcipanen rulles rimelig tynd (det er lettere mellem to stykker husholdningsfilm). Hver kage skal dækkes af marcipanen.
Chokoladen smeltes, og kage-bundene dyppes deri. Lad stå, til det er størknet.
Nu skal der skæres en mund i kajkagerne. Pres munden ekstra-åben med kniven, og put lidt jordbærmarmelade derind.
Øjnene laves af glasur og mørk chokolade (put begge dele i en pose hver for sig og klip et lille hul i bunden – så er det lettere at styre).
Stilles koldt.

Jeg har fundet ud af, at kajkagerne faktisk godt kan fryses. Marcipanen og chokoladebunden bliver lidt smattet, men det er dueable.
Kajkager - 02

Mega Meget Madlavning

Dyrenes Alliance holdt årsmøde for noget tid tiden (læs: aaaaalt for lang tid siden – jeg er en dårlig blogger, ja, jeg er – jeg er ikke gode venner med Tiden), og jeg meldte mig til at stå for at lave 2 gange aftensmad, en gang middagsmad, en gang dessert og en masse kage til hele flokken på 20-25 mennesker. Det var noget af det hårdeste, jeg nogensinde har udsat mig selv for, men det var også virkeligt fedt. Jeg var i gang hele fredag fra kl. 8 om morgenen til 12 midnat, hvor jeg hoppede direkte i seng – og lørdag fra kl. 6, da jeg vågnede og frem til kl. 14:30. Non-stop. Jeg havde nemlig besluttet mig for en uges faste lige præcis i den tid, så jeg havde ikke behov for madpauser – desuden kunne jeg jo ikke smage noget af maden til, fordi jeg fastede, så jeg måtte stole blindt på mine kokke-skills. Det var en vild oplevelse. Jeg har selvfølgelig taget fotos af alt det, jeg lavede, så jeg kan blære mig lidt med det her på bloggen. Det er vel det, den er her for. ;)

Først opskrifter, så fotos.

BANANKAGE (for at have dej til en hel bradepande skal opskriften fordobles)

280 g. mel
1,5 tsk. natron
2,5 tsk. bagepulver
3/4 tsk. salt
150 g. sukker (evt. 75 g. sukker og 75 g. brun farin – det gjorde jeg)
1,2 dl. olie
3,15 dl. vand
2 tsk. vaniljeessens
4 modne bananer
2,5 spsk. eddike (eller citronsaft)

De tørre ingredienser sigtes sammen. For at få en ekstra god og luftig kage, sigtes det tre gange. Bland de våde ingredienser (minus eddiken/citronsaften) i en anden skål. Bland det hele sammen – blidt og ikke for længe. Når ovnen er klar, røres eddiken/citronsaften forsigtigt i dejen. Hæld blandingen i en 20-22 cm. form, som er olieret og melet. Bages i en 160 grader varm ovn i 40 min. – hvis den ikke er færdig, skrues der ned på 150 grader og bages videre i 10 min.

LINSE-DELLER

250 g. røde eller gule linser
8 dl. vand
2 finthakkede løg
1-2 dl. sojamælk (jeg brugte bare vand, og det fungerede fint)
ca. 2 dl. havregryn
ca. 3 dl. mel
1 spsk. sojasovs
2 tsk. salt
peber og/eller andre krydderier, såsom oregano, stødt kommen, chili, paprika, gurkemeje, karry osv.
olie til stegning

Linserne koges i vandet i ca. 30 minutter, indtil de er kogt helt ud til en jævn masse. Hæld eventuelt overskydende vand fra bagefter, så der kun er kogte linser tilbage (brug evt. en si). Løg og krydderier tilsættes, og det køler lidt af. Nu er ideen så at lave det ligesom frikadeller. Der tilsættes sojamælk (eller vand), havregryn og mel efter behov, så massen bliver lidt mere tør (men ikke for meget – steg test-deller og prøv dig frem, til den rigtige konsistens opnåes). Formes til deller og steges i olie på en mellemvarm pande.

Fotos + forklaringer:

Jeg fik et stort læs skralde-mad torsdag aften, så der skulle ikke købes så meget ind igen. Jeg poster lige fotos af skralde-fundene for endnu engang at bevise, at det stadig er muligt at være en happy dumpster diver her i Danmark…

Se selv:

Skrald1Skrald2BrødTil aftensmad den første aften lavede jeg tærter. En med med peberfrugt, en med kikærter og kartoffelmos, en med ruccola og tomat, en med svampe og to små med fennikel.

TærterOg der fulgte to salater med også. En alm. grøn salat m. chili-dressing og en peberfrugt-fennikelsalsa, som ikke ser ud af meget, men som uden diskussion var det mest besværlige af alt, hvad jeg overhovedet fik lavet af mad, fordi det skulle hakkes så fint, og der var så meget af det!!!

SalaterTil aftensmad nr. 2 lavede jeg en wok-ret med ristede sesamfrø til at drysse på. Linsedellerne på fotoet var til middagsmaden – det er dem, jeg har skrevet opskriften på oven over.

Wok og dellerJeg lavede også to bradepandekageforme med banankage, som åbenbart var et kæmpehit, for opskriften blev efterspurgt af mange (hvis nogen sku’ være i tvivl er det den, jeg har postet længere oppe). På fotoet kan man udover kagen også se en masse peberfrugt-ost plus en form fyldt med linsespread, som begge var til middagsmaden. I venstre hjørne kan der skimtes en skål med vaniljecreme, som var til desserten.

Banankage, vaniljecreme, linsespread og peberfrugtostTil dessert lavede jeg frugtsalat med vaniljecreme (på forrige foto) og råcreme.

Frugtsalat og råcreme

Lige nu:

Skønlitteratur:

Danske forfattere beretter” fra Lademann forlaget.

Novelle-samling-serie, som jeg tilfældigvis faldt over, engang jeg rodede igennem bogudvalget i en genbrugsbutik. Jeg har formået at samle syv i serien indtil videre – 4 i genbrugsbutikker og 3 fra gratis-steder -, så de burde være til at finde hist og her. De er lysegrønne med mørkegrønne silhuetter af strå…. deeeejlige farver, det var til dels derfor, jeg købte den første. Blandt titlerne finder man pussenøjerlige eksempler som “Den musikalske gris” (“- og andre fortællinger om mennesker og dyr“), “Elsket med sine store mangler” (“- og andre fortællinger om kærlighed og kvindesind“) og “At krepeere kammerherren” (“- og andre fortællinger fra landet og provinsen“). Novellerne i hver samling er sat i kronologisk rækkefølge – dvs. den ældste først og den nyeste sidst. Alle novellerne er skrevet af de største danske forfattere gennem tiderne; jeg kan i flæng nævne Steen Steensen Blicher, Holger Drachmann, Henrik Pontoppidan, Martin A. Hansen og Tove Ditlevsen. Bagerst i bøgerne finder man en lille kort gennemgang af forfatterens liv og karriere-forløb. Jeg synes, at “Danske forfattere beretter” er en skøn serie, hvis man gerne vil ha’ lidt mere indsigt i, hvad dansk litteratur gennem tiden har at tilbyde (og hvem vil ikke gerne det?? Jeg spørger bare!!). Novellerne er nogle gange fantastiske, og andre gange ret kedelige eller intetsigende, men det er jo en smagssag og noget, man må tage med (“Life is like a box of chocolate”). “Livsglæde” er den bedste af samlingerne, jeg har læst indtil videre.

Film:

Låt den rätte komma in” (“Lad den rette komme ind“) af Thomas Alfredson. Svensk drama-horror – hvilket er en mærkelig blanding af genrer. Den bliver aldrig rigtig uhyggelig, hvilket er ærgeligt, for den har potentiale. Men det kommer selvfølgelig også an på, hvilken type film man er til. Jeg er ikke drama-queen. Den slags har jeg som regel ikke tålmodighed og koncentration til at se. Men ja, den var der, og det var forfriskende at se en atypisk horrorfilm. Romanen skulle dog ha’ en del mere kød på – so to speak – så den har jeg lige reserveret via biblioteket.

♦♦♦♦♦♦♦ – 7 ud af 10

Citat:

Før var jeg arrogant og fortabt. Nu er jeg ydmyg og fundet.” – Thomas Dylan, da han blev spurgt om hans ungdom.

I øvrigt:

Jeg barberede mig skaldet for lidt tid siden! Jeg havde længe gået og leget med tanken om det, fordi det føltes grænseoverskridende og var noget, jeg gerne ville prøve bare een gang i mit liv – for at mærke, hvordan det er. Så nu har jeg prøvet det. Det var rart og forfriskende. Men nu skal håret så bare gro ud igen. Suk… *kigger på uret og beregner, hvor lang tid det vil ta’, før jeg igen kan få en form for frisure…* Gro så!!!

The things you own, ends up owning you

Kender du The Story of Stuff? Det er en kort doku-film (og info-side) om, hvor vores ting kommer fra, hvorfor vi forbruger så meget og hvilke konsekvenser det har.

Det er derfor, jeg prøver at anti-forbruge (mit eget udtryk som for mig betyder at finde alt brugt, hvis det kan lade sig gøre – og bare generelt minimere forbruget mest muligt). Og det er ikke helt umuligt. I hvert fald ikke her i København. Udover det, jeg arver ting fra familie og venner, når de ikke gider at have det mere, findes der steder, man kan hente gratis ting uden for forbrug (jeg er i øvrigt også agnostiker så prøver at minimere mit indkøb i de – for det meste – kristne genbrugs-forretninger; støtter nødigt missoneringsarbejde).

Gode anti-forbrugs-steder:

- www.storskrald.dk. En fin side, hvor man kan søge efter alt muligt – bl.a. hårde hvidevarer, elektronik og møbler. Jeg har fået vintersko, to sengelamper med pærer, en kummefryser og en hel masse fede bøger derinde fra. Jeg så også engang en bærbar til afhentning derinde, men ak, kom for sent. Der er også nogle gange cykler. Og mange fjernsyn og computerskærme (ikke fladskærme, det er vist lidt for fancy endnu til, at folk skiller sig gratis af med det). En blandet landhandel uden handel. Heh.

- Nørrebro Genbrugs-station (Gartnergade 8 – 14, 2200 København N., åbent tirsdag kl. 13-18 og lørdag kl. 09-15). Det er mest tøj og nipsting, man kan finde der.

- Vermlandsgade Genbrugsstation (Herjedalgade 2-4, 2300 København S, åbent hverdage kl. 10-20 fra d. 1. april til d. 30. september og ellers hverdage kl. 10-18 fra d. 1. oktober til d. 31. marts. Lørdag, søndag og helligdage åbent kl. 10-17). Mest møbler, ting og bøger og næsten ikke noget tøj.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

- Kafa-X (Korsgade 19, kælderen, 2200 Kbh. N.). Det er vist kun tøj, man kan finde der, men der er en del af det, og jeg ved ikke, om de har åbent andre dage end tirsdag fra kl. 17-18 stykker, hvor der er folkekøkken kl. 19. Deres gratis butik ligger nede af gangen ved siden af baren, hvor toilettet også er.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

- Christiania (Bådsmandsstræde 43, 1407 København K.). Tæt ved deres vegetariske restaurant, Morgenstedet (som ligger et stykke til venstre efter Månefiskeren), står der et lille skur, som hedder Pinden. I skuret er der nogle grønne Arla mælkekasser og et par hylder fyldt med tøj, en del børnetøj og sko og lidt bøger. Det er i varierende kvalitet og langt fra alt, man kan bruge, men det er hyggeligt at stå og rode igennem, og jeg har fundet en del der, jeg er glad for.
OBS! Husk også at aflevere dit aflagte tøj der. Det er kun fair, at det går begge veje!

stuff-story-710283


Lige nu:


Skønlitteratur:

Den røde drage” af Thomas Harris
Ondskabens øjne” af Thomas Harris
Hannibal” af Thomas Harris
Hannibal vågner” af Thomas Harris

Så gik jeg lige lidt amok og besluttede mig for at læse hele quadrologien om Hannibal Lecter. For mig er Hannibal Lecter den ultimative bad guy. Han er sofistikeret, elegant, lynende intelligent – og dybt depraveret. Gotta love it! Jeg kan huske, at jeg engang var meget betaget af Thomas Harris’ bøger. I hvert fald “Ondskabens øjne“, som jeg skrev 3.g’s opgave om i sin tid, men nu, hvor jeg genlæser dem, er det næsten som at sidde og læse et film-manuskrift, og det synes jeg bliver lidt stift og tørt i længden. Jeg er vild med Lecter, men hvis han ikke var der, ville der ikke være ret meget at komme efter i de bøger. I “Den røde drage” og “Ondskabens øjne” hører man ikke særligt meget til Lecter, han er bare en biperson. Jeg synes, at “Hannibal” er den bedste af dem, for der får man meget mere at vide om Lecters og Starlings mærkværdige relation. Især slutningen, som er meget anderledes end i filmen, er fed. Jeg siger ikke mere. :P

Den røde drage
♥♥♥♥♥♥ – 6 ud af 10
Ondskabens øjne
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10
Hannibal
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10
Hannibal vågner
♥♥♥♥♥♥♥ – 7 ud af 10

Pc-spil:
“Insaniquarium” af Popcap Games. Endnu et hit fra skaberne af vidunderspil som “Peggle“, “Bookworm Deluxe” og “Bookworm Adventures“. Sjovt som alle deres spil bare er totalt tidsslugere. Man skal altid liiiiige spille lidt mere. “Insaniquarium” handler om, at man har et akvarium med fisk, der giver penge, jo større de bliver. Man skal købe nye og bedre fisk, fodre dem, samle pengene ind og skyde de farlige, fiske-smovsende aliens, som til tider kikker forbi. Hvis du alligevel vælger at fylde din hjerne med fordummende aktiviteter, så vælg “Insaniquarium“. Det er et hit!

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10

Tv-serier:
Iron chef“. Ja, ja, jeg er madfikseret i en næsten sygelig grad, det indrømmer jeg gerne. Men jeg kan finde på at sluge op til 10 afsnit af “Iron chef” om dagen, hvis jeg ikke har andet for. Det har stået på i noget tid, men nu er jeg heldigvis ved at blive lidt mættet. Kort fortalt er det en japansk mad-serie, hvor forskellige anerkendte kokke kommer og konkurrer med seriens Iron Chefs om at lave det bedste mad indeholdende afsnittets hemmelige ingrediens, som kan være alt muligt – fra blæksprutte til trøfler eller tofu. Maden bliver bedømt af fire  gæster, der max kan give 20 points hver. Totalt melodramatisk og overgjort – og meget skørt. F.eks. sidder der et helt orkester af stygere og spiller, når den italienske Iron Chef Masahiko Kobe bliver hidkaldt. Og Takeshi Kaga, som er værten, har altid det mest farvestrålende, kiksede tøj på. Det er også nogle ret underlige gæster, der bliver inviteret til at være dommere. F.eks. en kimono designer, skuespillere, politikere, en spådame og forfattere. Hvad ved de om mad?? Hehe. Det er unægteligt kitsch. Udover det synes jeg, det er fedt at se programmer om madlavning, fordi jeg får inspiration til kreative udfoldelser i køkkenet. Gotta love it!!!!

♥♥♥♥♥♥♥♥ – 8 ud af 10

ironchef

Ingen Fucking Kød (+ mejeriprodukter) i MIT Køkken

Ja, det er meget længe siden, jeg har skrevet sidst…. meeen… jeg har holdt forlænget påskeferie-steneri med min dejlige Søren. Så no time for blogging.

Vi er et par stykker, som spiller D&D-rollespil her i kollektivet ca. en gang i ugen, og det er efterhånden blevet en vane, at jeg laver en tre retters menu til os, der leger. Igår stod menuen på:

Forret:
Tomatsuppe m. brød
Hovedret:
Veggie-bøffer, kartoffelbåde, cabaret-sauce, kogte harricot verts og frisk salat
Dessert:
Creme-kager

Både tomatsuppen og creme-kagerne er så dejligt enkle at lave, at jeg lige vil poste how-to-do.

Tomatsuppen lavede jeg ved at stege et hakket løg, tilsætte 3-4 friske, hakkede tomater, en grofthakket broccoli-stilk og en grofthakket gulerod, stege det lidt, og derefter hælde en dåse hakkede tomater og lidt ekstra vand ved. Jeg puttede også Marmite (kan udelades), sukker, salt, peber, bouillon og paprika i. Og så lod jeg det stå og små-simre i 3-4 timer (jeg har hørt et eller andet sted, at jo længere tomatsuppe/sauce står og simrer, jo bedre bliver den). Det bliver en dejligt chunky, hot suppe…
- Man kan selvfølgelig også krydre med italiensk inspirerede urter som oregano, timian og rosmarin i stedet for (eller sammen med) paprikaen. Og hvidløg. Eller tilsætte tomatpure (skal steges sammen med de stegte løg) for en stærkere tomatsmag. Suppen behøver heller ikke at få tilsat broccoli og gulerod – man kan helt lade være med at tilsætte andre grøntsager end tomater og løg… eller måske tilsætte bønner, linser, hakket hvid/spidskål, spinat, peberfrugt…. alt muligt – f.eks. også veganske pølsestykker eller tofu/seitan i tern. Hvis man ikke er til chunky supper, kan den blendes uden problemer.

Creme-kagerne, som er helt bager-agtige, laver du ved at tø noget vegansk butterdej op (ja, man kan faktisk godt købe vegansk butterdej i visse større supermarkeder). Så putter man pladerne i en 220 grader varm ovn og tager dem ud, når de er blevet helt opsvulmede og sprøde (de vokser heeelt vildt!). Man kan drysse dem med flormelis og sætte dem ind i ovnen igen, til sukkeret er karamelliseret, hvis man vil gøre lidt ekstra ud af det, men det er slet ikke nødvendigt. Når butterdejs-pladerne er kølet helt af, skærer man dem over, smører syltetøj (jeg brugte hindbær, men jeg kunne lige så godt ha’ brugt jordbær, kirsebær eller rabarber… Man kan garanteret bruge de fleste slags syltetøj) på bunden, smører kagecreme (igen: det er muligt at købe vegansk kagecreme i alm. dagligvarebutikker, tjek ingredienslisten – og husk at bruge vegansk mælk i stedet for komælk, når du laver den ;) ovenpå og lægger skallerne sammen. Skær dem i passende stykker og servér.
Vammelt-sødt = fantastisk = jeg burde holde mig fra det!

dsc02667

dsc02678
Lige nu:

Musik:
Jeg var til plade-release-party samt vegansk gallamiddag i Ungdomshuset for noget tid siden. Middagen var bare så fin – bl.a. rødbedesuppe med tofu sourcreme, butterdejsruller m. hokkaidocreme og pesto og nøddekurve m. tofu-is… Wow! Til kun 40 kr. (det var faktisk det, der inspirerede mig til at begynde at lave en tre retters menu, hver gang vi spiller rollespil…)! Men, øh – det var musikken, jeg ville frem til. Pladen, der blev udgivet, hedder “Ingen Fucking Kød i Mit Køkken” og er et album fyldt med vegetariske/veganske sange, mest rap og reggae, men der er også et par enkelte metal- og punk-numre. Blæret! Albummet kan downloades gratis her.


Film:
Brazil (1985) af Terry Gilliam. Dystopisk fremtidsversion stærkt inspireret af “Nineteen Eighty-Four”, som jo er et helt kapitel for sig selv. Faktisk bliver “Brazil” kaldt for “Gilliam’s Nineteen Eighty-Four” og “1984½“. Det er en blanding af sci-fi, sort humor og drama, og det fungerer rigtigt godt. Den er fyldt til bristepunktet med bizarre detaljer som gør, at man sagtens kan holde til at se filmen igen og igen. Første gang kan den godt være noget forvirrende, for den ér meget kaotisk, men det gør ikke noget, synes jeg. Tværtimod. I øvrigt kan soundtracket også godt anbefales.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥ – 9 ud af 10

DIY:
Lav din egen evigheds-kalender ved at klippe store og forskelligartede bogstaver ud af ugeblade og reklamer og klistre dem på papirstykker i alle årets dags-navne, månedsnavne, årstallet og tallene fra 1-31 til datoer og 1-52 til ugerne igennem hele året. Find også et stort kryds til at markere, hvilken dag, du her kommet til. Du skal – udover alle papirstykkerne med påklistrede datoer og navne) også bruge et stykke blankt papir til hver dag. Bagpå alle stykkerne af papir kommes der en lille klat “elefantsnot” (f.eks. af mærket Sticky Tack) og det klistres op på væggen som vist neden under (tjek en kalender for at se, hvordan det skal sættes op i den aktuelle måned, du er i). Hver måned rykker du bare datoerne rundt (samt finder den rigtige måned samt uge-numre) og så er din kalender opdateret. Smaaaaart.
- Bonus-ide: Klip rudekuverter o. lign. i den ønskede størrelse, så sparer du også på papiret.

dsc02643

Rød, gul, grøn… gå!

Grøn karry pasta er værd at investere i once in a while (hvis man da ikke er så sej, at man laver det selv…, så langt er jeg ikke kommet endnu). Det kan købes i alle større supermarkeder og anden-etnisk-baggrund-bikse. Man kan også få rød og gul karry pasta, og det er også godt. Man skal bare altid sørge for at læse ingrediens-listen igennem for gustne iddrr-adrrr-ting som rejepasta og ansjoser.

Jeg tror aldrig, jeg har smagt gul karry pasta, så jeg kan desværre ikke informere om, hvad der gør den “gul“, men den røde er stærk i smagen, og den grønne er meget parfumeret i det.

Man kan bruge karry pasta til mange ting. Jeg har før brugt det i blandt andet supper, lasagner, deller og sammenkogte retter.

Dagens opskrift er grøn karry-risret, som er så nem at lave, at det ville være dumt at lade være. Og ja, jeg veeeeeeeed godt, at jeg ikke er så god til at tage spændende fotos af min mad, men jeg prøver – og på et tidspunkt må jeg vel efterhånden fatte det!!

Til maden. Jeg stegte en masse grofthakkede grøntsager (f.eks. kan man bruge: hvidkål, peberfrugt, mini majs, grønne bønner, hvidløg, rosenkål, gulerod, linser, broccoli, spirer, svampe, løg, porrer, majs, sukkerærter – ja… listen er lang og kunne blive meget længere, men jeg vælger at stoppe her, så må du selv fortsætte!), tilsatte kokosmælk og kogte det op, til det blev cremet og lækkert. Så smagte jeg det til med bouillonpulver, grøn karry pasta, salt, peber og svampe-sojasauce (almindelig kan nok også bruges, men svampe-sojasauce giver nu en dejlig kraftig smag – husk at bruge den med varsomhed, den er stærk!). Hvis saucen er for tynd, kan du hælde lidt Maizena blandet med vand i for at tykne. Du kan også vælge at putte fake meat i sammen med grøntsagerne. Jeg havde en rest kogte ris, som jeg bare blandede sammen med retten, mens jeg hældte kokosmælken i, men du kan også koge risene seperat. Alt i alt er det en let, hurtig, sund og velsmagende ret, der smager meget bedre, end den ser ud på fotoet.

dsc02629

Lige nu:

Faglitteratur:
Sukkerbomben” af Bitten Jonsson og Pia Nordström.
Første halvdel af bogen er info omkring, hvorfor man bliver sukker-afhængig, og hvor skadeligt og hæmmende for livskvaliteten, det kan være. Anden halvdel kommer med forslag til, hvordan man former sig et liv uden sukker. Der er også gennem hele bogen en masse case-studies, hvor virkelige personer fortæller deres historier og erfaringer med afhængighed. Jeg synes, at den er dejligt motiverende, hvis man gerne vil af med sin sukker-afhængighed. Men den viser også, hvor omfattende problemet er, og gør opmærksom på, at f.eks. raffineret mel, alkohol og tørret frugt også bør undgåes. Det giver mig lidt en mavepuster at tænke på alt det, der helst skal elimineres fra kosten, og sådan er der sikkert også mange andre, der vil ha’ det. Jeg tænker, at man kan ta’ det i små skridt og finde det sted på “rangordenen”, hvor man kan få det til at fungere. Alle rådene behøver jo ikke at følges slavisk, hvis det ikke behøves – så længe man spiser for at leve, og ikke lever for at spise. Ta’ kontrollen!

Jeg har det svært ved at gi’ denne her bog – og generelt faglitteratur – stjerner, så det vil jeg lade være med at gøre. Men læs den, hvis du er interesseret i sund kost, godt helbred og måske har kampe med en indre sukker-djævel.

Tegnefilm:
A scanner darkly” af Richard Linklater (2006).
Wow! Jeg har lige set den færdig nu, og den kan i hvert fald anbefales. Jeg er dybt fascineret af den måde, den er tegnet på – den først filmet (endda med stjerner som Keanu Reeves, Robery Downey Jr. og Winona Ryder) og bagefter tegne-ficeret. Og det fungerer bare rigtigt godt. Det giver kant til tegnefilmen, gør den mere levende. Og det er godt skuespil! Man følger en undercover narko-betjent, som prøver at infiltere en gruppe misbrugere af et forfærdeligt narkotikum, Substance D – aka Slow Death, som 20% af befolkningen er hooked på. Det er en historie om, hvor altødelæggende afhængighed er. Mere behøver man egentlig ikke at vide. Første gang, jeg så filmen, stoppede jeg ca. halvvejs, fordi jeg ikke rigtigt kunne finde hoved og hale i den og ikke kunne koncentrere mig om den, men her anden gang er jeg virkelig blevet fanget af den. Så gi’ den lige en chance.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥9 ud af 10

Poesi:

Do you carrot all for me?
My heart beets for you
With you radish face
And your turnip nose
You are a peach
If we canteloupe
Lettuce marry
Weed make a swell pear.

Øv, hvor ville jeg ønske, det var mig, der havde skrevet det. Aner ikke, hvem der har. Fandt det tilfældigt i et ukendt forum under en Google-søgning.


Links:

What we are – “dance, monkeys, dance!” Hurtig og simpel gennemgang af, hvad det er, vi mennesker i bund og grund er, og hvad det er, vi har gang i… Det sætter tingene lidt i perspektiv.
They are the only animals who think they’re supposed to be happy, all of the other animals can just be…

Comfort-food

Jeg synes, vi mangler et ord for comfort food på dansk. Trøste-mad??? Helt ærligt! Ja, ja – jeg ved godt, at vi har noget, der hedder at trøste-spise, men jeg synes ikke helt, det er det samme. For mig kan comfort food være et godt, relativt sundt måltid… hvor imod trøstespisning – i hvert fald i mit hovede – er forbundet med snask og fast food. Måske er det bare mig, der er mærkelig og/eller et ordkløver. Det skulle i øvrigt ikke være første gang, nogen påstod den slags…

Men. Risotto er i hvert fald comfort food, så det basker. Cremet, blødt og fuld af smag. Og så er det faktisk let at lave. Basisopskriften lyder sådan her:
steg hakkede løg og hvidløg i olie i en tykbundet gryde, til de bliver bløde. Tilsæt risotto/sushi/grød-ris (hvilken som helst ris-type, der suger meget væde til sig) og lad det hele stege ved middelvarme et par minutter. Derefter hælder du varm bouillon ved (som du f.eks. har stående opvarmet på et andet blus), kun lige så bunden er dækket. Bliv ved med at hælde en smule varm bouillon ved, hver gang risen er ved at ha’ opsuget al væden. Og husk at røre rundt i gryden hele tiden – det er det, der gør retten dejligt cremet. Når risen er ved at blød, al dente, hvis vi skal være fine på den, tilsætter du en hel butternut squash (også kaldet moskus-græskar) skrabet ud af græskar-skallerne, efter du har bagt den i to halvdele, smurt i lidt olie og krydret med en smule salt og peber, i ovnen ved 200 g.  i ca. ½ time, eller indtil fyldet er blevet blødt som mos. Det hele røres godt sammen, varmes igennem og smages til. Done.
- i stedet for butternut squash kan man selvfølgelig bruge alle mulige andre grøntsager til sin risotto, kun fantasien sætter grænsen.

Gordon Ramsay siger, at risotto skal ha’ en konsistens, der gør, at den flyder en smule ud, når den hældes på tallerkner. Og han har nok ret – han har i hvert fald ret meget succes med sin mad, den ser lækker ud, og han virker til at være rigtig dygtig (grrr… fucking arrogante vegetar-hader… (jeg glemmer aldrig afslutningen på hans show “Gordon Ramsay’s F word” sæson 4, hvor han serverer kalv for 50 vegetarer, som overvejer at begynde at spise kød igen… skannnnnndaløst!!). Men madprogrammer er – trods frådseri, kød-svineri og andet ubehageligt – meget inspirerende…

butternut_squash_risotto

Lige nu:


Litteratur:

Skønhedsmyten” af Naomi Wolf.
Feministisk faglitteratur. Den fortæller om, hvordan kvinder, efter de er kommet på arbejdsmarkedet, er blevet undertrykte vhj. krav til og kritik af udseendet… Hvordan kvinder er blevet hjernevaskede til at være ekstremt og farligt selvkritiske bl.a. via mediernes propaganda. Hvordan kvinder bekæmper og konkurrerer imod hinanden i stedet for at stå sammen.
Naturligvis ældes mænd ikke på en bedre måde fysisk. De ældes kun på en bedre måde hvad angår social status. Vi misopfatter det, fordi vore øjne er vænnet til at se tiden som en fejl ved kvinders ansigt, mens den i mænds ansigter er et tegn på personlighed. Hvis mænds hovedfunktion var at være dekorative og den mandlige pubertet blev anset for at være den periode, hvor mænd var i højeste kurs, ville en “distingveret”, midaldrende mand se chokerende forkert ud.

Som kvinder er vi oplært til at betragte os selv som dårlige efterligninger af modefotografier i stedet for at betragte modefotografier som dårlige efterligninger af kvinder. Vi bliver opfordret til at behandle vore ansigter som om det var fotografier, der var blevet rystet, være vor egen lyssætter og modestilist og fotograf og behandle vore ansigter som museumsgenstande, der sagkyndigt bliver udsat for highlights, beskyttes mod dobbeltvirkende lysfilter, påføres cremer, der blændes ud og giver refleks, spreder lyset optisk og indeholder antishine-element.

ƒƒƒƒƒƒƒ/ƒ – 7/8 ud af 10

Link:
What happened to natural beauty?

Musik:

Ani DiFrancos musik er smukt. Hun er efter sigende et feminist ikon, så hun passer fint ind sammen med “Skønhedsmyten” og linket ovenover.

I øvrigt:
For noget tid siden skraldede vi en hel bærepose fyldt med glögg-fyld – dvs. poser med rosiner og mandler. Inspiration til at få den slags brugt, hvis der er andre derude, der har den slags liggende:
Først og fremmest lægges de i blød i køleskabet natten over (det bør man gøre med alle nødder, inden man bruger dem… og også tørret frugt)… og så kan man bruge dem til:
- Frugtsalat – evt. med yoghurt-vanilje-creme og hakket chokolade
- Havregrød
- Smoothies
- Kage
- Småkager
- Grønkålssalat – m. hk. grønkål, revet rødbede, revet gulerod, hk. løg
- Ja, bare salat generelt
- Blandet med kogt bulgur/cous-cous, grøntsager og krydderier
….. aaaaalt muligt forskelligt.
Vær lidt kreativ.
Come on….

I am da Cookie monsta

Jeg ku’ ikke dy mig, hungrende sukker-bæst som jeg er, og lavede (samt fortærede, det giver sig selv…) en hel plade chocolate chip cookies her i forgårs. Og de smagte så godt, at de har fortjent en plads i denne blog. Fandt denne her fantastiske og utroligt simple opskrift, som jeg har fordansket for eventuelle engelsk-hæmmede Lulu-blog-læsere :

SPIS MIG
Glade og fro veganer-chokolade småkager, 20-25 stk.

ca. 5 dl. mel
2 spsk. bagepulver
½ tsk. salt
evt. kanel
ca. 100 g. veganske choko-chips/hakket mørk chokolade
ca. 2,5 dl. sukker
ca. 1,25 dl. olie
1 tsk. vaniliesukker
ca. 0,7 dl. vand

Småkagerne bliver aller-bedst, hvis alle ingredienserne har stuetemperatur, men det er ikke et must.

Forvarm ovnen til 170 grader.

Du skal bruge to skåle. I den ene blander du mel, bagepulver, salt, chokolade og evt. kanel og laver en fordybning i midten. I den anden rører du sukker og olie godt sammen, tilsætter vanilie og derefter vand – og blander det godt. Derefter hælder du det våde indhold i den ene skål ned i fordybningen i mel-blandingen i den anden skål. Og bland det, men ikke for meget. Dejen puttes i flade, runde klatter på en bageplade beklædt med bagepapir. Put bagepladen i ovnen på øverste rille og bag i 5 min., hvorefter pladen vendes en halv omgang (180 grader) og sættes nederst i ovnen i yderligere 4 min. Småkagerne er meget bløde, når de tages ud af ovnen, men de bliver chewy-bløde, når de har kølet af. Hvis man godt kan lide tørre og helt sprøde småkager, skal de nok ha’ et par minutter mere i ovnen.

dsc02589

Lige nu:

Poesi:
Jeg civiliserer mig om morgenen” af Kirsten Hammann.

“Jeg civiliserer mig om morgenen
foran spejlet
jeg tager tøj på
jeg rejser mig
jeg er ikke en abe
jeg går på mine fødder
ikke på mine hænder, mine splittende-alting-ad

Det kan bevises: Jeg er en borger
jeg har mine rettigheder
jeg rejser mig og jeg kan tale
det er fuldt ud lovligt
jeg bruger offentligt tilgængelige gloser
jeg kan læne mig og lytte
ikke over bordet med min motorsav
min rædselsfulde larm
og alt for mange kræfter
men over kaffen
de skrøbelige kopper
jeg kan sætte dem fra mig
uden at klirre
og smadre hysterisk
I kan roligt invitere mig
jeg kan spise alle dagens måltider på en pæn måde
jeg bruger kniv og gaffel
og servietten, ikke dugen eller mit ærme
når jeg skal tørre min mund
mine yndige små læber
de er lukkede når jeg tygger
når jeg flænser og afliver
og hader
mest af alt: Jeg er et menneske
Alle kan se det
jeg kan rejse mig
og sige tak for i aften
og på gensyn
og hvor har det været hyggeligt
det er helt normalt
og selvfølgelig skal jeg sove
ikke på gaden med mine hunde
bagfra og i munden
men i min seng
i mit sæbepulver og tørstige bomuld
på ryggen
og som et barn
det er noget jeg har arvet
ligesom udseendet
vi er nødt til at ligne hinanden.”

Wow, hvor jeg synes, det her digt er fuld af kapow. Digtlæsning er subjektivt, vi har ikke alle samme forståelser og følelser tilknyttet samme ord. Men for mig handler “Jeg civiliserer mig om morgenen” om indestængt frustration og vrede over ikke at kunne reagere og handle udenfor normerne, om at føle sig fanget i en usynlig kasse af “sådan-er-det-bare”-regler, om at være meget mere, end hvad Janteloven dikterer – men først og fremmest skriger digtet til mig om at være et LEVENDE, SELVSTÆNDIGT-TÆNKENDE INDIVID. Det minder mig, nu hvor jeg tænker over det, om mit yndlings Erwin Neutzsky Wulff citat fra hans roman “Døden“:
Hvorfor tror ingen på, at Mennesket kommer tilbage?
Men hvordan skulle de kunne ane det?
- De har ikke et hvidt spøgelse mellem ørerne, der spinder stjernemælk. De har ikke en rød kødklump i ribbensburet til at råbe til dem.
- De har ikke en svulmende polyp mellem benene.
Formalin giver andre drømme end hæmoglobin.
Så hvordan skulle de kunne vide det?
For de døde er de levende gravskændere og intet andet.

-
Orv, hvor kan leg med ord bare være sindssygt og helt ubeskriveligt umuligt smukt, fyldt til randen med betydning og mening. Jeg finder oftest, at det er lettere at formulere, hvad jeg føler (faktisk både højt og i mine private tanker) i poetiske vendinger.
Poesi er sjælens sprog.

I øvrigt:
PJ Harvey, Herrljunga cider (det smager rigtigt godt, hvis man hælder lidt granatæble-saft i cideren) og alle former for veganske deller og bøffer er noget, jeg ikke vil undvære i denne tid. *smækkys*

« Older entries